Sundhedsprofilen er et vigtigt monitorerings- og planlægningsværktøj, som kan bidrage til at prioritere og målrette sundhedsindsatser.

I forbindelse med planlægningen af konkrete indsatser for specifikke målgrupper i Helsingør Kommune vil der være andre væsentlige datakilder til rådighed, som kan supplere Sundhedsprofil 2025 – Helbred, trivsel og sundhedsadfærd. Her nævnes:

• Rapporten Sundhedsprofil 2025 - Kronisk sygdom, maj 2026.
• Ungeprofilundersøgelsen, som er udkommet omkring årsskiftet 2025/26 
• Resultater fra målinger af Vision 2030 – en lokal afdækning, hvor der indgår målinger af borgernes oplevelser i forhold til fællesskab og det at være uønsket alene.
• Målrettede datapakker, der skal understøtte arbejdet i de nye sundhedsråd.
• Sundhedstilstanden blandt beboere i almene boliger, 2021.

1. Sundhedsprofil 2025 - udvalgte resultater

Sundhedsprofil 2025 – Helbred, trivsel og sundhedsadfærd er udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen ’Hvordan har du det?’ og oplysninger fra nationale registre.

Medarbejdere fra Region Hovedstaden præsenterede ved et oplæg den 20. maj 2026 udvalgte resultater fra sundhedsprofilen i Helsingør Kommune. Politikere, ledere og nøglemedarbejdere i Helsingør Kommune var inviteret til arrangementet. Her følger nogle af resultaterne:

• Daglig rygning er halveret fra 20 til 11 % i Helsingør Kommune fra 2017 til 2025. Alkohol over genstandsgrænsen (10 genstande pr. uge) er faldet fra 20 til 18 %. Fysisk inaktivitet i fritiden er faldet fra 22 til 16 %.
• Brugen af røgfri tobak og nikotinposer er fordoblet blandt unge mænd og kvinder i alderen 16-24 år. Her bruges regionsdata, da populationen er for lille til at opnå sikre resultater på kommuneniveau. Vi ser samme tendens i Ungeprofil-undersøgelsen 2025/26 for Helsingør Kommune.
• Rusdrikning, som er mere end 5 genstande ved samme lejlighed, er generelt faldende, men hyppigst hos unge. 27 % af unge mænd og 17 % af kvinder mellem 16 og 24 år rusdrikker ugentligt (Regionsdata)
• Moderat og svær overvægt er i 2025 på niveau med 2021, hvilket bryder den stigende tendens, der tidligere har været. Helsingør Kommune ligger dog signifikant højere på moderat overvægt i 2025 med 36 % mod 32 % i Regionen.
• Andelen med psykisk mistrivsel er faldet siden 2021, men er stadig større end i 2017. I Helsingør Kommune er andelen lavere med 4,3 % end i Regionen med 6,1 %.
• Andelen af borgere, som er meget generet af søvnproblemer, er faldet siden 2017. I Helsingør Kommune er andelen lavere med 13 % end i Regionen med 16 %.
• Andelen af borgere, som er uønsket alene/oplever ensomhed er faldet siden 2021, men er stadig større end i 2017. I Helsingør Kommune er andelen lavere med 9 % end i Regionen med 11 %.
• Ældre borgere har generelt dårligere helbred, mens yngre borgere har lavere trivsel og adfærd præget af risikovillighed. Unge kvinder stikker ud i regionstallene med høj score på stressskalaen, hvor 51 % føler sig stressede.
• 19 % af borgerne i Helsingør Kommune oplyser, at de har mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred mod 16 % i Regionen. Det er forbundet med kroniske sygdomme og øget brug af medicin og sundhedsydelser.
• For kronisk sygdom ligger Helsingør Kommune over Regionens gennemsnit på alle sygdomsområder, hvilket er forventeligt på grund af alderssammensætning og sociodemografi.
• Der er en social ulighed i sundhed hos borgere med ingen eller kort uddannelse, ringe tilknytning til arbejdsmarkedet og lav indkomst. Her ses en ophobning af risikofaktorer med dårligere helbred, lavere trivsel og mere uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. For alkohol ses dog en omvendt social gradient.

Faktaark 2025 for Helbred og Trivsel og Faktaark 2025 for Kronisk sygdom er vedhæftet sagen. Flere resultater findes på Regionens hjemmeside: regionh.dk/sundhedsprofilen.

2. Sundhedspolitikken frem mod ny Folkesundhedslov

Folkesundhedsloven forventes at lægge op til langsigtede, strukturelle løsninger, hvor rammerne i hverdagen ændres, så sunde valg bliver nemmere.

