Social- og Beskæftigelsesudvalget har foreslået seks pejlemærker, som udvalget ønsker at følge på beskæftigelsesområdet og på det specialiserede voksenområde. De seks pejlemærker handler om borgere i uddannelse og beskæftigelse og indsatsen for hjemløse. Administrationen er blevet bedt om at komme med forslag til hvorledes, hvorledes pejlemærkerne kan følges.

Pejlemærke 3 vedrørende FØP og fleks-indsatsen foreslås dog flyttet til den kvartalsvise status på beskæftigelsesindsatsen. Ved at flytte opfølgningen bliver det lettere for Social- og Beskæftigelsesudvalget at forholde sig til udviklingen i FØP og fleks i tæt sammenhæng med de øvrige forsørgelsesydelser og dermed få et mere samlet og sammenhængende billede af udviklingen på området.

Administrationen foreslår også, at Social- og Beskæftigelsesudvalget, i forbindelse med vedtagelse af beskæftigelses- og uddannelsespolitikken, beslutter at lave en samlet opfølgning på de pejlemærker og indsatser, der fremkommer i forbindelse med den nye beskæftigelses- og uddannelsespolitik med pejlemærkerne i denne sag. Der vil formentlig være et vist overlap mellem flere af pejlemærkerne, og med en samlet opfølgning sikres det, at indsatserne i højere grad sammentænkes.

Når udvalget har besluttet mål og proces, vil administrationen sikre løbende sager med overbliksark og opfølgning. Administrationen vil overordnet anbefale, at der på de fleste sager sker en samlet halvårlig opfølgning.

1. Pejlemærke nr. 1: Fokus på hjemløse 

Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker, at Helsingør Kommune arbejder efter et grundlæggende mål om færre hjemløse – og på sigt en ambition om ingen ufrivillige hjemløse. Herudover ønskes et fokus på forebyggende og tidlige indsatser samt en generel nysgerrighed på mere langsigtede løsninger, herunder mulighederne for flere ”skæve boliger”.

1.1. Om hjemløshed og forebyggende indsatser

Hjemløshed er som oftest et udtryk for en kompleks og udsat livssituation. VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) har undersøgt årsager til hjemløshed. 30 % af hjemløse angiver økonomiske vanskeligheder som den primære årsag til hjemløshed og 17 % angiver udsættelse af boligen som en væsentlig årsag. Men 46 % angiver psykiske vanskeligheder. Hvis man skal forebygge og hjælpe folk ud af hjemløshed, skal man altså sætte ind på flere fronter.

1.2. Administrationens forslag til indsatser ift. Pejlemørket

Det er administrationens anbefaling, at Helsingør Kommune, for at forebygge hjemløshed, fokuserer på både det strukturelle/økonomiske og på den socialfaglige indsats – herunder forebygge, at psykiske vanskeligheder vokser sig så store, at borgeren mister sit hjem. Mulige indsatser:

• Undersøgelse af muligheden for at skabe flere skæve boliger i kommunen. Skæve boliger er særlig betalbar boligtype målrettet hjemløse og særligt udsatte grupper. Helsingør Kommune har i dag syv skæve boliger, og denne boform kan være en vej til udvide udbuddet af betalbare boliger til en udsat målgruppe, herunder hjemløse.

• Fortsat udvikle og forbedre den systematiske indsats for at støtte borgerne i at opnå og fastholde egen bolig.

• Fortsat udvikle og forbedre borgernes adgang til fællesskaber.

1.3. Administrationens forslag til opfølgning på pejlemærket

Center for Social Indsats og Bolig foreslår, at Social- og Beskæftigelsesudvalget årligt får en status på:

1. Om vi lykkes med at nedbringe antallet af hjemløse – målt på:

• Antal hjemløse i VIVEs hjemløsetælling (OBS: Kun hvert andet år)

• Antal hjemløse Helsingørborgere på herberger inden og uden for kommunen.

2. Mulighederne for at etablere flere skæve boliger

3. Om vi lykkes med at hjælpe borgere, som er i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed, videre i egnet bolig – målt på:

• Andel af hjemløse helsingørborgere, som opnår egnet bolig.

• Andel af borgere, som opnår egnet bolig, og fortsat har den efter et år.

4. Om borgere i hjemløshed og i risiko for hjemløshed har adgang til, og deltager i, fællesskaber – målt på:

• Antal deltagere i Ombold og andre idrætsaktiviteter

2. Pejlemærke nr. 2: Sociale frikort

Social-og Beskæftigelsesudvalget ønsker et bedre overblik over, hvordan ordningen vedrørende Socialt frikort bruges lokalt, og hvordan den kan komme endnu mere i spil.

2.1. Om socialt frikort og anvendelsen i dag

2.1.1. Hvad er socialt frikort?

Socialt frikort er for personer med særlige sociale problemer, herunder psykiske vanskeligheder, der er i målgruppen for afsnit V i Lov om Social Service. Det er en forudsætning, at personerne i målgruppen skal være langt fra beskæftigelse og uddannelse, så man hverken har været under uddannelse eller har tjent over 11.173 kr. i løbet af seneste 12 måneder.

Med et socialt frikort kan man tjene op til 44.691 kr. skattefrit pr. kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde fra virksomheder, offentlige myndigheder m.v. Beløbet bliver ikke modregnet i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.

