Budgetopfølgning pr. 31. marts 2026 - Klima- og Miljøudvalget

Forvaltningen har gennemført årets første store budgetopfølgning med udgangspunkt i forbrugstallene pr. 31. marts 2026. Jævnfør tidsplanen for budget og budgetopfølgninger, der blev behandlet på Økonomiudvalgets møde d. 18. februar 2026, forelægges fagudvalgene vurderingen af det forventede regnskab i 2026, samt de heraf afledte foreslåede tillægsbevillinger for deres politikområder.

 

De indmeldte forbrugsforventninger i budgetopfølgningen er lavet med udgangspunkt i det korrigerede budget og på samtlige driftsudgifter, både indenfor og udenfor servicerammen. Der skelnes desuden mellem konti med og uden overførselsadgang. Ved budgetopfølgningen gives der som udgangspunkt kun tillægsbevillinger på konti uden overførselsadgang, idet mer- og mindreforbrug på konti med overførselsadgang håndteres i overførselssagerne til marts 2027. I år, som sidste år, er der dog undtagelser, og der har været et særligt fokus på at identificere mindreforbrug på områder med overførselsadgang, der kan bidrage til finansieringen af et relativt stort tillægsbevillingsbehov på især det specialiserede område (der har ikke-overførselsadgang), jf. nedenfor. De konkrete indstillinger til både positive og negative tillægsbevillinger gennemgås i de relevante fagudvalgssager.

 

Budgetopfølgningen viser samlet set et forventet merforbrug på 49,370 mio. kr. på de samlede driftsudgifter, jf. tabel 1 (kolonne 4). Det svarer til 1,3 pct. af det korrigerede budget. Det forventede merforbrug skyldes, at kommunens økonomi på en række områder er betragteligt udfordret i 2026.

 

Kommunens forbrugsforventning er stærkt påvirket af den kraftige vækst i udgifterne til børn med særlige behov og stigende udgifter til især botilbud til voksne med særlige behov. På børneområdet er det primært børn og unge, der har behov for støtte til skolegangen. Mod slutningen af 2025 og i årets første måneder har der således været en betydelig tilvækst i både børn med behov for en plads i en af kommunens egne specialklasserækker og børn, der får visiteret støttetimer i almenskolen. Dertil forventes merforbrug på udgifterne til behandlings- og undervisningstilbud (ny betegnelse for dagbehandlingsskoler). På voksenområdet har perioden været kendetegnet af en markant nettotilgang af borgere med behov for botilbud samtidig med, at de gennemsnitlige udgifter er steget. Udviklingen på det specialiserede socialområde i Rudersdal Kommune afspejler en bred landstendens med kraftig vækst i antallet af borgere med behov for støtte og indsatser. Udviklingen udfordrer kommunernes mulighed for at overholde servicerammen i 2026 og presset forventes at vokse yderligere i de kommende år. Det bliver derfor et helt centralt tema i de forestående økonomiforhandlinger mellem KL og den kommende regering.

 

Af øvrige afvigelser kan fremhæves, at der forventes merforbrug på kommunens plejehjem. Merforbruget var ventet og kan henføres til tidligere års overførte merforbrug. Omvendt forventes et mindreforbrug på hjemmeplejeydelser (myndigheds budget til ydelser). Det vurderes i høj grad at være en effekt af den ny organisering af hjemmeplejen, hvor tværfaglige teams og en tættere, løbende opfølgning på borgernes behov har styrket indsatsen. Derudover forventes mindreforbrug på politikområderne Dagtilbud og Undervisning i 2026, hvilket i nogen grad opvejer de markante merudgifter på andre velfærdsområder. De ovenstående forhold er uddybet i udvalgssagerne til hhv. Social-og Beskæftigelsesudvalget, Udvalget for Ældre, Omsorg og Sundhed, samt Børne- og Skoleudvalget.

