Sagsnummer: 06.02.00-P24-105-18
Sagsbehandler: Per Madsen

Vesthimmerlands Kommune har ca. 430 km offentlige vandløb. I henhold til vandløbsloven § 12 skal der udarbejdes vandløbsregulativer for de offentlige vandløb og ikke for de private vandløb.

Vandløbsregulativet udgør administrationsgrundlaget for de enkelte vandløb, herunder bestemmelser om vandløbets fysiske tilstand, vedligeholdelse m.m. De fleste af de nuværende vandløbsregulativer er udarbejdet før kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007. Målet er at udarbejde et ensartet administrationsgrundlag for sagsbehandling og vandløbsvedligeholdelsen, samt at skabe en opdateret og mere overskuelig indgang til vandløbsregulativer, også for den enkelte bredejer.

Fremover skal det med jævne mellemrum vurderes om ændringer i regulativets forudsætninger, herunder plangrundlaget, bør medføre justering af regulativet.

Udkast til regulativ for Tilløb ved Dammergårde og Trend Å har været i høring i perioden fra den 26. februar til den 23. april 2026.

Tilløb ved Dammergårde er et mindre tilløb til Stistrup Møllebæk systemet. Vandløbet blev opklassificeret fra et privat vandløb til et offentligt vandløb i 2022, så det er vandløbets første regulativ. Der er indkommet bemærkninger fra en lodsejer til udkast til regulativet for Tilløb ved Dammergårde. Lodsejeren foreslår at den regulativmæssige bund sænkes omkring en for højt liggende overkørsel og sænkes en smule på en delstrækning omkring st. 800 meter

Trend Å er et stort vandløb med udløb i Limfjorden. Såfremt man ændrer på tilstanden af vandløbet - bundkote, bredde eller anlæg - skal sagen behandles særskilt efter Vandløbsloven og Naturbeskyttelsesloven, også kaldet en reguleringssag. I det tidligere regulativ på strækningen st. 16.751 - 25.715 meter var vandføringsevnen udtrykt ved 96 opmålte profiler, der blev opmålt i 1988. Administrationen foreslår at ændre denne regulativtype til teoretisk skikkelse ligesom de øvrige strækninger af Trend Å. Der er således fastlagt en teoretisk skikkelse for strækningen, der har en sammenlignelig vandføringsevne med de 96 profiler. Trend Å er historisk set et vigtigt fiskevandløb. Derfor så meget interesse for vandløbet fra interesseorganisationer.  

Høringssvar fra Danmarks Sportsfiskerforbund 

Danmarks Sportsfiskerforbund har indsendt et høringssvar. Udkast til regulativ for Trend Å er tidligere påklaget af Danmarks Sportsfiskerforbund primært grundet manglende opdatering i forhold til vandområdeplanerne. Af den grund valgte administrationen at hjemtage regulativet til fornyet behandling. Det opdaterede udkast til regulativ for Trend Å besluttede Teknik - og Miljøudvalget på mødet den 1. december 2025 at sende i 8 ugers offentlig høring. I det indsendte høringssvar ser Danmarks Sportsfiskerforbund positivt på tilgangen til vedligeholdelsen af vandløbet, især at grødeskæringen i højere grad tilpasses miljømålene og at der arbejdes med mere skånsomme og selektive metoder. Danmarks Sportsfiskerforbund foreslår at det i regulativet og redegørelsen nærmere præciseres hvilke grødearter, der betragtes som ønskede, og hvilke, der betragtes som uønskede i vandløbet. 

Der er 5 strækninger af Trend Å, som ifølge redegørelsens afsnit 8.5 skal oprenses. Danmarks Sportsfiskerforbund foreslår at beskrive og uddybe i redegørelsen, hvordan sådanne indgreb vil påvirke vandløbets kvalitetselementer, især fisk, smådyr og planter og i den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt at præcisere, hvor lange strækninger, der kan oprenses i en arbejdsgang og i hvilken periode, så arbejdet ikke udføres i vandrefiskenes gydeperioder og mens gydebankerne indeholder æg og yngel.

