Resumé

Sagen beskriver forslag til design for en undersøgelse af tilfredsheden med maden og måltiderne på plejeboligområdet. Baggrunden er resultaterne fra den nationale brugertilfredshedsundersøgelse 2025, hvor Gladsaxe Kommune ligger under landsgennemsnittet for tilfredshed med maden. Den supplerende undersøgelse skal bidrage med mere viden om beboernes oplevelser af maden og måltiderne samt de faglige, økonomiske og politiske rammer for området.

Resultater af undersøgelse og forslag til mulige tiltag forelægges Omsorgs- og Sundhedsudvalget i efteråret 2026.

Baggrund

Omsorgs- og Sundhedsudvalget har bedt forvaltningen om at komme med et bud på, hvordan tilfredsheden med maden og måltidet kan undersøges nærmere på plejeboligområdet. Undersøgelsen skal afdække årsagerne til den lave tilfredshed med henblik på, at udvalget kan forelægges forslag til, hvordan tilfredsheden kan øges frem mod næste nationale brugertilfredshedsundersøgelse, jf. Omsorgs- og Sundhedsudvalget 26.03.2026, punkt 4.

Baggrunden for at igangsætte en undersøgelse er resultaterne fra den nationale brugertilfredshedsundersøgelse på plejeboligområdet 2025, hvor 50 pct. af de beboere, som har deltaget fra Gladsaxe Kommune, angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med maden, jf. Omsorgs- og Sundhedsudvalget 26.02.2026, punkt 4. Til sammenligning ligger landsgennemsnittet for tilfredsheden med maden på 78 pct. 

Forvaltningen skal gøre opmærksom på, at Danmarks Statistik efter offentliggørelsen af den nationale brugertilfredshedsundersøgelse har udtalt i medierne, at resultaterne - som følge af et relativt lavt antal besvarelser i flere kommuner – ikke er repræsentative for hele kommunens beboere på plejeboligområdet. I Gladsaxe Kommune deltog kun 39 beboere i undersøgelsen, og en tilfredshed med maden på kun 50 pct. bør således ses i lyset af undersøgelsens begrænsede datagrundlag på kommuneniveau.

Det skal samtidig bemærkes, at to plejeboligenheder for nyligt i forbindelse med evaluering af ændrede måltidsformer lokalt har gennemført dialoger og målinger af beboernes tilfredshed med maden. Disse tilkendegivelser viser en højere grad af tilfredshed end resultaterne i den nationale brugertilfredshedsundersøgelse.

På baggrund af den nationale undersøgelses begrænsede datagrundlag samt de lokale erfaringer med beboernes tilfredshed indstiller forvaltningen, at der i første omgang gennemføres en afgrænset og praksisnær undersøgelse med fokus på at identificere centrale temaer og mulige opmærksomhedspunkter på området. Der foreslås derfor følgende undersøgelsesdesign.

Forslag til undersøgelsesdesign

Forvaltningen lægger op til, at undersøgelsen gennemføres på de kommunale plejeboligenheder Bakkegården, Rosenlund, Egegården og Møllegården. I modsætning til den nationale brugertilfredshedsundersøgelse, indgår demensplejeboliger på Rosenlund og Bakkegården i undersøgelsen. Borgere med demenssygdom har ikke de samme forudsætninger for at deltage i dialogbaserede undersøgelser om oplevelsen af maden og måltidet, men det vurderes alligevel, at medarbejderne i et vist omfang kan støtte denne gruppe af beboere i at svare. 

Det selvejende plejehjem Hareskovbo indgår ikke i undersøgelsen, da kommunen ikke har direkte ledelses- og driftsansvar for mad- og måltidsområdet. Dette vurderes at give de bedste muligheder for at koble undersøgelsens resultater til eventuelle organisatoriske eller driftsmæssige justeringer på området. 

Forvaltningen foreslår, at undersøgelsen tilrettelægges med udgangspunkt i tre hovedelementer:

1. Indsamling af beboernes oplevelser med maden og måltidet
2. Beskrivelse af faglige og organisatoriske rammer
3. Politiske og styringsmæssige rammer for maden på plejeboligområdet

Indsamling af beboernes oplevelser med maden og måltidet

Der gennemføres dialog på beboermøderne med udgangspunkt i en fælles spørgeramme, jf. bilag 1. Formålet med dialogen er at få viden om beboernes oplevelser af maden, variation og præferencer, samt rammerne omkring måltidet.

