Resumé

Økonomiudvalget udsatte sagen 03.03.2026, punkt 19.

Forvaltningen har på baggrund af en politisk bestilling afdækket kommunens muligheder for at identificere hvidvask og økonomisk udnyttelse blandt private leverandører på det specialiserede socialområde. Afdækningen viser, at kommunens muligheder er begrænsede, og at eventuelle mistanker primært skal håndteres via underretninger til Den Nationale Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Regeringen har igangsat flere lovinitiativer, der på sigt vil styrke kontrolmulighederne.

Baggrund

Ved behandlingen af kommissoriet for analysen af det specialiserede socialområde i Økonomiudvalget 02.12.2025, punkt 7 blev der efterspurgt en særskilt politisk sag, der afdækker kommunens muligheder for at afsløre hvidvaskning og økonomisk udnyttelse som ejere af private sociale tilbud til børn og voksne.

Overordnet konklusion

Kommunens mulighed for at opdage hvidvask, økonomisk udnyttelse eller kompleks økonomisk svindel i private sociale tilbud er meget begrænsede. Kommunen har:

• Tilsynsforpligtelser, der primært vedrører faglig kvalitet og økonomisk soliditet – ikke kriminalitetsbekæmpelse.
• Underretningspligt, men ikke undersøgelsespligt.
• Ikke direkte adgang til de centrale oplysninger, der typisk kan afsløre økonomisk kriminalitet (pengestrømme, ejerskabskonstruktioner, skatteoplysninger mv.).
• Adgang til udveksling af oplysninger med NSK, som kan bidrage til en skærpet opmærksomhed på de tilbud, kommunen anvender.

Derudover er der potentialer i de kommende lovinitiativer og det forhold, at kommunen nu har mulighed for at få oplysninger fra Hvidvasksekretariatet om de sociale tilbud, kommunen anvender. Hvidvasksekretariatet er en enhed under NSK.

Indledning

Nedenfor redegøres for de tilsyn, der eksisterer på området og for de handlemuligheder kommunen har for at opdage økonomisk svindel på sociale tilbud samt kommunens underretningspligt.

Økonomisk udnyttelse

Helt overordnet har kommunen ikke mulighed for at påvirke eller regulere, hvor meget overskud private leverandører må generere, medmindre der indføres landsdækkende lovkrav (eksempelvis loft over indtjening for udvalgte tilbudstyper). Markedet for private sociale tilbud er kendetegnet ved lav konkurrence og høj specialisering. Hertil kommer den forsyningspligt, som kommunerne er underlagt på området. Resultatet er et marked, hvor normale markedsprincipper om prisdannelse og konkurrence i et vist omfang er sat ud af spil.

Det er alene på baggrund af de tilsyn, der gennemføres, at der kan være en mulighed for at opdage eventuel svindel, og disse muligheder er igen meget begrænsede.

Der stilles i forbindelse med indkøbet krav til blandt andet dokumentation, ophævelse af samarbejdet ved mislighold og andre relevante kontraktvilkår, og det vil kommunen fortsat gøre.

Tilsyn

Kommunens sikring af kvaliteten i private sociale tilbud bygger på en række tilsynsformer, som hver især har et klart afgrænset formål. Fælles for dem er, at de primært er udviklet til at vurdere tilbuddenes faglige niveau, de organisatoriske rammer og økonomisk soliditet. Ingen af de eksisterende tilsynsformer giver adgang til de data, der er nødvendige for at identificere klassiske indikatorer på hvidvask, såsom komplekse selskabsstrukturer, mistænkelige transaktioner, pengestrømme til udlandet og manglende sammenhæng mellem aktivitet og økonomi.

Tilbudsportalen 

Landets private sociale tilbud er samlet i Tilbudsportalen – en landsdækkende database med information om sociale tilbud og plejefamilier, kommunale såvel som private. For at komme på Tilbudsportalen, skal et tilbud godkendes af Socialtilsynet, hvis fokus er at sikre den faglige kvalitet på landets sociale tilbud. For at kommunen kan anvende et botilbud, skal det være på Tilbudsportalen og dermed godkendt af Socialtilsynet. Det betyder også, at kommunen ikke selv kan udelukke leverandører, da kompetencen til godkendelse og ophør ligger hos Socialtilsynet (jf. det organisatoriske specialitetsprincip). Længerevarende botilbud efter servicelovens §108 og retten til frit valg begrænser derfor vores handlemuligheder.

Socialtilsynet

Socialtilsynets tilsyn er af forskellig karakter og omfang, alt efter hvilket område tilsynet udføres på. Tilsyn gennemført på bosteder omfatter eksempelvis en vurdering af tilbuddets målgruppe, organisation og ledelse, medarbejderkompetencer, fysiske rammer og økonomi. For så vidt angår den økonomiske del undersøges om tilbuddet er økonomisk bæredygtigt, om tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og tilbuddets målgruppe, om der er gennemsigtighed i tilbuddets økonomi, tilbuddets lønomkostninger til ledelse, om det er uforholdsmæssigt dyrt og om der sker en ansvarlig forvaltning af offentlige midler. Tilsynet er baseret på de oplyser, som modtages fra tilbuddene.