Sundhedsprofilens resultater 2025 viser, at flere af de sundhedsmæssige udfordringer har været kendt gennem længere tid. Helsingør Kommune arbejder derfor allerede med en række indsatser inden for bl.a. røg og nikotin, mental sundhed og trivsel samt kroniske sygdomme. Helsingør Kommunes sundhedspolitik bygger blandt andet på tidligere sundhedsprofilundersøgelser.

Sundhedspolitikken 2023-2030 er tværgående og udmøntes på tværs af centre og politiske udvalg. Politikken har tre prioriterede fokusområder: 1) Sunde rammer for børn og unge, 2) Fællesskaber der fremmer mental sundhed 3) Et godt liv med kronisk sygdom.

Det videre arbejde med Sundhedspolitikken vil blive udviklet i takt med de prioritereringer, der ligger i nærhedssundhedsplanen, som udarbejdes af de nye sundhedsråd og en ny folkesundhedslov, som forventes at træde i kraft 1. januar 2027. 2026 er således et overgangsår, hvor Helsingør Kommune med afsæt i data forbereder sig på kommende indsatser.

3. Eksempler på aktuelle tværgående indsatser

Sundhedspolitikken har i forbindelse med sundhedspolitikkens fokusområde ”Sunde rammer for børn og unge” som mål at

• Flere unge udskyder deres alkoholdebut og færre har et skadeligt forbrug af alkohol
• Ingen børn og unge ryger i 2030 med fokus på både tobak- og nikotinprodukter

3.1. Alkoholindsats på tværs af centre

En arbejdsgruppe på tvær af tre centre, Sociale Indsatser og Boliger, Børn, Unge og Familier og Sundhed og Omsorg vil komme med en plan for, hvordan nye strukturelle indsatser kan styrke det allerede eksisterende arbejde på alkoholområdet, som varetages af Center for Børn og unge i regi af SSP (samarbejdet Skole, Socialforvaltning og Politik). Indsatsen er drøftet i Koncernledelsen, og det er besluttet at Center for Kultur, Erhverv og Fritid, samt Center for Job, Borgerservice og Teknologi også skal deltage i arbejdsgruppen.

Målet er at udskyde unges alkoholdebut og forebygge at færre har et skadeligt alkoholforbrug med øget risiko for ulykker og skader, forgiftninger og risikoadfærd, som ubeskyttet sex, konflikter, vold eller kriminalitet.

Planen vil blandt andet indeholde initiativer til at afsøge en mere fælles tilgang og retning blandt politikere, fagpersoner, forældre og civilsamfund for arbejdet med alkoholforebyggelse. Der trækkes på erfaringer fra det nationale projekt ”Fælles om ungelivet”, som har et stort fokus på de beskyttende faktorer omkring børn og unge.

Visionen i Fælles om ungelivet er, at danske unge skal have et godt ungeliv, hvor rusmidler ikke spiller en markant rolle. Et liv hvor tydelige og nærværende voksne skaber rammerne for og viser vejen til positive sociale fællesskaber og inspirerende ungemiljøer. Initiativet er inspireret af den "islandske model", hvor man har haft succes med at nedbringe alkohol blandt unge markant.

3.2. Røg og nikotinfri udearealer

Røg og nikotinfri udearealer, som er et strukturelt tiltag, er en del af arbejdet med at nedbringe børn og unges forbrug af røg og nikotinprodukter. 

Center for Sundhed og Omsorg har i samarbejde med Idræt og Fritid allerede indført røg- og nikotinfri arealer på nogle af idrætsanlæggene, hvor børn og unge færdes. Dette er sket gennem positiv og tydelig skiltning og information på Idrætsanlægget ved Snekkersten, i Idrætsbyen ved Espergærde Gymnasium, på alle 6 kunstgræsanlæg og på nyetableret legeplads ved Nordre Strandvej.

Skiltningen er med til at understøtte og skabe en synergieffekt i forhold til puljeprojektet Røg- og nikotinstoptilbud til unge på ungdomsuddannelser i Helsingør Kommune (2024-2027).

I den vedtagne handleplan for sundhedspolitikkens fokusområde ”Sunde rammer for børn og unge” er det besluttet at udvide den positive og tydelig skiltning til flere anlæg og områder i Helsingør Kommune hvor børn og unge færdes. Skiltningen er et ’nudging’-tiltag, som bør understøttes af information til borgerne i relevante medier. Der arbejdes videre med en plan for udbredelse af nudgingtiltag og skiltning i 2026-2028 som omfatter:

• Alle idrætsanlæg
• Alle offentlige legepladser
• Multiparken Helsingør
• Marienlyst Strand (Gummistranden)

Planen skal udarbejdes af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra relevante centre fra By, Land og Vand, Sundhed og Omsorg, Børn, Unge og Familier, Kultur, Erhverv og Fritid.