Baggrund og historik

Sorø Kommune vedtog i 2022 den første DK2020-klimaplan. Det indgår i klimaplanen, at Sorø Kommune forpligter sig til at recertificere klimaplanen i 2026. Klimaplanen er nu under revision. Se bilag 1, der opridser historik og centrale tiltag, der er blevet arbejdet med i Klimaplan 1.0. 

Inddragelse og samarbejde

Den grønne omstilling og dermed også kommunens klimaplan kalder på en bred inddragelse af interessenter for at skabe ejerskab og forankre klimatiltag hos kommunens borgere, virksomheder og ikke mindst internt i organisationen. I den første del af revisionsprocessen har der derfor været fokus på at afholde workshops og møder internt, hvor der er blevet gjort status på klimaplan 1.0. Dette med henblik på at afgøre, hvilke tiltag der forbliver, hvilke der udgår, og hvilke eventuelle nye tiltag der skal med som forslag i et revideret tiltagskatalog. For at give borgerne mulighed for at bidrage til tiltagene i klimaplanen er der afholdt tre borgermøder om klima fordelt på tre byer.

I bilag 2 er alle aktiviteter i inddragelsesprocessen beskrevet, hvilket viser, at forslag til reviderede målsætninger og tiltag bygger på et solidt inddragelsesarbejde. Bilag 3 er en opsamling på borgernes bidrag fra Borgernes klimamøder, og hvor borgerne blandt andet adresserer deres primære klimaønsker til kommunalbestyrelsen.

Rimelig og retfærdig omstilling

En recertificering af Sorø Kommunes Klimaplan forudsætter et særligt fokus på rimelig og retfærdig fordeling af både goder og byrder i kommunens klimaindsatser. Klimaarbejdet må således ikke efterlade nogen eller forstærke eksisterende uligheder, ligesom det tilstræbes at fordele byrder og goder så retfærdigt som muligt. Med et gennemgående fokus på at understøtte grønne fællesskaber og lokale løsninger rummer klimaindsatserne allerede et fokus på at skabe grønne tiltag, der fremmer en rimelig og retfærdig fordeling af goder og byrder. Ambitionen er at arbejde videre i dette spor for at skabe tiltag, der er drevet af indsigter i borgernes hverdag og fremmer borgernes muligheder og vilkår for at omstille til en grønnere hverdag på en måde, der ikke forstærker ulighed.

Med en målrettet indsats for en rimelig og retfærdig omstilling som byggesten vil Klimaplanens indsatser også forventes at skabe en række merværdier for Sorø Kommune og dens borgere. Samtidig understøtter indsatserne udviklingen af grønne lokale initiativer og fællesskaber, hvilket kan bidrage til attraktive by- og landområder samt fremme lokal jobskabelse. Den sociale sammenhængskraft styrkes og kan ligeledes fremme, at naboer går sammen om lokale beredskabsplaner eller tiltag inden for klimatilpasning og grøn byudvikling, der samtidig øger livskvaliteten for borgerne.

Merværdier ved prioriterede indsatser

Det foreslås at fokusere indsatsen der, hvor der vurderes at være et stort potentiale for CO2-reduktion, og hvor der samtidig er positive effekter og merværdier, der kommer borgerne i Sorø Kommune til gode. Eksempler på særligt prioriterede tiltag er blandt andet:

• Frivillig udtagning af lavbundsjorde gennem Grøn Trepart, som bidrager til betydelige reduktioner af drivhusgasudledninger samt forbedringer af natur, vandmiljø og biodiversitet.
• Skovrejsning – plangrundlag og dialog via Grøn Trepart med henblik på at øge CO2-optag, styrke drikkevandsbeskyttelse og skabe rekreative værdier.
• Borgerrettede kampagner om udfasning af olie- og gasfyr, der understøtter borgernes omstilling til mere klimavenlige opvarmningsformer og potentielt lavere energiudgifter for borgere og virksomheder.
• Udbygning af cykelstier med fokus på bynære, sikre forbindelser, som kan fremme grøn mobilitet og reducere transportrelaterede udledninger. Tiltaget bidrager til forbedret folkesundhed gennem øget brug af aktiv transport samt renere luft og mindre støj.
• Udfasning af de sidste ca. 16 % fossile brændsler i fjernvarmen i samarbejde med AffaldPlus for at sikre en mere klimavenlig energiforsyning. Tiltaget bidrager også potentielt til lavere energiudgifter for borgere og virksomheder.
• Konvertering af kommunale naturgasfyr til fossilfri opvarmning som en del af kommunens rolle som foregangsaktør.
• Etablering af solceller på kommunale bygninger, der kan reducere kommunens eget energiforbrug og samtidig bidrage til lokal vedvarende energiproduktion.
• Ansættelse af en klimatilpasningsmedarbejder/koordinator, som kan understøtte, at klimaplanens mål og tiltag ift. klimatilpasning indfries. Klimatilpasningstiltag kan bidrage til mange potentielle merværdier såsom styrket biodiversitet, rekreative tiltag, grønne åndehuller mv.