Hvis et socialt tilbud kan fremlægge revisionspåtegnelser uden forbehold, udfører Socialtilsynet normalt ikke yderligere tilsyn end beskrevet. Socialtilsynet sikrer dermed som udgangspunkt ikke indsigt i detaljerede økonomiske oplysninger. Ved mistanke om snyd eller svig undersøges det nærmere, og politi, skattemyndigheder, kommuner og Hvidvakssekretariatet kan blive inddraget. 

I Socialtilsynets godkendelse indgår der dermed som udgangspunkt ikke mulighed for at finde tegn på hvidvask eller anden økonomisk svindel, og Socialtilsynet har ikke kompetencer til at undersøge forhold omfattet af Straffeloven.

Bliver kommunen opmærksom på bekymrende forhold i forbindelse med det personrettede tilsyn med borgere i sociale tilbud, der er underlagt Socialtilsynets tilsyn, er kommunen forpligtet til at underrette Socialtilsynet.

Socialtilsynet orienterer kommunerne, hvis de bliver bekymrede for forholdene i et tilbud og/eller træffer afgørelse om påbud, skærpet tilsyn eller ophør.

Kommunens eget tilsyn

Kommunen fører fagligt tilsyn med både kommunale og private tilbud inden for områder, der ikke er omfattet af Socialtilsynet. Det gælder for eksempel beskyttet beskæftigelse og forebyggende tilbud. Disse tilbud kan i nogle tilfælde være registreret på Tilbudsportalen, men er ikke underlagt socialtilsynets godkendelse og driftsorienterede tilsyn.

Kommunens driftsorienterede tilsyn, som varetages af eksterne firmaer, omfatter en vurdering af tilbuddets målgruppe, faglige metoder, kvalitet, organisering, personaleforhold og økonomi, herunder sammenhængen mellem indsats og borgernes behov. Tilsynets fokus er dermed at sikre, at den indsats, der er fastlagt i indsats- eller behandlingsbeskrivelsen, leveres, og at der generelt ydes det, som er bestilt og betales for.

Kommunen fører også personrettet tilsyn efter Servicelovens § 148 og er i denne sammenhæng et vigtigt redskab til at følge op på den enkelte borgers indsats og udbytte.

Det er vigtigt at understrege, at hverken det kommunale driftsorienterede tilsyn eller det personrettede tilsyn har de redskaber, den datatilgang eller det mandat, der skal til for systematisk at afdække økonomisk kriminalitet, herunder hvidvask. Tilsynene kan dog i kraft af deres fokus på indsatsens indhold og kvalitet identificere uregelmæssigheder eller forhold, der kan give anledning til mistanke, som efterfølgende kan føre til nærmere undersøgelse i kommunens kontrolenhed og eventuel videregivelse til relevante myndigheder som Hvidvasksekretariatet

Kommunens underretningspligt

Kommunen er alene underlagt en udvidet underretningspligt, men har ikke pligt til at foretage selvstændige undersøgelser. Hvis kommunen kommer i besiddelse af oplysninger, der giver mistanke om svindel på sociale tilbud, skal NSK underrettes. NSK er den Nationale Enhed for Særlig Kriminalitet, som håndterer de mest komplekse og alvorlige former for kriminalitet i Danmark. NSK vurderer herefter sagen og samarbejder med blandt andet politi, skattemyndigheder, Erhvervsstyrelsen og udenlandske myndigheder.

Kommunen skal indberette oplysninger, som fremkommer i kommunens almindelige opgavevaretagelse, og som giver anledning til mistanke om hvidvask eller økonomisk kriminalitet.

KL har rakt ud til Erhvervsministeriet for en præcisering af kommunernes indberetningspligt til Hvidvasksekretariatet. Tilbagemeldingen er, at der er pligt til at underrette, når der i det almindelige arbejde opstår et konkret grundlag for at tro, at et forhold kan have tilknytning til hvidvask eller anden kriminel aktivitet og dermed ikke en pligt for kommunerne til at etablere hvidvaskovervågning af private leverandører.

Nye nationale initiativer

Området har stor politisk bevågenhed, og derfor har regeringen i samarbejde med flere partier indgået aftaler, der skal styrke indsatsen mod svindel på socialområdet. Senest indgik Regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti samt Radikale Venstre en aftale indeholdende en række initiativer, der blandt andet skal bidrage til bedre økonomisk styring og forhindre misbrug af offentlige midler. Aftalen omfatter blandt andet loft over takster/indtjening på blandt andet herberger og krisecentre, krav om straffeattester ved ansættelse, skærpelse i straffeloven, når lovbrud sker i driften af et socialt tilbud, bedre økonomisk styring og skrappere krav til ejere, samt udbud af herberger via Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI).

