Behov for løbende udvikling på handicapområdet

Handicapområdet står i disse år midt i en brydningstid, og området har i en årrække været højt på den nationale dagsorden. Der er flere og flere, der får behov for hjælp og støtte fra kommunen.

Når flere har behov for hjælp, stiger udgifterne. Danmarks Statistik har opgjort, at antallet af modtagere af handicapydelser på landsplan er steget fra 74.800 personer i fjerde kvartal 2018 til 80.100 personer i fjerde kvartal 2024.

Målgrupperne ændrer sig og behovene bliver mere komplekse. Aldrig før har så mange fået en diagnose. Aldrig før har omfanget af sammensatte og komplekse behov været større.

Forventningerne til fleksibiliteten i kommunens måde at løse opgaverne vokser. Forventningerne til kvaliteten i måden at løse opgaverne på vokser. Og kravene til personalets faglighed er voksende. Det stiller stigende krav til de organisatoriske og fysiske rammer.

På nationalt plan blev Ekspertudvalget på socialområdet nedsat. Det barslede med en større rapport i 2024. Udvalget har også været kendt som Tranæs-udvalget. Det har ført til forskellige tiltag, uden at det har ført til markant opbremsning af udgifterne.

Netop derfor er der krav om, at vi løbende udvikler vores tilbud, rammer og faglige tilgange, så de fortsat er meningsfulde for borgerne og bæredygtige for organisationen.

Hvordan er pejlemærkerne blevet til?

Pejlemærkerne er resultatet af en bredt inddragende proces fra december 2025 til januar 2026. Her har borgere, bruger- og pårørenderepræsentanter, medarbejdere og samarbejdspartnere bidraget med erfaringer, perspektiver og viden. Borgerinddragelsen har været tilpasset målgruppen og tilrettelagt med afsæt i borgernes forskellige kommunikative og kognitive forudsætninger.

Medarbejdere på samtlige arbejdspladser i Forløb Medfødt hjerneskade har haft mulighed for at bidrage med input til fælles spørgsmål inden for en ramme, tilpasset den lokale organisering.
Derudover er der gennemført dialogmøder med repræsentanter fra pårørende- og brugerorganisationer samt med Myndighed II – det specialiserede socialområde.

Sammen med indsigt i fremtidige vilkår og udviklingstendenser danner disse bidrag grundlaget for de prioriteringer og valg, der skal understøtte udviklingen af handicapområdet i Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen i de kommende år.

Formålet med pejlemærkerne

Formålet med pejlemærkerne er ikke at give færdige svar på alle spørgsmål, men at sætte en fælles retning. En retning, hvor vi tager afsæt i menneskers liv, styrker selvbestemmelse og fællesskaber og udvikler faglighed, samarbejde og rammer, så vi også fremover kan imødekomme både nuværende og kommende behov på handicapområdet gennem sammenhængende indsatser, der rummer både sociale og sundhedsmæssige behov.

Pejlemærkernes område og rækkevidde

I Odense Kommune er det forsørgelsesgrundlag, der afgør, om mennesker med støttebehov får støtte leveret fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen eller Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen. Hvis det enkelte menneske har fået tilkendt førtidspension, får man indsatsen fra Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen.

Det specialiserede socialområde i forvaltningen er inddelt i tre forløb

• Forløb Erhvervet Hjerneskade
• Forløb Sindslidelse
• Forløb Medfødt Hjerneskade. 

Pejlemærkerne gælder for Forløb Medfødt Hjerneskade. Men de gælder også for vores nærmeste samarbejdspartnere, først og fremmest Myndighedsområdet.

Rækkevidden i pejlemærkerne er derfor bred, fordi de skal kunne omfavne alle, der modtager støtte fra medarbejdere i forløbet.

Pejlemærkerne er ledsaget af en række strategiske handlinger

Pejlemærkerne er ledsaget af strategiske handlinger. En strategisk handling er et prioriteret valg om at gøre noget, der bidrager til at omsætte pejlemærkerne til konkret praksis og skabe reel værdi i menneskers hverdag. En række af de strategiske handlinger vil kræve økonomisk prioritering.

Hvem får hjælp og støtte fra Forløb Medfødt Hjerneskade

De, der får hjælp fra forløbet, har meget forskellige behov. Fælles er, at de siden fødslen har haft behov for støtte fra kommunen. Det er det unge menneske, der via Særligt Tilrettelagt Uddannelse bliver tilknyttet Job og Vejledning på Odense Værkstederne og har et skånejob i en virksomhed i Odense Kommune, og bor i et alment boligområde i byen og får meget lidt hjælp i at leve sit liv.