De prioriterede indsatser vil indgå som centrale drivere for målopfyldelsen og vil blive nærmere konkretiseret og operationaliseret i den videre udvikling af tiltagskataloget.

Forbrugsbaserede udledninger

Beregninger viser, at udledningen fra forbrug er estimeret til cirka 9,5 ton CO2e pr. borger i Sorø Kommune (se bilag 4: Forbrugsbaseret opgørelse for Sorø Kommune). Store dele af disse udledninger stammer fra følgende forbrugskategorier:

• Bolig og byggeri
• Transport
• Fødevarer

Til ovennævnte klimamøder for borgerne var netop disse temaer på dagsordenen, hvor borgerne delte egne erfaringer og kom med forslag til, hvordan vi i fællesskab kan skabe bedre vilkår for borgernes omstilling til en grønnere hverdag.

Det er et nyt certificeringskrav fra C40, at kommunen skal have en vision for og arbejde med forbrugsudledninger både indenfor og udenfor kommunegrænsen og at der indgår strategier for to udvalgte forbrugskategorier. Som følge heraf anbefaler fagcenter Teknik, Miljø og Drift, at Sorø Kommune udvælger bolig og byggeri og mobilitet som de to forbrugskategorier, som vi arbejder videre med. Sorø Kommunes handlemuligheder varierer alt efter, hvilken rolle vi har. Vores største handlerum for at omsætte klimahandlinger er som organisation på områder, hvor vi kan træffe beslutninger om egne udledninger. De indsatser, hvor vi fungerer som samarbejdspartner, facilitator og formidler, er imidlertid de indsatser, hvor potentialet for CO₂-reduktion er størst eller klimarobustheden kan øges mest (se bilag 5). Derfor har vi med Klimaplan 2.0 skærpet fokus på samarbejde, partnerskaber og vidensdeling. Vi har ligeledes indarbejdet et tydeligt fokus på lokale fællesskaber, klimadannelse og klimahandling for at fremme mulighederne for at borgerne kan handle.

Forslag til reviderede målsætninger

Overordnede målsætninger for CO2-reduktion

Følgende ændringer foreslås indarbejdet i den reviderede klimaplan:

• På kort sigt: Målsætningen om 70 procent CO2-reduktion i 2030 foreslås hævet til 75 procent CO2-reduktion. Bilag 6: Scenarienotatet for Business-as-Usual og tiltag viser, at Sorø Kommune kan nå dette mål i 2030 ved implementering af tiltag i tiltagskataloget.

Delmål for 2035 samt mål om klimaneutralitet foreslås at følge de nationale reduktionsmålsætninger, som de er meldt ud i regeringsgrundlaget fra juni 2026, der forventes omsat i revideret klimalov:

• På mellemlangt sigt: Målsætning om 85 procent CO2-reduktion i 2035 (nyt delmål).
• På langt sigt: Målsætning om CO2-neutralitet fremrykkes fra 2050 til 2045.

Overordnet målsætning for klimatilpasning

Sorø Kommune skal arbejde hen imod at blive en mere klimarobust kommune og hermed sikre, at vi passer bedst muligt på kommunens borgere, faciliteter mv. Dette ved at undersøge kortlagte risikoområder nærmere og have fokus på de mere sårbare befolkningsgrupper. Samtidig ved at planlægge klogt, så vandhåndtering og klimatilpasning indtænkes tidligt i planlægningen med fokus på multifunktionelle løsninger og rekreative områder.

De foreslåede målsætninger bygger på opdaterede data for CO2-reduktion for Sorø Kommune fra 2024 (se bilag 6 og 7: Energi og CO2-opgørelse for Sorø Kommune som geografisk område), seneste viden om udledninger og reduktionspotentialer samt en risikokortlægning og -vurdering ift. risikoen ved ekstreme vejrhændelser i dag og i fremtiden (se bilag 8).

