Byrådet 17.06.2026

Resume

Forslag til Kommuneplan 2025 har været i høring og forvaltningen fremlægger hermed de indkomne tilkendegivelser, så der kan tages stilling til, om nogle af tilkendegivelserne skal føre til ændringer inden den endelige vedtagelse af Kommuneplanen.

Indkomne tilkendegivelser

Forslag til Kommuneplan 2025 med tilhørende miljøvurdering har været i offentlig høring i perioden 04.03.2026 – 29.04.2026. Der er indkommet i alt 7 tilkendegivelser: 3 fra overordnede myndigheder, 3 fra grundejerforeninger og 1 fra virksomheder.

En sammenfatning af de enkelte tilkendegivelser, forvaltningens bemærkninger og eventuelle forslag til ændringer i planens indhold på baggrund heraf er beskrevet i hvidbogen, jf. bilag 1. 
Alle tilkendegivelser er desuden samlet i bilag 2. 

I de følgende afsnit er der en gennemgang af de temaer, der har været særlig fokus på samt temaer, hvor forvaltningen foreslår ændringer i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplanen.

A. Overordnede myndigheder

Der er tre tilkendegivelser fra forskellige overordnede myndigheder. De handler primært om arealreservationer eller ønsker om, at der i kommuneplanen redegøres for, at den ikke er i strid med de hensyn, som den pågældende myndighed varetager.
Forvaltningen har i løbet af høringsperioden været i dialog og lavet aftaler med 2 af de offentlige myndigheder. Det har handlet om, hvordan deres tilkendegivelser ville kunne imødekommes ved indarbejdelse af mindre ændringer og tilføjelser i forhold til forslaget til kommuneplan 2025, se hvidbogen bilag 1.
Derudover er der en tilkendegivelse fra Vejdirektoratet, hvor der ikke har været dialog i høringsperioden. Forvaltningen foreslår at imødekomme ønsket om at præcisere at etablering af konkrete vådområder sker under hensyntagen til overordnede veje (herunder de statslige veje). 

By- og Miljøforvaltningen indstiller,
3. at de foreslåede ændringer som følge af tilkendegivelser fra offentlige myndigheder tilrettes, at tekst vedr. den nye jernbanelov tilføjes i retningslinje og den konkrete ramme for Buddinge Station, at Fingerplanens udpegning af 400 kV forbindelse fra H. C. Ørstedsværket mod Sverige via Amagerværket indtegnes på kort og at det præciseres at planlægning for områder til lavbundsjorde, der kan genoprettes til vådområder, skal ske under hensyn til tilgrænsende overordnet infrastruktur for statsveje.

B. Produktionsvirksomheders fremtidige udvikling i Bagsværd Erhvervskvarter

En tilkendegivelse handler om at sikre produktionsvirksomheden Novos fortsatte udviklingsmuligheder ved at øge konsekvenszonen   for produktionserhverv helt op til Vadstrupvej. 
Desuden ønskes en samlet trafikløsning, der tilgodeser et stigende behov for tung trafik, da Novo Nordisk er bekymret for, at en BRT-linje på Vadstrupvej vil påvirke trafikafviklingen i myldretiden og blokere for en udbygning af vejkapaciteten. Der gives ligeledes udtryk for et ønske om at parkeringsnormen for stationsnære områder i Bagsværd Erhvervskvarter ændres, så det er muligt at få flere parkeringspladser end i dag.

I henhold til vejledningen om produktionserhverv kan afgrænsningen af konsekvensområder ske ud fra en generel betragtning, en konkret vurdering eller ud fra virksomhedernes eventuelle udviklingsbehov. Novo Nordisk konsekvensområde i Bagsværd er lavet ud fra en konkret vurdering.

By- og Miljøforvaltningen bemærker, at der i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til Kommuneplan 2025 har forvaltningen været i dialog med Novo Nordisk om deres udviklingsplaner, hvor Novo ønskede samme udvidelse af konsekvenszonen. Det resulterede i en afvejning af Novo Nordisk ønsker i forhold til kommunens planer for udvikling af byen, som betød, at kommunen imødekom Novo Nordisk ved at fjerne muligheden for boliger i den nordvestlige del af Bagsværd Bypark. Til gengæld fastholdt kommunen afgrænsningen af konsekvensområdet og boliganvendelsen i den nordøstlige del, hvor planlægningen for boliger har væsentlig kommunal betydning. 

Desuden blev der ved vedtagelsen af Kommuneplan 2025 i efteråret 2025 blev der tilføjet en ny retningslinje vedrørende konsekvenszoner for produktionserhverv, så det blev præciseres, at der inden for konsekvenszonen er et redegørelseskrav, der skal sikre, at planlægning ikke giver grundlag for at skærpe virksomhedernes miljøkrav. 

By- og Miljøforvaltningen henviser til, at Gladsaxe Kommune har et mål om at reducere CO2-udledningen i Gladsaxe med 70 procent i 2030, målt i forhold til 2007. Samtidigt sætter Arkitekturpolitikken rammen om en by for mennesker, hvilket gælder for hele kommunen - også erhvervsområderne. En BRT-linje skal hjælpe til at sikre en bedre trafikafvikling ved, at der bliver mulighed for, at flere kan benytte kollektiv transport. Ved at udvide vejkapaciteten, reducerer man ikke trængslen, men øger det antal personer, som deltager i trængslen, og man øger den tiltagende luft- og støjforurening. Derfor skal trængslen afhjælpes ved at flytte flere over på andre transportformer end bilen.