Det er også det menneske, der gennem hele livet har et omfattende støttebehov af både socialfaglig og sundhedsfaglig karakter, og bor på et botilbud med personale på arbejde døgnets 24 timer. Her er der ofte brug for mange hjælpemidler og støtten er både pleje, omsorg, aktivitet, hverdagsliv og kontakt med venner og netværk.

Pejlemærke 1: Vi sætter mennesket først 

Vi tager udgangspunkt i menneskers liv, behov og muligheder og ser mennesket i en helhed, hvor sociale, sundhedsmæssige og hverdagsnære behov hænger sammen. Det betyder, at vi tilpasser måden, vi arbejder på, vores rammer og vores faglige tilgange, så de understøtter den enkeltes livssituation og det liv, vedkommende ønsker at leve.

Vi ser en ændring i menneskers behov for støtte og rammer. Derfor har vi et vedvarende fokus på at udvikle og tilpasse vores tilbud, så de giver mening for den enkelte - både nu og på længere sigt.

Strategiske handlinger

1. Rammer og tilbud med afsæt i menneskers liv

Vi prioriterer, at de faglige og organisatoriske rammer tager udgangspunkt i den enkeltes livssituation og muligheder. Rammerne skal understøtte deltagelse, udvikling og et godt hverdagsliv, også i takt med at målgrupper og behov ændrer sig.

Vi vil gennemføre en ekstern analyse af målgruppernes behov med henblik på at vurdere, om vores tilbud i dag og fremadrettet matcher de mennesker, der har gavn af dem. Analysen skal have et fremadrettet perspektiv og danne grundlag for den løbende udvikling og prioritering af tilbud og rammer.

Analysen skal gennemføres med inddragelse af relevante borgermålgrupper.

2. Løbende tilpasning af tilbud

Vi vil arbejde strategisk med løbende at tilpasse vores tilbud, så de fysiske rammer understøtter menneskers forskellige liv og behov bedst muligt. Det indebærer fokus på bygninger, indretning og størrelse samt på hvordan mennesker matches til tilbud og kan bevæge sig videre, når livssituationer og behov ændrer sig. Formålet er at sikre fleksible og tidssvarende tilbud, der kan rumme ændringer i målgrupper og behov, både nu og i fremtiden.

Vi vil derfor lave en gennemgang af vores nuværende fysiske rammer, der kan danne basis for en vurdering af behovene for at iværksætte renovering og nybygninger af tilbud. Vi vil på den baggrund sikre en tidssvarende tilbudsmasse, og vi vil have modet til at afvikle utidssvarende tilbud.

Vi vil igangsætte etableringen af et nyt midlertidigt botilbud til mennesker med autisme i nye og bedre rammer.

Ligeledes vil vi etablere et fleksibelt dagtilbud, der kan rumme både nuværende og fremtidige målgrupper med forskellige behov. Derudover vil vi arbejde for at finde en løsning på de demografiske udfordringer, der lige nu præger området, hvor vi akut har brug for tilbud til mennesker med aldersrelaterede udfordringer.

Citat: “Når jeg bestemmer selv, tager jeg både gode og dårlige beslutninger, men jeg lærer af mine fejl.” Borger

Pejlemærke 2: Vi vil selvbestemmelse, medbestemmelse og inddragelse

Når mennesker oplever sig kompetente i eget liv og har mulighed for at deltage, vælge til og fra samt bruge deres ressourcer, øges deres livskvalitet. Derfor tager vi afsæt i den enkeltes hverdagsliv, erfaringer og ressourcer, når vi planlægger støtte og indsatser. Beslutninger træffes sammen med den enkelte og med udgangspunkt i det, der er vigtigt i vedkommendes liv. Inddragelse skal være reel og meningsfuld og tilpasses den enkeltes forudsætninger og måder at udtrykke sig på.

Strategiske handlinger

1. Indflydelse i hverdagen

Vi prioriterer indflydelse og selvbestemmelse i det daglige, så mennesker inddrages i aktiviteter, rutiner og valg i hverdagen.

Sammen omsætter vi den enkeltes ønsker og behov til konkrete aktiviteter og støtte gennem fælles afklaring og forståelse for den enkeltes ressourcer og forudsætninger.

2. Plads til løsninger tæt på praksis

Vi prioriterer lokalt råderum og ansvar, så tilbuddene kan tilpasses de mennesker, der bruger dem, og de medarbejdere, som er tættest på hverdagen. Det giver mulighed for at finde løsninger, som passer til forskellige behov og livssituationer.