 

Det er forbundet med usikkerhed at opgøre årets forventede resultat baseret på forbruget i 1. kvartal. Alligevel tegner der sig allerede nu et tydeligt billede af et stigende pres – særligt på det specialiserede socialområde, som forventes at stige yderligere i de kommende år. En udvikling, der som nævnt også genfindes på landsplan.

 

På de finansielle konti forventes en samlet nettomerindtægt på 84,574 mio. kr. Merindtægten kan overvejende henføres til ekstraordinære merindtægter vedrørende skatter og afgifter, samt tilskud- og udligning. Det drejer sig dels om en ekstraordinær udbetaling på 33,8 mio. kr. vedrørende en kompensation for stigningsbegrænsning i dækningsafgift for perioden 2022-2023, som kan henføres til forsinkelsen i de nye ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme. Dertil kommer, at kommunen ekstraordinært får udbetalt et større statstilskud og foreløbig ser ud til at skulle betale mindre i udligning, som følge af, at der ved en fejl blev indmeldt højere folketal til indenrigsministeriet, end der var budgetteret med. Dette beløber sig til 31,3 mio. kr. Beløbet bør ikke disponeres, da det kan blive modgået, når det samlede regnskab for selvbudgetteringen for indkomståret 2026 gøres op i 2029. Endelig er de ekstra midler, som regeringen har afsat og udbetalt til kommunerne til mere personale og lavere takster i dagtilbud indarbejdet. Rudersdal Kommunes andel er på ca. 17 mio. kr. i 2026.

 

Dette medfører, at det samlede forventede resultat i 2026 for Rudersdal Kommune udviser et mindreforbrug på 35,203 mio. kr., som dog underliggende består af en strukturel og voksende udfordring vedrørende kommunens specialiserede socialområde.

 

Tabel 1. Forventet resultat på drift og finansielle konti

 

Med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026 indstilles tillægsbevillinger for samlet set 30,740 mio. kr. på driften (jf. tabel 1, kolonne 5, linjen ”drift”), der skal finansieres af kassen. De 30,740 mio. kr. er et nettobeløb, og dækker bl.a. over store positive tillægsbevillinger til det forventede merforbrug på det specialiserede socialområde (med ikke-overførselsadgang), jf. tabel 2. Omvendt bidrager mindreforbrug på køb af hjemmeplejeydelser til finansieringen med større negative tillægsbevillinger. Det foreslås ligeledes at lade forventede uforbrugte, centrale budgetreservationer på hhv. dagtilbuds- og skoleområdet bidrage til finansieringen. De enkelte finansieringselementer er beskrevet yderligere i de relevante udvalgssager. Endelig lægges der op til, at servicebufferen på 12,0 mio. kr. bringes i anvendelse, da den netop er afsat med det formål at afbøde for større, uforudsete udgiftsudviklinger. Det relativt store tillægsbevillingsbehov på driftskontiene modgås af merindtægter på de finansielle konti, hvilket betyder, at budgetopfølgningen samlet set indebærer en kassetilførsel på 53,834 mio. kr. Det bemærkes, at budgetforligskredsen mødtes d. 28. maj, hvor de drøftede og godkendte ovenstående finansieringselementer.

 

Det bemærkes her, at på de ikke-overførselsbelagte områder, hvor der ansøges om større tillægsbevillinger, er der indlagt en forsigtighedsmargin. Det betyder, at der indstilles tillægsbevillinger på 85 pct. af det forventede merforbrug for året på det forventede merforbrug på det specialiserede børne- og voksenområde. Den praksis er anvendt i de senere års budgetopfølgninger og afspejler bl.a., at der er en vis usikkerhed om prognoserne. 

