Baggrund

Sundhedsreformen er en af de mest omfattende ændringer i sundhedsvæsenets organisering siden kommunalreformen. Reformen indebærer jf. Aftale om sundhedsreformen 2024, en ny opgavefordeling mellem kommuner og regioner og stiller krav om nye samarbejdsformer på tværs af sektorer.

Reformen indebærer, at en række sundhedsopgaver overgår til regionen pr. 1. januar 2027:

• Akutsygepleje
• Midlertidige pladser
• Patientrettet forebyggelse 
• Specialiseret rehabilitering og dele af den avancerede genoptræning.

Samtidig får kommunen nye opgaver inden for folkesundhed, forebyggelse, ligestilling af psykiatri og somatik samt digital udvikling.

Kort status på hidtidige aktiviteter

• Region Østdanmark har bedt kommunerne om indtil videre at stå for driften af den patientrettede forebyggelse. Der er indgået bilaterale aftaler som regulerer opgavevaretagelsen. Aftalen mellem regionen og Fredensborg Kommune er godkendt af Byrådet d. 26. januar 2026.
• Da regionen overtager driften af en række andre opgaver (akutsygepleje, midlertidige pladser og specialiseret rehabilitering) er der indgået aftale med regionen om overdragelse af de medarbejdere, aktiver og passiver, som knytter sig til opgavevaretagelsen. Udkast til delingsaftale er godkendt af Byrådet d. 27. april 2026 og den endelige delingsaftale er godkendt af Byrådet d. 22. juni 2026.

Kort overblik over aktiviteter i de kommende måneder knyttet til implementering af Sundhedsreformen

Sundhedsreformen indebærer en ny måde at arbejde på, hvor der for udvalgte borgergrupper etableres et fælles populationsansvar mellem kommuner, hospitaler og praksissektor. Det betyder, at planlægning, prioritering og udvikling af nære sundhedsindsatser i højere grad sker i Sundhedsrådet, som beslutter og igangsætter indsatser på tværs af sektorer. Sundhedsrådet har en central rolle i at kvalificere og prioritere indsatser, og arbejdet sker i tæt sammenhæng med den nationale og regionale sundhedsplanlægning. Som en del af reformen tilføres der midler til lokal udmøntning via sundhedsrådene frem mod 2030. Midlerne skal understøtte udviklingen af det nære sundhedsvæsen og anvendes til fælles, tværsektorielle indsatser med afsæt i populationsansvaret og lokale behov.

Hvert sundhedsråd udarbejder og vedtager en nærsundhedsplan senest den 1. april 2027. I Sundhedsråd Nordsjælland er der identificeret fem centrale temaer for arbejdet med nærsundhedsplanen:

1. Børn, unge og familier i mistrivsel eller med psykisk lidelse (er drøftet i maj 2026)
2. Udvikling af det almenmedicinske tilbud (drøftes i august 2026)
3. Opgaveflyt med særligt fokus på den ældre medicinske patient (drøftes i september)
4. Det udadvendte hospital (drøftes i oktober)
5. Borgere med kronisk sygdom og multisygdom (drøftes i oktober 2026)

Temaerne er fastlagt på baggrund i fælles drøftelser mellem kommuner og region i Sundhedsråd Nordsjælland, hvor der er taget afsæt i et fælles datagrundlag, herunder Sundhedsprofilen 2025, som peger på væsentlige sundhedsudfordringer i geografien.

Fredensborg Kommune var vært for mødet i sundhedsrådet i maj 2026, hvor børn og unge i mistrivsel var temaet i de indledende drøftelser. Mødet blev afholdt på Møllevejen skole i Fredensborg, hvilket gav mulighed for at præsentere konkrete indsatser fra Fredensborg Kommune og bringe praksiserfaringer direkte ind i drøftelserne.

Der er fastlagt en proces- og tidsplan for tilblivelsen af nærsundhedsplanen, som løbende behandles politisk i Sundhedsrådet. I perioden maj til oktober 2026 gennemføres temadrøftelser i Sundhedsrådet, hvor centrale sundhedsudfordringer og mulige indsatsområder drøftes. Det samlede udkast til nærsundhedsplanen forelægges Sundhedsrådet i december 2026, inden det sendes i høring. Det er i forbindelse med høringen, at de lokale politiske udvalg i kommunerne inddrages. Administration vil på baggrund af Sundhedsrådets prioriterede temaer løbende forelægge relevante sager for udvalget med henblik på orientering og politisk drøftelse. Dette sikrer, at de lokale politiske perspektiver kan indgå i arbejdet frem mod og i høringsfasen i december 2026 og januar 2027.

