Budgetopfølgning pr. 31. marts 2026 - Social- og Beskæftigelsesudvalget

00.30.14-Ø00-503819 -

Prompt resultater

Bilag

Bilag 1 SBU

First-agenda Sagsfremstilling

Resume

Forvaltningen har gennemført årets første store budgetopfølgning med udgangspunkt i forbrugstallene pr. 31. marts 2026. I sagen gives et overblik over den samlede budgetopfølgning for hele kommunen. Dertil beskrives forventningen til regnskab 2026 på udvalgets område med en gennemgang af de områder, hvor der ses de største budgetudfordringer. Endelig fremlægges de tillægsbevillinger, der foreslås på baggrund af budgetopfølgningen på udvalgets politikområder.

Helt overordnet viser budgetopfølgningen, at kommunens økonomi er betydeligt udfordret i 2026. Som allerede annonceret i forbindelse med budgetseminaret i april og den politiske sag vedrørende regnskabet for 2025, bekræfter budgetopfølgningen, at der ses en kraftig vækst i antal voksne med behov for botilbud og en stigende gennemsnitspris på botilbud (der både afspejler en stigende kompleksitet blandt borgerne og et meget lavt udbud af botilbudspladser, der ikke matcher efterspørgslen) samt et fortsat stigende antal børn med behov for specialindsatser i forbindelse med deres skolegang. Der ses samme udvikling i landets øvrige kommuner. Forventningen til kommunens forbrug i 2026 er således stærkt påvirket af en kraftig vækst i udgifterne på det specialiserede socialområde. Dertil fylder også tidligere års oparbejdede merforbrug på kommunens plejehjem fortsat i budgetopfølgningen. Dette uddybes nærmere i de enkelte fagudvalgssager.

Samlet set udviser budgetopfølgningen et forventet merforbrug på driften på 49,370 mio. kr. Samtidigt udviser de finansielle konti forventede merindtægter på samlet 84,574 mio. kr., hvilket primært kan henføres til ekstraordinære engangsindtægter i 2026, herunder kompensation for stigningsbegrænsning i dækningsafgiften for tidligere år, samt udbetaling af statstilskud.

Med sagen indstilles, at der gives tillægsbevillinger for 30,740 mio. kr. på driften, som sammen med de ekstraordinære finansielle merindtægter på 84,574 mio. kr. medfører, at sagen netto indebærer, at der lægges 53,834 mio. kr. i kassen. Selvom budgetopfølgningen således indebærer en kasseopbygning, er det vigtigt at understrege, at sagen først og fremmest synliggør et stigende pres på driftsudgifterne, som direkte kan henføres til udviklingen på det specialiserede socialområde. Det stigende udgiftspres vil også påvirke de økonomiske rammer for den kommende budgetproces.

Sagen forelægges Social- og Beskæftigelsesudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen til politisk godkendelse.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har gennemført årets første store budgetopfølgning med udgangspunkt i forbrugstallene pr. 31. marts 2026. Jævnfør tidsplanen for budget og budgetopfølgninger, der blev behandlet på Økonomiudvalgets møde d. 18. februar 2026, forelægges fagudvalgene vurderingen af det forventede regnskab i 2026, samt de heraf afledte foreslåede tillægsbevillinger for deres politikområder.

De indmeldte forbrugsforventninger i budgetopfølgningen er lavet med udgangspunkt i det korrigerede budget og på samtlige driftsudgifter, både indenfor og udenfor servicerammen. Der skelnes desuden mellem konti med og uden overførselsadgang. Ved budgetopfølgningen gives der som udgangspunkt kun tillægsbevillinger på konti uden overførselsadgang, idet mer- og mindreforbrug på konti med overførselsadgang håndteres i overførselssagerne til marts 2027. I år, som sidste år, er der dog undtagelser, og der har været et særligt fokus på at identificere mindreforbrug på områder med overførselsadgang, der kan bidrage til finansieringen af et relativt stort tillægsbevillingsbehov på især det specialiserede område (der har ikke-overførselsadgang), jf. nedenfor. De konkrete indstillinger til både positive og negative tillægsbevillinger gennemgås i de relevante fagudvalgssager.

Overordnet status på kommunens samlede økonomi

Budgetopfølgningen viser samlet set et forventet merforbrug på 49,370 mio. kr. på de samlede driftsudgifter, jf. tabel 1 (kolonne 4). Det svarer til 1,3 pct. af det korrigerede budget. Det forventede merforbrug skyldes, at kommunens økonomi på en række områder er betragteligt udfordret i 2026.

Kommunens forbrugsforventning er stærkt påvirket af den kraftige vækst i udgifterne til børn med særlige behov og stigende udgifter til især botilbud til voksne med særlige behov. På børneområdet er det primært børn og unge, der har behov for støtte til skolegangen. Mod slutningen af 2025 og i årets første måneder har der således været en betydelig tilvækst i både børn med behov for en plads i en af kommunens egne specialklasserækker og børn, der får visiteret støttetimer i almenskolen. Dertil forventes merforbrug på udgifterne til behandlings- og undervisningstilbud (ny betegnelse for dagbehandlingsskoler). På voksenområdet har perioden været kendetegnet af en markant nettotilgang af borgere med behov for botilbud samtidig med, at de gennemsnitlige udgifter er steget. Udviklingen på det specialiserede socialområde i Rudersdal Kommune afspejler en bred landstendens med kraftig vækst i antallet af borgere med behov for støtte og indsatser. Udviklingen udfordrer kommunernes mulighed for at overholde servicerammen i 2026 og presset forventes at vokse yderligere i de kommende år. Det bliver derfor et helt centralt tema i de forestående økonomiforhandlinger mellem KL og den kommende regering.

Af øvrige afvigelser kan fremhæves, at der forventes merforbrug på kommunens plejehjem. Merforbruget var ventet og kan henføres til tidligere års overførte merforbrug. Omvendt forventes et mindreforbrug på hjemmeplejeydelser (myndigheds budget til ydelser). Det vurderes i høj grad at være en effekt af den ny organisering af hjemmeplejen, hvor tværfaglige teams og en tættere, løbende opfølgning på borgernes behov har styrket indsatsen. Derudover forventes mindreforbrug på politikområderne Dagtilbud og Undervisning i 2026, hvilket i nogen grad opvejer de markante merudgifter på andre velfærdsområder. De ovenstående forhold er uddybet i udvalgssagerne til hhv. Social-og Beskæftigelsesudvalget, Udvalget for Ældre, Omsorg og Sundhed, samt Børne- og Skoleudvalget.

Det er forbundet med usikkerhed at opgøre årets forventede resultat baseret på forbruget i 1. kvartal. Alligevel tegner der sig allerede nu et tydeligt billede af et stigende pres – særligt på det specialiserede socialområde, som forventes at stige yderligere i de kommende år. En udvikling, der som nævnt også genfindes på landsplan.

På de finansielle konti forventes en samlet nettomerindtægt på 84,574 mio. kr. Merindtægten kan overvejende henføres til ekstraordinære merindtægter vedrørende skatter og afgifter, samt tilskud- og udligning. Det drejer sig dels om en ekstraordinær udbetaling på 33,8 mio. kr. vedrørende en kompensation for stigningsbegrænsning i dækningsafgift for perioden 2022-2023, som kan henføres til forsinkelsen i de nye ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme. Dertil kommer, at kommunen ekstraordinært får udbetalt et større statstilskud og foreløbig ser ud til at skulle betale mindre i udligning, som følge af, at der ved en fejl blev indmeldt højere folketal til indenrigsministeriet, end der var budgetteret med. Dette beløber sig til 31,3 mio. kr. Beløbet bør ikke disponeres, da det kan blive modgået, når det samlede regnskab for selvbudgetteringen for indkomståret 2026 gøres op i 2029. Endelig er de ekstra midler, som regeringen har afsat og udbetalt til kommunerne til mere personale og lavere takster i dagtilbud indarbejdet. Rudersdal Kommunes andel er på ca. 17 mio. kr. i 2026.

Dette medfører, at det samlede forventede resultat i 2026 for Rudersdal Kommune udviser et mindreforbrug på 35,203 mio. kr., som dog underliggende består af en strukturel og voksende udfordring vedrørende kommunens specialiserede socialområde.

Tabel 1. Forventet resultat på drift og finansielle konti

1.000 kr. (1)		Forventet regnskab 2026 (2)	Korr. Budget 2026 (3)	Forventet afvigelse ((2)-(3)) (4)	Tillægs-bevilling (5)
Rudersdal Kommune		-355.620	-322.585	-35.203	-53.834
	Drift	4.193.294	4.141.755	49.370	30.740
	Finansielle konti	-4.548.914	-4.464.341	-84.574	-84.574

Note: I kolonne 4 er mindreforbrug vist med negativt fortegn, mens merforbrug har positivt fortegn. I kolonne 5 angiver et positivt beløb, at der gives en bevilling, der øger det tildelte budget, mens et negativt beløb angiver, at der lægges penge i kassen.