 

Kommunernes serviceramme er et loft for, hvor meget kommunerne samlet må bruge på serviceudgifter i et givent år. Servicerammen fastsættes hvert år i økonomiaftalen mellem staten og KL, og vedrører de udgifter, der går til velfærd og daglig drift (mens anlægsudgifter og overførselsudgifter ikke er en del af servicerammen). Kommunernes serviceramme opgøres samlet for alle kommuner, og fordeles individuelt, når kommunernes budgetter fastlægges, så hver kommune herefter har sit eget sigtepunkt. Såfremt kommunerne under ét overskrider den samlede serviceramme, kan de blive pålagt økonomiske sanktioner. Alle kommuner får i så fald del i en kollektiv sanktion fordelt efter indbyggertal, mens en individuel sanktion fordeles ud på de kommuner, som overskrider deres individuelle sigtepunkt.

 

Det massive udgiftspres på de specialiserede socialområder indebærer en risiko for, at forbruget inden for servicerammen vil overstige Rudersdals individuelle sigtepunkt. Udviklingen på det specialiserede socialområde i Rudersdal Kommune afspejler dog en bred landstendens med kraftig vækst i antallet af borgere med behov for støtte og indsatser og udviklingen vurderes at udfordre kommunernes mulighed for at overholde den samlede serviceramme i 2026. Presset forventes at vokse yderligere i de kommende år.

 

Pt. er der et forventet pres på servicerammen på ca. 16 mio. kr., hvilket er under 0,5 pct. Dette beløb giver ikke i sig selv anledning til særlige tiltag og der er mulighed for, at sigtepunktet bliver justeret i forbindelse med de forestående økonomiforhandlinger for 2027, som også ofte indeholder en midtvejsregulering af kommunernes økonomi og serviceramme for det indeværende år. Økonomiforhandlingerne udestår dog stadig som følge af, at der afventes regeringsdannelse. Forvaltningen vil følge udviklingen tæt, og der følges op på en eventuel betydning for servicerammeoverholdelse ved budgetopfølgningen pr. 31. august 2026.

 

Det bemærkes, at man ikke kan aflæse presset på servicerammen direkte ud af budgetopfølgningens resultat. Det skyldes to forhold. For det første vedrører budgetopfølgningen alle driftsudgifter, også dem der er udenfor servicerammen. Dertil kommer, at det oprindelige budget udgør sigtepunktet for overholdelse af servicerammen, mens budgetopfølgningen sker med afsæt i det korrigerede budget.

 

I nedenstående afsnit fremgår det forventede regnskab i 2026 for fagudvalgets politikområder, hvor de største afvigelser gennemgås. I bilag 1 fremgår en mere detaljeret oversigt over de indmeldte forventninger til regnskabsresultatet for 2026. Dertil beskrives de tillægsbevillinger – både positive og negative, som vedrører udvalgets område.

 

Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026 viser et samlet forventet mindreforbrug på 2,897 mio. kr. i 2026 for Klima- og Miljøudvalgets område, jf. tabel 4 (kolonne 4). Det svarer til 3,8 pct. af udvalgets samlede budget.

                     

 

Politikområdet forventes at balancere.

 

Politikområdet viser et samlet forventet mindreforbrug på 2,897 mio. kr. i 2026, hvilket svarer til en afvigelse på 8,2 pct. I nedenstående gennemgås de væsentlige afvigelser for politikområdet på områder med henholdsvis overførselsadgange og ikke-overførselsadgang.

 

Der forventes et mindreforbrug på samlet 2,897 mio. kr. på politikområdets overførselsbelagte konti, der hovedsageligt kan henføres til følgende:

 

 

 

Der forventes et resultat i balance.

 

På baggrund af det forventede resultat ved budgetopfølgning pr. 31. marts 2026, foreslås det, at der ydes følgende tillægsbevillinger på udvalgets politikområder. Tillægsbevillingerne fremgår også af tabel 4.

 

Ingen tillægsbevillinger.

 

Der foreslås, at der samlet ydes en negativ tillægsbevilling på 0,897 mio. kr. til politikområdet, som følge af bortfald af driftsudgifter til barokhaven som følge af salget af Gl. Holtegård.

 

Det bemærkes, at der i nedenstående indstilling, fremgår det samlede nettotillægsbevillingsniveau pr. politikområde.