Sagsprocedure

Social- og Handicapudvalget, Skole- og Børneudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget, Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Resume

I sagen orienteres om omgørelsesprocenten for de klagesager på det sociale område i Greve Kommune, som Ankestyrelsen i 2025 har behandlet og truffet afgørelse i - det såkaldte Danmarkskort. Herudover præsenteres udviklingen i kommunens omgørelsesprocent i de seneste fem år.

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen om klagesager på det sociale område i 2025 tages til efterretning.

Sagsbeskrivelse

Social-, Bolig- og Ældreministeriet udgiver hvert år senest den 1. juli det såkaldte Danmarkskort, som indeholder en kommuneopdelt opgørelse over omgørelsesprocenter i de klagesager på det sociale område, som Ankestyrelsen har behandlet og afgjort i det forudgående kalenderår.

I henhold til retssikkerhedsloven skal Danmarkskortet behandles af Byrådet inden udgangen af det kalenderår, hvor det er offentliggjort.

Om Ankestyrelsen og Danmarkskortet

Danmarkskortet dækker over alle bestemmelser i Serviceloven og Barnets Lov, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse. Når en borger klager over en afgørelse, skal kommunen revurdere sagen. Hvis afgørelsen fastholdes, skal kommunen videresende sagen til endelig afgørelse i Ankestyrelsen. Herefter er der tre mulige udfald af Ankestyrelsens behandling: Sagen bliver enten stadfæstet, ændret eller hjemvist.

Stadfæstet betyder, at Ankestyrelsen finder sagen tilstrækkeligt oplyst, og er enig i kommunens afgørelse.

Ændret betyder, at Ankestyrelsen finder sagen tilstrækkeligt oplyst, men er uenig i kommunens afgørelse, og ændrer den.

Hjemvist betyder, at Ankestyrelsen ikke træffer nogen afgørelse, men sender sagen tilbage (hjemviser) til genbehandling i kommunen. Typisk fordi Ankestyrelsen finder et eller flere forhold i sagen utilstrækkeligt oplyst, eller i mere sjældne tilfælde fordi der er sket en formel fejl i sagsbehandlingen. Kommunens genbehandling kan både resultere i, at kommunen ændrer sin oprindelige afgørelse – eller at kommunen fastholder sin afgørelse.

Med udgangspunkt i antallet af klagesager og Ankestyrelsens afgørelser i sagerne, opgøres den enkelte kommunes omgørelsesprocent. Omgørelsesprocenten beregnes som antal klagesager med ændret afgørelse + antal hjemviste sager, hvorefter summen af de to holdes op imod kommunens samlede antal klagesager. Omgørelsesprocenten i Danmarkskortet fortæller således kun noget om sagsbehandlingens kvalitet og kommunens faglige vurderinger i de afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen – hvorimod Danmarkskortet ikke fortæller noget om kvaliteten i de afgørelser, der ikke klages over.

Det samlede antal personsager er ikke opgjort i forbindelse med denne sag, men en opgørelse fra 2023 viste, at der i Greve Kommune administreres og sagsbehandles cirka 10.000 personsager om året i de fire fagcentre, der behandler personsager på det sociale område. Administrationen vurderer, at det tal ikke har ændret sig nævneværdigt fra 2023 til 2025.

Antal klager i 2025

Ankestyrelsen har i 2025 behandlet i alt 85 klagesager fra Greve Kommune. Det er en stigning på 20 i forhold til 2024, hvor der var 65 klagesager.

Områder med flest klager i 2025 fremgår af denne oversigt:

SEL = Serviceloven BL = Barnets Lov

Klagerne på disse fem områder udgør således godt halvdelen af alle de 85 klagesager.

Omgørelsesprocenten i 2025
Greve Kommunes omgørelsesprocent fremgår af denne oversigt:

Danmarkskortets definition af børnehandicap- og voksenhandicapområdet fremgår af vedlagte bilag 1.

Udviklingen i omgørelsesprocenten

Udviklingen i Greve Kommunes omgørelsesprocent over de seneste fem år fremgår af denne oversigt med landsgennemsnittet anført i parentes. Grå farve = Greve Kommunes omgørelsesprocent er lavere end landsgennemsnittet.

Det fremgår, at Greve Kommune hovedsageligt ligger under landsgennemsnittet i forhold til omgørelsesprocenten i de seneste 5 år.

Administrationen vil fortsat have fokus på at styrke den juridiske og sagsbehandlingsmæssige kvalitet i klagesagerne til Ankestyrelsen. For selv om Greve Kommune har en lavere omgørelsesprocent end landsgennemsnittet er der stadig for mange sager der hjemvises til fornyet behandling i kommunen. Af hensyn til de berørte borgere, skal det stadig være en ambition at få antallet af hjemviste klagesager bragt ned.

Særligt om hjemmehjælp

Der blev i 2025 behandlet ni klagesager vedrørende hjemmehjælp efter servicelovens § 83 i Ankestyrelsen. Tre af disse sager blev hjemvist til fornyet behandling. De tre hjemviste sager vedrørte alle afgørelser om praktisk hjælp. Fælles for sagerne er, at Ankestyrelsen vurderede, at der manglede tilstrækkelige faktuelle oplysninger i sagsgrundlaget. Der var således ikke tale om uenighed om serviceniveauet, men om behov for yderligere sagsoplysning til at understøtte afgørelsen. Efter fornyet behandling i de tre sager har Greve Kommune fastholdt afgørelsen i to af sagerne. Borgerne har i disse sager ikke klaget igen. I den tredje sag frafaldt borgeren ønsket om hjælp i forbindelse med den fornyede vurdering.