Tillægsbevillingsbehovet ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026

Med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026 indstilles tillægsbevillinger for samlet set 30,740 mio. kr. på driften (jf. tabel 1, kolonne 5, linjen ”drift”), der skal finansieres af kassen. De 30,740 mio. kr. er et nettobeløb, og dækker bl.a. over store positive tillægsbevillinger til det forventede merforbrug på det specialiserede socialområde (med ikke-overførselsadgang), jf. tabel 2. Omvendt bidrager mindreforbrug på køb af hjemmeplejeydelser til finansieringen med større negative tillægsbevillinger. Det foreslås ligeledes at lade forventede uforbrugte, centrale budgetreservationer på hhv. dagtilbuds- og skoleområdet bidrage til finansieringen. De enkelte finansieringselementer er beskrevet yderligere i de relevante udvalgssager. Endelig lægges der op til, at servicebufferen på 12,0 mio. kr. bringes i anvendelse, da den netop er afsat med det formål at afbøde for større, uforudsete udgiftsudviklinger. Det relativt store tillægsbevillingsbehov på driftskontiene modgås af merindtægter på de finansielle konti, hvilket betyder, at budgetopfølgningen samlet set indebærer en kassetilførsel på 53,834 mio. kr. Det bemærkes, at budgetforligskredsen mødtes d. 28. maj, hvor de drøftede og godkendte ovenstående finansieringselementer.

Det bemærkes her, at på de ikke-overførselsbelagte områder, hvor der ansøges om større tillægsbevillinger, er der indlagt en forsigtighedsmargin. Det betyder, at der indstilles tillægsbevillinger på 85 pct. af det forventede merforbrug for året på det forventede merforbrug på det specialiserede børne- og voksenområde. Den praksis er anvendt i de senere års budgetopfølgninger og afspejler bl.a., at der er en vis usikkerhed om prognoserne.

Tabel 2. Forventet resultat og foreslåede tillægsbevillinger pr. udvalgsområde

1.000 kr. (1)		Forventet regnskab 2026 (2)	Korr. Budget 2026 (3)	Forventet afvigelse ((2)-(3)) (4)	Tillægs-bevilling (5)
Rudersdal Kommune		4.193.294	4.141.755	49.370	30.740
	Arkitektur- og Byplanudvalget	61.096	59.196	1.900	1.900
	Klima- og Miljøudvalget	72.854	75.750	-2.897	-897
	Kultur- og Fritidsudvalget	155.359	154.257	1.102	-13
	Børne- og Skoleudvalget	933.977	941.771	-7.794	-10.223
	Social- og Beskæftigelsesudvalget	1.283.394	1.207.369	76.025	67.020
	Udvalget for Ældre, Omsorg og Sundhed	1.176.280	1.167.368	8.913	-5.582
	Økonomiudvalget	510.334	536.044	-27.878	-21.466

Servicerammen

Kommunernes serviceramme er et loft for, hvor meget kommunerne samlet må bruge på serviceudgifter i et givent år. Servicerammen fastsættes hvert år i økonomiaftalen mellem staten og KL, og vedrører de udgifter, der går til velfærd og daglig drift (mens anlægsudgifter og overførselsudgifter ikke er en del af servicerammen). Kommunernes serviceramme opgøres samlet for alle kommuner, og fordeles individuelt, når kommunernes budgetter fastlægges, så hver kommune herefter har sit eget sigtepunkt. Såfremt kommunerne under ét overskrider den samlede serviceramme, kan de blive pålagt økonomiske sanktioner. Alle kommuner får i så fald del i en kollektiv sanktion fordelt efter indbyggertal, mens en individuel sanktion fordeles ud på de kommuner, som overskrider deres individuelle sigtepunkt.

Det massive udgiftspres på de specialiserede socialområder indebærer en risiko for, at forbruget inden for servicerammen vil overstige Rudersdals individuelle sigtepunkt. Udviklingen på det specialiserede socialområde i Rudersdal Kommune afspejler dog en bred landstendens med kraftig vækst i antallet af borgere med behov for støtte og indsatser og udviklingen vurderes at udfordre kommunernes mulighed for at overholde den samlede serviceramme i 2026. Presset forventes at vokse yderligere i de kommende år.

Pt. er der et forventet pres på servicerammen på ca. 16 mio. kr., hvilket er under 0,5 pct. Dette beløb giver ikke i sig selv anledning til særlige tiltag og der er mulighed for, at sigtepunktet bliver justeret i forbindelse med de forestående økonomiforhandlinger for 2027, som også ofte indeholder en midtvejsregulering af kommunernes økonomi og serviceramme for det indeværende år. Økonomiforhandlingerne udestår dog stadig som følge af, at der afventes regeringsdannelse. Forvaltningen vil følge udviklingen tæt, og der følges op på en eventuel betydning for servicerammeoverholdelse ved budgetopfølgningen pr. 31. august 2026.

Det bemærkes, at man ikke kan aflæse presset på servicerammen direkte ud af budgetopfølgningens resultat. Det skyldes to forhold. For det første vedrører budgetopfølgningen alle driftsudgifter, også dem der er udenfor servicerammen. Dertil kommer, at det oprindelige budget udgør sigtepunktet for overholdelse af servicerammen, mens budgetopfølgningen sker med afsæt i det korrigerede budget.

Udvalgets budgetopfølgning

I nedenstående afsnit fremgår det forventede regnskab i 2026 for fagudvalgets politikområder, hvor de største afvigelser gennemgås. Dertil beskrives de tillægsbevillinger – både positive og negative, som vedrører udvalgets område. I bilag 1 fremgår en mere detaljeret oversigt over de indmeldte forventninger til regnskabsresultatet for 2026.

Budgetopfølgning pr. 31. marts 2026 på Social- og Beskæftigelsesudvalget

Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026 viser et samlet forventet merforbrug på 76,025 mio. kr. i 2026 for Social- og Beskæftigelsesudvalget område, jf. tabel 4 (kolonne 4). Det svarer til 6,3 pct. af udvalgets samlede budget. Det forventede merforbrug er ganske betydeligt og afspejler som beskrevet i indledningen, den store vækst i udgifter til børn, unge og voksne med behov for særlige indsatser, der også er en udvikling der ses på landsplan.

Tabel 4. Budgetopfølgning pr. 31. marts for Social- og Beskæftigelsesudvalget

1.000 kr. (1)			Forventet regnskab 2026 (2)	Korr. Budget 2026 (3)	Forventet afvigelse ((2)-(3)) (4)	Tillægs-bevilling (5)
Social- og Beskæftigelsesudvalget			1.283.394	1.207.369	76.025	67.020
	Beskæftigelse		516.733	506.162	10.571	10.571
		Ikke overførselsadgang	516.733	506.162	10.571	10.571
	Børn og unge med særlige behov		443.112	405.418	37.694	31.002
		Overførselsadgang	167.910	169.240	-1.330	-1.226
		Ikke overførselsadgang	275.202	236.178	39.024	32.228
	Voksne med særlige behov		323.549	295.789	27.760	25.447
		Overførselsadgang	248.395	256.459	-8.064	-4.640
		Ikke overførselsadgang	75.154	39.330	35.824	30.087

Politikområde Beskæftigelse

Politikområdet viser et samlet forventet merforbrug på 10,571 mio. kr. i 2026, hvilket svarer til en afvigelse på 2,1 pct. Merforbruget skyldes overvejende stigende udgifter til førtidspensioner som følge af en fortsat nettotilgang af personer samt stigende udgifter til dagpenge som følge af stigende ledighed med flere personer på dagpenge som følge. I nedenstående gennemgås de væsentlige afvigelser for politikområdet på områder med henholdsvis overførselsadgange og ikke-overførselsadgang.

Overførselsadgang

Ingen budgetposter med overførselsadgang.

