Baggrund og formål

Med det kommende ledelsesskifte er der anledning til en dialog om, hvad Kulturskolens kerneopgave og rolle skal være fremadrettet. Samtidig har KL netop i maj udgivet debatoplægget ”Sæt musik- og kulturskolerne i spil”, for netop at opfordre kommunerne til at drøfte emnet.

Kulturskolen løser i dag både undervisningsopgaver og bidrager i en række udviklings- og samarbejdsprojekter på tværs af kommunen, f.eks. inden for trivsel, sundhed og fællesskab. Samtidig er der relativt få lovgivningsmæssige bindinger, hvilket giver et stort handlerum i forhold til prioritering og retning.

Der er derfor behov for en politisk drøftelse af:

• Kulturskolens kerneopgave
• Hvordan ressourcerne skal prioriteres
• Hvilken rolle Kulturskolen skal spille i forhold til øvrige kommunale indsatser.

Drøftelsen skal bidrage til at give et klart afsæt for den kommende ledelse.

Som led i processen med ansættelse af ny ledelse vil en række øvrige interessenter også blive inddraget, f.eks. skoledere og nøglepersoner fra Børn og Unge, Kulturskolens personale og Kulturskolerådet.

Drøftelsen om Kulturskolens kerneopgave, prioritering og rolle fortsætter på kommende møder i udvalget.

Kulturskolen i dag (kort overblik)

Der er vedlagt et samlet baggrundsnotat og fakta overblik over Kulturskolens nuværende aktiviteter, organisering og samarbejder. Heri redegøres for

• tilbud og aktiviteter
• målgrupper og deltagelse
• samarbejdsflader (skoler, dagtilbud mv.)
• organisering og geografisk tilstedeværelse.

Kulturskolen i Skanderborg har generelt set en markant elevtilslutning sammenlignet med andre kommuner. Kulturskolen når bredt ud med et højt samlet antal elever pt. knap 1.500 elever, inkl. 440 i kulturklasser. Jf. KLs baggrundspapir går 5,6 % af Skanderborg Kommunes børn og unge i Kulturskolen mod 3,5 % på landsplan.

Dette hænger måske sammen med den decentrale struktur, hvor undervisningen foregår på kommunens skoler og steder som FLOK, Mølleværket m.v., udover lokalerne på Søtoften i Skanderborg, med undervisning på pt. 24 lokationer. Samtidig indgår Kulturskolen i en lang række samarbejder med lokale aktører, institutioner og skoler, hvilket understøtter Kulturskolens rækkevidde og forankring.

De senere år har Kulturskolen, også efter politisk ønske, bevæget undervisningsformen fra mere individuelt orienteret undervisning til holdbaserede og fællesskabsorienterede forløb, uden at udviklingen endnu er så markant.

Kulturskolens undervisning adskiller sig fra udbud i privat og frivillig regi ved at tilbyde et helt læringsmiljø, ikke kun en lektion. Undervisningen varetages ofte af udøvende kunstnere, hvilket giver endnu et perspektiv. Fællesskaber i form af samspil, kor m.v. er en kerneydelse.

Hidtidigt politisk fokus

Ud fra Kultur-, Fritids- og Idrætspolitikken er der er nogle forhold, som har været drøftet i Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget specifikt:

• Fællesskab versus individuel undervisning, jf. politikkens betoning af fællesskaber, strategispor 1

Politisk er der tilkendegivet et ønske om en bevægelse mod mere fællesskabsorienterede undervisningsformer og mindre fokus på den individuelle instrumentundervisning, som tidligere var kerneopgaven for en musikskole.

Denne indsats har medført en udvikling fra 26 instrumentalhold i 22/23 til 38 instrumentalhold i 25/26, svarende til en stigning på 76 pct. i musikelever på instrumentalhold (111 elever i 25/26). Dertil kommer 406 elever som deltager i sammenspil, musikhold og kor. Det er dog stadig langt de fleste instrumental- musikelever der undervises individuelt, og også her ses en vis stigning (15 pct.).

