Som en del af budgetaftalen for budget 2026-2029 indgår en budgetnote (3a) om en analyse af det specialiserede socialområde.  

Økonomiudvalget tiltrådte 02.12.2025, punkt 7 kommissorium for analysen.  

På den baggrund er der igangsat fire delanalyser:  

1. Analyse af udgiftsudviklingen i Gladsaxe Kommune sammenlignet med andre kommuner med lignende strukturelle rammebetingelser. 
2. Analyse af, hvorvidt serviceniveauet på det specialiserede socialområde i Gladsaxe Kommune adskiller sig væsentligt fra andre kommuner med lignende strukturelle rammebetingelser.
3. Analyse af, om de iværksatte tiltag på det specialiserede socialområde fungerer som tilsigtet, eller om der er tiltag, som kan afsluttes.
4. Analyse af de faglige og økonomiske potentialer ved at etablere flere interne kommunale eller tværkommunale tilbud.  

Økonomiudvalget får med denne sag en status på analysen. Den endelige rapport forelægges Økonomiudvalget i december 2026 med henblik på beslutning om eventuelle nye tiltag, der kan bremse stigningen i udgifter til det specialiserede socialområde i Gladsaxe.  

De foreløbige resultater af analysen vil blive præsenteret af kommunaldirektøren og fagcheferne på området.  

Foreløbige resultater 

Børn og unge med særlige behov 

På området børn og unge med særlige behov har Gladsaxe Kommune fra 2021 til 2025 haft en markant stigning i serviceudgifterne. Udgifterne til anbringelser og forebyggende indsatser er i perioden steget med 43 pct. pr. 0‑22‑årig, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig realvækst på 9,3 pct.  

Stigningen i Gladsaxe Kommune er dermed mere end dobbelt så høj som i sammenlignelige kommuner — altså kommuner med tilsvarende strukturelle rammebetingelser, herunder socioøkonomiske forhold. I samme periode er udgifterne i sammenligningskommunerne steget med 18 pct., svarende til 4,1 pct. om året. I 2025 lå Gladsaxes udgifter 30 pct. højere end sammenligningskommunerne, og serviceniveauet vurderes også at være højere. Udgiftsvæksten skyldes både flere udgifter til anbringelser og til forebyggende indsatser.  

Analysen af igangsatte indsatser på området børn og unge med særlige behov indikerer, at familieforstærkningen og Sikkerhedsplansteamet bidrager til at forebygge anbringelser eller sikre mindre indgribende anbringelsesformer. Det vurderes at være fagligt hensigtsmæssigt at have hjemtaget Børneterapien, men der ses en stigning i aktivitetsniveauet, som kræver opmærksomhed. Opnormeringen af rådgivere har reduceret antallet af sager per rådgiver og styrket den forebyggende indsats, men bevillingen til flere rådgivere udløber med 2026.   

På specialundervisningsområdet indikerer analysen af igangsatte indsatser samlet at have bidraget til færre visitationer til segregerede tilbud. Indsatserne har styrket almenmiljøerne og skolernes mulighed for at rumme flere elever, selvom effekterne ikke entydigt kan årsagstilskrives de enkelte tiltag. Samtidig forventes et fald i brugen af eksterne behandlings- og specialundervisningstilbud i løbet af 2026, dvs. fra det indeværende skoleår 2025/2026 til det nye skoleår 2026/2027. 

Voksne med særlige behov 

På botilbud for voksne har Gladsaxe i perioden 2021‑2025 haft en realvækst i serviceudgifterne på 10 pct., opgjort pr. 18-66-årig. Det er en større stigning end i sammenligningskommunerne, hvor udgifterne kun er steget med 4 pct.  

Selvom udgifterne er vokset, ligger Gladsaxes udgifter til botilbud stadig 19 pct. lavere end i sammenligningskommunerne. Kommunens serviceniveau på voksenområdet er derfor fortsat lavere end i de sammenlignelige kommuner – men forskellen er blevet mindre de seneste år.  

Udgifterne til unge udgør en stigende andel af de samlede udgifter på området. Samtidig peger analyser af børn og unge i alderen 15–17 år på, at der i de kommende år vil være en fortsat tilgang til voksenområdet, særligt af unge med autisme. Især den markante vækst i gruppen af 15-årige indikerer, at der i 2028–2029 må forventes et yderligere og strukturelt pres på voksenområdet, hvis ikke udviklingen vendes.   

Analysen af igangsatte tiltag på det specialiserede voksenområde indikerer overordnet positive resultater, særligt i forhold til at forebygge eller udskyde behovet for botilbud. Det Fleksible Tilbud har dokumenteret effekt og et økonomisk potentiale, mens øget tilgængelighed til forebyggende støtte har forbedret adgangen, men endnu ikke viser en entydig effekt. For de øvrige tiltag er det endnu for tidligt at vurdere effekten. 

Kapacitetsanalyse 

Der er gennemført en kortlægning af unge på vej mod de 18 år, som viser at der er en stor stigning i antallet af unge, som vurderes at have behov for støtte.  

Det videre analysearbejde 

Når analysen er færdig, vil der indgå anbefalinger til, hvad Gladsaxe Kommune kan gøre for at bremse udgiftsstigningen på det specialiserede socialområde.  

I det videre analysearbejde frem mod den endelige afrapportering ultimo 2026, vil fokus især være på følgende:  

Børn og unge med særlige behov 

• Årsager til den højere udgiftsudvikling i Gladsaxe Kommune, blandt andet betydningen af aktivitet, enhedspriser og serviceniveau (herunder ”kan-opgaver”). 

• Faglig dialog med andre kommuner, der har et lavere udgiftsniveau eller har ”knækket kurven” for udgiftsudviklingen på området. Formålet er at undersøge, om der er erfaringer og styringsgreb, der kan overføres fra andre kommuner.  

• Vurdering af mulige dobbeltforanstaltninger og overkompensation ved fx at analysere et antal konkrete sager på børne- og ungeområdet. 

• Faglige udviklingsspor, bl.a. rammer for brug af eksterne leverandører og tydeligere rammer for familiebehandlingsforløb i form af blandt andet en klar, tidsmæssig ramme. 

Voksne med særlige behov 

På voksenområdet er det primært de indsatser, der ligger i delanalyse 4 (kapacitetsanalysen), som vurderes at have en effekt på udgifterne, og som der vil blive arbejdet videre med.  

Derudover peger seneste analyser på et særskilt fokus på de særlige dyre sager, som forvaltningen undersøger nærmere.  

Udvikling af kapaciteten på børne- og voksenområdet 

Fokus er især på at udvikle kapaciteten på ungeområdet, så der kan sikres bedre overgang fra børneområdet til voksenområdet, samt bedre og mere sammenhængende indsatser.