Ikke-overførselsadgang

Der forventes et merforbrug på samlet 10,571 mio. kr. på politikområdets ikke-overførselsbelagte konti, der hovedsageligt kan henføres til følgende:

Et forventet nettomerforbrug på i alt 12,0 mio. kr. vedr. seniorpension og førtidspension, der følger af en forsat nettotilgang af personer på seniorpension og førtidspension. Der var i 2025 en nettotilgang af borgere på førtidspension og seniorpension på 31 – og nettotilgangen i de første tre mdr. af 2026 er allerede 31. Andelen af borgere på førtidspension og seniorpension af befolkningen (16-66 år) udgør ultimo marts 4,2 pct., hvilket er en stigning på 0,1 pct. fra primo 2025. Andelen af regionens befolkning, som modtager førtidspension eller seniorpension udgør 5,2 pct., hvilket er en stigning på 0,1 pct. fra primo 2025. Der ses en tilsvarende stigning i de omkringliggende kommuner i regionen. Andelen af befolkningen på førtidspension er generelt støt stigende i hele landet og der ses en markant stigning af førtidspensionister mellem 18 og 29 år.
Der forventes udgifter til seniorpension og førtidspension for i alt 232 mio. kr. i 2026. Det bemærkes, at udgifterne er omfattet af budgetgarantien og derfor kompenseres kommunerne i forbindelse med midtvejsreguleringen, hvis der er sket en stigning i udgifterne, der ligger ud over forventningen ved sidste års økonomiaftale.
Et forventet nettomerforbrug på i alt 9,5 mio. kr. vedr. dagpenge til forsikrede ledige, der kan henføres til en stigning i ledigheden i Rudersdal samt stigning i varighed og dermed stigning i den kommunale medfinansiering. Der har i årets første to mdr. været gennemsnitligt 570 helårspersoner, hvor tallet for 2025 var 518. Der forventes udgifter til dagpenge til forsikrede ledige for i alt 85 mio. kr. og 555 helårspersoner i 2026, hvilket kan vise sig at være til den optimistiske side, hvis stigningen i ledigheden fortsætter. Udgifterne til ledige er omfattet af budgetgarantien.
Et forventet nettomindreforbrug/merindtægt på i alt 4,4 mio. kr. vedr. indsatser til flygtninge og udlændinge. Forventningen kan henføres til væsentlige merindtægter vedr. grundtilskud og resultattilskud til flygtninge samt berigtigelser vedr. tidligere år.
Et forventet nettomindreforbrug på i alt 4,1 mio. kr. vedr. arbejdsmarkedsforanstaltninger, herunder driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats, løntilskud, løn til forsikrede ledige, seniorjob og beskæftigelsesordninger. Mindreforbruget vedrører primært den kommunale beskæftigelsesindsats, der hovedsageligt kan henføres til et generelt lavere aktivitetsniveau for de fleste større målgrupper end forventet ved budgetlægningen 2026, og kan tilskrives implementeringen af beskæftigelsesreformen.

Politikområde Børn og unge med særlige behov

Politikområdet viser et samlet forventet merforbrug på 37,694 mio. kr. i 2026, hvilket svarer til en afvigelse på 9,4 pct. Merforbruget skyldes helt overvejende en stigning i antal børn der har behov for specialundervisningstilbud eller støtte i almenskolen.

Dels er der visiteret til specialpædagogisk bistand i almenskolen i forbindelse med den aftalte strategi "Bedre deltagelsesmuligheder" til flere børn end forventet. ”Bedre deltagelsesmuligheder” blev aftalt i forbindelse med Budgetaftalen for 2026, og formålet er, at flere børn kan trives i et alment miljø med den nødvendige støtte og at færre børn på sigt segregeres til specialtilbud. Det er positivt, at flere forældre end forventet tager imod tilbuddet om støtte i almenskolen, og det er forventningen, at tilførslen af midler til almenskolen skaber mulighed for en kapacitetsopbygning af den specialpædagogiske indsats, der skal komme alle børn til gode.

Samtidig ses en fortsat stigning i antal børn, som har behov for specialiserede skoletilbud og merforbruget kan således også henføres til flere børn i kommunens egne specialklasser og flere børn i behandlings- og specialundervisningstilbud (ny betegnelse for dagbehandlingsskoler). I nedenstående gennemgås de væsentlige afvigelser for politikområdet på områder med henholdsvis overførselsadgang og ikke-overførselsadgang.

Overførselsadgang

Der forventes et mindreforbrug på samlet 1,330 mio. kr. på politikområdets overførselsbelagte konti, der hovedsageligt kan henføres til følgende:

Et forventet mindreforbrug på 1,3 mio. kr. på specialklasserne på Sophie Magdalenes Vej. Tilbuddet blev oprettet i 2026, som en satellit til Specialklasserne på Holte skole. Der er foreløbig fire børn i tilbuddet og der forventes to mere pr. 1.8.2026. Mindreforbruget kan henføres til færre børn end forventet.

Et forventet mindreforbrug på 0,2 mio. kr. vedrørende Tandplejen, der skyldes et for højt budget til tandregulering til børn i privat praksis.

Ikke-overførselsadgang

Der forventes et merforbrug på samlet 39,024 mio. kr. på politikområdets ikke-overførselsbelagte konti, der hovedsageligt kan henføres til følgende:

Et forventet merforbrug på 24,2 mio. kr. på PPR og specialundervisning, der skyldes en stigning i antal børn, der har behov for specialundervisningstilbud eller støtte i almenskolen. Merforbruget kan henføres til markant flere børn end forudsat, der har behov for enten støtte i almen, en specialskoleplads på kommunens egne specialklasserækker eller en plads i Behandlings- og specialundervisningstilbud. I merforbruget er kun indregnet udgifter til kendte børn i specialtilbud og der er kun indregnet udgifter til støtte i almenskolen svarende til de nuværende ansættelser. I takt med at skolerne får ansat mere personale til at varetage de bevilgede støttetimer og også i takt med flere visitationer resten af året, må der forventes højere udgifter end dem, der kendes på nuværende tidspunkt. Det forventes at antal børn i specialiserede skoletilbud vil falde i løbet af de kommende år, som følge af den øgede kapacitet i almenskolen.

Et forventet merforbrug på 10,4 mio. kr. på eksternt køb af støttende indsatser, som primært kan henføres til stigningen i antal børn, som får behandling i forbindelse med deres skolegang i behandlings- og specialundervisningstilbud. Derudover kan merforbruget henføres til børn, som er i brobygningsforløb til at kunne starte i et behandlings- og specialundervisningstilbud. Der forventes desuden merforbrug på familiebehandling, kontaktpersonordninger og aflastningsordninger til sårbare børn og familier. Det forventede merforbrug baserer sig på en forventning om, at det nuværende antal familier og børn med en støttende indsats forbliver uændret resten af året og at antallet af børn i behandlings- og specialundervisningstilbud ikke stiger mere end de børn, der kendes på nuværende tidspunkt.

En mindreindtægt på 1,8 mio. kr. i statsrefusion til særligt dyre enkeltsager. Der er foretaget et skøn over udgifterne, der er omfattet af reglerne for hjemtagelse af refusion, og særligt en meget dyr sag, som er overdraget til voksenområdet, er årsag til det nedjusterede skøn.

Et merforbrug på 1,2 mio. kr. på kommunens familiehus. Familiehuset er i gang med en kapacitetsopbygning der skal gøre det muligt at overtage flere sager fra eksterne leverandører og timelønnede kontaktpersoner. Merforbruget kan henføres til udgifter i forbindelse med implementeringen af den nye struktur. Det bemærkes, at Familiehuset vil blive flyttet til overførselsadgang, jf. sag om tekniske budgetrettelser på indeværende udvalgsmøde.

Et forventet merforbrug på 0,9 mio. kr. på sociale formål, hvilket primært skyldes en stigning i antal borgere i målgruppen til tabt arbejdsfortjeneste i 2025, som har helårseffekt i 2026.

Politikområde Voksne med særlige behov

Politikområdet udviser et samlet forventet merforbrug på 27,760 mio. kr. i 2026, hvilket er en afvigelse på 9,4 pct. ift. korrigeret budget. Merforbruget kan henføres til botilbudsområdet, hvor der især i andet halvår 2025 og i begyndelsen af 2026 har været behov for at købe en række botilbudspladser, som slår igennem med fuld effekt i 2026. Der forventes fortsat en tilgang på køb af eksterne botilbudspladser i løbet af 2026. I nedenstående gennemgås de væsentlige afvigelser for politikområdet på områder med henholdsvis overførselsadgang og ikke-overførselsadgang.

Overførselsadgang

Der forventes et mindreforbrug på samlet 8,064 mio. kr. på politikområdets overførselsbelagte konti, der hovedsageligt kan henføres til følgende:

Et forventet mindreforbrug på 4,6 mio. kr. på reguleringskontoen for de takstfinansierede tilbud. Beløbet er samlet mer-/mindrefinansiering af kommunens sociale døgn- og dagtilbud, som følge af forskydninger mellem budgetteret og realiseret belægning. Aktuelt er der merfinansiering som følge af en højere belægning end budgetteret.

Et forventet mindreforbrug på Social Indsats på 5,1 mio. kr., der er sammensat af en række afvigelser på de forskellige tilbud og indsatser. Mindreforbruget skal ses i lyset af at der blev overført et mindreforbrug på 3,6 mio. kr. fra 2025.

