Beretning om magtanvendelser over for børn og unge på det specialiserede socialområde i alderen 0-17 år 

Når børn og unge under 18 år bliver anbragt udenfor hjemmet, er det kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, der har ansvaret for barnet eller den unge. Den anbringende kommune skal løbende føre tilsyn med barnet eller den unge og sikre, at barnets eller den unges behov tilgodeses under anbringelsen. Anbragte børn og unge har samme rettigheder som alle andre børn og unge, og det er voksenansvarsloven, der sikrer deres retssikkerhed.

Voksenansvarsloven skal først og fremmest beskytte anbragte børn og unge mod overgreb og unødvendig magtanvendelse. I omsorgen for barnet eller den unge kan der imidlertid opstå situationer, hvor der opstår uoverensstemmelse mellem barnets eller den unges ønsker og personalets faglige vurdering af, hvad der er det bedste for barnet eller den unge.

I sådanne situationer skal der ske en afvejning af barnets eller den unges ret til med- og selvbestemmelse og personalets pligt til at drage omsorg og sikre barnets eller den unges beskyttelse. Magtanvendelse kan være påkrævet for at sikre omsorgen for barnet eller den unge. Det kan for eksempel være i tilfælde, hvor barnet eller den unge har en selvskadende eller destruktiv adfærd, der gør, at vedkommende er til fare for sig selv eller for andre. I sådanne tilfælde kan det for eksempel være tilladt at fastholde eller føre et barn eller en ung til et andet opholdsrum. Det kan også være tilladt at undersøge barnet eller den unge eller vedkommendes opholdsrum.

En socialpædagogisk støtte, omsorg og pleje skal altid gå forud for brugen af magt. Personalet skal også altid benytte sig af den mindst indgribende løsning. Personalet skal med andre ord gøre alt for, at barnet eller den unge medvirker frivilligt, inden de anvender magt.
Personalet må således kun foretage magtanvendelser i bestemte og nøje definerede situationer. Derudover giver straffelovens regler om nødværge og nødret personalet mulighed for i ekstraordinære situationer, hvor handlingen er nødvendig for at afværge overhængende fare.

Bilag 1 beskriver bestemmelserne for tilladte magtanvendelser, herunder:

• Former for magtanvendelse, jf. voksenansvarsloven.
• Reglerne om nødværge og nødret.
• Hvem der må udøve magtanvendelse.

Det bemærkes, at hvis magtanvendelsen falder uden for bestemmelserne for tilladte magtanvendelser, vurderes denne som ikke tilladt. Denne vurdering kan ske af anbringelsesstedet selv og vil da blive afspejlet i indberetningen af magtanvendelsen til Socialtilsynet og anbringende kommunes myndighed. Derudover kan kommunen selv vurdere, at en magtanvendelse ikke er tilladt, når indberetningen modtages i kommunen.

Afrapportering på magtanvendelser på børne- og ungeområdet (0-17 år) i Odense Kommune 2025

Figur 1 nedenfor viser udviklingen i antallet af magtanvendelser fra 2022-2025. I 2025 er der indberettet 109 magtanvendelser over for børn og unge mellem 0-17 år. I perioden fra 2022 til 2024 har antallet af indberettede magtanvendelser været faldende. Fra 2024 til 2025 er antallet steget fra 96 til 109.
108 ud af de 109 magtanvendelser var tilladte. Tilladte betyder, at magtanvendelserne efterfølgende er vurderet til at ligge inden for rammen af, hvad der har været nødvendigt og fagligt forsvarligt. Den ene magtanvendelse, der blev vurderet ikke tilladt efter bestemmelserne for tilladte magtanvendelser, angår en ung under 15 år, og er håndteret efter gældende procedure.

Figur 1. Udviklingen i antallet af magtanvendelser fra 2022-2025.