Høringssvar fra DTU Aqua

DTU Aqua udfører forskning, rådgivning og uddannelse på universitetsniveau og bidrager til innovation indenfor bæredygtig udnyttelse og forvaltning af akvatiske ressourcer, herunder vandløb. I det indsendte høringssvar, er det DTU Aquas vurdering, at udkastet til revideret regulativ for Trend Å i vid udstrækning har formået at tilpasse regulativets bestemmelser til den miljøbeskyttelse, som følger af gældende lovgivning, herunder med særligt fokus på vandrammedirektivets krav om opnåelse af god økologisk tilstand. DTU Aqua kan anbefale regulativets vedtagelse med følgende bemærkninger til udkastet: 

DTU Aqua anbefaler, at man ikke bruger mejekurv på den øverste strækning st. 0-973 meter, da brug af mejekurv er en meget indgribende vedligeholdelsesmetode. DTU Aqua foreslår, at strækningen vedligeholdes manuelt og at evt. maskinvedligeholdelse kun sker med brug af grødepincet, som er en velegnet metode til at reducere mængden af stivstænglet vegetation med henblik på at give bedre mulighed for etablering af egentlige vandplanter og en veldefineret strømrende.

DTU Aqua mener ikke, at 3 årlige grødeskæringer på strækningen ca. 1041 - 4674 meter er foreneligt med vandløbets målsætning om god økologisk tilstand, men har dog valgt at acceptere de 3 grødeskæringer, da vedligeholdelsesindgrebene er målrettet stivstænglet vegetation, mens gunstige grødearter efterlades urørte.

DTU Aqua anbefaler, at de gunstige grødearter ikke skæres på strækningen st. 12.078-26.427 meter, selvom det af redegørelsen fremgår, at der skæres i de gunstige grødearter, såfremt den fastsatte strømrendebredde ikke opnås ved skæring af de uønskede grødearter.

DTU Aqua anbefaler, at strækningen st. 15.294-19.046 meter grødeskæres manuelt og ikke med båd. Såfremt der grødeskæres med båd, anbefales det at præcisere ved hvilke vandstande eller vandføringer der undtagelsesvis kan skæres fra båd.

DTU Aqua anbefaler, at kantskæring så vidt mulig undgås og som minimum at kantskæringen differentieres, så udhængende vækster som siv, lodden dueurt, mjødurt, buske og lignende skånes.

DTU Aqua anbefaler, at oprensning af Trend Å først iværksættes ved vandspejlsstigning på mere end 20 cm for strækninger med natur og ekstensiv dyrkning. Det anbefales for at sikre muligheden for en naturlig fysisk udvikling af vandløbet.

DTU Aqua anbefaler, at administrationen sikrer sig hjemmel til de 5 strækninger, hvor der skal ske oprensninger, da det således ikke er givet at der er tale om sædvanligt vedligehold.

Høringssvar fra Trend Ålaug ved Agillix

I det indsendte høringssvar ønsker Trend Ålaug at videreføre samarbejdet med Vesthimmerlands Kommune om vedligeholdelsen af Trend Å, og ser gode muligheder for at bruge regulativforslaget som grundlag for fremtiden. Ålauget har følgende bemærkninger til regulativet:

Teoretisk skikkelse er svær at følge nøjagtig for almindelige lodsejere. Især skikkelsesændringer i vandløbet kan medføre, at dræn ikke længere har frit udløb.

Ålauget hilser velkommen, at der et afsat 62 skalapæle langs med vandløbet, så man kan pejle bund og vandstand for at følge om vandløbet løber, som det skal.

Ålauget mener, at kontrolopmåling er vigtig at udføre, men at vandløbsmyndigheden vil være tilbageholdende med at udføre kontrolopmålinger grundet prisen på opmåling og bearbejdning af opmålingsresultatet. Derfor hæfter Ålauget sig ved løftet om, at der vil ske opmåling mindst hvert 10. år.     

Ålauget mener, at opgravning efter kontrolopmåling skal betegnes som sædvanlig vedligeholdelse, som jvf. Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, andet led altid kan gennemføres uden naturbeskyttelsesloven kan hindre det.

Ålauget mener, at de mere avancerede grødeskæringsmetoder bør medføre nogenlunde samme afvanding som almindelig strømrendeskæring.

Ålauget mener, at kommunen frit vælger grødeskæringsmetode under forudsætning af, at de virker ens og det er ålauget ikke enig i.