Et forventet merforbrug på de frisatte botilbud på 1,6 mio. kr. der kan henføres til botilbud Rude Skov. Merforbruget skyldes overvejende et overført merforbrug på 1,3 mio. kr. fra 2025. Stigningen i merforbruget skyldes en tom bolig, og en reduktion (belægningsregulering) af budgettet på 0,6 mio. kr. som følge heraf. Det er ikke muligt at gennemføre en tilsvarende tilpasning i bemandingen, hvorfor det på den korte bane vil medføre en merudgift.

Ikke-overførselsadgang

Der forventes et merforbrug på samlet 38,350 mio. kr. på politikområdets ikke-overførselsbelagte konti, der hovedsageligt kan henføres til følgende:

Et forventet merforbrug på køb af sociale botilbud på 32,3 mio. kr. Merforbruget skyldes som nævnt ovenfor tilgang af en række dyre botilbud i 2025 og i begyndelsen af 2026, der slår igennem med fuld effekt i 2026. Der forventes fortsat tilgang af en række eksterne botilbudspladser i løbet af 2026.

Et forventet merforbrug på socialpædagogisk støtte i eget hjem på 5,9 mio. kr. Merforbruget skyldes primært køb af et større antal støtteforløb hos eksterne leverandører.

En række øvrige merforbrug på tilsammen 7,2 mio. kr., der særligt kan henføres til køb af pladser på aktivitets- og samværstilbud, herbergs- og krisecentre samt BPA-ordningen.

En forventet merindtægt på refusion for særligt dyre enkeltsager på 7,1 mio. kr. der særligt skyldes de højere udgifter til botilbud.

Udvalgets tillægsbevillinger

På baggrund af det forventede resultat ved budgetopfølgning pr. 31. marts 2026, foreslås det, at der ydes følgende tillægsbevillinger på udvalgets politikområder. Tillægsbevillingerne fremgår også af tabel 4.

Politikområde Beskæftigelse

Der foreslås, at der samlet ydes en positiv tillægsbevilling på 10,571 mio. kr. til politikområdet, der skal dække det forventede nettomerforbrug på politikområdet.

Politikområde Børn med særlige behov

Der foreslås, at der samlet ydes en positiv tillægsbevilling på 31,002 mio. kr. til politikområdet. Tillægsbevillingen dækker over modsatrettede tillægsbevillinger på de to overførselsadgange. På de overførselsbelagte konti ansøges der om en negativ tillægsbevilling på samlet 1,226 mio. kr. som følge af mindreforbruget på Sophie Magdalenes Vej (1,0 mio. kr.), samt mindreforbrug på Tandplejen (0,2 mio. kr.). På de ikke-overførselsbelagte konti ansøges der modsatrettet om en positiv tillægsbevilling på 32,228 mio. kr., svarende til 85 pct. af det skønnede merforbrug primært vedrørende børn med behov for specialundervisning.

Politikområde Voksne med særlige behov

Der foreslås, at der samlet ydes en positiv tillægsbevilling på 25,447 mio. kr. til politikområdet. Tillægsbevillingen dækker over modsatrettede tillægsbevillinger på de to overførselsadgange, hvor der på de overførselsbelagte konti ansøges om en negativ tillægsbevilling på 4,640 mio. kr. som følge af merindtægterne på reguleringskontoen for de takstfinansierede tilbud, mens der på de ikke-overførselsbelagte konti modsatrettet ansøges om positive tillægsbevillinger på samlet 30,087 mio. kr. der skal dække tilgangen i dyrere boligtilbud, socialpædagogisk støtte, øgede udgifter til BPA mv., svarende til 85 pct. af det skønnede merforbrug.

Det bemærkes, at der i nedenstående indstilling, fremgår det samlede nettotillægsbevillingsniveau pr. politikområde.

Indstilling

Direktionen foreslår indstillet at,

politikområde Beskæftigelse ydes en samlet positiv tillægsbevilling på 10,571 mio. kr. der finansieres af kassen,
politikområde Børn med særlige behov ydes en samlet positiv tillægsbevilling på 31,002 mio. kr. der finansieres af kassen,
politikområde Voksne med særlige behov ydes en samlet positiv tillægsbevilling på 25,447 mio. kr. der finansieres af kassen.

Er du enig eller uenig?