• Organisering og tilstedeværelse

Kulturskolen er i dag både centralt placeret og til stede decentralt i kommunen, ofte på kommunens skoler. Kulturskolen har pt. 24 undervisningssteder. Tidligere har der politisk været lagt stort vægt på den decentrale tilstedeværelse, og der er draget paralleller til sportens verden, hvor alle kan ”begynde” lokalt i de mest gængse sportsgrene, men efterhånden som børn rykker op i rækkerne eller har mere specialiserede interesser samles disse på færre lokationer.

Det er forskelligt om f.eks. en folkeskole primært er en fysisk lokation, hvor Kulturskolen benytter rammerne, eller der er et egentligt samarbejde med den lokale skole f.eks. om kulturklasser eller andet, jf. baggrundspapiret.

Retning fremadrettet

Med afsæt i ovenstående lægges der op til en drøftelse af tre overordnede temaer. De svarer til de tre temaer i KLs debatoplæg. Oplæggets fjerde tema ”talentudvikling” er ikke medtaget, da det ikke indgår specifikt i Kultur-, Fritids- og Idrætspolitikken. Temaerne er udtryk for balancer, ikke enten/eller, men det er nødvendigt med prioriteringer og retning, idet Kulturskolen ikke kan prioritere alle de nævnte formål.

1. Undervisning eller udvikling (jf. også Kultur-, Fritids- og Idrætspolitikkens strategispor 3)

• at levere undervisning (basisopgave)
• være en udviklingsaktør, der bidrager til f.eks. trivsel, kulturelle fællesskaber og tværgående indsatser og dermed samarbejder med mange forskellige aktører
• være drivkraft i det lokale kulturliv og offentligt tilgængelige begivenheder, f.eks. samspil med cityforeninger og andre aktører.

Temaet handler om en prioritering af, hvordan ressourcer anvendes – f.eks. mellem individuel undervisning, fællesskabsaktiviteter og samarbejdsprojekter.

2. Kultur som bidrag til trivsel og sundhed (jf. også Kultur-, Fritids- og Idrætspolitikken strategispor 4)

• Kulturskolen som en aktiv del af kommunens arbejde med trivsel og sundhed, og med at nå bredere målgrupper – herunder børn og unge, som ikke af sig selv opsøger kulturtilbud
• Hvilke politiske drøftelser kræver det at udvikle nye indsatser, som kobler mellem kulturskole og initiativer på andre politikområder?

Drøftelsen knytter an til, om kultur i endnu højere grad skal ses som et virkemiddel i løsningen af fælles kommunale opgaver end som alene et undervisningstilbud.

3. Skal kulturen bringes ud – eller søges den selv? (jf. også Kultur-, Fritids- og Idrætspolitikkens strategispor 2)

• Kulturskolen primært som et tilbud for de særligt interesserede som aktivt tilvælger det
• Kulturskolen er  til stede dér, hvor børn og unge allerede er – f.eks. i skolen og dagtilbud – for at nå en stor bredde af børn
• Potentialer i, at Kulturskolen samarbejder – yderligere – med andre institutioner som f.eks. skoler, ungdomsskolen og andre ungemiljøer

I forlængelse heraf:

• Skal alle børn møde kultur som en del af deres hverdag? Er det måske mere et hvordan end et ”om”– og hvordan er forholdet mellem skolernes undervisning i kreative fag og kulturskolens fagpersoner? Ift. KL’s debatoplæg om “Kultur for alle”. Kulturskolens decentrale struktur og styrkede samarbejder peger allerede i retning af det sidste og understøtter ambitionen om at nå en bredere målgruppe men uden at give afkald på den kunstneriske fordybelse.

I forhold til fremtidens kulturskole vedlægges et bilag med foreløbige tanker fra Kulturskolerådet. Kulturskolerådet består af repræsentanter fra henholdsvis kulturlivet, erhvervslivet, folkeskolerne, forældre til elever og Kulturskolens personale.