De 109 magtanvendelser er indberettet på 36 unikke børn og unge. Herunder 28 unikke børn mellem 0-14 år, og 8 unikke unge mellem 15-17 år. Ud af de 28 unikke børn mellem 0-14 år er 26 børn tilknyttet Børn- og Ungeforvaltningen, mens de resterende 2 er tilknyttet Center for Familier og Unge (CFU) Familierådgivningen i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. De 8 unikke unge mellem 15-17 år er alle tilknyttet Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

Figur 2 nedenfor viser antallet af unikke børn, der har været udsat for magtanvendelse i 2025, fordelt på alder. Ingen børn i alderen 0-5 år blev udsat for magtanvendelse. 11 børn mellem 6 og 10 år blev udsat for magtanvendelse. 17 børn mellem 11 og 14 år blev udsat for magtanvendelse og 8 unge mellem 15-17 år blev udsat for magtanvendelse.

Figur 2. Unikke børn, der har været udsat for magtanvendelse i 2025 fordelt på alder*

*De 109 magtanvendelser er foretaget over for 36 unikke børn og unge.

Figur 3 nedenfor viser, hvordan magtanvendelserne fordeler sig pr. forvaltning på de forskellige typer af magtanvendelser i voksenansvarsloven. Lovgrundlaget fremgår af bilag 1.

79 af magtanvendelserne i 2025 handler om, at personalet har fastholdt eller ført et barn eller en ung væk fra situationen, for at undgå selvskade eller skade på andre. Det svarer til 69 % af magtanvendelserne. 16 af magtanvendelserne i 2025 handler om at personalet kortvarigt har fastholdt eller ført et barn eller en ung væk fra en situation, for at afværge at barnet eller den unge ødelægger ting i et ikke ubetydeligt omfang. Det svarer til 14 % af magtanvendelserne. Se bilag 1 for beskrivelse af de forskellige former af magtanvendelse.

Figur 3. Magtanvendelser fordelt på typen af magtanvendelse og forvaltning*

*Nogle magtanvendelser har været flere typer af magtanvendelse samtidig, hvorfor tabellen summerer til mere end 109 magtanvendelser, når man lægger de 6 typer sammen. Desuden er to magtanvendelser vurderet til at være nødværge jf. straffeloven (se bilag 1 for beskrivelse af nødret/nødværge). 

Figur 4 nedenfor viser, hvordan magtanvendelserne i 2023, 2024 og 2025 er fordelt på anbringelsesform. De fleste magtanvendelser er foretaget over for børn og unge på opholdssteder og åbne døgninstitutioner. Fra 2024 til 2025 er der sket et fald i antallet af magtanvendelser på sikrede døgninstitutioner. Da der er et relativt lavt antal unge på sikrede døgninstitutioner, kan selv mindre ændringer i antallet af unge medføre store udsving i data fra år til år.

Figur 4. Magtanvendelser fordelt på anbringelsesform og forvaltning*

Tabel 1 nedenfor viser antallet af magtanvendelser og unikke børn og unge fordelt på forvaltning og tilbudstype i 2025. 11 magtanvendelser er foretaget på Odense Kommunes interne tilbud. 41 magtanvendelser er foretaget på eksterne offentlige tilbud, mens 57 er foretaget på eksterne private tilbud.

Tabel 1. Magtanvendelser og unikke børn og unge fordelt på forvaltning og tilbudstype

(*) Private tilbud omfatter alle eksterne tilbud, der ikke er kommunale eller regionale og omfatter bl.a. selvejende institutioner.

(**) Nogle børn har været på flere anbringelsestyper i løbet af 2025, hvorfor tabellen summerer til mere end helholdsvis 10 unikke børn i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og 26 unikke børn i Børn- og Ungeforvaltningen, når de tre tilbudstyper lægges sammen.

(***) Nogle børn har været anbragt flere steder i løbet af 2025, hvorfor tabellen summerer til mere end henholdsvis 157 unikke unge i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og 108 unikke børn i Børn- og Ungeforvaltningen.

Odense Kommunes eget tilbud – Løkkehus

Odense Kommune har ét eget tilbud til døgnanbragte børn og unge, Løkkehus. Her anbringes børn fra Odense Kommune såvel som fra andre kommuner.

