Leverandørerne skal allerede overholde arbejdsmiljøloven og aktivt arbejde for at sikre et godt arbejdsmiljø. Krav hertil kan udvides i udbudsfasen for at forhindre nedslidning. Det kan for eksempel være:

• Et fast krav i kontrakten om arbejdsmiljø, som forpligter leverandøren til at fremlægge, hvordan overholdelse af gældende arbejdsmiljølovgivning sikres. Herunder med et fokus i kontrakten på, hvordan leverandøren interesserer sig for sine underleverandørers arbejdsmiljø og sikkerhed.

• I de opstartsmøder, som rådgiver holder med leverandørerne, vil Odense Kommune som bygherre deltage.

• Byggeprojekter gennemgås med et yderligere detaljeringsniveau på opstartsmødet, så Odense Kommune som bygherre er garant for, at arbejdet planlægges så hensigtsmæssigt som overhovedet muligt.

• Punkt på opstartsmødet om arbejdsmiljø, der vægter leverandørens dokumenterede historik i håndteringen af arbejdsulykker og påbud vedr. arbejdsmiljø. Dette incitament vurderes mere hensigtsmæssigt end at vægte på krav om fravær af registrerede arbejdsulykker, da der med sidstnævnte risikeres, at ulykker ikke registreres. 

De udvidede krav vil fordre, at der kommer yderligere kontrol og yderligere forpligtelser for Odense Kommune som bygherre. 

• Et fysisk opstartsmøde på byggepladsen med bygherre, bygherrerådgiver, entreprenør og kontrolmedarbejder tilstede, hvor indretning af arbejdspladsen gennemgås med fokus på sikkerhed og sundhed.

• En mere synlig bygherre, som tager et direkte ansvar for processen på byggepladsen ved at gribe ind i arbejdet straks, hvis arbejdsmiljøregler ikke overholdes – også selvom det kan medføre tidsmæssige konsekvenser.

• Større kontrolopgave, som har til formål at føre tilsyn med de udvidede kontraktuelle forpligtelser. Antallet af disse kontroller vil være projektafhængige.

Denne yderligere kontrol og tilstedeværelse kan give mulighed for dialog med de håndværkere, der arbejder på pladsen, som forventeligt vil være med til at minimere eventuelle brister i sikkerheden.  

Fokus på teknologi i udbud

Inddragelse af teknologiske hjælpemidler for at forebygge nedslidningsfaktorer som støvgener, tunge løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger for medarbejdere på byggepladser vil skulle indgå i udbudsprocessen. Det er svært at stille deciderede krav til teknologi i et udbud, men det kan vægtes. Når arbejdsmiljø vægtes i udbud, kan der spørges ind til håndteringen af konkrete nedslidningsfaktorer.

Støv, tunge løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger er en udfordring på de fleste byggepladser. Disse er sundhedsskadelige, og støvgener indgår i alle faser af et byggeprojekt og påvirker derfor mange ansatte i byggebranchen. Krav hertil kan indgå i udbudsfasen. Det kan for eksempel være:

• Mulighed for i kontrakter at stille krav om, at støvgener forebygges ved brug af arbejdsmetoder og værktøjer, som mindsker støv. Eksempelvis punktsug, sug på værktøj og maskiner, afgrænsning af støvende arbejde, rumsug, affaldshåndtering og rengøring.

• Entreprenører kan byde ind med teknologiske værktøjer som eksempelvis skærerobotter, der forbedrer arbejdsstillinger.

• Opfordring til hovedentreprenøren om at benytte mindre virksomheder som underentreprenører, hvis disse arbejder innovativt med at benytte teknologi inden for et område i entreprisekontrakten.

Vægtningen vil dog indgå i en screening af det enkelte projekt, da projekttype og -størrelse har betydning for vægtningens relevans. Dette sikrer, at selvom større virksomheder primært vil være dem, der har mulighed for at tilbyde teknologiske løsninger, fortrænges mindre virksomheder ikke. Vurderingen tilpasses opgavens omfang, og mindre virksomheder vil ikke blive påvirket i væsentlig grad, da de alligevel ikke tildeles de største projekter, hvor kriteriet vægtes højest. 

Markedet vil på den måde også blive bevidste om, at Odense Kommune er villige til at afprøve nye metoder og teknologiske hjælpemidler. Af konkrete teknologiske muligheder har forvaltningerne noteret sig, at der bl.a. er udviklet robotter/teknologi til følgende:

• Robotter til skæring af ventilationsrør.

• Robotter til murstenslægning.

• Skærerobotter.

