Sundhedsreformen medfører en grundlæggende ændring af opgave- og ansvarsfordelingen mellem kommuner og regioner. Reformen indebærer blandt andet, at den kommunale medfinansiering (KMF) afskaffes, og at en række sundhedsopgaver – både myndigheds- og finansieringsmæssigt – overgår til regionerne pr. 1. januar 2027.

I budgetaftalen for 2026-2029 blev der på baggrund af KL’s foreløbige vurderinger indarbejdet et skøn over reformens økonomiske konsekvenser for Lejre Kommune. Disse forudsætninger er videreført i det tekniske budgetforslag for 2027-2030. Det efterfølgende arbejde med at kortlægge de konkrete opgaveflytninger har imidlertid vist, at de tidligere vurderinger i en række tilfælde overvurderede de økonomiske konsekvenser. Der er derfor behov for at justere grundlaget.

Administrationen har i april 2026 indberettet opdaterede opgørelser til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Indberetningen er baseret på en gennemgang af de opgaver, der overgår til regionerne, og er fremsendt til kommunens revision med henblik på revisionspåtegning.

På landsplan har regeringen og KL på baggrund af kommunernes indberetninger aftalt, at kommunernes økonomi samlet set reduceres med 4,2 mia. kr. (2025-prisniveau) i forbindelse med opgaveflytningen pr. 1. januar 2027 samtidig med, at udgifterne til KMF bortfalder.

For Lejre Kommune indebærer opgaveflytningen, at der overføres udgifter svarende til i alt 13,7 mio. kr., fordelt på følgende hovedområder:

De opdaterede opgørelser viser samlet set lavere udgifter til de overførte opgaver end tidligere forudsat i budget 2026-2029. Det betyder, at der er behov for at tilpasse reduktionen i kommunens driftsbudget i budgetforslaget for 2027-2030.

I budgetlægningen for 2026-2029 blev der indarbejdet en reduktion baseret på KL’s oprindelige beregninger. Den aktuelle gennemgang viser, at reduktionen bør være lavere. Herudover indgår en efterbetaling på 22,9 mio. kr. vedrørende KMF for 2026, som først afregnes i 2027. Dette skyldes, at KMF afregnes forskudt mellem årene. Kommunen har tilsvarende haft et tidligere mindreforbrug ved indførelsen af KMF, som indgår i den nuværende kassebeholdning.

De samlede økonomiske konsekvenser af reformen håndteres gennem DUT-regulering samt en midlertidig overgangsordning, der skal begrænse forskelle mellem kommunerne. KL’s oprindelige beregninger pegede på, at Lejre Kommune kunne opnå en nettogevinst på ca. 16,7 mio. kr., med en samtidig reduktion i både indtægter og udgifter.

Som led i overgangsordningen kan kommunerne i perioden 2027-2028 maksimalt vinde eller tabe 0,05 pct. af beskatningsgrundlaget årligt. For Lejre Kommune betyder det, at kommunen skal bidrage med 12,4 mio. kr. til ordningen, hvilket reducerer den forventede gevinst til ca. 4,3 mio. kr. Dette er indarbejdet i budget 2026-2029 og videreført i budgetforslaget for 2027-2030.

Samtidig indeholder reformen et styrket økonomisk løft af det nære sundhedsvæsen via sundhedsrådene. Midlerne fordeles dels til nationale kvalitetsstandarder og dels til lokale prioriteringer. En del af midlerne vil være bundet til nye krav og standarder, mens øvrige midler fordeles via lokale aftaler mellem kommuner og regioner i sundhedsrådene.

Det skal dog bemærkes, at der fortsat er betydelig usikkerhed om de endelige økonomiske konsekvenser.

Dette gælder blandt andet i forhold til:

De endelige økonomiske konsekvenser vil derfor først kunne fastlægges, når Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udmeldt kommunernes tilskud og udligning.

I økonomiafsnit er vist de økonomiske konsekvenser mere detaljeret.