Aftalen om reform af beskæftigelsesindsatsen, der blev indgået i 2025, er ved at blive implementeret, både lovgivningsmæssigt og i den praktiske forvaltning.

 

Dele af lovgivningen trådte i kraft 1. februar 2026, mens de resterende dele forventes at træde i kraft 1. juli 2026 og 1. januar 2027. Der henvises til sagerne om beskæftigelsesreformen på møderne i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. februar 2026 og den 11. marts 2026.

 

Fra februar til april 2026 har ledere og medarbejdere i Beskæftigelse arbejdet med at tilrettelægge en ny beskæftigelsesindsats i overensstemmelse med intentionerne i reformen. Arbejdet har været struktureret i seks workshops med følgende temaer:

 

Den 4. maj 2026 mødtes ledere og medarbejdere til en status for arbejdet i de seks workshops. Social- og Beskæftigelsesudvalget skal godkende nedenstående forslag til implementering af de konkrete indsatser i beskæftigelsesreformen fordelt på de fem målgrupper.

 

For jobparate ledige vil der fremover blive et større fokus på digitale tilbud om jobhjælp, og mulighed for at deltage i en Jobcafe. Hertil kommer tilbud om blandt andet workshops, Jobcafe, særlige tilbud til seniorer, og forløb hos andre aktører.

 

Indsatsen tilrettelægges i højere grad ud fra det individuelle behov hos borgeren, frem for regelmæssige samtaler og tilbud.

 

Reformen indebærer bl.a., at Beskæftigelse kan undtage op til 25 pct. på tværs af den samlede gruppe af dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate, kontanthjælpsmodtagere samt ledighedsydelsesmodtagere fra jobsamtaler i de første seks måneder. Tilsvarende kan op til 25 pct. af samme gruppe fritages for pligten til tilbud inden for de første seks måneders ledighed. Der arbejdes på - hos IT-leverandøren - at det bliver muligt at opgøre andelen af borgere, som bliver fritages.

 

Beskæftigelse vil fritage borgere fra samtaler og tilbud inden for rammen, hvor det er relevant. Det vil typisk omfatte borgere, der efter en individuel vurdering snart forventes at være i beskæftigelse eller overgå til pension.

 

Som hovedregel vil Beskæftigelse ikke fritage bl.a. dimittender, borgere, der forudgående har været fritaget for samtaler i deres a-kasse og borgere, der går ind og ud af systemet.

 

Når reformen er fuldt indfaset vil der ske en straks-visitation af kontanthjælpsansøgere, som enten jobparate eller aktivitetsparate. Formålet er en tidlig og målrettet indsats, der understøtter hurtig afklaring og progression mod job eller uddannelse.

 

For de aktivitetsparate unge under 25 år tilrettelægges indsatsen i regi af den fælles kommunale ungeindsats (KUI). KUI er den tværfaglige, sammenhængende og forebyggende indsats, der skal medvirke til, at alle unge under 25 år får støtte til at komme i gang med en uddannelse eller kommer i job.

 

For aktivitetsparate, der er fyldt 25 år, vil indsatsen være behovsafhængig og kan omfatte deltagelse i en workshop, individuel indsats (fx ved anden aktør) eller en midlertidig fritagelse mellem 8 og 13 uger. I workshoppen over otte dage støttes borgerne til at opnå afklaring, motivation og progression mod beskæftigelse, uddannelse eller anden relevant indsats. Efter deltagelse i workshoppen vil borgeren have et opdateret CV, en individuel plan og anbefalinger til den videre indsats, herunder de klassiske redskaber som ansættelse med løntilskud og virksomhedspraktik.

 

Samtaler og indsatser vil derefter blive tilbudt ud fra konkrete behov.

 

Selvom kravet om et rehabiliteringsteam er bortfaldet, vil der stadig være behov for og fokus på en grundig og dækkende belysning af sager om førtidspension og fleksjob. Afdækningen vil foregå i et tværgående samarbejde internt i Beskæftigelse og eksternt med den Socialmedicinske enhed i regionen.

 

Regionen har dog endnu ikke vedtaget de ressourcemæssige rammer for den Socialmedicinske enhed. Indtil dette er fastlagt udestår, hvordan dette samarbejde præcist kommer til at foregå.