Kort overblik over Sundhedsreformens afledte konsekvenser på kommunens økonomi

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF)

Fra og med 2027 skal kommunerne ikke længere bidrage til finansiering af det regionale sundhedsvæsen. I 2027 udgør budgettet til dette formål 202,8 mio. kr. (i 2027 prisniveau).

I forbindelse med budgetlægningen for 2027 vil dette budget blive nulstillet fra og med 2027.

Som konsekvens af at kommunerne ikke længere skal bidrage til finansieringen af det regionale sundhedsvæsen, reduceres kommunernes bloktilskud. Den budgetmæssige virkning heraf er nærmere beskrevet i et selvstændigt afsnit nedenfor.

Opgaver som flyttes fra kommunen til regionen

Følgende opgaver flyttes som nævnt med virkning fra 2027 fra kommunerne til regionerne:

• Drift af midlertidige pladser i ældreplejen
• Akutsygepleje
• Specialiseret rehabilitering og avanceret genoptræning
• Patientrettet forebyggelse

Det er aftalt med regionen, at Fredensborg Kommune fortsat varetager driften af den patientrettede forebyggelse. Regionen finansierer de udgifter, som kommunen hidtil har afholdt til opgaven. For de øvrige opgaver bortfalder budgettet; dog kun 70 procent af budgettet til driften af de midlertidige pladser, idet kommunerne fortsat skal drive 30 procent af pladserne.

I forbindelse med budgetlægningen for 2027 vil disse budgetposter blive nulstillet/tilpasset fra og med 2027.

Det skal bemærkes at budgettilpasningen vedr. patientrettet forebyggelse er mindre end tidligere forudsat, da en fornyet gennemgang af aktiviteterne på området har ført til en nedjustering af vurdering af det ressourceforbrug det knytter sig til opgaven. Aftalen med Regionen om varetagelse af opgaven vil blive justeret i overensstemmelse hermed.

Regulering af kommunens bloktilskud

Bortfaldet af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) indebærer, at kommunernes bloktilskud samlet set reduceres med 27,4 mia. kr., svarende til at Fredensborg Kommunes bloktilskud reduceres med 191,8 mio. kr. Dermed reduceres bloktilskuddet med 11,0 mio. kr. mindre end udgiftsbudgettet reduceres med, hvilket er ensbetydende med, at Fredensborg Kommune opnår en likviditetsgevinst på 11,0 mio. kr. årligt som følge af KMF-ordningens bortfald.

Flytningen af opgaver (akutsygepleje, midlertidige pladser mv.) indebærer, at kommunernes bloktilskud samlet set reduceres med 4,5 mia. kr., svarende til at Fredensborg Kommunes bloktilskud reduceres med 31,2 mio. kr. Dermed reduceres bloktilskuddet med 2,7 mio. kr. mere end udgiftsbudgettet reduceres med, hvilket er ensbetydende med, at Fredensborg Kommune lider et likviditetstab som følge af opgaveoverdragelsen på 2,7 mio. kr. årligt.

Alt afhængig af det udgiftsniveau/serviceniveau kommunerne har haft, indtil opgaverne overdrages til regionerne, vil det betyde enten en gevinst eller et tab. For at undgå at Sundhedsreformen vil få utilsigtede byrdefordelingsmæssige konsekvenser kommunerne imellem, vil der blive etableret en overgangsordning, som reducerer den enkelte kommunes samlede likviditetsmæssige tab/gevinst som følge af Sundhedsreformen til højst at udgøre 0,05 procent af kommunens beskatningsgrundlag. Overgangsordningen vil gælde frem til og med 2028 med henblik på, at de afledte konsekvenser ved Sundhedsreformen vil kunne indgå i arbejdet i Finansieringsudvalget, der skal forberede ændringer i udligningssystemet med virkning fra og med 2029.

På grund af folketingsvalget er arbejdet med etablering af en overgangsordning blevet forsinket, og vil først blive fremsat til behandling i Folketinget i løbet af efteråret. Den endelige udformning af ordningen kendes derfor ikke i skrivende stund.

Konsekvensen af overgangsordningen vil efter al sandsynlighed blive, at Fredensborg Kommunes likviditetsgevinst som følge af Sundhedsreformen reduceres fra ca. 8,3 mio. kr. (gevinsten på 11,0 mio. kr. vedr. KMF minus tabet på 2,7 mio. kr. vedr. opgaveflyt) til ca. 5,7 mio. kr. i 2027 – svarende til 0,05 procent af beskatningsgrundlaget. Fra og med 2029 må gevinsten – alt andet lige – antages at blive neutraliseret som følge af den varslede reform af udligningssystemet. Der knytter sig dog betydelig usikkerhed hertil.