2.1.2. Hvordan bruges ordningen i dag?

Socialt frikort er i dag et tilbud, som primært bringes i spil i forbindelse med den øvrige sagsbehandling af borgere i målgruppen. Kendskabet til ordningen formidles derfor hovedsageligt gennem sagsbehandlere, job- og virksomhedskonsulenter samt øvrige medarbejdere med kontakt til relevante borgere og virksomheder. Der arbejdes ikke aktuelt med særskilte eller mere opsøgende informationsindsatser, f.eks. via sociale medier, presse eller kampagner, om end medarbejdere fra Center for Job, Borgerservice og Teknologi tidligere har været på besøg på f.eks. Stubben og CABAS for at udbrede kendskabet til ordningen til medarbejderne på stedet. Der vurderes fortsat at være potentiale for at få ordningen mere i spil, særligt gennem øget opmærksomhed hos medarbejdere (og virksomheder), der er i kontakt med målgruppen.

Socialt frikort administreres af Center for Job, Borgerservice og Teknologi. Opgaven er givet til centeret uden tilførsel af ressourcer og løses inden for eksisterende økonomisk ramme.

2.2. administrationens forslag til opfølgning på pejlemærket

Det foreslås, at der fremadrettet følges op på pejlemærket ved en halvårlig afrapportering til Social-og Beskæftigelsesudvalget. Afrapporteringen kan blandt andet indeholde oplysninger om

• antal ansøgninger (bevillinger og afslag)
• hvilke ydelsesgrupper, de bevilgede sociale frikort er givet til
• hvor mange borgere, der har brugt deres Sociale frikort
• Hvor mange borgere, der har været i et virksomhedsrettet forløb (et virksomhedsrettet forløb kan være et første skridt for borgeren på vej mod at opnå ordinære timer)
• Hvor mange på socialt frikort, som Helsingør Kommune selv har ansat

3. Pejlemærke nr. 3: Fleksjob og førtidspension (FØP)

Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker et fortsat fokus på at få flere fleksjobbere i job. I forlængelse heraf også en opmærksomhed på udviklingen i forhold til førtidspension.

3.1. Administrationens forslag til afrapportering på pejlemærket

Center for Job, Borgerservice og Teknologi foreslår at samle pejlemærket om fleksjob og FØP med den kvartalsvise statussag ”Status på beskæftigelsesindsatsen” - konkret ved at udvide statussagen. I statussagen indgår allerede udviklingen i antallet af fleksjobberettigede samt andelen heraf, der er i fleksjob. Endvidere indgår udviklingen i bestanden på FØP.

Det foreslås, at statussagen udvides, så den – ud over udviklingen i antallet af borgere på førtidspension - også medtager udviklingen fordelt på aldersgrupper (henholdsvis under og over 40 år) samt tilgangen til FØP.

Ved at samle sagerne bliver det lettere for Social og Beskæftigelsesudvalget at forholde sig til udviklingen i fleksjob og FØP i tæt sammenhæng med de øvrige forsørgelsesydelser og dermed få et mere samlet og sammenhængende billede af udviklingen på området. Samtidig vil det sikre en kvartalsvis opfølgning på FØP med en lidt større detaljeringsgrad end i dag.

4. Pejlemærke nr. 4: Ungeløftet

Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker et fortsat fokus på, hvordan det sikres, at flere unge fastholdes i uddannelse eller job og ikke falder fra undervejs.

4.1. Administrationens forslag til afrapportering på pejlemærket

Ungeløftets resultatkrav (fra STAR) fremgår i nedenstående. Det foreslås, at der følges op på resultatkravene hvert halve år.

Resultatkrav 1:

Hvis 50 % af indsatsgruppen er kommet i beskæftigelse eller uddannelse i en given måned i projektperioden, kan 40 % af tilsagnsbeløbet udbetales.

Resultatkrav 2:

Hvis 55 % af indsatsgruppen er i beskæftigelse eller uddannelse i en given måned i projektperioden, kan de sidste 10 % af tilsagnsbeløbet udbetales.

Resultatkrav 1 og 2 opgøres alene i sidste halvdel af projektperioden.

Hvis det kun er resultatkrav 1, der er opfyldt, vil der samlet set blive udbetalt op til 90 % af tilskuddet. Hvis både resultatkrav 1 og 2 er opfyldt, vil der samlet set blive udbetalt op til 100 % af tilskuddet.

Resultatkrav 3:

Der skal etableres mindst to formaliserede partnerskaber i projektperioden.

5. Pejlemærke nr. 5: Opfølgning på antallet af elever på henholdsvis STU og FGU

Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker at følge udviklingen – i forlængelse af det arbejde, der allerede har været fokus på i den forrige budgetperiode.

Udvalget har den 12. oktober 2022 truffet beslutning om, at færre unge med normal begavelse skal visiteres til STU (særligt tilrettelagt uddannelse), men i stedet guides, motiveres og støttes til kompetencegivende uddannelser – blandt andet FGU (forberedende grunduddannelse). Årsagen er, at der siden 2019 er sket et markant fald i tilgangen til FGU, men en stor stigning i tilgangen til STU.

5.1. Administrationens forslag til afrapportering på pejlemærket

Administrationen foreslår en sag hvert halve år, hvor udvalget orienteres om udviklingen i elevtallet for de to uddannelsestyper, da udvalget i forvejen har valgt at følge udviklingen på STU-området. Sagen indgår i den overordnede opfølgning på pejlemærkerne.

6. Pejlemærke nr. 6: Ukrainske borgere

Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker fokus på en højere andel ukrainere i job og uddannelse.

6.1. Administrationens forslag til afrapportering på pejlemærket

Social- og Beskæftigelsesudvalget har løbende fået afrapporteringer om status på ukraineindsatsen. Afrapporteringen foreslås videreført med status på:

• Tildeling og antal af fordrevne ukrainere i Helsingør Kommune, nu og forventet antal i fremtiden – status.
• Effekter af indsatsen; udviklingen i antal/andel borgere i selvforsørgelse.
• Aktiviteter; beskæftigelses- og uddannelsesindsatser, der er iværksat eller planlagt med henblik på at hjælpe ukrainere i selvforsørgelse.