Prompt resultater

Bilag

• Bilag 1 - Mål, indikatorer og forklaringer for de fem temaer
• Præsentation - Udvikling af mål og indikatorer

First-agenda Sagsfremstilling

Resume

På Social- og Beskæftigelsesudvalgets møde d. 6. maj 2026 drøftede udvalget ønsker og forventninger til målsætninger på det specialiserede børneområde. 

 

På den baggrund har forvaltningen udarbejdet forslag til mål og indikatorer med afsæt i udvalgets drøftelser, de politiske pejlemærker for området i forståelsespapiret samt anbefalinger fra PwC-analysen (2023), Ankestyrelsens Task Force (2026) og BDO’s forvaltningsrevision (2025). 

 

Pejlemærkerne indebærer blandt andet fokus på, at Rudersdal Kommune tager sig af dem, som har brug for samfundets hjælp, at der sættes de rette foranstaltninger i værk første gang, og at området er kendetegnet ved ro, tillid, god dialog og gennemsigtighed i samarbejdet med børn og unge og deres familier. 

 

Forslaget til mål og indikatorer er samtidig forankret i den strategiske retning om styrkede deltagelsesmuligheder, hvor flere børn og unge i højere grad understøttes i dagtilbud og almenskoler gennem stærke læringsmiljøer og tidlige indsatser.  

 

Målene har tre centrale fokusområder: 

1. Kvaliteten i samarbejdet med børn og familier 

2. Udviklingen i tidlige og støttende indsatser samt deltagelse i almenfællesskaber 

3. Udviklingen i indsats og effekt samt sammenhængen til ressource-anvendelse (økonomi) 

 

De tre fokusområder udmøntes i fem temaer, som danner rammen for de konkrete mål og indikatorer: 1) samarbejde og kommunikation, 2) støttende indsatser, 3) deltagelsesmuligheder for alle, 4) anbringelser samt 5) økonomi og effekt. 

 

Mål og indikatorer tager afsæt i en indsatstrappe, som anvendes som fælles faglig og styringsmæssig referenceramme. Indsatstrappen gør det muligt at følge udviklingen i indsatsernes karakter, varighed og resultater, herunder om flere børn og unge får hjælp tidligere, og om behovet for mere indgribende indsatser reduceres. 

 

Sagen forelægges Social- og Beskæftigelsesudvalget til drøftelse og godkendelse.

 

Sagsfremstilling

 På baggrund af Social- og Beskæftigelsesudvalgets drøftelser på seneste udvalgsmøde har forvaltningen arbejdet videre med at konkretisere mål og indikatorer for det specialiserede børneområde. 

 

Målene har tre centrale fokusområder.  

 

For det første skal målene fastholde fokus i arbejdet med god kommunikation, gennemsigtighed og et tillidsfuldt samarbejde med børn og familier. Det er centralt for kvaliteten i sagsbehandlingen, at familierne oplever et tillidsfuldt samarbejde og retfærdighed i sagsbehandlingen. 

 

For det andet skal målene fastholde retningen i arbejdet med tidlige og støttende indsatser og støtte i almenskolen, så flere børn og unge i udsatte positioner får bedre forudsætninger for en positiv udvikling og højere grad af deltagelse. De tidlige indsatser skal i højere grad sikre, at børn og unge oplever gode opvækstbetingelser med trivsel, udvikling, sundhed og læring. 

 

For det tredje skal målene understøtte en fortsat udvikling i indsats og effekt samt sammenhængen til ressourceanvendelse, så indsatserne i højere grad tilrettelægges effektivt med fokus på de resultater, der opnås, i tråd med anbefalingerne i PwC-analysen. 

 

 

Strategisk retning: Lige deltagelsesmuligheder

Som baggrund for de opstillede mål og indikatorer arbejder forvaltningen med en klar strategisk retning om at styrke deltagelsesmulighederne for børn og unge i almenområdet. Strategien indebærer en bevægelse, hvor flere børn og unge i højere grad støttes i almenskoler frem for i specialiserede tilbud. 

 

 

Dette sker gennem udvikling af læringsmiljøerne i skole med fokus på tidlige indsatser, høj faglighed og stærke fællesskaber, så flere børn kan trives og udvikle sig i almenmiljøet. Som led heri er der i budget 2026 afsat midler til blandt andet to-voksenordninger i skolerne og styrkelse af den pædagogiske praksis, herunder anvendelse af mellemformer og co-teaching.  