22 items

Lydfiler null
Ressourcer null
Felter 1 items
1. 6 items
  - Navn ""
  - Html "<div><div id='sagsfremstillingContainer'> <div><h3>Resume</h3> <span class='resume'><div>Forvaltningen har gennemført årets første store budgetopfølgning med udgangspunkt i forbrugstallene pr. 31. marts 2026. I sagen gives et overblik over den samlede budgetopfølgning for hele kommunen. Dertil beskrives forventningen til regnskab 2026 på udvalgets område med en gennemgang af de områder, hvor der ses de største budgetudfordringer. Endelig fremlægges de tillægsbevillinger, der foreslås på baggrund af budgetopfølgningen på udvalgets politikområder.</div><div> </div><div>Helt overordnet viser budgetopfølgningen, at kommunens økonomi er betydeligt udfordret i 2026. Som allerede annonceret i forbindelse med budgetseminaret i april og den politiske sag vedrørende regnskabet for 2025, bekræfter budgetopfølgningen, at der ses en kraftig vækst i antal voksne med behov for botilbud og en stigende gennemsnitspris på botilbud (der både afspejler en stigende kompleksitet blandt borgerne og et meget lavt udbud af botilbudspladser, der ikke matcher efterspørgslen) samt et fortsat stigende antal børn med behov for specialindsatser i forbindelse med deres skolegang. Der ses samme udvikling i landets øvrige kommuner. Forventningen til kommunens forbrug i 2026 er således stærkt påvirket af en kraftig vækst i udgifterne på det specialiserede socialområde. Dertil fylder også tidligere års oparbejdede merforbrug på kommunens plejehjem fortsat i budgetopfølgningen. Dette uddybes nærmere i de enkelte fagudvalgssager.</div><div> </div><div>Samlet set udviser budgetopfølgningen et forventet merforbrug på driften på 49,370 mio. kr. Samtidigt udviser de finansielle konti forventede merindtægter på samlet 84,574 mio. kr., hvilket primært kan henføres til ekstraordinære engangsindtægter i 2026, herunder kompensation for stigningsbegrænsning i dækningsafgiften for tidligere år, samt udbetaling af statstilskud.</div><div> </div><div>Med sagen indstilles, at der gives tillægsbevillinger for 30,740 mio. kr. på driften, som sammen med de ekstraordinære finansielle merindtægter på 84,574 mio. kr. medfører, at sagen netto indebærer, at der lægges 53,834 mio. kr. i kassen. Selvom budgetopfølgningen således indebærer en kasseopbygning, er det vigtigt at understrege, at sagen først og fremmest synliggør et stigende pres på driftsudgifterne, som direkte kan henføres til udviklingen på det specialiserede socialområde. Det stigende udgiftspres vil også påvirke de økonomiske rammer for den kommende budgetproces.</div><div> </div><div>Sagen forelægges Social- og Beskæftigelsesudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen til politisk godkendelse.</div></span> </div> <h3>Sagsfremstilling</h3> <span><div>Forvaltningen har gennemført årets første store budgetopfølgning med udgangspunkt i forbrugstallene pr. 31. marts 2026. Jævnfør tidsplanen for budget og budgetopfølgninger, der blev behandlet på Økonomiudvalgets møde d. 18. februar 2026, forelægges fagudvalgene vurderingen af det forventede regnskab i 2026, samt de heraf afledte foreslåede tillægsbevillinger for deres politikområder.</div><div> </div><div>De indmeldte forbrugsforventninger i budgetopfølgningen er lavet med udgangspunkt i det korrigerede budget og på samtlige driftsudgifter, både indenfor og udenfor servicerammen. Der skelnes desuden mellem konti med og uden overførselsadgang. Ved budgetopfølgningen gives der som udgangspunkt kun tillægsbevillinger på konti uden overførselsadgang, idet mer- og mindreforbrug på konti med overførselsadgang håndteres i overførselssagerne til marts 2027. I år, som sidste år, er der dog undtagelser, og der har været et særligt fokus på at identificere mindreforbrug på områder med overførselsadgang, der kan bidrage til finansieringen af et relativt stort tillægsbevillingsbehov på især det specialiserede område (der har ikke-overførselsadgang), jf. nedenfor. De konkrete indstillinger til både positive og negative tillægsbevillinger gennemgås i de relevante fagudvalgssager.</div><div> </div><div><em>Overordnet status på kommunens samlede økonomi</em></div><div>Budgetopfølgningen viser samlet set et forventet merforbrug på 49,370 mio. kr. på de samlede driftsudgifter, jf. tabel 1 (kolonne 4). Det svarer til 1,3 pct. af det korrigerede budget. Det forventede merforbrug skyldes, at kommunens økonomi på en række områder er betragteligt udfordret i 2026.</div><div> </div><div>Kommunens forbrugsforventning er stærkt påvirket af den kraftige vækst i udgifterne til børn med særlige behov og stigende udgifter til især botilbud til voksne med særlige behov. På børneområdet er det primært børn og unge, der har behov for støtte til skolegangen. Mod slutningen af 2025 og i årets første måneder har der således været en betydelig tilvækst i både børn med behov for en plads i en af kommunens egne specialklasserækker og børn, der får visiteret støttetimer i almenskolen. Dertil forventes merforbrug på udgifterne til behandlings- og undervisningstilbud (ny betegnelse for dagbehandlingsskoler). På voksenområdet har perioden været kendetegnet af en markant nettotilgang af borgere med behov for botilbud samtidig med, at de gennemsnitlige udgifter er steget. Udviklingen på det specialiserede socialområde i Rudersdal Kommune afspejler en bred landstendens med kraftig vækst i antallet af borgere med behov for støtte og indsatser. Udviklingen udfordrer kommunernes mulighed for at overholde servicerammen i 2026 og presset forventes at vokse yderligere i de kommende år. Det bliver derfor et helt centralt tema i de forestående økonomiforhandlinger mellem KL og den kommende regering.</div><div> </div><div>Af øvrige afvigelser kan fremhæves, at der forventes merforbrug på kommunens plejehjem. Merforbruget var ventet og kan henføres til tidligere års overførte merforbrug. Omvendt forventes et mindreforbrug på hjemmeplejeydelser (myndigheds budget til ydelser). Det vurderes i høj grad at være en effekt af den ny organisering af hjemmeplejen, hvor tværfaglige teams og en tættere, løbende opfølgning på borgernes behov har styrket indsatsen. Derudover forventes mindreforbrug på politikområderne Dagtilbud og Undervisning i 2026, hvilket i nogen grad opvejer de markante merudgifter på andre velfærdsområder. De ovenstående forhold er uddybet i udvalgssagerne til hhv. Social-og Beskæftigelsesudvalget, Udvalget for Ældre, Omsorg og Sundhed, samt Børne- og Skoleudvalget.</div><div> </div><div>Det er forbundet med usikkerhed at opgøre årets forventede resultat baseret på forbruget i 1. kvartal. Alligevel tegner der sig allerede nu et tydeligt billede af et stigende pres – særligt på det specialiserede socialområde, som forventes at stige yderligere i de kommende år. En udvikling, der som nævnt også genfindes på landsplan.</div><div> </div><div>På de finansielle konti forventes en samlet nettomerindtægt på 84,574 mio. kr. Merindtægten kan overvejende henføres til ekstraordinære merindtægter vedrørende skatter og afgifter, samt tilskud- og udligning. Det drejer sig dels om en ekstraordinær udbetaling på 33,8 mio. kr. vedrørende en kompensation for stigningsbegrænsning i dækningsafgift for perioden 2022-2023, som kan henføres til forsinkelsen i de nye ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme. Dertil kommer, at kommunen ekstraordinært får udbetalt et større statstilskud og foreløbig ser ud til at skulle betale mindre i udligning, som følge af, at der ved en fejl blev indmeldt højere folketal til indenrigsministeriet, end der var budgetteret med. Dette beløber sig til 31,3 mio. kr. Beløbet bør ikke disponeres, da det kan blive modgået, når det samlede regnskab for selvbudgetteringen for indkomståret 2026 gøres op i 2029. Endelig er de ekstra midler, som regeringen har afsat og udbetalt til kommunerne til mere personale og lavere takster i dagtilbud indarbejdet. Rudersdal Kommunes andel er på ca. 17 mio. kr. i 2026.</div><div> </div><div>Dette medfører, at det samlede forventede resultat i 2026 for Rudersdal Kommune udviser et mindreforbrug på 35,203 mio. kr., som dog underliggende består af en strukturel og voksende udfordring vedrørende kommunens specialiserede socialområde.</div><div> </div><div>Tabel 1. Forventet resultat på drift og finansielle konti</div><table border="0" cellspacing="0" cellpadding="0"><tbody><tr style=""><td colspan="2"><div><span> 1.000 kr.<br><br>(1)</span></div></td><td><div><span>Forventet regnskab 2026<br>(2)</span></div></td><td><div><span>Korr. </span></div><div><span>Budget 2026 (3)</span></div></td><td><div><span>Forventet afvigelse <br><em>((2)-(3))</em><br>(4)</span></div></td><td><div><span>Tillægs-bevilling<br>(5)</span></div></td></tr><tr style=""><td colspan="2"><div><span>Rudersdal Kommune</span></div></td><td><div><span>-355.620</span></div></td><td><div><span>-322.585</span></div></td><td><div><span>-35.203</span></div></td><td><div><span>-53.834</span></div></td></tr><tr style=""><td><div> </div></td><td><div><span>Drift</span></div></td><td><div><span>4.193.294</span></div></td><td><div><span>4.141.755</span></div></td><td><div><span>49.370</span></div></td><td><div><span>30.740</span></div></td></tr><tr style=""><td><div> </div></td><td><div><span>Finansielle konti</span></div></td><td><div><span>-4.548.914</span></div></td><td><div><span>-4.464.341</span></div></td><td><div><span>-84.574</span></div></td><td><div><span>-84.574</span></div></td></tr></tbody></table><div><em><span>Note: I kolonne 4 er mindreforbrug vist med negativt fortegn, mens merforbrug har positivt fortegn. I kolonne 5 angiver et positivt beløb, at der gives en bevilling, der øger det tildelte budget, mens et negativt beløb angiver, at der lægges penge i kassen.