I forhold til CO2-udledninger knytter de største udledninger sig til:

• Energi (22 procent)
• Transport og mobilitet (38 procent)
• Landbrug og arealanvendelse (37 procent)

I bilag 9 indgår et samlet overblik over målsætningerne i den nuværende klimaplan og forslag til målsætninger i den reviderede klimaplan for både CO2-reduktion og klimatilpasning.

Tematisk struktur i klimaplanen

Klimaplanen foreslås struktureret i færre og mere sammenhængende temaer (8 mod tidligere 9).

De foreslåede temaer til den reviderede klimaplan er: 1. Energi, 2. Transport og mobilitet, 3. Landbrug og arealanvendelse, 4. Byggeri, ressourcer og affald, 5. Kommunen som organisation, 6. Klimahandling og klimadannelse, 7. Virksomheders grønne omstilling og 8. Klimatilpasning.

(Se bilag 9 med forslag til temaer i den reviderede klimaplan sammenlignet med Klimaplan 1.0.)

Forslag til revideret tiltagskatalog

I forhold til Klimaplan 1.0’s tiltag til CO2-reduktion udgår nogle tiltag, og nye tiltag foreslås. Klimatilpasningsområdet har fået et forstærket fokus, som medfører nye og omskrevne tiltag. Dette skyldes krav om et større fokus på klimatilpasning ift. at få recertificeret Klimaplan 2.0 samt et øget behov for fokus på klimatilpasning, hvis vi skal sikre en klimarobust kommune i fremtiden. Derudover foreslås nye tiltag for såvel CO2-reduktion som klimatilpasning.

Foreløbige beregninger af estimerede reduktioner viser:

• 2030: Udledningen reduceres med cirka 72 procent i Business-as-Usual og 80 procent i tiltagsscenariet.
• 2035: Udledningen reduceres med cirka 79 procent i Business-as-Usual og 86 procent i tiltagsscenariet.
• 2045: Udledningen reduceres med cirka 83 procent i Business-as-Usual og 94 procent i tiltagsscenariet.

Der vil fortsat være en restudledning ift. ovenstående målsætninger, særligt fra for eksempel landbrug.

Klimaplanen forudsætter løbende opfølgning og udvikling af nye tiltag, der indhenter restudledningen.

Forslag til et revideret tiltagskatalog for CO₂-reduktion og klimatilpasning er vedlagt i bilag 10. (Se læsevejledning i første fane af dokumentet.)

Det videre forløb

• Forslag til Klimaplan 2.0 forelægges på september-møderækken, 2026.
• 4 ugers offentlig høring i uge 39-42, 2026.
• Endelig vedtagelse forventes på december-møderækken, 2026.

Prioriterede indsatser og økonomi for klimatrappen

Til implementering af klimaplanen i Sorø Kommune er der afsat 2 mio. kr. årligt, også kaldet Klimatrappen. Heraf er de 1,3 mio. kr. prioriteret varigt til ét årsværk til klimakoordinator, ét årsværk til lavbundsindsatsen samt 0,3 mio. kr. til energirådgivning i samfinansiering med Sorø Fjernvarme.

Der fremlægges årligt en sag til Klima, Miljø og Planudvalget, hvor de endnu ikke prioriterede midler prioriteres for det kommende år. En sag med forslag til prioritering af midlerne for 2027 fremlægges til politisk behandling i oktober 2026.

Øvrige midler på klimatrappen har Klima og Miljøudvalget prioriteret til følgende større poster:

• Rammeplan for klimavenlig adfærd:
  • Spor 1: Borgerinvolvering: Klimacaféer, etablering af Grønne Værksteder/Repair Caféer, mobilisering af Grønne Nabofællesskaber i samarbejde med Democracy x (Kontrakten bekræftes årligt) mv.
  • Spor 2: Klimakommunikation og formidling: Foredragsrække Klimaet Gentænkt i samarbejde med Sorø Bibliotek, klimavideo, klimamagasin mv.
  • Spor 3: Grøn dannelse: Skolehaver og frugtlunde, skoleskove, transport til Kongskilde Naturcenter mv.
• Holberg Folkemødet: Foredragsholdere til deltagelse i samtaler om natur og klima