Introduktion til strandrensning, orientering

Sagsprocedure

Trafik- og Miljøudvalget.

Resume

Sagen orienterer om, hvordan man i praksis foretager strandrensning Greve Kommune.

Indstilling

Administrationen indstiller, at sagen tages til efterretning.

Sagsbeskrivelse

Der har været strandrensning i Greve Kommune i en lang årrække. Strandrensningen skal blandt andet bidrage til at mindske lugtgener og opretholde en attraktiv strand for både borgere og besøgende. I Greve Kommune, og i Køge Bugt som helhed, skyller der store mængder ålegræs og fedtemøg ind hvert år. I de nordlige kommuner indgår strandrensning som del af Strandparken I/S.

Kontrakten

Greve Kommune har udliciteret strandrensningen, som i øjeblikket varetages af Dalgas. Den nuværende kontrakt for strandrensning trådte i kraft den 1. april 2023 og løber frem til den 31. marts 2030. Greve Kommune har mulighed for at opsige kontrakten efter fire år, hvilket tidligst kan ske pr. 31. marts 2027 med et varsel på seks måneder.

Kontrakten omfatter både standardopgaver og bestillingsopgaver.
Standardopgaver er faste driftsopgaver, som udføres kontinuerligt. De dækker f.eks. over den ugentlige rensning af stranden med ”Fedtegreven” (en traktor med et modificeret påhæng, som opsamler tang og fedtemøg) og deponering af den indsamlede tang og fedtemøg. Bestillingsopgaver er opgaver, der udføres efter bestilling fra Greve Kommune. Bestillingsopgaver kan bl.a. være opsætning af hegn, udlægning af køreplader eller initialrensningen. Der er i alt afsat 2,06 mio. kr. årligt.

Entreprenøren har ansvaret for bortskaffelse af den opskyllede tang og fedtemøg. På nuværende tidspunkt sker dette gennem en aftale med en lokal landmand, der har den nødvendige miljøgodkendelse til at udbringe materialet på sine marker.

Sæsonen for strandrensning løber typisk fra 1. maj til 1. oktober.

Forud for sæsonstart gennemføres prøvetagning af det opskyllede materiale på stranden. Når analyserne foreligger og er godkendt, kan initialrensningen påbegyndes, og tang og fedtemøg kan bortkøres til deponering. Initialrensningen er en omfattende oprydning af de større mængder tang og fedtemøg, der har ophobet sig på stranden uden for sæsonen. Denne indsats er en forudsætning for, at den løbende strandrensning kan igangsættes. Efter initialrensningen anvendes Fedtegreven ugentligt til at samle tang og fedtemøg langs vandkanten. Materialet samles herefter i større bunker ved tre faste opsamlingssteder på stranden, hvorfra det læsses på større vogne og transporteres væk.

Når der gennem sæsonen opstår kraftig blæst eller lignende, som efterlader større bunker af tang og fedtemøg på stranden, er det ikke muligt at benytte "Fedtegreven" til opsamling. Her vil der være behov for f.eks. at benytte en gravemaskine.

Udlægning af køreplader er nødvendigt i forbindelse med strandrensningen. Kørepladerne udlægges som underlag under de tre opsamlingssteder, der pt. findes for strandrensningen, og de bruges som kørevej fra opsamlingsstederne til en mere kørefast vej. Kørepladserne er nødvendige for at de store køretøjer, som fragter tang og fedtemøg væk fra stranden, kan sætte i gang og ikke sætter sig fast på stranden.

Strandlauget

Det nuværende Strandlaug i Greve Kommune understøtter kommunen med sparring og deltager i en kontinuerlig dialog med administrationen, den politiske repræsentant (siddende medlem er Marc Genning) og entreprenøren. Udover den løbende dialog, afholdes ca. 2 møder om året, hvor relevante emner bringes op. Herudover har Strandlauget mulighed for at aflyse kørsler med Fedtegreven på stranden, hvis de vurderer, at der ikke er behov for rensning.

Strandrensning er ikke en lovbestemt opgave, som kommunen skal udføre, hvorfor man så sent som i 2024 har været tale om at oprette et strandrenselaug med inspiration fra Solrød Kommune, hvor borgerne i større grad kunne være medfinansierende og dermed have større indflydelse på serviceniveauet strandrensningen. Der kunne dog ikke opnås enighed om finansieringen. Der kan læses mere i sagen fra KTMU, nov. 24. 2024 Strandrensning, forening til øget finansiering.

Tang og fedtemøg

Langt størstedelen af tangopskyllet består af ålegræs og fedtemøg. Strandrensningen skelner ikke mellem fedtemøg og ålegræs ved bortkørsel, da disse er sammenfiltrede og i praksis vil være umulige at separere. Der udtages der prøver af opskyllet både inden opstarten af strandrensningen i foråret og 1 gang om måneden efter opstart. Opskyllet analyseres for bl.a. tungmetaller og PFAS, og der er typisk udsving specifikt på cadmium. Erfaring viser, at det er fremtrædende i vinterhalvåret, men at indholdet falder igen i løbet af april-maj. Entreprenøren har dog det endelige ansvar for bortskaffelsen.

Fedtemøg kan være problematisk. Fedtemøg er en betegnelse for masseforekomster af løsliggende brunalger, primært dunalger og almindelig vatalge. Til start er det fastesiddende på andre alger, sten mm, hvor det senere løsriver sig, og vokser frit. Når disse alger skyller op sammen med den øvrige tang på stranden, nedbrydes de og der udvikles ildelugtende svovlbakterier. Lugten beskrives ofte som rådne æg, og kan være særligt markant i varme perioder. Generelt i stillestående farvand rundt omkring i Danmark oplever man lugtgener af fedtemøg.

Tilladelser til depoter på stranden

Det kræver en række tilladelser at benytte de nuværende depotpladser på stranden, bl.a. miljøgodkendelser, landzonetilladelser og dispensation fra Strandbeskyttelseslinjen. Det forventes af der skal søges nye tilladelser i 2028.

Oversigten over de ansøgte tilladelser er tidligere blevet lagt op til orientering i TMU en 28. maj 2020 Adgangsveje og depotpladser til strandrensning v. kysten.

Der har løbende været arbejdet videre med at få nye depotpladser langs stranden. Det har dog ikke været muligt at øge antallet. Arbejdet er nærmere beskrevet i sagen fra KTMU, apr. 24. Strandrensning og adgangsveje til strandrensning – godkendelse. 

Lovgrundlag

Strandrensningen er ikke en lovbestemt opgave som kommunen skal udføre.

Kommunen skal sikre, at en række forskellige love er overholdt under strandrensningen. 

Kystbeskyttelsesloven
Naturbeskyttelsesloven (§ 15)
Miljøbeskyttelsesloven (§ 33, stk. 1)
Planloven (§ 35, stk. 1)

Økonomiske konsekvenser 

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Greve Kommune.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Øvrige forhold 

Enhedschef Nina Petersen fra Center for Teknik- & Miljø deltager på mødet.