</span></em></div><div> </div><div><em>Tillægsbevillingsbehovet ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026</em></div><div>Med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026 indstilles tillægsbevillinger for samlet set 30,740 mio. kr. på driften (jf. tabel 1, kolonne 5, linjen ”drift”), der skal finansieres af kassen. De 30,740 mio. kr. er et nettobeløb, og dækker bl.a. over store positive tillægsbevillinger til det forventede merforbrug på det specialiserede socialområde (med ikke-overførselsadgang), jf. tabel 2. Omvendt bidrager mindreforbrug på køb af hjemmeplejeydelser til finansieringen med større negative tillægsbevillinger. Det foreslås ligeledes at lade forventede uforbrugte, centrale budgetreservationer på hhv. dagtilbuds- og skoleområdet bidrage til finansieringen. De enkelte finansieringselementer er beskrevet yderligere i de relevante udvalgssager. Endelig lægges der op til, at servicebufferen på 12,0 mio. kr. bringes i anvendelse, da den netop er afsat med det formål at afbøde for større, uforudsete udgiftsudviklinger. Det relativt store tillægsbevillingsbehov på driftskontiene modgås af merindtægter på de finansielle konti, hvilket betyder, at budgetopfølgningen samlet set indebærer en kassetilførsel på 53,834 mio. kr. Det bemærkes, at budgetforligskredsen mødtes d. 28. maj, hvor de drøftede og godkendte ovenstående finansieringselementer.</div><div> </div><div>Det bemærkes her, at på de ikke-overførselsbelagte områder, hvor der ansøges om større tillægsbevillinger, er der indlagt en forsigtighedsmargin. Det betyder, at der indstilles tillægsbevillinger på 85 pct. af det forventede merforbrug for året på det forventede merforbrug på det specialiserede børne- og voksenområde. Den praksis er anvendt i de senere års budgetopfølgninger og afspejler bl.a., at der er en vis usikkerhed om prognoserne. </div><div> </div><div><em>Tabel 2. Forventet resultat og foreslåede tillægsbevillinger pr. udvalgsområde</em></div><table border="0" cellspacing="0" cellpadding="0"><tbody><tr style=""><td colspan="2"><div><span>1.000 kr.<br><br>(1)</span></div></td><td><div><span>Forventet regnskab 2026<br>(2)</span></div></td><td><div><span>Korr. Budget 2026 <br>(3)</span></div></td><td><div><span>Forventet afvigelse<br>((2)-(3))<br>(4)</span></div></td><td><div><span>Tillægs-bevilling<br>(5)</span></div></td></tr><tr style=""><td colspan="2"><div><strong><span>Rudersdal Kommune </span></strong></div></td><td><div><strong><span>4.193.294</span></strong></div></td><td><div><strong><span>4.141.755</span></strong></div></td><td><div><strong><span>49.370</span></strong></div></td><td><div><strong><span>30.740</span></strong></div></td></tr><tr style=""><td><div> </div></td><td><div><span>Arkitektur- og Byplanudvalget</span></div></td><td><div><span>61.096</span></div></td><td><div><span>59.196</span></div></td><td><div><span>1.900</span></div></td><td><div><span>1.900</span></div></td></tr><tr style=""><td><div> </div></td><td><div><span>Klima- og Miljøudvalget</span></div></td><td><div><span>72.854</span></div></td><td><div><span>75.750</span></div></td><td><div><span>-2.897</span></div></td><td><div><span>-897</span></div></td></tr><tr style=""><td><div> </div></td><td><div><span>Kultur- og Fritidsudvalget</span></div></td><td><div><span>155.359</span></div></td><td><div><span>154.257</span></div></td><td><div><span>1.102</span></div></td><td><div><span>-13</span></div></td></tr><tr style=""><td><div> </div></td><td><div><span>Børne- og Skoleudvalget</span></div></td><td><div><span>933.977</span></div></td><td><div><span>941.771</span></div></td><td><div><span>-7.794</span></div></td><td><div><span>-10.223</span></div></td></tr><tr style=""><td><div> </div></td><td><div><span>Social- og Beskæftigelsesudvalget</span></div></td><td><div><span>1.283.394</span></div></td><td><div><span>1.207.369</span></div></td><td><div><span>76.025</span></div></td><td><div><span>67.020</span></div></td></tr><tr style=""><td><div> </div></td><td><div><span>Udvalget for Ældre, Omsorg og Sundhed</span></div></td><td><div><span>1.176.280</span></div></td><td><div><span>1.167.368</span></div></td><td><div><span>8.913</span></div></td><td><div><span>-5.582</span></div></td></tr><tr style=""><td><div> </div></td><td><div><span>Økonomiudvalget</span></div></td><td><div><span>510.334</span></div></td><td><div><span>536.044</span></div></td><td><div><span>-27.878</span></div></td><td><div><span>-21.466</span></div></td></tr></tbody></table><div><em><span>Note: I kolonne 4 er mindreforbrug vist med negativt fortegn, mens merforbrug har positivt fortegn. I kolonne 5 angiver et positivt beløb, at der gives en bevilling, der øger det tildelte budget, mens et negativt beløb angiver, at der lægges penge i kassen.</span></em></div><div><em> </em></div><div><em>Servicerammen</em></div><div>Kommunernes serviceramme er et loft for, hvor meget kommunerne samlet må bruge på serviceudgifter i et givent år. Servicerammen fastsættes hvert år i økonomiaftalen mellem staten og KL, og vedrører de udgifter, der går til velfærd og daglig drift (mens anlægsudgifter og overførselsudgifter ikke er en del af servicerammen). Kommunernes serviceramme opgøres samlet for alle kommuner, og fordeles individuelt, når kommunernes budgetter fastlægges, så hver kommune herefter har sit eget sigtepunkt. Såfremt kommunerne under ét overskrider den samlede serviceramme, kan de blive pålagt økonomiske sanktioner. Alle kommuner får i så fald del i en kollektiv sanktion fordelt efter indbyggertal, mens en individuel sanktion fordeles ud på de kommuner, som overskrider deres individuelle sigtepunkt.</div><div> </div><div>Det massive udgiftspres på de specialiserede socialområder indebærer en risiko for, at forbruget inden for servicerammen vil overstige Rudersdals individuelle sigtepunkt. Udviklingen på det specialiserede socialområde i Rudersdal Kommune afspejler dog en bred landstendens med kraftig vækst i antallet af borgere med behov for støtte og indsatser og udviklingen vurderes at udfordre kommunernes mulighed for at overholde den samlede serviceramme i 2026. Presset forventes at vokse yderligere i de kommende år.</div><div> </div><div>Pt. er der et forventet pres på servicerammen på ca. 16 mio. kr., hvilket er under 0,5 pct. Dette beløb giver ikke i sig selv anledning til særlige tiltag og der er mulighed for, at sigtepunktet bliver justeret i forbindelse med de forestående økonomiforhandlinger for 2027, som også ofte indeholder en midtvejsregulering af kommunernes økonomi og serviceramme for det indeværende år. Økonomiforhandlingerne udestår dog stadig som følge af, at der afventes regeringsdannelse. Forvaltningen vil følge udviklingen tæt, og der følges op på en eventuel betydning for servicerammeoverholdelse ved budgetopfølgningen pr. 31. august 2026.</div><div> </div><div>Det bemærkes, at man ikke kan aflæse presset på servicerammen direkte ud af budgetopfølgningens resultat. Det skyldes to forhold. For det første vedrører budgetopfølgningen alle driftsudgifter, også dem der er udenfor servicerammen. Dertil kommer, at det oprindelige budget udgør sigtepunktet for overholdelse af servicerammen, mens budgetopfølgningen sker med afsæt i det korrigerede budget.</div><div><em> </em></div><div><em>Udvalgets budgetopfølgning</em></div><div>I nedenstående afsnit fremgår det forventede regnskab i 2026 for fagudvalgets politikområder, hvor de største afvigelser gennemgås. Dertil beskrives de tillægsbevillinger – både positive og negative, som vedrører udvalgets område. I bilag 1 fremgår en mere detaljeret oversigt over de indmeldte forventninger til regnskabsresultatet for 2026.</div><div> </div><div><em>Budgetopfølgning pr. 31. marts 2026 på Social- og Beskæftigelsesudvalget</em></div><div>Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026 viser et samlet forventet merforbrug på 76,025 mio. kr. i 2026 for Social- og Beskæftigelsesudvalget område, jf. tabel 4 (kolonne 4). Det svarer til 6,3 pct. af udvalgets samlede budget. Det forventede merforbrug er ganske betydeligt og afspejler som beskrevet i indledningen, den store vækst i udgifter til børn, unge og voksne med behov for særlige indsatser, der også er en udvikling der ses på landsplan.</div><div> </div><div><em>Tabel 4. Budgetopfølgning pr. 31. marts for Social- og Beskæftigelsesudvalget</em></div><table border="1" cellspacing="0" cellpadding="0"><tbody><tr style=""><td colspan="3"><div><span>1.000 kr.