KL har fremlagt en række anbefalinger forud for de politiske forhandlinger.

Der foregår således et større lovarbejde, som fremadrettet forventes at styrke kontrolmulighederne.

Mulighed for at dele oplysninger

Den stigende opmærksomhed på økonomisk udnyttelse og økonomisk kriminalitet på sociale tilbud har medført et øget fokus på området blandt andet fra KL, som nu iværksætter initiativer, der skal styrke kommunernes håndtering af disse problematikker. I den forbindelse afholdt KL kort før jul et webinar med deltagelse fra Hvidvasksekretariatet, hvor kommunens mulighed for at underrette Hvidvasksekretariatet om mistænkelige forhold blev betonet. Underretningerne er underlagt en særlig fortrolighed, som indebærer, at det er kommunernes kontrolgrupper, som er indgang for disse oplysninger.

På baggrund af webinaret fremsendte forvaltningen en oversigt over kommunens aktuelle private leverandører på det specialiserede voksenområde til Hvidvasksekretariatet. Kontrolgruppen modtog efterfølgende en tilbagemelding, hvoraf det fremgår, at der hos Hvidvasksekretariatet foreligger én eller flere underretninger vedrørende 10 ud af i alt 78 leverandører.

De forhold, som ligger til grund for disse underretninger, er Kontrolgruppen i samarbejde med Handicaprådgivningen ved at se på. Gennemgangen har til formål at vurdere, om der på baggrund af kommunens kendskab til leverandørerne og de foreliggende oplysninger kan konstateres forhold, der giver anledning til en nærmere opmærksomhed fra kommunens side.

Såfremt kommunens gennemgang afdækker forhold, der kan give anledning til en mistanke om økonomisk uregelmæssighed, vil kommunen foretage underretning til Hvidvasksekretariatet. Hvidvasksekretariatet forestår herefter den videre behandling, og i det omfang der fremkommer oplysninger, som har betydning for et tilbuds godkendelsesgrundlag, kan Hvidvaskssekretariatet inddrage Socialtilsynet. Socialtilsynet er den myndighed, der fører tilsyn med og træffer afgørelse om godkendelse og eventuel fratagelse af godkendelse til at drive botilbud.

Den øgede nationale opmærksomhed på området har medført, at sagsgangen mellem Kontrolgruppen og relevante myndighedsfunktioner i både Social- og Sundhedsforvaltningen samt Børne- og Kulturforvaltningen er blevet præciseret og indskærpet. Formålet er at sikre en ensartet og rettidig håndtering af oplysninger, herunder korrekt og systematisk underretning til Hvidvasksekretariatet, når der er grundlag herfor.

Det skal samtidig understreges, at det forhold, at der foreligger en underretning hos Hvidvasksekretariatet, ikke i sig selv udgør dokumentation for, at der er begået svindel med kommunale midler. Underretninger kan have forskellig karakter og alvor. De kan variere betydeligt og spænde fra forhold som ubetalte regninger og tyveri hos en beboer til egentlig mistanke om økonomisk svindel.

Gladsaxe Kommune deltager i KL’s Netværk om Socialfagligt Indkøb, hvor der sparres om de muligheder og udfordringer der opstår, når der handles med private aktører på området. Seneste møde i december 2025 omfattede blandt andet oplæg fra NSK og et generelt fokus på sikkerhed og økonomisk kriminalitet.

Forvaltningen vil følge udviklingen i rammer og handlemuligheder på området tæt.

Samlet vurdering

• Kommunen har begrænsede og regulerede muligheder for at identificere hvidvask og økonomisk kriminalitet.
• Kommunens rolle er primært at reagere på mistænker.
• Regeringen arbejder aktuelt med initiativer, som kan forbedre mulighederne for kontrol og udelukkelse af svindlere.
• Der opleves et øget fokus på området generelt, således også i de samarbejder som kommunen indgår i.
• Hvis kommunen kommer i besiddelse af oplysninger, der giver anledning til mistanke om svindel, reageres der på det.
• Der arbejdes videre med at styrke de interne sagsgange i forhold til underretninger til Hvidvasksekretariatet, og der er et ledelsesmæssigt fokus på fremadrettet at afsøge kommunens handlemuligheder ved mistanke om svindel på blandt andet botilbud.
• På baggrund af Kontrolgruppens gennemgang af oplysningerne fra NSK, vil forvaltningen vurdere, om det giver anledning til ændringer i kommunens sagsgange for valg af private sociale tilbud.

Økonomiudvalget 02.12.2025, punkt 7

Økonomiudvalget 03.03.2026, punkt 19