Økonomiudvalget har besluttet at tage ansvar for den tværgående implementering af velfærdsreformerne i Sorø Kommune. Ansvaret indebærer at følge med i den overordnede progression af reformerne uden at detailstyre ned i de enkelte fagudvalg. Derudover indebærer ansvaret at orientere sig i relevante tværgående elementer ved reformerne, som har indflydelse på kommunens økonomi og organisation. Det vil også være økonomiudvalgets rolle at sikre den nødvendige koordinering mellem politiske ambitioner og de forandringer, reformerne medfører.

Reformerne flytter store udgiftsposter rundt mellem kommune, stat og region, og implementeringen af reformerne kan være forbundet med merudgifter: merudgifter som følge af forandrede arbejdsgange og ny lovgivning eller utilsigtede merudgifter som følge af organisationsændringer eller lignende. Større gennemsigtighed i de økonomiske forudsætninger og risici skal styrke sammenhængskraften mellem administrationen og de politiske udvalg.

Fremdrift og kommende milepæle

Ældreloven trådte i kraft 1. juli 2025 og forventes at være fuldt implementeret senest 1. juli 2027.

• Alle borgere, der skal omlægges til ældreloven, er omlagt pr. 31.12.2026.
• Der er sat en proces i gang ift. at organisere terapeuterne i hjemmeplejegrupperne. Terapeuterne skal ud i teamene pr. 1.10.2026. Formålet er at styrke sammenhæng, samarbejde og kvalitet i indsatsen gennem tættere tværfagligt arbejde.
• Der udvikles løbende dokumentationspraksis samt ledelses- og styringsmodeller.
• Administrationen har fokus på samarbejdsorganisation med privatleverandører. Det indebærer bl.a. et struktureret samarbejde med privatleverandører gennem dialog, koordinering og fælles opfølgning med fokus på at sikre stabil drift og ensartet kvalitet i ydelserne.
• Kommunen modtager fortsat ansøgninger fra virksomheder, der ønsker at blive privatleverandør på hjemmepleje efter serviceloven og helhedspleje efter ældreloven. Det er positivt, at der fortsat er interesse fra private leverandører, da det kan styrke valgfrihed og konkurrence. Samtidig medfører det øget administrativt arbejde i forbindelse med godkendelse, kontraktstyring, tilsyn, oprettelse af leverandørens medarbejdere i kommunens omsorgssystem samt afregning. Flere godkendte leverandører til samme antal borgere betyder desuden, at opgaverne fordeles på flere aktører.

Kommende politiske sager 

Der er aktuelt ingen planlagte sager til Økonomiudvalget (ØK) eller Kommunalbestyrelsen (KB).

Særlige implementerings opmærksomheder

Omstillingen til helhedspleje kræver væsentlige ændringer i:

• Visitation
• Drift
• Kompetencer og organisering
• Tildelingssystem og økonomistyring

Der er behov for opbygning af tværfaglige teamkompetencer og mere fleksibel opgaveløsning.
Øget samarbejde med private leverandører ændrer samarbejdsorganisationen, og kræver øget samarbejdsflader for blandt andet visitationen og administrationen.

Politisk/ledelsesmæssig opmærksomhed på:

• At kvaliteten i borgernes møde med kommunen opretholdes under omstillingen
• At kapaciteten matcher behovet i en overgangsfase frem mod 2027
• At tildelingsmodel og serviceniveau løbende vurderes og evt. justeres

Implementeringen skal ske uden at gå på kompromis med kontinuitet og borgernes selvbestemmelse.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 11. oktober 2023, punkt 383, at 95 procent af den praktiske hjælp udføres af ufaglært personale. Ligeledes besluttede Kommunalbestyrelsen den 3. april 2024 punkt 498, at op til 10 procent af de lettere plejeopgaver må udføres af ufaglærte. Disse beslutninger påvirker muligheden for at skabe mere kontinuitet, idet beslutningen vil give flere medarbejdere i borgernes hjem.

Opmærksomheder ift. økonomi og nøgletal

Personaledata viser udfordringer:

• Høj personaleomsætning (f.eks 20,4 procent for social- og sundhedspersonale mod 15,8 procent nationalt)
• Højere sygefravær end landsgennemsnittet på flere områder (26,5 dage pr. årsværk i hjemmeplejen, dog faldende, samt høj personaleomsætning på 25 procent)

Centrale økonomiske og styringsmæssige opmærksomheder:

• Budgetoverholdelse i en aktivitetsbaseret styring under omstilling 
• Omkostninger forbundet med nye arbejdsformer og kompetenceudvikling 
• Implementering af borgernær visitation inden for eksisterende økonomiske rammer
• Merudgift i forbindelse med det frie valg, da den økonomiske udgift er større til de private leverandører. Der er en overhead på 6%.

Kritiske indikatorer at følge tæt:

• Sygefravær (i takt med ændrede arbejdsopgaver)
• Personaleomsætning (fastholdelse og rekruttering)
• Sammenhæng mellem kapacitet og behov

Der er igangsat ny styring med fokus på implementeringsstøtte, herunder velfærdsteknologi og forbedret datagrundlag.

Bilag 1 indgår som følgebilag til økonomiudvalgets samlede orientering om status på implementering af velfærdsreformerne.