Forvaltningen bemærker, at p-normen blev begrænset allerede med Kommuneplan 2021. Bagsværd Erhvervskvarter er oprindeligt indrettet til industri med tæt bebyggelse, få arbejdspladser og vejarealer til lastbiler uden mulighed for at øge vejkapaciteten. Da området er stationsnært, er der givet mulighed for omstilling til arbejdspladsintensive erhverv, men det er en nødvendighed at begrænse bilismen og sikre brug af kollektiv transport. Derfor har kommunen valgt at skærpe p-normen i stationsnære områder.

By- og Miljøforvaltningen indstiller, 
4. at tilkendegivelsen ikke fører til ændringer i konsekvenszonens udstrækning, ønsker til trafikløsninger eller krav til parkeringsnorm.

C. Ændrede rammer for villakvartererne

Der er kommet to tilkendegivelser, som forholder sig til de nye rammer for åben-lav områderne (villakvartererne) vedrørende bebyggelsesprocenter og bebyggelsens fodaftryk, som blev indarbejdet i forslag til Kommuneplan 2025.

Den ene tilkendegivelse ønsker ikke at der sker en differentiering i bebyggelsesprocent alt efter grundens størrelse. Men at der gives mulighed for samme bebyggelsesprocent (25%) uanset grundens størrelse. 

Begge tilkendegivelser mener ikke, at der skal gives mulighed for en øget bebyggelsesprocent, hvis grundejer ønsker at tilbygge/renovere fremfor at nedrive og bygge nyt. 
Forvaltningen bemærker, at de nye bestemmelser for åben-lav områderne bunder i et ønske om at bevare de åbne og grønne villakvarterer i kommunen. Især på grunde fra 1000 m2 og op, er bebyggelsesprocenten i lokalplanerne ikke fuldt udnyttet, og 60% af alle enfamiliehuse har en restrummelighed på mere end 60 m2 målt i forhold til den typiske bebyggelsesprocent for åben lav på 25. Sammenholder man det med muligheden for dispensation til en bebyggelsesprocent på 30, vil der mange steder kunne bygges væsentligt mere end i dag. Set i sammenhæng med tendensen til at øge boligarealet, anbefales det, at de nye bestemmelser fastholdes hvis villaområderne skal bevares, som vi kender dem i dag.

Det har været et politisk ønske at fremme renoveringer af eksisterende bygninger fremfor nedrivninger. Derfor er der indført en mulighed for dispensation til en øget bebyggelsesprocent og frafald af krav om maksimalt fodaftryk, hvis man vælger om- og tilbygning. Bestemmelserne får først retslig virkning for borgerne, når de skrives ind i en lokalplan. Det er desuden vurderingen, at reglerne om biofaktor vil sikre, at der fortsat skabes plads til grønt på de enkelte ejendomme. 

By- og Miljøforvaltningen indstiller,
5. at tilkendegivelserne ikke fører til ændringer i rammerne for åben-lav områderne.

D. Biofaktor i erhvervsområder og åben lav områder

Tilkendegivelsen fra Novo Nordisk indeholder yderligere et ønsket om, at kravet om en biofaktor på 0,3 bortfalder i erhvervsområder med produktion, hvor det kan give risiko for jord og grundvandsforurening. 

Der er derudover to tilkendegivelser fra grundejerforeninger, som ikke ønsker, at der skal være krav om biofaktor i åben-lav områder. 

By- og Miljøforvaltningen bemærker, at Gladsaxe Kommune ønsker at fremme beplantning og biodiversitet. Med Kommuneplan 2017 blev kravene til biofaktor indført for nye boligbebyggelser i form af tæt-lave boliger eller etageboliger, ved byomdannelsesprojekter og i erhvervsområder. Med Kommuneplan 2021 blev kravet om biofaktor udvidet til at gælde for alle områdetyper. Det er vurderingen, at kravene til biofaktor er rimelige og opnåelige, både i villakvarterer og erhvervsområder og derfor foreslås det, at kravene om biofaktor fastholdes i alle områder. I områder med produktionserhverv kan der f.eks. anlægges bede med fast bund, som fjerner risikoen for jord og grundvandsforurening.

By- og Miljøforvaltningen indstiller, 
6. at tilkendegivelserne ikke fører til ændringer i krav til biofaktor.

E. Andet, herunder miljøvurdering

En tilkendegiver er bekymret for at ejendommen Kildebakken 1 kan bebygges yderligere, da der er rygter om at den nuværende lejer fraflytter ejendommen. 
By- og Miljøforvaltningen bemærker at Kommuneplan 2025 giver ikke ændrede byggemuligheder for ejendommen Kildebakken 1. Forvaltningen har ikke for nyligt modtaget henvendelser om ejendommen i forhold til ændret anvendelse eller om- og tilbygninger. Hvis ejendommen skal om- og tilbygges ud over de gældende rammer med en bebyggelsesprocent på 55% og med maks. 2 etager, vil det fordre en ny lokalplan og et kommuneplantillæg, hvor de berørte naboer er høringsparter.  
Kun to af de syv tilkendegivelser omtaler miljøvurderingen, og de bemærker blot konklusionen om, at miljørapporten ikke giver anledning til ændringer i den i efteråret 2025 vedtagne Kommuneplan 2025.

Forvaltningen vurderer, at der ikke er fremkommet tilkendegivelser, som medfører ændringer i Kommuneplan 2025 eller ændrer miljøvurderingen. Se den sammenfattende redegørelse, jf. bilag 3.

By- og Miljøforvaltningen indstiller, 
7. at tilkendegivelserne ikke fører til ændringer i Kommuneplan 2025.

Byrådet 25.02.2026, punkt 7

Byrådet 24.09.2025, punkt 3

Byrådet 26.02.2025, punkt 4