<br><br>(1)</span></div></td><td><div><span>Forventet regnskab 2026 <br>(2)</span></div></td><td><div><span>Korr. Budget 2026 <br>(3)</span></div></td><td><div><span>Forventet afvigelse<br>((2)-(3))<br>(4)</span></div></td><td><div><span>Tillægs-bevilling<br>(5)</span></div></td></tr><tr style=""><td colspan="3"><div><strong><span>Social- og Beskæftigelsesudvalget</span></strong></div></td><td><div><strong><span>1.283.394</span></strong></div></td><td><div><strong><span>1.207.369</span></strong></div></td><td><div><strong><span>76.025</span></strong></div></td><td><div><strong><span>67.020</span></strong></div></td></tr><tr style=""><td><div><strong><span> </span></strong></div></td><td colspan="2"><div><strong><span>Beskæftigelse</span></strong></div></td><td><div><strong><span>516.733</span></strong></div></td><td><div><strong><span>506.162</span></strong></div></td><td><div><strong><span>10.571</span></strong></div></td><td><div><strong><span>10.571</span></strong></div></td></tr><tr style=""><td><div> </div></td><td><div> </div></td><td><div><span>Ikke overførselsadgang</span></div></td><td><div><span>516.733</span></div></td><td><div><span>506.162</span></div></td><td><div><span>10.571</span></div></td><td><div><span>10.571</span></div></td></tr><tr style=""><td><div><strong><span> </span></strong></div></td><td colspan="2"><div><strong><span>Børn og unge med særlige behov</span></strong></div></td><td><div><strong><span>443.112</span></strong></div></td><td><div><strong><span>405.418</span></strong></div></td><td><div><strong><span>37.694</span></strong></div></td><td><div><strong><span>31.002</span></strong></div></td></tr><tr style=""><td><div> </div></td><td><div> </div></td><td><div><span>Overførselsadgang</span></div></td><td><div><span>167.910</span></div></td><td><div><span>169.240</span></div></td><td><div><span>-1.330</span></div></td><td><div><span>-1.226</span></div></td></tr><tr style=""><td><div> </div></td><td><div> </div></td><td><div><span>Ikke overførselsadgang</span></div></td><td><div><span>275.202</span></div></td><td><div><span>236.178</span></div></td><td><div><span>39.024</span></div></td><td><div><span>32.228</span></div></td></tr><tr style=""><td><div><strong><span> </span></strong></div></td><td colspan="2"><div><strong><span>Voksne med særlige behov</span></strong></div></td><td><div><strong><span>323.549</span></strong></div></td><td><div><strong><span>295.789</span></strong></div></td><td><div><strong><span>27.760</span></strong></div></td><td><div><strong><span>25.447</span></strong></div></td></tr><tr style=""><td><div> </div></td><td><div> </div></td><td><div><span>Overførselsadgang</span></div></td><td><div><span>248.395</span></div></td><td><div><span>256.459</span></div></td><td><div><span>-8.064</span></div></td><td><div><span>-4.640</span></div></td></tr><tr style=""><td><div> </div></td><td><div> </div></td><td><div><span>Ikke overførselsadgang</span></div></td><td><div><span>75.154</span></div></td><td><div><span>39.330</span></div></td><td><div><span>35.824</span></div></td><td><div><span>30.087</span></div></td></tr></tbody></table><div><em><span>Note: I kolonne 4 er mindreforbrug vist med negativt fortegn, mens merforbrug har positivt fortegn. I kolonne 5 angiver et positivt beløb, at der gives en bevilling, der øger det tildelte budget, mens et negativt beløb angiver, at der lægges penge i kassen.</span></em></div><div> </div><div><em>Politikområde Beskæftigelse</em></div><div>Politikområdet viser et samlet forventet merforbrug på 10,571 mio. kr. i 2026, hvilket svarer til en afvigelse på 2,1 pct. Merforbruget skyldes overvejende stigende udgifter til førtidspensioner som følge af en fortsat nettotilgang af personer samt stigende udgifter til dagpenge som følge af stigende ledighed med flere personer på dagpenge som følge. I nedenstående gennemgås de væsentlige afvigelser for politikområdet på områder med henholdsvis overførselsadgange og ikke-overførselsadgang.</div><div> </div><div><em>Overførselsadgang</em></div><div>Ingen budgetposter med overførselsadgang.</div><div> </div><div><em>Ikke-overførselsadgang</em></div><div>Der forventes et merforbrug på samlet 10,571 mio. kr. på politikområdets ikke-overførselsbelagte konti, der hovedsageligt kan henføres til følgende:</div><div> </div><ul><li>Et forventet nettomerforbrug på i alt 12,0 mio. kr. vedr. seniorpension og førtidspension, der følger af en forsat nettotilgang af personer på seniorpension og førtidspension. Der var i 2025 en nettotilgang af borgere på førtidspension og seniorpension på 31 – og nettotilgangen i de første tre mdr. af 2026 er allerede 31. Andelen af borgere på førtidspension og seniorpension af befolkningen (16-66 år) udgør ultimo marts 4,2 pct., hvilket er en stigning på 0,1 pct. fra primo 2025. Andelen af regionens befolkning, som modtager førtidspension eller seniorpension udgør 5,2 pct., hvilket er en stigning på 0,1 pct. fra primo 2025. Der ses en tilsvarende stigning i de omkringliggende kommuner i regionen. Andelen af befolkningen på førtidspension er generelt støt stigende i hele landet og der ses en markant stigning af førtidspensionister mellem 18 og 29 år.<br>Der forventes udgifter til seniorpension og førtidspension for i alt 232 mio. kr. i 2026. Det bemærkes, at udgifterne er omfattet af budgetgarantien og derfor kompenseres kommunerne i forbindelse med midtvejsreguleringen, hvis der er sket en stigning i udgifterne, der ligger ud over forventningen ved sidste års økonomiaftale. <br><br></li><li>Et forventet nettomerforbrug på i alt 9,5 mio. kr. vedr. dagpenge til forsikrede ledige, der kan henføres til en stigning i ledigheden i Rudersdal samt stigning i varighed og dermed stigning i den kommunale medfinansiering. Der har i årets første to mdr. været gennemsnitligt 570 helårspersoner, hvor tallet for 2025 var 518. Der forventes udgifter til dagpenge til forsikrede ledige for i alt 85 mio. kr. og 555 helårspersoner i 2026, hvilket kan vise sig at være til den optimistiske side, hvis stigningen i ledigheden fortsætter. Udgifterne til ledige er omfattet af budgetgarantien.</li><li>Et forventet nettomindreforbrug/merindtægt på i alt 4,4 mio. kr. vedr. indsatser til flygtninge og udlændinge. Forventningen kan henføres til væsentlige merindtægter vedr. grundtilskud og resultattilskud til flygtninge samt berigtigelser vedr. tidligere år.<br><br></li><li>Et forventet nettomindreforbrug på i alt 4,1 mio. kr. vedr. arbejdsmarkedsforanstaltninger, herunder driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats, løntilskud, løn til forsikrede ledige, seniorjob og beskæftigelsesordninger. Mindreforbruget vedrører primært den kommunale beskæftigelsesindsats, der hovedsageligt kan henføres til et generelt lavere aktivitetsniveau for de fleste større målgrupper end forventet ved budgetlægningen 2026, og kan tilskrives implementeringen af beskæftigelsesreformen.</li></ul><div> </div><div><em>Politikområde Børn og unge med særlige behov</em></div><div>Politikområdet viser et samlet forventet merforbrug på 37,694 mio. kr. i 2026, hvilket svarer til en afvigelse på 9,4 pct. Merforbruget skyldes helt overvejende en stigning i antal børn der har behov for specialundervisningstilbud eller støtte i almenskolen.</div><div> </div><div>Dels er der visiteret til specialpædagogisk bistand i almenskolen i forbindelse med den aftalte strategi "Bedre deltagelsesmuligheder" til flere børn end forventet. ”Bedre deltagelsesmuligheder” blev aftalt i forbindelse med Budgetaftalen for 2026, og formålet er, at flere børn kan trives i et alment miljø med den nødvendige støtte og at færre børn på sigt segregeres til specialtilbud. Det er positivt, at flere forældre end forventet tager imod tilbuddet om støtte i almenskolen, og det er forventningen, at tilførslen af midler til almenskolen skaber mulighed for en kapacitetsopbygning af den specialpædagogiske indsats, der skal komme alle børn til gode.</div><div> </div><div>Samtidig ses en fortsat stigning i antal børn, som har behov for specialiserede skoletilbud og merforbruget kan således også henføres til flere børn i kommunens egne specialklasser og flere børn i behandlings- og specialundervisningstilbud (ny betegnelse for dagbehandlingsskoler). I nedenstående gennemgås de væsentlige afvigelser for politikområdet på områder med henholdsvis overførselsadgang og ikke-overførselsadgang.</div><div> </div><div><em>Overførselsadgang</em></div><div>Der forventes et mindreforbrug på samlet 1,330 mio. kr. på politikområdets overførselsbelagte konti, der hovedsageligt kan henføres til følgende:</div><div> </div><ul><li>Et forventet mindreforbrug på 1,3 mio. kr. på specialklasserne på Sophie Magdalenes Vej. Tilbuddet blev oprettet i 2026, som en satellit til Specialklasserne på Holte skole. Der er foreløbig fire børn i tilbuddet og der forventes to mere pr. 1.8.2026. Mindreforbruget kan henføres til færre børn end forventet.