• Droner til opmåling.

• GPS i gravemaskiner.

Det er dog en opmærksomhed, at byggepladsernes forskellighed gør det svært at implementere brugen af robotter, da gentagende forskellige programmeringer af robotten vil gå ud over gevinsten. Man skal måske i højere grad end i dag se efter præfabrikation af materiale på værksteder, som kan transporteres til byggepladser. Dette er dog i sin spæde start, hvilket gør, at kommunen i sine udbud skal tage højde for markedsudviklingen.

Odense Kommune arbejder målrettet på at styrke udviklingen af robot- og automatiseringsvirksomheder i Odense. Borgmesterforvaltningen er i dialog med Dansk Industri, som forventeligt kan hjælpe med at markedsføre fordelene ved et øget samarbejde mellem aktørerne på området. Forvaltningen anbefaler et styrket samarbejde mellem branchen og Odense Kommunes byggeafdeling i By- og Kulturforvaltningen:

Det udvidede fokus på teknologi i udbud betyder flere facetter i udbud og efterfølgende opfølgning på de konkrete byggepladser i samarbejdet med kontrolenheden.

• Vurdering af projektets størrelse ift. om kravene kan indgå i projektet.

• Øget dialog med markedet om udvikling af teknologiske muligheder.

• En større involvering af bygherre i at understøtte brug af teknologiske muligheder på byggepladsen for at sikre et bedre arbejdsmiljø.

• Større kontrolopgave, som har til formål at føre tilsyn med de udvidede kontraktuelle forpligtelser. Antallet af disse kontroller vil være projektafhængige.

Denne yderligere involvering og tilstedeværelse i byggeprocessen giver mulighed for en bedre dialog med entreprenører og dennes forsyningskæde af teknologiske løsningsmuligheder. 

Økonomiske konsekvenser

Udbud og Kontraktstyring i Borgmesterforvaltningen

Hvis Odense Kommune skal udføre fysisk kontrol af byggepladser samt markedsdialog, kravspecifikation og kontraktstyring, vil det have en ressourcemæssig omkostning. Udbud og Kontraktstyring i Borgmesterforvaltningen vurderer omkostningen til et halvt årsværk, hvor der til en start vil tages fat på projekter med størst volumen og risiko. 

Byggeri i By- og Kulturforvaltningen

Konsekvenserne vil her være på flere timer for bygherre i projektledelsen af projekterne, som finansieres af bevillingen jf. styringsprincipper.

De skærpede krav for hhv. rådgiver og entreprenør vil medføre et øget tidsforbrug på projekterne til implementering af kravene og udvikling af nye løsninger.

Med udbud og efterspørgsel og et marked i konkurrence, kan forvaltningen ikke kapitalisere konsekvensen af de øgede krav. Af erfaring vurderer forvaltningen, at varsling om yderligere tilsyn bl.a. kan medføre prisstigning i udbud. Denne erfaring er fra udbuddet af Vintertjenesten og grønne kontrakter, hvor der blev varslet øget kontrol, der medførte højere priser.

Hertil kommer risikoen for tidsmæssige og derfor økonomiske omkostninger for de kommunale byggeprojekter, i de tilfælde hvor sikkerheden på byggepladsen kompromitteres, og bygherre er nødsaget til at lukke pladsen helt eller delvist ned, indtil der er styr på sikkerheden. Det er muligt at placere udgiften ved entreprenøren, hvis en byggeplads skal lukkes ned grundet misligholdelse af aftalen om arbejdsmiljøforhold. Det må forventes, at markedet vil kapitalisere den risiko over i tilbudsgivningen.

En evt. implementering vil skulle ske løbende i forbindelse med nye anlægsforslag, hvor der trækkes på den opnåede erfaring. Således vil det ikke være muligt at indarbejde i alle anlægsforslag fra et givet budgetår. 

Forvaltningen kan yderligere undersøge muligheden for at hjemtage arbejdsmiljøkoordinatorrollen på byggeområdet, som lige nu er udliciteret til bygherrerådgiver. På nuværende tidspunkt betaler Odense Kommune en rådgiver for at varetage arbejdsmiljø i både projekterings- og byggefasen. Det vil kræve en specialansættelse, som skal lønnes fra administrationsbidraget på hvert projekt. Det åbner for muligheden for, at rådgiverudbuddet kan blive tilsvarende billigere. Det skal dog analyseres, hvorvidt forvaltningen har projekter nok til en fuldtidsstilling, da arbejdsmængden kan variere uden mulighed for at sætte arbejdsmiljøkoordinatoren ned i tid.