 

Reformen indebærer, at sygemeldte fra beskæftigelse, der forventes raskmeldt indenfor 26 uger, som udgangspunkt ikke skal til samtaler og opfølgning i kommunen. Beskæftigelse vil ved sygeperiodens start kontakte den sygemeldte, vurdere uarbejdsdygtigheden og orientere om de nye regler for opfølgning.

 

Beskæftigelse skal fortsat vurdere den sygemeldtes uarbejdsdygtighed, da det er en betingelse for at modtage sygedagpenge, og kan derfor kontakte den sygemeldte i forbindelse med kommunens løbende vurdering heraf.

 

Tilsvarende orienterer Beskæftigelse den sygemeldtes arbejdsgiver om de nye regler, herunder om kommunens tilbud, såfremt der bliver behov herfor, eksempelvis skånehensyn, regler for delvis raskmelding, handicapkompenserende ordninger mm.

 

Hvis borgeren mister arbejdet indenfor 26 uger, aftales opfølgningen individuelt mellem borger og Beskæftigelse.

 

Beskæftigelse har fokus på, at de nye regler kan medføre en stigning i den gennemsnitlige varighed for sygedagpengemodtagere, hvis ikke arbejdsgiveren har en god kontakt til medarbejderen og udviklingen i den planlagte tilbagevenden til arbejdet.

 

Sygemeldte ledige og sygemeldte med egen virksomhed holder Beskæftigelse mindst en opfølgningssamtale med, inden for de første otte uger. Derefter afholdes samtaler efter behov. Den sygemeldte har dog stadig ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det.

 

Ved fortsat sygemelding tilbydes en række undervisningsforløb, eksempelvis stress- angst- og depressionsforløb, metakognitivt mestringsforløb, Lær at tackle smerter, ADHD, autisme mm., og CV/Jobcafe.

 

Reformen indebærer, at kommunen skal etablere én samlet virksomhedsindgang til den kommunale beskæftigelsesindsats, når virksomheder henvender sig om rekruttering, fastholdelse af medarbejdere mm.

 

Den samlede indgang kan tilgås via en virksomhedsmail, en virksomhedstelefon eller en digital kontaktformular. Den nye indgang kommunikeres via flere kanaler: kommunens hjemmeside, kommunens LinkedIN-profil og Erhvervsnyt. Der er etableret procedurer for håndtering af indkomne mails, telefonkontakter og kontaktformularer.

 

Den nye indsats vil være organiseret med en leder og tre faglige koordinatorer, der har fokus på faglig kvalitet, metode, tværgående indsatser og ensartet praksis. Hertil medarbejderteams, der vil være organiseret ud fra de fem målgrupper, som vil være gældende, når reformen er fuldt implementeret.

 

De økonomiske konsekvenser er indarbejdet i budget 2026 og frem.

 

Der er i budgettet indarbejdet følgende besparelser på personalesiden:

 

Tabel 1. Indarbejdet besparelse

Beskæftigelsesområdet har ti ubesatte stillinger, som ikke genbesættes og således bidrager til at realisere besparelsen. De ubesatte stillinger er dog ikke tilstrækkeligt til, at opnå den udmeldte budgetreduktion.

 

Forvaltningen har gennemgået personalebudgettet detaljeret for 2026 og frem. Dette for at give et overblik over de forventede udgifter, sammenholdt med det afsatte budget i forhold til opgaveløsningen i forbindelse med beskæftigelsesreformen. 

 

Tabel 2. Overblik over budget og forbrug i årene 2026-2029 og frem

 

Tabel 2 viser, at der i 2028 og 2029 og frem mangler 0,5 mio. kr. i 2028, stigende til 1,4 mio. kr. i 2029 og frem i i budgettet, hvorfor forvaltningen foreslog at afsætte yderligere tilførsel af budget til Beskæftigelsesområdet. Hermed forventes det at der ikke skal foretages personalereduktioner. På Social- og Beskæftigelsesudvalgets møde d. 11. marts 2026, punkt 5 blev det besluttet at videresende sagen til kommunalbestyrelsens budgetforhandlinger til budget 2027.

 

På mødet deltager afdelingsleder Susan Taarsted Nielsen og afdelingsleder Birgitte Lynge.