</li></ul><div> </div><ul><li>Et forventet mindreforbrug på 0,2 mio. kr. vedrørende Tandplejen, der skyldes et for højt budget til tandregulering til børn i privat praksis. </li></ul><div> </div><div><em>Ikke-overførselsadgang</em></div><div>Der forventes et merforbrug på samlet 39,024 mio. kr. på politikområdets ikke-overførselsbelagte konti, der hovedsageligt kan henføres til følgende:</div><div> </div><ul><li>Et forventet merforbrug på 24,2 mio. kr. på PPR og specialundervisning, der skyldes en stigning i antal børn, der har behov for specialundervisningstilbud eller støtte i almenskolen. Merforbruget kan henføres til markant flere børn end forudsat, der har behov for enten støtte i almen, en specialskoleplads på kommunens egne specialklasserækker eller en plads i Behandlings- og specialundervisningstilbud. I merforbruget er kun indregnet udgifter til kendte børn i specialtilbud og der er kun indregnet udgifter til støtte i almenskolen svarende til de nuværende ansættelser. I takt med at skolerne får ansat mere personale til at varetage de bevilgede støttetimer og også i takt med flere visitationer resten af året, må der forventes højere udgifter end dem, der kendes på nuværende tidspunkt. Det forventes at antal børn i specialiserede skoletilbud vil falde i løbet af de kommende år, som følge af den øgede kapacitet i almenskolen.</li></ul><div> </div><ul><li>Et forventet merforbrug på 10,4 mio. kr. på eksternt køb af støttende indsatser, som primært kan henføres til stigningen i antal børn, som får behandling i forbindelse med deres skolegang i behandlings- og specialundervisningstilbud. Derudover kan merforbruget henføres til børn, som er i brobygningsforløb til at kunne starte i et behandlings- og specialundervisningstilbud. Der forventes desuden merforbrug på familiebehandling, kontaktpersonordninger og aflastningsordninger til sårbare børn og familier. Det forventede merforbrug baserer sig på en forventning om, at det nuværende antal familier og børn med en støttende indsats forbliver uændret resten af året og at antallet af børn i behandlings- og specialundervisningstilbud ikke stiger mere end de børn, der kendes på nuværende tidspunkt.</li></ul><div> </div><ul><li>En mindreindtægt på 1,8 mio. kr. i statsrefusion til særligt dyre enkeltsager. Der er foretaget et skøn over udgifterne, der er omfattet af reglerne for hjemtagelse af refusion, og særligt en meget dyr sag, som er overdraget til voksenområdet, er årsag til det nedjusterede skøn.</li></ul><div> </div><ul><li>Et merforbrug på 1,2 mio. kr. på kommunens familiehus. Familiehuset er i gang med en kapacitetsopbygning der skal gøre det muligt at overtage flere sager fra eksterne leverandører og timelønnede kontaktpersoner. Merforbruget kan henføres til udgifter i forbindelse med implementeringen af den nye struktur. Det bemærkes, at Familiehuset vil blive flyttet til overførselsadgang, jf. sag om tekniske budgetrettelser på indeværende udvalgsmøde.</li></ul><div> </div><ul><li>Et forventet merforbrug på 0,9 mio. kr. på sociale formål, hvilket primært skyldes en stigning i antal borgere i målgruppen til tabt arbejdsfortjeneste i 2025, som har helårseffekt i 2026.</li></ul><div> </div><div><em>Politikområde Voksne med særlige behov</em></div><div>Politikområdet udviser et samlet forventet merforbrug på 27,760 mio. kr. i 2026, hvilket er en afvigelse på 9,4 pct. ift. korrigeret budget. Merforbruget kan henføres til botilbudsområdet, hvor der især i andet halvår 2025 og i begyndelsen af 2026 har været behov for at købe en række botilbudspladser, som slår igennem med fuld effekt i 2026. Der forventes fortsat en tilgang på køb af eksterne botilbudspladser i løbet af 2026. I nedenstående gennemgås de væsentlige afvigelser for politikområdet på områder med henholdsvis overførselsadgang og ikke-overførselsadgang.</div><div> </div><div><em>Overførselsadgang</em></div><div>Der forventes et mindreforbrug på samlet 8,064 mio. kr. på politikområdets overførselsbelagte konti, der hovedsageligt kan henføres til følgende:</div><div> </div><ul><li>Et forventet mindreforbrug på 4,6 mio. kr. på reguleringskontoen for de takstfinansierede tilbud. Beløbet er samlet mer-/mindrefinansiering af kommunens sociale døgn- og dagtilbud, som følge af forskydninger mellem budgetteret og realiseret belægning. Aktuelt er der merfinansiering som følge af en højere belægning end budgetteret.</li></ul><div> </div><ul><li>Et forventet mindreforbrug på Social Indsats på 5,1 mio. kr., der er sammensat af en række afvigelser på de forskellige tilbud og indsatser. Mindreforbruget skal ses i lyset af at der blev overført et mindreforbrug på 3,6 mio. kr. fra 2025.</li></ul><div> </div><ul><li>Et forventet merforbrug på de frisatte botilbud på 1,6 mio. kr. der kan henføres til botilbud Rude Skov. Merforbruget skyldes overvejende et overført merforbrug på 1,3 mio. kr. fra 2025. Stigningen i merforbruget skyldes en tom bolig, og en reduktion (belægningsregulering) af budgettet på 0,6 mio. kr. som følge heraf. Det er ikke muligt at gennemføre en tilsvarende tilpasning i bemandingen, hvorfor det på den korte bane vil medføre en merudgift.</li></ul><div> </div><div><em>Ikke-overførselsadgang</em></div><div>Der forventes et merforbrug på samlet 38,350 mio. kr. på politikområdets ikke-overførselsbelagte konti, der hovedsageligt kan henføres til følgende:</div><div> </div><ul><li>Et forventet merforbrug på køb af sociale botilbud på 32,3 mio. kr. Merforbruget skyldes som nævnt ovenfor tilgang af en række dyre botilbud i 2025 og i begyndelsen af 2026, der slår igennem med fuld effekt i 2026. Der forventes fortsat tilgang af en række eksterne botilbudspladser i løbet af 2026.</li></ul><div> </div><ul><li>Et forventet merforbrug på socialpædagogisk støtte i eget hjem på 5,9 mio. kr. Merforbruget skyldes primært køb af et større antal støtteforløb hos eksterne leverandører.</li></ul><div> </div><ul><li>En række øvrige merforbrug på tilsammen 7,2 mio. kr., der særligt kan henføres til køb af pladser på aktivitets- og samværstilbud, herbergs- og krisecentre samt BPA-ordningen.</li></ul><div> </div><ul><li>En forventet merindtægt på refusion for særligt dyre enkeltsager på 7,1 mio. kr. der særligt skyldes de højere udgifter til botilbud.</li></ul><div> </div><div><em>Udvalgets tillægsbevillinger</em></div><div>På baggrund af det forventede resultat ved budgetopfølgning pr. 31. marts 2026, foreslås det, at der ydes følgende tillægsbevillinger på udvalgets politikområder. Tillægsbevillingerne fremgår også af tabel 4.</div><div> </div><div><em>Politikområde Beskæftigelse</em></div><div>Der foreslås, at der samlet ydes en positiv tillægsbevilling på 10,571 mio. kr. til politikområdet, der skal dække det forventede nettomerforbrug på politikområdet.</div><div> </div><div><em>Politikområde Børn med særlige behov</em></div><div>Der foreslås, at der samlet ydes en positiv tillægsbevilling på 31,002 mio. kr. til politikområdet. Tillægsbevillingen dækker over modsatrettede tillægsbevillinger på de to overførselsadgange. På de overførselsbelagte konti ansøges der om en negativ tillægsbevilling på samlet 1,226 mio. kr. som følge af mindreforbruget på Sophie Magdalenes Vej (1,0 mio. kr.), samt mindreforbrug på Tandplejen (0,2 mio. kr.). På de ikke-overførselsbelagte konti ansøges der modsatrettet om en positiv tillægsbevilling på 32,228 mio. kr., svarende til 85 pct. af det skønnede merforbrug primært vedrørende børn med behov for specialundervisning. </div><div> </div><div><em>Politikområde Voksne med særlige behov</em></div><div>Der foreslås, at der samlet ydes en positiv tillægsbevilling på 25,447 mio. kr. til politikområdet. Tillægsbevillingen dækker over modsatrettede tillægsbevillinger på de to overførselsadgange, hvor der på de overførselsbelagte konti ansøges om en negativ tillægsbevilling på 4,640 mio. kr. som følge af merindtægterne på reguleringskontoen for de takstfinansierede tilbud, mens der på de ikke-overførselsbelagte konti modsatrettet ansøges om positive tillægsbevillinger på samlet 30,087 mio. kr. der skal dække tilgangen i dyrere boligtilbud, socialpædagogisk støtte, øgede udgifter til BPA mv., svarende til 85 pct. af det skønnede merforbrug.</div><div> </div><div>Det bemærkes, at der i nedenstående indstilling, fremgår det samlede nettotillægsbevillingsniveau pr. politikområde.</div></span> <div><h3>Indstilling</h3> <span class='indstilling'><div> </div><div>Direktionen foreslår indstillet at,</div><div> </div><ol><li>politikområde Beskæftigelse ydes en samlet positiv tillægsbevilling på 10,571 mio. kr. der finansieres af kassen,</li><li>politikområde Børn med særlige behov ydes en samlet positiv tillægsbevilling på 31,002 mio. kr. der finansieres af kassen,</li><li>politikområde Voksne med særlige behov ydes en samlet positiv tillægsbevilling på 25,447 mio. kr. der finansieres af kassen.</li></ol></span> </div> </div></div>"
  - Tekst null
  - Id "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
  - Link "https://dagsordener.rudersdal.dk/Vis/Pdf/bilag/39745c73-9b8d-46f1-951e-a44ad2241194"
  - DocumentId "39745c73-9b8d-46f1-951e-a44ad2241194"
Presentations null
ItemDecision null
SagsNummer "00.30.14-Ø00-503819"
Navn "Budgetopfølgning pr. 31. marts 2026 - Social- og Beskæftigelsesudvalget"
Punktnummer "13"
Bilag 1 items
1. 4 items
  - HarPdfVersion "true"
  - Order 0
  - Navn "Bilag 1 SBU"
  - Id "b91ef102-a692-46a5-8364-3b45d97bc0da"
Documents null
Id "9ea5e939-c07a-494f-befa-97ae3fc872ba"
IntegrationUid "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
CorporationUid "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
AgendaUid "87b80c91-81da-431d-b670-c1c799748d21"
Number "13"
Sorting 13
IsOpen true
CaseNumber "00.30.14-Ø00-503819"
SourceId "0e3de544-dc24-40a0-b8b5-d1310efb266f"
Caption "Budgetopfølgning pr. 31. marts 2026 - Social- og Beskæftigelsesudvalget"
CasePresentationUid null
ExternalAgendaItemAttendees 0 items