Sager om jordudlæg og jordforbedring behandles i dag administrativt efter gældende lovgivning, herunder Planloven, Miljøbeskyttelsesloven, Jordforureningsloven samt bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

Behandlingen sker konkret og helhedsorienteret, hvor der i hver sag foretages en faglig vurdering af projektets formål, omfang og placering. Projekterne omfatter typisk tilførsel af jord til landbrugsarealer med henblik på terrænregulering eller forbedring af dyrkningsforhold, men varierer i størrelse og kompleksitet.

I vurderingen indgår blandt andet hensyn til arealanvendelse, landskab, naturbeskyttelse, grundvandsinteresser, overfladevand, jordkvalitet samt trafikale forhold i forbindelse med til- og frakørsel. Det er et centralt hensyn, at projekterne ikke medfører væsentlige miljømæssige eller landskabelige påvirkninger.

Projekter i landzone kræver som udgangspunkt landzonetilladelse efter Planlovens § 35, hvis projektet ikke er landbrugsmæssigt nødvendigt. Afhængigt af projektets karakter og omfang kan der derudover være krav om miljøgodkendelse, anmeldelse eller screening efter Miljøvurderingsloven. I relevante tilfælde finder også jordflytningsreglerne anvendelse i forhold til håndtering og dokumentation af jord.

Miljømyndigheden meddeler først tilladelse til jordforbedringsprojekter, når landzoneadministrationen har vurderet, at projekterne er landbrugsmæssigt nødvendige, og at de ikke kræver landzonetilladelse eller øvrige tilladelser.

Som led i sagsbehandlingen fastsætter administrationen konkrete vilkår for projekterne. Vilkårene omfatter typisk:

• mængder og typer af jord, der må tilføres
• krav til dokumentation for jordens oprindelse og kvalitet
• terrænregulering og maksimal kote
• adgangsforhold og transportveje
• tidsmæssig afgrænsning af projektet
• afværgeforanstaltninger i forhold til støj, støv og trafik

Formålet med vilkårene er at sikre, at projekterne gennemføres i overensstemmelse med godkendelsen og uden væsentlige gener for omgivelserne.

Inden for de seneste ca. fem år har kommunen meddelt tilladelse til jordforbedringsprojekter følgende steder:

• Nørrerisvej 5 (2020)
• Rosendalsvej 2
• Sønderrisvej 4/Esrumvej 480
• Hornbækvej 708
• Plejeltvej 11-13

Sagerne har varieret i omfang, men er samlet set håndteret inden for rammerne af gældende lovgivning og administrativ praksis.

Tilsynet med projekterne tilrettelægges ud fra en konkret og risikobaseret vurdering. Tilsynet kan blandt andet bestå af administrative kontroller af dokumentation, stikprøvevise tilsynsbesøg, opfølgning på vilkår samt håndtering af henvendelser og klager. Omfanget af tilsynet afhænger af projektets størrelse, kompleksitet og eventuelle risikofaktorer.

Administrationen kan på den baggrund oplyse, at der ikke er konstateret systematiske problemer eller snyd i forbindelse med sagerne. Kun i en enkelt sag fra Hellebæk Kohave på Naturstyrelses arealer, er der konstateret problemer med udlæg af forurenet jord i stedet for ren jord. Kommunen meddelte påbud om fjernelse af jorden og politianmeldte transportøren, som blev idømt bøde.

Byrådet behandlede den 23. marts 2026 (pkt. 26) en initiativsag fra Dansk Folkeparti, hvor der blev peget på et ønske om øget politisk indsigt og opmærksomhed på området. Initiativsagen danner baggrund for nærværende sag.

På den baggrund forelægges følgende mulige modeller for den fremtidige håndtering til udvalgets stillingtagen:

• Model A: Nuværende praksis
  Sager om jordudlæg og jordforbedring behandles fortsat administrativt efter gældende regler og praksis.
• Model B: Politisk forelæggelse og årlig status
  Alle sager om jordudlæg og jordforbedring forelægges politisk til orientering, når de administrativt kan godkendes. Derudover gives der som minimum én gang årligt en samlet politisk orientering om gennemførte sager.
• Model C: Styrket tilsyn og dokumentation
  Der indføres systematisk opmåling og dokumentation før og efter større projekter samt styrket tilsyn under gennemførelsen.

Administrationen vurderer samlet, at den nuværende praksis sikrer en fagligt korrekt behandling af sagerne inden for gældende lovgivning og med en risikobaseret tilsynsindsats. Med model B kan der opnås øget politisk indsigt og transparens, og med model C en større grad af kontrol og dokumentation af, at projekterne gennemføres i
overensstemmelse med godkendelserne. Både model B og især model C vil indebære væsentlige ressourcemæssige konsekvenser.