Orientering om indhold i Politisk aftale mellem KL og Socialpædagogerne om plejefamilieområdet og beslutning vedr. det videre arbejde med aflønningsmodel for plejefamilier

Der er i marts 2026 indgået politisk aftale mellem KL og Socialpædagogerne om plejefamilieområdet (bilag). Aftalen har til hensigt at skabe mere stabilitet, tryghed og kvalitet i plejefamilieanbringelser ved at gøre aflønning, samarbejde og rammer mere forudsigelige. KL og Socialpædagogerne ønsker både at styrke rekruttering og fastholdelse af plejefamilier og at sikre, at anbragte børn oplever kontinuitet og ro i deres anbringelse. Samtidig skal aftalen fremme et konstruktivt samarbejde mellem kommuner og plejefamilier gennem klare modeller og faste dialogfora.

I Jammerbugt Kommune vægtes samarbejdet med plejefamilierne højt og der er derfor i det seneste år arbejdet meget med området, hvor der er iværksat en række tiltag, der skal bidrage til arbejdet med anbragte børn og unge og skabe bedre rammer for samarbejdet med plejefamilierne.

Derfor afholdes der tre-fire gange årligt caféformiddage/-eftermiddage, hvor plejefamilier kan komme og få fagligt input og dele erfaringer om livet som plejeforældre. Der er oprettet et Dialogforum for plejefamilier, hvor fire repræsentanter er valgt af plejefamilierne til bl.a. at kvalificere kommunens arbejde med plejefamilieområdet og derudover udsendes der et nyhedsbrev og afvikles temadage for plejefamilierne. 

Den politiske aftale mellem KL og Socialpædagogerne indeholder tre centrale elementer, der skal understøtte aftalens hensigt:

Opsigelsesvarsel på tre måneder

For plejefamilier, der har haft en plejeopgave i mere end ét år, anbefales et opsigelsesvarsel på tre måneder. Dokumentet fremhæver hensynet til, at plejefamilier ikke skal “risikere med kort varsel at stå uden indtægt”. Det indebærer:

• Plejefamilien får økonomisk tryghed ved pludselige ændringer i barnets anbringelse.

• Barnet får en mere rolig og planlagt overgang ved hjemgivelse eller flytning.

• Ordningen forudsætter, at kommunerne kompenseres økonomisk, før den kan træde i kraft.

Pensionsordning for plejefamilier

Mange plejefamilier har plejearbejdet som primær indtægtskilde i lange perioder. Derfor anbefaler parterne, at kommunerne indbetaler pension af den eksisterende honorering til en privat pensionsordning. Dokumentet understreger behovet for “tydelig lovhjemmel til, at kommunerne kan foretage denne indbetaling”. Det betyder:

• Plejefamilier får mulighed for at opbygge en mere stabil pensionsopsparing.

• Ordningen skal ikke finansieres af nye midler, men af den nuværende honorering.

• Der kræves lovændringer, før kommunerne kan gennemføre ordningen.

Gennemsnitsmodellen

Aftalen slår fast, at aflønningen skal baseres på “den gennemsnitlige plejeopgave over tid”, og at honoreringen “fastholdes på samme niveau gennem hele anbringelsesperioden”. Det betyder i praksis:

• Kommunen og plejefamilien fastsætter honoreringen ud fra en samlet vurdering af barnets behov og opgavens forventede omfang.

• Der sker som udgangspunkt ingen genforhandling, selv hvis barnets behov svinger.

• Målet er at skabe stabilitet og ro for både barnet og plejefamilien, fordi økonomien ikke ændrer sig løbende.

• KL og Socialpædagogerne anbefaler, at alle kommuner anvender modellen.

To af de tre centrale elementer i aftalen - Opsigelsesvarsel på tre måneder og Pensionsordning for plejefamilier afventer som skrevet henholdsvis en økonomisk kompensation til kommunerne og en lovændring. Det sidste element Gennemsnitsmodellen kan anvendes i alle kommuner efter politisk drøftelse og stillingtagen. 

Aflønning af plejefamilier i Jammerbugt Kommune

Den nuværende model for aflønning af plejefamilier i Jammerbugt Kommune er baseret på KL's vejledende takster om honorering af plejefamilier. Det betyder, at plejefamilien tildeles en trinhonorering samt bl.a. kost, logi og lommepenge. Samtidig er der mulighed for genforhandling, hvis forudsætningerne i kontrakten ændrer sig.

Overvejelser i forhold til nuværende aflønningsmodel kontra en gennemsnitsmodel

Med den eksisterende aflønningsmodel kan forvaltningen løbende op eller nedjustere vederlagsaflønningen til plejefamilierne i takt med, at der fx skabes progression i indsatsen, og plejebarnet bliver ældre. For plejefamilierne betyder den løbede forhandling imidlertid også, at der løbende kan ske ændringer i plejefamiliernes indkomstgrundlag. 

Ved en evt. overgang til en gennemsnitsmodellen skabes der således en højere grad af tryghed i ansættelsen og herunder indkomstgrundlaget for plejefamilien, mens der for kommunerne skaber større forudsigelighed i forhold til udgiftsniveauet. 

Erfaringerne fra andre kommuner er, at en gennemsnitsmodel typisk bidrager til et mindre fokus på problemer og større fokus på styrker hos plejebarnet, ligesom en gennemsnitsmodel bidrager positivt i et rekrutteringsøjemed.  

For kommunen er der en opmærksomhed på, at det fremadrettet ikke vil være muligt fx at sænke vederlaget i det tilfælde, at der opleves en markant progression hos barnet. 

Såfremt det evt. vurderes, at Jammerbugt Kommune fremadrettet skal overgå til en gennemsnitsmodel, kan det være væsentligt at overveje, hvorvidt de plejefamilier der allerede er ansat, gives mulighed for at vælge, hvorvidt de ønsker overgang. Dette idet der i Jammerbugt Kommune er en del plejefamilier, der er indplaceret på trin, der er højere end en gennemsnitsmodellen anviser, ligesom det kan være væsentligt i et rekrutteringsøjemed.  

Ved en eventuel overgang til en gennemsnitsmodel skal udgiften afholdes indenfor den eksisterende budgetmæssige ramme.