Usikkerheder knyttet til reformens afledte økonomiske konsekvenser

a. Målgruppen for de midlertidige pladser

Ophold på de midlertidige pladser på Skovgården bevilges til forskellige målgrupper. Det kan f.eks. være

• borgere, som er udskrevet fra hospital, men endnu ikke kan klare sig i eget hjem uden massiv støtte,
• borgere som er under afklaring i forhold til visitation til plejehjemsplads,
• borgeres som passes i eget hjem, men hvor der er brug for midlertidig aflastning af ægtefælle/pårørende.

Som det fremgår ovenfor, er det med Sundhedsreformen forudsat, at regionerne overtager ansvaret for 70 % af de borgere, som pt. er i målgruppen for de midlertidige pladser, som drives af kommunerne.

Det er forbundet med nogen usikkerhed, om forudsætningen om at 70 % af målgruppen vil blive visiteret (af Regionen) til de regionale sundheds- og omsorgspladser holder stik, når reformen udmøntes i praksis. Sundhedsstyrelsen har udgivet Kvalitetsstandard for regionale sundheds- og omsorgspladser, hvori man bl.a. har forsøgt at beskrive målgruppen for de regionale pladser. Målgruppebeskrivelsen er imidlertid forholdsvis upræcis og giver derfor vid mulighed for fortolkning og rum for udvikling af lokal visitationspraksis:

”Målgruppen for sundheds- og omsorgspladserne er borgere med behov for en sundhedsfaglig indsats, som ikke kræver en sygehusindlæggelse, men heller ikke hensigtsmæssigt kan tilrettelægges i eget hjem.

Fx kan en borger med behov for forskellige faglige kompetencer og høj intensitet i indsatserne over døgnet tilbydes et midlertidigt ophold på en sundheds- og omsorgsplads, da det ikke er hensigtsmæssigt at planlægge indsatsen i eget hjem.

Det kan også gælde borgere med genoptræningsbehov, herunder almene genoptræningsbehov, hvor det vurderes, at indsatsen ikke kan tilrettelægges på et genoptræningscenter eller i eget hjem, fx på grund af praktiske forhold.

Ligeledes kan en borger i en ustabil og fluktuerende sundhedstilstand tilbydes et midlertidigt ophold på en sundheds- og omsorgsplads for at sikre hurtig adgang til personale ved behov.”

De foreløbige dialoger mellem kommunerne og Region Østdanmark indikerer, at Regionen vil komme til at anlægge en relativ restriktiv visitationspraksis, hvilket kan medføre en opgaveglidning fra region til kommuner og deraf følgende kommunale merudgifter. I så fald kan der opstå behov for at udvide den kommunale kapacitet af midlertidige pladser. En sådan udvidelse er særdeles vanskelig indenfor de eksisterende bygningsmæssige rammer.

Administrationen vil følge udviklingen tæt og vender tilbage med en orientering i 2. halvår 2027, når der er opnået mere viden om den regionale visitationspraksis.

b. Udgifter til ombygning af Skovgården

Delingen af Skovgården med Regionen afføder behov for mindre ombygninger i den del af lokalerne, hvor kommunen fortsat skal drive midlertidige pladser. Det drejer sig først og fremmest om etablering af lokale, hvor borgerne kan indtage deres måltider, således at borgerne ikke er nødt til at indtage alle måltider på deres stuer. Mulighed for at indtage måltider i fællesskab vurderes at være væsentlig for borgernes trivsel og dermed også for deres fysiske og mentale rehabilitering.

Derudover forventes der udgifter til etablering af et mindre anretter-køkken.

De konkrete behov og de med ombygningen forbundne udgifter er under afdækning.

c. Håndtering af sygeplejeopgaver

Som led i Sundhedsreformen overgår den såkaldte akutsygepleje til Regionen. Samtidig hermed virksomhedsoverdrages de medarbejdere, som helt eller i overvejende grad har været beskæftiget med opgaven.

Overdragelsen af medarbejderne efterlader dermed en række opgaver på kommunale hænder (særligt i forhold til sygeplejeopgaver i aften- og nattetimer) uden at der er knyttet medarbejderressourcer til opgaveløsningen.

Omfanget heraf er under afdækning, og vil med stor sandsynlighed afføde behov for tilførsel af ressourcer til den kommunale sygepleje.

En række nordsjællandske kommuner har virksomhedsoverdraget ganske få/ingen sygeplejersker til Regionen. På den baggrund har Regionen tilkendegivet, at man overvejer en trinvis implementering af de opgaver, som Regionen har overtaget i forbindelse med reformen. Kommunerne har på sin side tilkendegivet, at eftersom regionerne har fået finansiering til at løfte opgaverne, så har kommunerne en forventning om, at Regionen løfter opgaverne som forudsat i reformen pr. 1. januar 2027.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet de budgetmæssige tilpasninger håndteres som led i budgetprocessen.

Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget.