Administrationsgrundlaget for terrænregulering i Sorø Kommune beskriver, hvordan fagcenter Teknik, Miljø og Drift behandler sager af denne type efter henholdsvis planloven og miljøbeskyttelsesloven. Det drejer sig i vidt omfang om sager vedrørende terrænregulering af landbrugsjorder i det åbne land med henblik på forbedring af den landbrugsmæssige drift, men det kan også være sager vedrørende støjvolde, visuelt afskærmende volde eller terrænreguleringer med andre formål.

Administrationsgrundlaget blev udarbejdet og vedtaget i 2023 på grund af en stigning i antal sager samt et ønske om et øget fokus på området.

Sagsgang 

Sagerne behandles i to tempi: 

Først behandles sagerne efter planloven. For sager på landbrugsjord træffes der afgørelse om, hvorvidt terrænreguleringen er nødvendig for den landbrugsmæssige drift, og derfor ikke kræver landzonetilladelse. Alternativt meddeles tilladelse/afslag på landzonetilladelse.  

Sager i byområder behandles og vurderes på baggrund af, om projektet er i tråd med en gældende lokalplan, eventuelt kræver dispensation fra en gældende lokalplan eller udløser lokalplanpligt. 

Når et projekt er godkendt i henhold til planloven, sendes sagen videre til miljøafdelingen, som vurderer, om projektet kræver godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, eller kan udføres helt uden tilladelse/godkendelse. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at der ofte er en tidsmæssig forskydning mellem tidspunktet for afgørelsen (jf. planloven) til sagen er færdigbehandlet efter miljølovgivningen (f.eks. at miljøgodkendelsen først meddeles året efter accepten efter planloven). 

Sager, hvor der er meddelt miljøgodkendelse, vil ligeledes fremgå af afrapportering af administrationsgrundlag for listevirksomheder. 

Afrapportering 

Fagcenteret ønsker at sætte fokus på den store sagsmængde og det deraf følgende ressourceforbrug for denne type sager. Udover sagsmængden, oplever fagcenteret desuden en øget opmærksom fra omgivelserne på sager af denne type på grund af de seneste års medieopmærksomhed. 

Fraværet af tilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 19 skyldes ændret fortolkning af lovgivningen, og er nærmere beskrevet under afsnittet vedrørende revision af administrationsgrundlaget. 

Tabel 1: Oversigt over terrænreguleringssager behandlet efter planloven og miljøbeskyttelsesloven i perioden 2022-2025. *) I en sag var der tale om forlængelse af godkendelse fra 2024, som ikke var udnyttet.  

Revision af administrationsgrundlaget

Fagcentret har foretaget en række mindre, redaktionelle ændringer i administrationsgrundlaget og foreslår desuden en række ændringer, der skal lette forståelsen af teksten, samt ændringer af mere principiel karakter. 

Ændringer (ud over af en redaktionel karakter) fremgår af bilag 1. Det endelige administrationsgrundlag med ændringer fremgår af bilag 2. 

I det følgende redegøres for de principielle ændringer: 

Ændringer i forhold til praksis på landzoneområdet: 

Afgørelser efter planlovens landzonebestemmelser kan påklages til Planklagenævnet. Nævnet orienterer løbende om praksis, når det har truffet afgørelser i en række principielle sager. Nævnet har siden seneste afrapportering orienteret om ny praksis ved behandling af terrænregulering på landbrugsjord. Nævnet har præciseret, at der ikke med planloven er en ret til at terrænregulere et begrænset dyrkningsegnet areal for at opnå en ydelse væsentligt ud over den, som arealet naturligt kan give. Det betyder, at for eksempel lavbundsarealer ikke må terrænreguleres. Samtidig har nævnet præciseret, at der heller ikke med planloven er en ret til at terrænregulere et areal for at dyrke en bestemt afgrøde. Derfor er der tilføjet yderligere punkter, som afspejler praksis fra nævnet, i afsnit 5.1.2 i administrationsgrundlaget. 

Ændringer i forhold til praksis på miljøområdet:
 
Ændret kompetence for affaldsklassificering 
En terrænregulering kræver godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, når den anvendte jord anses som affald. Indtil udgangen af 2024 var det kommunerne, som havde kompetencen i forhold til at afgøre, om et materiale er affald. Denne kompetence overgik i januar 2025 til Miljøstyrelsen, og ændringen havde til formål at ensrette praksis på tværs af kommunegrænser.  

I sager, hvor der ønskes rammevilkår til at modtage flere jordpartier, som ikke er kendte på ansøgningstidspunktet, er der konsensus blandt myndigheder og aktører i branchen om, at projektet kræver en miljøgodkendelse, da det ikke på forhånd kan udelukkes, at en del af jorden vil falde under affaldsdefinitionen.  

Hvis der i en sag opstår uenighed om jordens klassificering i forhold til affaldsreglerne mellem kommunen og ansøger, anmodes Miljøstyrelsen om at foretage klassificeringen. Fagcenteret holder sig desuden løbende orienteret om Miljøstyrelsens praksis på området. 
Administrationsgrundlagets afsnit 4.3 er justeret jævnfør ovenstående. 

Ændret praksis i forhold til “bagateller” 
Fagcentret har ændret i administrationsgrundlagets afsnit 4.2, hvor der før fremgik formuleringer som “bagatel” eller “mindre omfang” i forhold til vurdering af, hvilken type tilladelse eller godkendelse et projekt kræver. Et projekts størrelse har isoleret set mindre betydning for, om et projekt kræver miljøgodkendelse, ingen godkendelse, eller § 19-tilladelse. Det er jordens klassificering som affald og dermed den afledte godkendelsespligt, som er det centrale.
 
Ændret praksis i forhold til miljøbeskyttelseslovens § 19 
Fagcentret har i 2022 og 2023 anvendt tilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 19 i sager om terrænregulering med kendte jordpartier, som ikke blev vurderet som affald. På baggrund af en nærmere gennemgang af lovgivningen er det nu vurderingen, at § 19 ikke skal anvendes ved veldokumenteret ren jord. Fremover anvendes § 19 kun ved jord eller materialer, som ikke er affald, men heller ikke rene, hvilket forventes at være sjældent. Ændringen er indarbejdet i administrationsgrundlaget.