På Børne- og Skoleudvalgets møde den 6. oktober 2025 (sag nr. 105) drøftede udvalget en ansøgning om dispensation for klasseloftet på 26 elever i børnehaveklasserne på Langebjergskolen.

Udvalget anmodede om, ”at Langebjergskolen fremsender et revideret oplæg, der redegør for, hvordan skolen efter tæt dialog med medarbejdere og bestyrelse fremsætter forskellige løsningsmodeller, der vil tilgodese børnenes trivsel”.

Skolen har fremsendt en begrundet dispensationsansøgning, som er bilag i sagen. I ansøgningen beskrives, hvordan de store klasser bliver håndteret med organisering og ekstra ressourcer. Der vil i sagen blive redegjort for denne løsningsmodel og for en løsningsmodel, hvor man opretter tre mindre klasser. Skolen har drøftet det med skolebestyrelsen 23/9 og 5/11, med MED-udvalget 3/11 og med teamet omkring børnehaveklasserne. Både bestyrelse og medarbejdere bakker op om at fastholde de nuværende to klasser med de ekstra ressourcer, som skolen har afsat.

Lovgivning

Fra august 2024 blev det nye klasseloft i 0.-2. klasse vedtaget. Af Folkeskolelovens § 17 fremgår det, at elevtallet i børnehaveklassen og på 1. og 2. klassetrin ikke må overstige 26 ved skoleårets begyndelse. Der står også, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan tillade et højere elevtal på de nævnte klassetrin, dog ikke over 28.

Tilladelse i særlige tilfælde til højere elevtal i grundskolens klasser er ifølge kommunens delegationsplan delegeret til Børne- og Skoleudvalget

Løsningsforslag

Model 1 – nuværende løsning

Skolen har allokeret ekstra voksen-ressourcer til årgangen, så der i begge klasser er en ekstra voksen-ressource i over 50 pct. af timerne. Hertil kommer ekstra ressourcer som følge af elevstøtte til klassen på baggrund af elever med særlige behov, der betyder, at der i gennemsnit er to voksne i klasserne i ca. 75 pct. af timerne.

Der arbejdes årgangsbaseret, hvor den samlede årgang arbejder med det samme i de to klasser. Organiseringen betyder, at årgangsteamet løbende kan organisere børnegruppen i forskellige hold og konstellationer alt efter aktivitet, fagligt indhold og børnegruppens sammensætning.

Den høje voksennormering vil følge klasserne i hele skoleforløbet, hvis klasserne fortsat er så store.

Fordele

• To voksne i de to klasser i ca. 75 pct. af tiden.
• Gode muligheder for holddeling / stationsopdeling (co-teaching), herunder mulighed for at arbejde niveauopdelt og møde elevernes faglige og sociale forudsætninger.
• Ikke så stor sårbarhed ved sygdom hos personalet, da der næsten altid vil være en kendt voksen udover en vikar.
• Løsningen bakkes op af skolebestyrelsen og personalet.
• Lokalemulighederne i indskolingshuset giver mulighed for at fordele elever i flere lokaler.

Ulemper

• Overskrider klasseloftet på 26 elever i den ene af to børnehaveklasser.
• Det øgede ressourceforbrug betyder færre ressourcer på andre klassetrin.

Model 2 – opdeling i 3 klasser

De to børnehaveklasser opdeles i tre nye klasser med 18-19 elever i hver.

Med samme ressourcetræk vil der være en voksen i hver af de tre klasser og 2 voksne i ganske få timer. Dertil kommer støttetimer, der følger enkelte elever.

Der vil fortsat være mulighed for årgangsundervisning og skiftende holddelinger, men der bindes flere timer i den faste børnehaveklasseleder/lærerfunktion i de tre klasser.

Ønsker man mulighed for to voksne i klasserne, vil det betyde et væsentligt ressourcetræk, der vil begrænse mulighederne for at gennemføre co-teaching også på andre årgange.

I indskolingen vil det være muligt at bruge det fælles gruppelokale til klasselokale for den 3. klasse, der dog fysisk ligger et stykke fra de andre klasser. Dette vil begrænse mulighederne for samlinger i indskolingen samt holddelinger, hvor en gruppe bruger lokalet. Andre klasser på skolen bruger også lokalet, da der er få gruppelokaler på skolen. Det ville ikke længere kunne lade sig gøre.

Det vil være nødvendigt at indrette gruppelokalet til klasselokale. Nogle møbler kan tages fra eksisterende to klasser, men det vil være nødvendigt at bruge ressourcer på indretning og noget indkøb.

Når klasserne går videre til mellemtrinnet, er der kun to mulige placeringer af den ekstra klasse indenfor skolens eksisterende rammer. Den ene er, at klassen forbliver i lokalet i indskolingshuset. Det vil være uhensigtsmæssigt både for samarbejdet i indskolingen i indskolingshuset og for elever og personale i klassen, som ikke har klasselokale i nærheden af de andre klasser på mellemtrinnet. Den anden mulighed er, at klassen placeres i det lokale, der i dag er udskolingscafé. Udskolingscafeen har i dag en vigtig funktion for fællesskabet på tværs af udskolingens elever.

Fordele

• Klasserne bliver små og klasseloftet respekteres.
• Der er mulighed for samarbejde og holddeling på tværs af den samlede årgang med de lærer/børnehaveklasse-ressourcer, der samlet set er på årgangen.

Ulemper

• Ringe mulighed for to voksne i klasserne, medmindre der tilføres yderligere ressourcer, der tages fra andre årgange.
• De færre voksenressourcer i klassen vil gøre det sværere at gribe enkeltelever med behov for 1:1-guidning/hjælp.
• Udgifter til indretning af klasselokale.
• Brug af fælles gruppelokale som klasselokale reducerer muligheden for samling og holddeling for alle klasser i indskolingshuset og for at andre ældre klasser kan bruge lokalet.
• Vanskeligt at finde placering af den ekstra klasse når klassen bliver mellemtrinsklasse.
• Opsplitning af to homogene og velfungerende børnehaveklasser og risiko for senere klassesammenlægning, hvis børnetallet falder
• Løsningen bakkes ikke op af skolebestyrelsen og personalet.

Administrationens bemærkninger

I Fredensborg Kommune budgetlægges ud fra en ressourcetildelingsmodel, hvor skolerne tildeles midler efter antallet af elever. Hvis der oprettes en ekstra klasse på årgangen, vil det kræve flere personaleressourcer, og udfordre skolens samlede økonomiske ramme. Skolen må derfor strække de midler, de har fået tildelt, ved bl.a. at reducere i antallet af timer med to voksne i klasserne. Herudover vil der være udgifter til indretning og inventar.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Folkeskoleloven.

Børne- og Skoleudvalget.