Ålauget mener, at såfremt det viser sig at en grødeskæringsmetode giver et afvigende og negativt resultat i forhold til afvandingen, så skal administrationen være åben for at ændre på praksis evt. ændre metoden til det bedre for afvandingen.

Administrationens bemærkninger til høringssvarene  

Administrationen anbefaler at ændre regulativforslaget for Tilløb ved Dammergårde, som beskrevet ovenfor. 

Administrationen er for så vidt enig med Danmarks Sportsfiskerforbund i at der i forbindelse med en oprensning bør tages hensyn til vandløbets kvalitetselementer, især fisk, smådyr og planter.
Det mener administrationen faktisk fremgår af regulativet. Det fremgår af regulativets afsnit 9.4 at oprensningen skal foretages under hensyntagen til de biologiske kvalitetselementer herunder især vandplanter og gydende fisk og det fremgår videre i samme afsnit at man kan vælge at udføre oprensningsarbejdet etapevis på mindre delstrækninger med en tidsmæssig forskydning. Det er beskrevet således netop af hensyn til, at arbejdet ikke udføres i vandrefiskenes gydeperioder og mens gydebankerne indeholder æg og yngel.

DTU Aqua anbefaler at oprensning af hele Trend Å først iværksættes ved vandspejlsstigning på mere end 20 cm for strækninger med natur og ekstensiv dyrkning. Administrationen foreslår at imødekomme denne anbefaling, dog ikke i hele vandløbet, men på den nedre strækning af Trend Å fra Trendåvej i st. 19.046 meter og til udløb i Limfjorden i st. 26.427 meter. På denne strækning er der ikke målopfyldelse god økologisk tilstand for planter, en strækning med meget natur og ekstensiv dyrkning og hvor vandløbet på de nederste godt 6 km ligger med lille fald, terrænnært og stuvningspåvirket af Limfjordens vandstand. Det lavtliggende terræn betyder, at selv ved en vintermiddel vandføring, ligger vandspejlet tæt på terræn. Så evt. oprensninger på denne strækning har ikke rigtig den ønskede effekt. Kommunens rådgiver WSP har regnet på konsekvenserne af denne ændring. Beregningerne er vedlagt som et notat - bilag 5. Ændringen betyder at bilag 4 i regulativet for Trend Å erstattes af bilag 4.1 og 4.2. De nye bilag 4.1 og 4.2 er vedlagt sagen. Beregningen viser, at der med ændringen til 20 cm ikke er behov for at oprense Trend Å på den nedre strækning fra st. 19.600 - 23.000 meter. 

Denne ændring til 20 cm vil også imødekomme Danmarks Sportsfiskerforbunds ønske om, at kommunen vurderer på om en oprensning reelt er nødvendigt.  

Administrationen ønsker at imødekomme anbefalingen fra Danmarks Sportsfiskerforbund om, at det nærmere præciseres i regulativ og redegørelse, hvilke grødearter der betragtes som ønskede, og hvilke der betragtes som uønskede i vandløbet.

Administrationen ønsker at imødekomme ønsket fra DTU Aqua om at ved evt. maskinel oprensning på den øverste strækning st. 0-973 meter erstattes mejekurven af grødepincet.

Administrationen ønsker ikke at imødekomme ønsket fra DTU Aqua om at de gunstige grødearter ikke skæres på strækningen st. 12.078-26.427 m. Hvis ikke de gunstige grødearter må skæres, kan det få den konsekvens, at skærebredderne i regulativet ikke overholdes. Forvaltningen ønsker at overholde regulativets bestemmelse om skærebredder.

Såfremt der er behov for at grødeskære Trend Å med båd på den nedre strækning, så foreslår administrationen at benytte en mindre grødeskærebåd fremfor den traditionelle grødeskærebåd. Denne mindre grødeskærebåd kan stort set udføre det samme grødeskæringsarbejde som en manuel grødeskæring. 

Administrationen ønsker ikke at imødekomme DTU Aqua anbefaling om ikke at udføre kantskæring. Administrationen ønsker at fastholde nuværende praksis med at kantskære til ca. 1 meter over vandspejlet, dog kun de steder, hvor bredvegetationen hænger ud over strømrenden eller hvor bredvegetationen bevirker en væsentlig nedsættelse af vandføringsevnen. 