Vi kan med en pulje til lokale udviklingsprojekter skabe rammer for, at mennesker, der bruger vores tilbud, og medarbejdere i fællesskab kan komme med forslag til aktiviteter, initiativer og forbedringer, der bidrager til en bedre hverdag i tilbuddene.

Citat: “Vi vil gerne have medindflydelse og være med til at bestemme, hvilke opgaver og aktiviteter vi laver og hvornår.” Borger

Pejlemærke 3: Vi vil fællesskaber

Fællesskaber giver mening, når de tager udgangspunkt i den enkeltes liv, ønsker og forudsætninger, og når mennesker har mulighed for selv at vælge fællesskab til og fra.

For nogle handler fællesskab om at være sammen med mange, for andre om få nære relationer eller mindre og overskuelige fællesskaber. Derfor kan fællesskaber tage mange former og ændre sig over tid.

Når fællesskaber opleves som relevante og trygge, styrker de menneskers deltagelse, relationer og hverdagsliv. Fællesskaber findes både i kommunens tilbud og i lokalsamfundets mange muligheder.

Strategiske handlinger 

1. Mangfoldige fællesskaber

Mennesker har forskellige behov for at føle sig betydende sammen med andre. Derfor understøtter vi bevidst forskellige former for fællesskab, og vi arbejder systematisk med at støtte mennesker i at finde vej til fællesskaber, der giver mening i deres liv. Det sker med afsæt i interesser, relationer og hverdag.

Vi vil bygge bro til de fællesskaber, der allerede findes, herunder i lokalsamfund og civilsamfund. Samtidig vil vi invitere det lokale foreningsliv og civilsamfund ind i vores tilbud, og vi vil støtte den enkelte i at tage del i lokale aktiviteter, foreninger og fællesskaber uden for tilbuddene. Med udgangspunkt i den enkeltes behov og forudsætninger vil vi hjælpe med at gøre deltagelse overskuelig og tryg, så flere får mulighed for at være en del af fællesskaber på en måde, der passer til deres livssituation og bidrager positivt til trivsel og udvikling.

 Citat: “Det er rart at være sammen med andre, men jeg har også brug for privatliv for at lade op.” Borger

Pejlemærke 4: Vi giver mennesker muligheder gennem den rette faglighed

Mennesker får flere muligheder i deres liv, når de mødes med faglighed, der tager udgangspunkt i deres situation, behov og mål.

Vi skaber plads til udvikling, deltagelse og livsmestring, når medarbejdere kombinerer viden, erfaring og relationel forståelse i mødet og samarbejdet med den enkelte. Det betyder, at faglighed ikke kun handler om metoder og uddannelse, men også om hvordan mennesker bliver mødt, forstået og støttet i hverdagen.

Den enkelte skal mødes med respekt for egne håb, ønsker og drømme, som danner udgangspunkt for dialog og indsatser. På den måde bliver fagligheden et redskab til at skabe retning, mening og konkrete muligheder i menneskers liv.

Strategiske handlinger

1. Faglighed gennem udvikling

Vi vil løbende udvikle og anvende vores faglighed med afsæt i mødet med mennesker.

Vi vil bruge vores viden, erfaring og relationel forståelse i samarbejdet med den enkelte, så fagligheden bidrager til bedre trivsel og mulighed for livsmestring.

Det betyder, at evnen til at møde mennesker med nysgerrighed, faglig refleksion og vilje til udvikling er et centralt ledelsesmæssigt fokus i både rekruttering og den løbende faglige sparring med medarbejdere og ledere.

2. Faglighed tager udgangspunkt i lokale behov

Vi vil tage udgangspunkt i den enkeltes liv, forudsætninger og behov, og vi vil tilpasse faglighed og metoder til de mennesker, der bruger vores tilbud. Det giver mulighed for lokale løsninger, hvor fagligheden formes i samspil med hverdagen og den konkrete målgruppe.

Vi prioriterer derfor kompetenceudvikling og faglig sparring tæt på praksis, så tilgange og metoder løbende justeres i forhold til lokale behov og erfaringer fra arbejdet med mennesker.

3. Målrettet kompetenceudvikling 

Vi vil målrette vores brug af kompetenceudvikling, så den understøtter den faglighed, der er behov for i praksis.

Vi vil have medarbejdere, der kontinuerligt udvikler deres faglighed og bruger den aktivt til at skabe kvalitet i opgaveløsningen.

Vi vil oprette et fagligt kompetencecenter, som i tæt samspil med den daglige praksis udvikler og afprøver metoder og faglige tilgange og metoder. Målet er, at ny viden hurtigt bliver omsat til bedre kvalitet i indsatsen og giver mennesker flere muligheder i deres hverdag.