På Løkkehus er der et stort fokus på at forebygge magtanvendelser. Videre er der et fagligt fokus på den rette visitation inden for målgruppen. Et barn vurderes dermed i forhold til den aktuelle børnegruppe på Løkkehus, så en god balance sikrer trivsel bedst muligt.

Alle nye medarbejdere på Løkkehus introduceres til voksenansvarsloven og regler om magtanvendelser. Derudover er det siden 2019 sikret, at alle medarbejdere (faste og vikarer) er trænet i forhold til den nænsomme magtanvendelse, så der er en sikkerhed for både børn og voksne, hvis en magtanvendelse bliver nødvendig. Ligeledes er alle medarbejdere uddannet i konflikthåndtering.

Ovenstående tiltag har medført en markant nedgang i magtanvendelser fra 152 i 2019 til 4 i 2023. Det forholdsvis lave niveau er fastholdt i 2024 og 2025.

Eksterne tilbud

Eksterne tilbud omfatter både eksterne private tilbud, som er bl.a. selvejende institutioner, samt eksterne offentlige tilbud, som er regionale tilbud eller tilbud drevet af andre kommuner. Forvaltningerne følger løbende med i, om der er udfordringer med magtanvendelser på de eksterne tilbud, som forvaltningen bruger til børn og unge fra Odense Kommune. Forvaltningerne har fokus på magtanvendelser, når de matcher et barn eller en ung til et tilbud, samt når forvaltningerne indgår kontrakter med eksterne tilbud. 

Forvaltningerne fører et personrettet tilsyn. Her har forvaltningerne fokus på, om det enkelte barn eller unge fra Odense Kommune trives. Når en magtanvendelse bliver indberettet til Socialtilsynet og Odense Kommune, foretager forvaltningen altid en faglig vurdering af, om magtanvendelsen er tilladt. Forvaltningerne går altid i dialog med et tilbuds ledelse, hvis tilbuddet indberetter mange magtanvendelser. I dialogen er der fokus på, hvordan tilbuddet kan blive bedre til at forebygge magtanvendelser. Det er Socialtilsynet, der har det samlede overblik på tilbudsniveau og som fører tilsyn med både interne og eksterne tilbud.

Socialtilsynets rolle

Socialtilsynet fører tilsyn med de sociale tilbud, der efter lovgivningen kræver godkendelse og kontrol. Det gælder blandt andet botilbud, opholdssteder, døgninstitutioner, ambulante indsatser og andre støtte- og behandlingstilbud, som arbejder med børn, unge og voksne med særlige behov. Målet er, at tilbuddene giver borgerne forsvarlig kvalitet og den støtte, de har ret til.

Når en medarbejder foretager en magtanvendelse, skal medarbejderen registrere og indberette magtanvendelsen til Socialtilsynet. Socialtilsynet bruger indberetningerne aktivt, når de vurderer praksis og planlægger tilsynsbesøg. Mange magtanvendelser kan pege på udfordringer og føre til øget tilsyn. Få eller ingen indberetninger giver også anledning til opmærksomhed, fordi fravær af registreringer kan tyde på mangelfuld dokumentation eller behov for faglig udvikling.

Når Socialtilsynet vurderer, at et tilbud ikke leverer tilstrækkelig kvalitet, kan de sætte tilbuddet under skærpet tilsyn eller give påbud om konkrete forbedringer. Socialtilsynet kan i sidste ende vælge at trække godkendelsen af tilbuddet tilbage, og så kan tilbuddet ikke længere fortsætte driften.

Fra den 1. januar 2026 arbejder Socialtilsynet efter et risikobaseret tilsyn. Tilsynet gennemfører som udgangspunkt besøg mindst hvert tredje år i stedet for et årligt tilsyn. Hvis Socialtilsynet vurderer øget risiko for utilstrækkelig kvalitet, øger de hyppigheden af besøg. Til at vurdere risikoen for utilstrækkelig kvalitet, har de fem socialtilsyn udviklet en fælles risikomodel, som samler kendte risikofaktorer og placerer tilbud i grøn, gul eller rød kategori. Kategoriseringen styrer både hyppigheden og tilrettelæggelsen af tilsynet.