Helsingør Kommune har gennem de senere år finansieret skift af varmekilder i kommunale ejendomme via bevillinger fra Klima- og Bæredygtighedspuljen. Den finansiering udløber med udgangen af 2026 og der skal derfor alternativ finansiering til, hvis der fortsat skal skiftes varmekilder i de kommunale bygninger til fjernvarme eller varmepumper.

Samtidig forventes nye regler for opsætning af solceller på kommunale tage, så kommunerne fremadrettet kan opsætte solceller på tage uden, at besparelsen på strøm bliver modregnet i kommunens bloktilskud og uden, at strømproduktionen medfører krav om at oprettet et særskilt selskab til at håndtere solcellerne. Derfor vil det være relevant at afsætte anlægsmidler til at lægge flere solceller på kommunale tage.

1. Solceller på kommunale tage

Tagets bæreevne, størrelse, orientering og tilstand - sammenholdt med forbrugsmønster på ejendommen - er afgørende for, hvor rentabel en solcelleinstallation vil være.

Svømmehallen og Prøvestenen vurderes at være de mest rentable lokationer, men også skoler og idrætsfaciliteter har et betydeligt potentiale. Svømmehallen er forberedt til solceller, og der fremsættes særskilt forslag om at lægge solceller på svømmehallen.

EU-kravene til opsætning af solceller afhænger af bygningens størrelse samt af, om etableringen er teknisk egnet og økonomisk og funktionelt gennemførligt. Der forventes krav om solceller på:

• alle nye offentlige bygninger med nytteareal over 250 m² fra udgangen af 2026
• alle tage på ikkebeboelsesbygninger over 500 m2, der gennemgår større renoveringer fra udgangen af 2027.

For eksisterende offentlige bygninger indfases kravene gradvist i forhold til tagets nytteareal:

• over 2.000 m² inden udgangen af 2027
• over 750 m² inden udgangen af 2028
• over 250 m² inden udgangen af 2030.

Der er stadig usikkerhed i forhold til en officiel tolkning af kravene i dansk kontekst.

Hvis anlægsønsket bevilliges som del af budgettet, vil Center for Økonomi og Ejendomme lægge en plan for rækkefølgen af opsætning af solceller. Prøvestenen vil være oplagt på grund af strømforbruget til kommunens serverrum. Tennishallen vil også være relevant, da Tennishallen som del af anlægsarbejdet er forberedt til solceller. Dertil kommer andre idrætsfaciliteter og skoler.

2. Batterier

Center for Økonomi og Ejendomme foreslår også, at der som del af indsatsen opsættes batterier på udvalgte ejendomme. Batterier kan øge egetforbruget af den producerede strøm og dermed forbedre solcelleanlæggets rentabilitet. De kan desuden anvendes til tarifstyring, dvs. lagring af billig og grøn strøm til senere brug i perioder med høj belastning, hvor strømmen typisk er dyrere og mindre grøn. I nogle tilfælde kan batterier også sikre strømforsyning i en begrænset periode under forsyningssvigt. Flowbatterier er baseret på vand og vanadium, der kan genbruges. De udgør derfor brandsikre og bæredygtige alternativer til traditionelle batterier.

3. Konvertering af fossile varmekilder

Der forventes i 2027 fortsat at udestå konvertering af 37 fossile varmekilder primært gasfyr på kommunalt ejede ejendomme. Heraf er 25 placeret i områder, hvor fjernvarme er planlagt, mens de resterende 18 forventes at skulle konverteres til varmepumper. Den samlede omkostning til konvertering af de fossile varmekilder anslås til 12,7 mio. kr. Der tages forbehold for usikkerheder i prissættelsen.

Derudover må det forventes, at der i forbindelse med etablering af varmepumper vil være behov for at udbygge elkapaciteten i en andel af de bygninger, der skal have varmepumpe.

13 fossile varmekilder er placeret i områder, hvor fjernvarmen først forventes etableret efter 2028, og hvor det derfor er mindre sandsynligt, at de kan konverteres inden 2030, hvilket er målsætningen i Klima- og Bæredygtighedspolitikken. For de øvrige vurderes en konverteringsgrad på 95 % at kunne opnås i 2031.

Hvis målet skal nås allerede i 2030, forudsætter det, at fjernvarmen i disse områder etableres senest i 2030 samt et ekstra engangsbeløb på 4,7 mio. kr.