I forhold til ålaugets bekymring for drænene i forbindelse med at skikkelsen evt. ændrer sig, så fremgår det af regulativets afsnit 8.7, at det er tilladt for bredejerne at friholde drænudløbet ved en skånsom manuel oprensning med håndredskaber ned til den regulativfastlagte bundkote.

I forhold til ålaugets bemærkning om kontrolopmåling, så er det vigtig at understrege, at lodsejerne altid kan henvende sig til administrationen og bede om en kontrolopmåling. Opmålingen hver 10 år er ment som en opmåling i forhold til en regulativrevision. 

I forhold til ålaugets bemærkning om sædvanligt vedligehold ift. Naturbeskyttelsesloven, så kan en evt. oprensning der ikke har været sædvanlig praksis, kræve en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven, hvis vandløbet eller de tilstødende arealer er beskyttet natur. Man definerer sædvanlig vedligeholdelse ved at strækninger af vandløbet er oprenset 1 gang indenfor de sidste 8 år.

I forhold til ålaugets bemærkning om, at de avancerede grødeskæringsmetoder bør medføre nogenlunde samme afvanding som almindelig strømrendeskæring, så ønsker administrationen at fastholde det, som fremgår af redegørelsens afsnit 8.3, at de valgte grødeskæringsmetoder er valgt af hensyn til vandløbets miljømål om god økologisk tilstand. Administrationen ønsker også at fastholde det som fremgår af redegørelsens afsnit 8.5, at omlægningen af vandløbsvedligeholdelsen, hvor antallet af årlige grødeskæringer og ændret skæringsmetode i dele af Trend Å, ikke forventes at få nogen betydende indflydelse på afvandingstilstanden i den grødefri periode. Der vil i grødesæsonen i visse situationer forekomme periodisk hævet vandstand i forhold til situationen før reduktion af grødeskæring.

I forhold til ålaugets bemærkning om, at administrationen skal være åbne overfor at ændre praksis, såfremt det viser sig at en grødeskæringsmetode giver et afvigende og negativt resultat i forhold til afvandingen, så er administrationen ikke enig i dette, idet administrationen vurderer, at den ændrede vedligeholdelsespraksis forventes at kunne bidrage positivt til opnåelse af god økologisk/kemisk tilstand i Trend Å på sigt.

Administrationen forventer med forslaget at kunne opnå målopfyldelse for vandløbet og naturen omkring vandløbet.

Ingen bemærkninger.

Vandløbsloven LBK nr. 1217 af 25/11/2019

Naturbeskyttelsesloven LBK nr. 240 af 13/03/2019
Miljømålsloven og Bekendtgørelse nr. 796 af 13. juni 2023 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand
Bekendtgørelse nr. 919 af 27. juni 2016 om regulativer for offentlige vandløb
Cirkulære nr. 21 af 26. februar 1985 og cirkulære af 20. juli 1984, som beskriver kravene til indholdet i regulativerne
VVM-loven, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) LBK nr. 1225 af 25/10/2018
Habitatdirektivet fra 1992(Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper og vilde dyr og planter med senere ændringer)
Bekendtgørelse 2018–12-06 nr. 1595 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter   

Nye vandløbsregulativer skal i henhold til lovbekendtgørelse nr. 919 af 27. juni 2016 i offentlig høring i 8 uger. Efter høringen vil eventuelle indsigelser og ændringsforslag blive behandlet.

Regulativerne vil derefter blive forelagt Teknik -, Miljø - og klimaudvalget til endelig vedtagelse og offentliggjort med 4 ugers klagefrist.

Når vandløbet er beliggende i et Natura 2000 område og/eller medfører det nye regulativ en regulering, foretages en VVM-screening med tilhørende afgørelse, jf. VVM-loven. Reguleringer kræver en tilladelse efter vandløbslovens § 17. Regulering af vandløb, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, kan kræve en dispensation. Det tilstræbes at træffe VVM-screeningsafgørelse, vandløbstilladelse og dispensation fra naturbeskyttelsesloven samtidig, så de tre afgørelser har samme 4 ugers klagefrist.

Teknik -, Miljø- og Klimaudvalget.