Sagsprocedure

Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Resume

I denne sag orienteres om Greve Kommunes langfristet gældforpligtelser pr. 30. april 2026, som samlet udgør 578,6 mio. kr. Derudover redegøres for udviklingen i kommunens langfristede gældforpligtelser sammenholdt med kommunens økonomiske politik.

Indstilling

Administrationen indstiller,

1. at orienteringen om status på langfristet gæld tages til efterretning, og
2.  at anvendelse af evt. mindreforbrug i regnskab 2026 til nedbringelse af langfristet gæld forelægges til beslutning i forbindelse med behandlingen af regnskabet, godkendes.

Sagsbeskrivelse

Status på Greve Kommunes langfristet gæld, reglerne for kommunalt lånoptag begrænser kommunernes adgang til at optage lån. Der er jf. Lånebekendtgørelsen direkte låneadgang til f.eks. finansiering af energiforbedringer, flygtningeboliger og etablering af pleje-/ældreboliger. Herudover har der i en periode været særlige lånepuljer f.eks. til det borgernære område til etablering og renovering af dagtilbud, skoler og fritidstilbud samt udvidelse af botilbudskapaciteten på det specialiserede socialområde. Disse lånepuljer har været afsat som en del af økonomiaftalen mellem Regeringen og KL. Kommunen vurderer i det enkelte år, om der på baggrund af forventede anlægsudgifter, er mulighed for at søge lånepuljerne.

Gæld pr. 30. april 2026

Kommunens samlede langfristet gæld pr. 30. april 2026 er opgjort til 578,6 mio. kr. Greve Kommune har kun langfristet gæld i danske kroner. Gælden kan opgøres i ordinær gæld og gæld vedr. ældre-/plejeboliger.

Greve Kommunes ordinære langfristede gældforpligtelser er pr. 30. april 2026 opgjort til 406,3 mio. kr. Heraf udgør lån hos KommuneKredit ekskl. Pleje-/ældreboliglån 405,3 mio. kr. og gæld vedr. finansielt leasede aktiver opgjort til 1,0 mio. kr.

Greve Kommunes langfristet gæld hos KommuneKredit vedr. lån til pleje-/ældreboliger er opgjort til 172,3 mio. kr. pr. 30. april 2026. Gælden vedr. pleje-/ældreboligerne bliver primært finansieret via huslejeopkrævningerne hos beboerne. 

Figur 1. Fordeling af langfristet gæld pr. 30. april 2026

Renter

Greve Kommunes langfristede gæld hos KommuneKredit, ekskl. gæld vedr. pleje-/ældreboliger, er der optaget både fastforrentede og variabelt forrentede lån. Af de fastforrentede lån, er de fleste med meget lave renter og nogle med negative renter, som giver renteindtægter.

Den aktuelle lånesum inkl. renteswaps er fordelt med 56 % med fast rente og 44 % med variabel rente.

Kommunens økonomiske politik foreskriver, at cirka 50 % af gældsporteføljen skal være optaget med fast rente, dette for at sikre budgettet mod større renteudsving. Grundet det lave renteniveau ved lånoptagelse og lånomlægning for år tilbage, benyttede kommunen muligheden for at fastlåse renten, for at sikre mod stigende renter og udnytte det ekstraordinære lave renteniveau. Dette på trods af den i forvejen høje andel af fastforrentede lån i porteføljen. Derfor er der en overvægt af fastforrentede lån, i forhold til variabelt forrentede lån.

Med den globale renteusikkerhed, er Greve Kommune godt stillet med den høje andel af fastforrentede lån.

Swapaftaler

For at sikre Greve Kommune mod større renteudsving, har kommunen aftaler om renteswap. En swapaftale, er en aftale mellem to parter om at bytte rentevilkår. Der er indgået seks renteswapaftaler med Danske Bank for år tilbage, hvor kommunen har byttet fra variabel til fast rente. Dette medfører, at Danske Bank betaler de svingende renter på de variable lån, mens kommunen i stedet betaler en fast rente til banken.

Pr. 30. april 2026 udgør kommunens renteswapaftaler 150,0 mio. kr., som også fremgår af bilag 1. De seks renteswaps har en positiv markedsværdi på 15,1 mio. kr. Det betyder, at hvis kommunen ophævede de indgåede swapaftaler, ville kommunen kunne nedskrive eksisterende langfristet gæld med 15,1 mio. kr. Med et usikkert rentemarked er det administrationens anbefaling at fastholde renteswapaftalerne. Denne anbefaling begrundes i, at renteswapaftalerne sikrer kommunen faste renteudgifter, mod usikre variable renter. Ligeledes anbefales det, at kommunens fastforrentede lån ikke konverteres til variabelt forrentede lån.

Udtalelse fra KommuneKredit om renteudvikling

De globale finansmarkeder er fortsat præget af øget usikkerhed, drevet af stigende oliepriser som følge af konflikten i Mellemøsten samt et generelt opadgående pres på renterne.

Den amerikanske centralbank (FED) fastholdt som forventet renten ved seneste møde. Kommunikation fra FED var imidlertid mindre entydig end tidligere, og markedets forventninger har forskudt sig fra rentenedsættelser i 2026 mod et scenarie med uændrede eller potentielt højere renter frem mod 2027.

I euroområdet fastholdt Den Europæiske Centralbank (ECB) ligeledes renten på 2 %, men med stigende inflation (3 % i april) og højere energipriser er der opstået forventninger om, at næste rentetrin kan blive en forhøjelse.

Nationalbanken forventes at fastholde renten på 1,60 %, hvilket opretholder en rentespænd på 0,40 procentpoint til euroområdet.

Nationalt fokus på langfristet gæld

Der er i den seneste økonomiaftale mellem regeringen og KL et skærpet fokus på nedbringelse af kommunernes langfristede gæld. Parterne er enige om, at kommunerne under ét skal reducere gælden væsentligt, og at der skal udarbejdes en samlet plan for gældsafvikling for de kommuner, der har økonomisk råderum.

Dette markerer en tydelig skærpelse i forhold til tidligere aftaler og indebærer en mere forpligtende tilgang til gældsreduktion. Baggrunden er blandt andet stigende kommunale kassebeholdninger som følge af en årrække med relativt høj finansiering i forhold til det faktiske forbrug.

Samtidig understreges det fra KL, at mulighederne for gældsnedbringelse varierer mellem kommunerne og afhænger af det enkelte økonomiske råderum. Der peges desuden på, at økonomisk usikkerhed, herunder i forbindelse med kommende ændringer i udligningssystemet, kan påvirke incitamentet til at reducere gælden.

Det forventes på den baggrund, at der fremadrettet vil være øget opmærksomhed på kommunernes gældsniveau og afvikling heraf, særligt for kommuner med en relativ stærk likviditet

Administrationen anbefaler, at der i tråd med økonomiaftalen er et fokus på muligheden for ekstraordinært afdrag på kommunens gæld, særligt i lyset af kommunens relativt høje likviditet.

Økonomisk politik

I henhold til den økonomiske politik, skal kommunens langfristede ordinære gæld pr. indbygger nedbringes årligt (opgjort ekskl. gæld vedr. pleje-/ældreboliger). Af nedenstående figur, fremgår udviklingen i gæld, samt udviklingen af gæld pr. indbygger. Gælden er opgjort ultimo året, efter årets lånoptag og afdrag for årene 2026-2029. Det fremgår, at der jf. det budgetlagte forventes et fald i hele perioden.

Figur 2. Udvikling af langfristet gæld (2026-2029)

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Økonomiske konsekvenser 

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Greve Kommune.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.