Særligt om hjælpemidler

Der blev i 2025 behandlet otte klagesager vedrørende hjælpemidler under serviceloven § 112. 
I fem ud af de otte sager, gav Ankestyrelsen, administrationen medhold, og hjemviste tre af sagerne til fornyet behandling. Den ene af de hjemviste sager omhandlede kompressionsstrømpe. Der blev i denne sag truffet afgørelse den 14. december 2023 ud fra den daværende gældende principafgørelse nr. 20-22 om kompressionsstrømper. Den 11. marts 2024 kom der imidlertid en ny principafgørelse nr. 4-24, som Ankestyrelsen har lagt til grund for en hjemvisning af sagen. Den anden hjemviste sag omhandlede en bevilling af en tyngdebamse, hvor behandlingen af sagen har beroet på en sondring mellem, om der har været tale om sædvanligt indbo eller et hjælpemiddel. Sagen blev efter hjemvisningen genbehandlet med en bevilling til følge ud fra Ankestyrelsens konstatering af at ”lette” tyndebamser er sædvanligt indbo, hvorimod ”tunge” tyngdebamser kun forhandles i firmaer, der handler med hjælpemidler. Den tredje hjemviste sag omhandlede servicehund, hvor sagsgrundlaget ikke blev fundet tilstrækkeligt begrundet. Under klagebehandlingen i Ankestyrelsen, blev borger udredt således, at afgørelsen blev ændret til en bevilling af en servicehund.

Særligt om børnehandicap

Greve Kommune har i 2022, 2023 og 2024 haft en væsentlig nedgang i omgørelsesprocenten vedrørende børnehandicap. Barnets lov trådte i kraft pr. 1. januar 2024 og der blev indført bestemmelser om, at børn og unge i langt højere grad end før skal inddrages i egen sag. Ankestyrelsen traf den 4. juni 2025 to principafgørelser som præciserer den administrative praksis i forhold til inddragelse af børn og unge. Efterfølgende har Ankestyrelsen hjemvist en række sager med henvisning til principafgørelserne. Afgørelserne blev truffet i Greve Kommune inden offentliggørelsen af principafgørelserne, hvilket betyder, at Greve Kommune ikke har haft mulighed for at tilrette praksis i forhold til principafgørelserne, på grund af tidsforskydningen.

Der blev i 2025 hjemvist 8 klageafgørelser vedrørende børnehandicap. 4 af disse afgørelser blev hjemvist efter 4. juni 2025 med henvisning til manglende inddragelse som præciseret i Ankestyrelsens principafgørelser. Den ene sag behandlede Ankestyrelsen ved en fejl, uanset klagefristen var overskredet, hvorfor Greve Kommune ikke fik mulighed for at genbehandle sagen inden Ankestyrelsens behandling.

Der blev derudover ændret 3 afgørelser, hvoraf den ene afgørelse blev ændret igen få dage efter af Ankestyrelsen til en stadfæstelse af kommunens afgørelse, idet Ankestyrelsen havde begået en fejl. Ankestyrelsen kan ikke ændre en registrering, hvorfor sagen nu både fremgår som en ændring og som en stadfæstelse.

Derudover hjemviste Ankestyrelsen en afgørelse, uagtet de var enige i kommunens afgørelse. Ankestyrelsen fandt, at der var et element som ikke var håndteret i afgørelsen, men der var ikke uenighed mellem borger og kommunen om det element, som Ankestyrelsen hjemviste på baggrund af.

Greve Kommune er opmærksomme på de udfordringer inddragelse af børn og unge giver anledning til, også på landsplan. Greve Kommune anerkender formålet med inddragelsen og forsøger at finde måder, hvorpå der kan ske inddragelse af børn og unge, uden at det skal opleves som invaderende for dem. Der opleves udfordringer med at nogle forældre af forskellige årsager ikke ønsker, at deres børn skal inddrages eller mener, at deres børn ikke kan tåle det. Greve Kommune forsøger også her via dialog og oplysning at finde løsninger.

Inddragelse er et ufravigeligt krav i lovgivningen

Greve Kommune følger med i den administrative praksis fra Ankestyrelsen og er i dialog med øvrige kommuner vedrørende inddragelse.

Omgørelsesprocenten steg i Greve Kommune i 2025 vedrørende børnehandicap, også på landsplan. Sagerne er også omfattet af hele socialområdet, som derfor også er steget. Greve Kommune ligger dog fortsat under landsgennemsnittet.

Lovgrundlag

Ifølge retssikkerhedslovens § 79 b skal Danmarkskortet behandles på et møde i Byrådet inden udgangen af det år, hvor det offentliggøres.

Økonomiske konsekvenser 

Sagen i sig selv har ingen økonomiske konsekvenser for Greve Kommune. Afgørelser i Ankestyrelsen kan dog have økonomiske konsekvenser i den konkrete sag eller sagstype.

Høring

Sagen sendes i høring i Handicaprådet med frist den 16. august kl. 15.00.