Spørgerammen, som anvendes på beboermøderne, vil blandt andet tage udgangspunkt i spørgsmål som:

• ”Hvad synes I fungerer godt ved maden og måltiderne i dag?”
• ”Er der noget ved maden, som I er mindre glade for?”
• ”Hvordan oplever I stemningen og rammerne omkring måltiderne?”
• ”Hvis I kunne ændre én ting ved maden eller måltiderne – hvad skulle det så være?”

Spørgsmålene er udarbejdet med henblik på at understøtte dialog med beboerne og samtidig skabe mulighed for at identificere konkrete temaer og forbedringsmuligheder.

Beskrivelse af faglige og organisatoriske rammer

Forvaltningen vil i samarbejde med køkkenledere og relevante fagpersoner beskrive de nuværende rammer for madlavning og måltider på plejeboligområdet. Beskrivelsen kan blandt andet omfatte:

• ernæringsmæssige hensyn til ældre,
• hensyn til småtspisende borgere,
• variation og menuplanlægning,
• samarbejdet mellem køkken og plejepersonale,
• samt organisering af måltiderne og de sociale rammer omkring måltidet,
• oplevelser af, hvordan økonomiske, klima- og indkøbspolitiske rammer påvirker mulighederne for menuplanlægning, råvarevalg og tilrettelæggelse af maden på plejeboligområdet.

Formålet er at skabe et samlet billede af de forhold, der kan have betydning for beboernes oplevelse af maden og måltidet. 

Politiske og styringsmæssige rammer for maden på plejeboligområdet

Som en del af undersøgelsen vil forvaltningen beskrive, hvordan de eksisterende klima-, indkøbs- og fødevarepolitiske rammer påvirker mulighederne for menuplanlægning og madproduktion på plejeboligområdet. Det indbefatter fx kommunens Handleplan for grøn omstilling og Indkøbspolitik. 

I den nuværende Handleplan for grøn omstilling indgår et mål om reduktion af madspild, og på plejeboligområdet har der i den forbindelse været indsatser med fokus på reduktion af madspild, hvor der er anvendt elektroniske vægte til at følge op på madspild. Indkøbspolitikken sætter rammerne for kommunens fødevareindkøb, herunder mål om en høj andel af økologiske fødevarer i de kommunale køkkener. Plejeboligområdet ligger aktuelt højt i andelen af økologiske fødevarer på omkring 80 pct. Derudover foreligger der en tidligere politiske beslutning på fødevareområdet om udfasning af turbokyllinger, hvilket resulterede i økonomisk kompensation til kostbudgettet. Forvaltningen skal gøre opmærksom på, at både Handleplan for grøn omstilling og indkøbspolitikken bliver politisk behandlet i efteråret 2026. I den forbindelse forventes blandt andet drøftelser om klimaaftryk fra fødevarer og fremtidige rammer for kommunens fødevareindkøb. 

Flere plejeboligenheder arbejder allerede med udvikling og kompetenceudvikling på køkkenområdet. Bakkegården og Møllegården er efter sommerferien tilmeldt et rådgivnings- og kompetenceudviklingsforløb hos Meyers målrettet offentlige køkkener med fokus på blandt andet plantebaseret mad, smag, ernæring, køkkenøkonomi og drift. Køkkenkoordinatoren på Rosenlund har tidligere deltaget i et tilsvarende Meyers-forløb, hvor hun oplevede at få god faglige sparring om udviklingen af køkkenets arbejde med mad og måltider. Forvaltningen vil som led i undersøgelsen være opmærksom på erfaringer fra de igangsatte udviklings- og kompetenceforløb.

Forvaltningen vil samtidig beskrive de økonomiske rammer for maden på plejeboligområdet, herunder kommunens budgetmæssige rammer, betydningen af råvarepriser samt de nationale regler og takster med betydning for betaling og madservice på området. 

Videre proces

Undersøgelsen gennemføres efter sommerferien 2026.

Forvaltningen forventer at forelægge resultaterne af undersøgelsen samt forslag til mulige tiltag og eventuelle justeringer for Omsorgs- og Sundhedsudvalget i efteråret 2026.

Omsorgs- og Sundhedsudvalget 26.03.2026, punkt 4

Omsorgs- og Sundhedsudvalget 26.02.2026, punkt 4