Baggrund

Den 1. juli trådte endnu en del af beskæftigelsesreformen – ”mere Værdighed, større frihed og færre regler” i kraft. Udvalget drøfter beskæftigelsesreformen med udgangspunkt i seneste status.

Implementering af reformen

Beskæftigelsesreformen implementeres i flere faser. De første dele af den nye lovgivning på beskæftigelsesområdet trådte i kraft den 1. februar 2026. Og 1. juli trådte nye ændringer i kraft. Sidste del af reformen forventes fortsat at træde i kraft den 1. januar 2027, hvorefter lovgivning om reformen forventes at være fuldt indfaset.

Ændringerne pr. første juli er 

• Nyt kontaktforløb med færre lovbundne krav
• Mere fleksible tilbudsmuligheder
• Afskaffelse af rehabiliteringsteam og frihed til organisering af den tværfaglige indsats
• Forenklinger i opfølgning af sygemeldte borgere
• Afskaffelse af ret til uddannelsesmentor og særlige proceskrav på ungeområdet

Nye kontaktforløb

Fra 1. juli er der indført nye regler for kontaktforløb. Det betyder færre krav til obligatoriske samtaler og tilbud samt færre proceskrav. Der er stor forskel på, hvor stor forandringen er for de forskellige målgrupper. For nogen grupper drejer det sig primært om 1-2 færre samtaler og at der ikke længere er proceskrav efter de første 6 måneders ledighed, hvor der for andre målgrupper er lagt fuldt op til en individuel tilrettelæggelse af forløbet, når den første samtale er gennemført.

På sygedagpengeområdet ændrer kommunens opgave sig særligt overfor sygemeldte fra beskæftigelse, hvor medarbejdere forventes tilbage indenfor 26 uge og hvor sygdommen forventes at forløbe uden større problemer. Her skal kommunen ikke længere pr. automatik følge op i samarbejde med den sygemeldte og virksomheden. Kommunen skal dog fortsat vurdere, om den sygemeldte opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge, altså vurderer uarbejdsdygtighed mv.

Formålet med forandringerne er, at der skabes et større individuelt fokus i beskæftigelsesindsatsen, så indsatsen tilrettelægges ud fra den enkelte borgers behov. Det giver et større fagligt råderum for jobrådgivere, hvor der skal være fokus på effekt og progression frem for proceskrav og specifikke aktiviteter.

Mere fleksible rammer for tilbud

Kommunerne får større mulighed for selv at sammensætte beskæftigelsesindsatsen, idet flere bundne tilbudsregler ophæves.

Formålet er at indsatsen i højere grad skal baseres på konkrete behov hos den enkelte borger. Det giver kommunen mulighed for mere skræddersyede indsatser og større lokal prioritering af ressourcer.

Dette skal ses i lyset af, at kommunen er forpligtet til at minimere udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering de kommende år.

Fri organisering af den tværfaglige indsats

Der er fra 1. juli ikke længere krav om, at kommunen skal have et rehabiliteringsteam til behandling af de komplekse sager, som kræver en tværfaglig indsats. Kommunen skal fortsat sikre, at relevante faglige kompetencer inddrages i borgernes forløb.

Det betyder, at kommunen fremadrettet selv kan tilrettelægge den tværfaglige indsats og at kommunen selv er ansvarlig for at sikre kvalitet i indsatsen og borgerens retssikkerhed.

I Vejen Kommune er der etableret ny procedure, der sikrer, at borgere der er berettiget til fleksjob og førtidspension, fortsat kan få afgjort deres sag, herunder de fortsatte lovbestemte aftaler med klinisk funktion om sundhedsfaglig rådgivning i sagerne.

Forsøgsordninger

Som led i reformen gennemføres 2 forsøgsordninger for forsikrede ledige, hvor anden aktører og A-kasserne får mere ansvar. Vejen Kommune vil blive berørt af det forsøg, hvor ca. 100.000 Nyledige vil have kontaktforløb i A-kassen i 4 måneder mod de nuværende 3 måneder. Pga. folketingsvalget og de lange regeringsforhandlinger er det besluttet at udskyde de 2 forsøgsordninger til start den 1. juni 2027.

Ny resultatbaseret opfølgningsmodel

Som led i reformen vil en del af den fremtidig styring på området bestå af måling af tilfredshed blandt borgere og virksomheder. I juni 2026 har STAR gennemført den første forsøgsmåling blandt ledige og sygemeldte og i oktober 2026 gennemføres den første forsøgsmåling blandt virksomhederne. Den nye opfølgningsmodel forventes at træde i kraft 1. januar 2027.

Digitalisering

Digitalisering er et fokusområde for beskæftigelsesområdet. Dels løsninger målrettet borgere og virksomheder og dels redskaber målrettet medarbejdere og ledere.

I løbet af efteråret implementeres et nyt system, som skal understøtte lediges jobsøgning og virksomhedernes mulighed for selv at søge kandidater som led i rekruttering. Samtidig kan systemet hjælpe medarbejderne i Jobcentret i arbejdet med at understøtte ledige og virksomheder.

Samtidig implementeres et nyt AI-baseret værktøj, der understøtter mødedokumentation via automatisering af referatskrivning.

Desuden består en del af det kompetenceudviklingsforløb for ledere og medarbejder, der er påbegyndt som følge af reformen, af en digital læringsplatform, der skal understøtte medarbejdernes faglige udvikling.