 

 

Formålet er at skabe bedre rammer for, at børn og unge kan deltage i fællesskaber i nærmiljøet med den støtte, de har behov for. Strategien udgør dermed den overordnede faglige og strukturelle ramme for arbejdet med mål og indikatorer på området, og stiller samtidig krav om systematisk opfølgning på, hvordan indsatserne udvikler sig over tid.  

 

 

Indsatstrappen som styringsramme for udviklingen

For at understøtte denne opfølgning anvendes indsatstrappen som en fælles faglig styringsramme.  

 

 

Indsatstrappen gør det muligt at følge, hvordan børn og familier over tid bevæger sig mellem forskellige typer indsatser – fra tidlige og støttende tilbud til mere indgribende og længerevarende indsatser som anbringelser og specialiserede tilbud. Dermed synliggøres både niveauet af indsatsen og bevægelser op og ned ad trappen.  

 

 

Figur 1: Eksempel på en indsatstrappe  

 

   

 

Formålet er ikke i sig selv at reducere bestemte indsatser, men at sikre, at indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i barnets behov og udvikling.  

 

Indikatorerne er udvalgt, så de samlet belyser: 
- hvornår i forløbet indsatsen iværksættes (tidlig indsats), 
- hvor indgribende indsatsen er (placering på indsatstrappen), 
- hvor længe indsatsen varer (varighed), 
- og hvordan børn og unge over tid bevæger sig mellem forskellige typer indsatser. 

 

Samlet giver det mulighed for løbende at følge udviklingen i behov og effekt, herunder om flere børn kan klare sig med mindre indgribende støtte, om forløb afsluttes tidligere, og om indsatser understøtter en udvikling mod mindre indgribende behov.  

 

Indsatstrappen danner dermed en fælles ramme for at følge udviklingen i kvaliteten af samarbejdet med familierne, effekten for børn og familier samt hvordan indsatser og ressourceanvendelse hænger sammen med de opnåede resultater.  

 

Overgang til mål og indikatorer 

Med afsæt i strategien, indsatstrappen og de drøftelser, som Social- og Beskæftigelsesudvalget har haft på seneste udvalgsmøde, er der opstillet en række mål og indikatorer, som samlet skal understøtte en løbende opfølgning på udviklingen på området. 

 

Indikatorerne belyser både kvaliteten af samarbejdet med familierne, udviklingen i de faglige indsatser samt sammenhængen mellem effekt og ressourceanvendelse. 

 

De enkelte indikatorer skal ikke ses isoleret, men i sammenhæng, hvor de tilsammen giver et samlet billede af, hvordan området udvikler sig over tid. 

 

Der er fastlagt følgende temaer:

• Samarbejde og kommunikation
• Støttende indsatser
• Deltagelsesmuligheder for alle
• Mindre indgribende anbringelser
• Økonomi og effekt

 

I bilag 1 er temaerne uddybet med  mål, indikatorer og forklaringer for hvert af de fem temaer.

 

Opfølgning og rapportering 

Forvaltningen foreslår, at der sker løbende opfølgning på mål og indikatorer. Dette omfatter halvårlig opfølgning på udvalgte centrale indikatorer samt en årlig samlet rapportering til udvalget, hvor udviklingen på tværs af temaer belyses. 

 

Tværgående samarbejde (Børnemyndighed og PPR)  

Børnemyndighed og PPR har et tæt og løbende samarbejde med dagtilbuds- og skoleområdet, som er en forudsætning for at lykkes med de opstillede mål. Indsatserne på det specialiserede børneområde forudsætter sammenhæng på tværs af fagområder og forvaltninger. 

 

Det tværgående samarbejde vil fortsat være centralt, selvom Social- og Beskæftigelsesudvalget fastsætter mål og indikatorer inden for eget ansvarsområde. 

 

Forvaltningen planlægger i den forbindelse 2-3 årlige møder mellem Social- og Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Skoleudvalget, hvor relevante temaer kan drøftes på tværs, herunder fx udviklingen i deltagelsesmuligheder i almenskolen. 

 

Den videre proces 

Forvaltningen foreslår, at udvalget drøfter de konkrete mål og indikatorer for hvert tema og giver input til eventuelle justeringer. Forvaltningen vender på den baggrund tilbage med endeligt forslag til mål og indikatorer efter sommerferien.

 

Indstilling

Direktionen foreslår, at sagen forelægges til drøftelse og godkendelse af den videre proces.