 Citat: “Når vi bruger de relationer, vi allerede har skabt, og de fagligheder, vi har i huset, kan vi nå længere med borgerne” Medarbejder

Pejlemærke 5: Vi vil være på forkant i samarbejdet

Menneskers livssituation og behov ændrer sig over tid. Det stiller krav om tidlig inddragelse, god koordinering og et tydeligt ansvar fra starten for at sikre sammenhæng og tryghed i indsatserne. Dette er et ansvar, der deles mellem alle involverede aktører, både inden for og på tværs af forløb og i samarbejdet med relevante aktører uden for forløbet.

Et tidligt og koordineret samarbejde styrker sammenhængen mellem fagligheder, skaber stabilitet og giver bedre muligheder for den enkelte.

At være på forkant i samarbejdet betyder, at relevante parter deler en fælles forståelse af behov, mål og muligheder og handler i samme retning.

Strategiske handlinger

1. På forkant med viden og fælles overblik

Vi vil systematisk følge udviklingen i målgrupper, livssituationer og støttebehov, så vi kan forudse ændringer og reagere rettidigt. Det giver mulighed for at tilpasse indsatser, kapacitet og tilbud, før behovene vokser sig store, og så mennesker oplever sammenhæng og adgang til relevant støtte.

Derfor skal der løbende udarbejdes prognoser og analyser af udviklingen i målgrupperne. Disse skal aktivt anvendes i den koordinerede planlægning med myndighed og økonomi samt i relevante samarbejder med andre forvaltninger.

På den måde understøtter viden og overblik et koordineret samarbejde og en rettidig udvikling af tilbud og indsatser.

2. Sammenhæng i indsatser og retning

Vi vil tydeliggøre koordinering, roller og ansvar sammen med de involverede parter, som hver har ansvar i samarbejdet, så det enkelte menneske oplever et samlet og sammenhængende forløb. Relevante aktører inddrages tidligt, og der forventningsafstemmes om mål og opgaver, så indsatserne opleves meningsfulde og koordinerede.

Derfor vil vi tage initiativ til at etablere relevante kontaktforaer, dialoger og samarbejder mellem drift, myndighed og andre forvaltninger, så den enkelte og dennes netværk oplever en sammenhængende indsats fra kommunen.

3. Samarbejde med pårørende

Vi vil invitere pårørende og netværk ind i samarbejdet med realistisk forventningsafstemning og tydelig kommunikation. Vores andel af ansvaret er at skabe klare rammer, så netværket bedst muligt kan være en ressource for det enkelte menneskets trivsel og udvikling.

Vi vil blive skarpere på, hvad pårørende og netværk kan forvente, og hvad deres rolle er i samarbejdet omkring den enkelte, så ansvar, faglighed og forventninger er tydelige for alle parter. Derudover vil vi undersøge muligheder for at understøtte pårørendes forståelse af deres rolle, herunder gennem relevante tilbud og indsatser.

Ligeledes vil vi styrke medarbejdernes kompetencer i samarbejde og kommunikation med pårørende. 

Citat: ”Der er brug for dialoger for at sikre det rette niveau af inddragelse” Pårørende

Baggrund

I Handicap og Sindslidelse gennemføres der løbende evalueringer af de samlede tilbud og indsatser med henblik på at sikre, at ændringer i borgernes støttebehov afspejles i den måde, forvaltningen organiserer og tilrettelægger indsatserne på.

Evalueringen sker via et servicetjek kaldet VIRK, som har fokus på Vilkår, Indsatser, Rammer og Kompetencer.

VIRK er gennemført i Forløb Sindslidelse i 2024–2025 og har her dannet grundlag for en fælles strategisk retning (Fremtidens Socialpsykiatri), understøttet af pejlemærker og strategiske handlinger.

I august 2025 blev VIRK igangsat i Forløb Medfødt hjerneskade.

Kort om Forløb Medfødt Hjerneskade

Forløb Medfødt hjerneskade er en del af området Handicap og Sindslidelse i Sundheds,- Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen.

• Forløbet omfatter borgere med medfødt hjerneskade – borgere med forskellige grader af mentale funktionsnedsættelser som fx autisme, udviklingshæmning og cerebral parese.
• Borgerne har førtidspension.
• Indsatserne leveres inden for både bo-, dag- og aktivitetstilbud.

Ydelserne i Forløb Medfødt Hjerneskade består af botilbud, dag- og aktivitetstilbud og socialpædagogisk støtte.