Klippekortordningen giver i dag en afgrænset målgruppe på ca. 600 hjemmeboende borgere mulighed for en halv times ekstra, selvbestemt hjælp og støtte hver anden uge.

Ordningen omfatter borgere i Forløb vedvarende sygdomsudvikling og Forløb erhvervet hjerneskade og har et årligt budget på 2,6 mio. kr. Forvaltningen foreslår enten et ophør eller en udfasning af klippekortsordningen, jf. punkt 3.1 og 3.2, som indebærer en halvering af budgettet, svarende til et forventet årligt provenu på 1,3 mio. kr., idet det resterende budget foreslås anvendt til at styrke samarbejdet med civilsamfundet om frivillige indsatser som bl.a. besøgsvenner og følgeskab.

Forslaget skal ses i sammenhæng med Ekspertrådet for fremtidens ældreplejes anbefalinger om et styrket samspil med civilsamfundet. Ekspertrådet blev nedsat af det tidligere Ældre- og Handicapudvalg og peger på behovet for i højere grad at inddrage frivillige, pårørende og netværk som supplement til den kommunale indsats, herunder gennem nye former for samarbejde, hvor civilsamfundet bidrager til at understøtte ældres trivsel og hverdag.

Nedenfor er eksempler på, hvordan klippekortet konkret anvendes i praksis i dag:

• Socialt samvær, fx at borger drikker kaffe sammen med medarbejder og ser i fotoalbum.
• Praktisk støtte på dage, hvor vejret begrænser udendørsaktiviteter, fx mindre praktiske gøremål i hjemmet.
• Udendørsaktiviteter på dage med godt vejr, fx gåture eller ture i kørestol.
• Ledsagelse til indkøb i nærområdet, fx ugentligt indkøb med kortere tidsforbrug.
• Praktiske opgaver i hjemmet, som ikke er en del af den visiterede indsats, fx skift og håndtering af duge og viskestykker.
• Støtte til aktiviteter med relation til borgerens interesser, fx tilberedning af fuglemad og fodring af fugle i haven, hvor borger deltager ved at følge aktiviteten fra boligen.

3.1 Ophør af klippekortsordningen pr. 1 januar 2027 med frigørelse af midler til politisk prioritering af civilsamfundsindsatser

Forvaltningen foreslår, at klippekortsordningen ophører pr. 1. januar 2027. De resterende midler svarende til 1,3 mio. kr. frigøres herefter til politisk prioritering, hvilket eksempelvis kan ske i forbindelse med udvalgets temadrøftelse om civilsamfundsindsatser i andet halvår 2026.

3.2 Udfasning af klippekortsordningen med frigørelse af midler til politisk prioritering af civilsamfundsindsatser

Forvaltningen foreslår, at klippekortsordningen udfases over en 2-årig periode. Det betyder, at der ikke længere er nye borgere som visiteres til klippekortsordningen. De resterende midler svarende til 1,3 mio. kr. frigøres herefter til politisk prioritering, hvilket eksempelvis kan ske i forbindelse med udvalgets temadrøftelse om civilsamfundsindsatser i andet halvår 2026.

4. Projektledelse af Fælles Telemedicin Syd

Regeringen, KL og Danske Regioner har i regi af sundhedsaftaler aftalt at udbrede telemedicinsk hjemmemonitorering i hele landet. Implementeringsindsatsen er organiseret i landsdelsprogrammer. I Region Syddanmark er der etableret landsdelsprogrammet ”Fælles Telemedicin Syd”. Odense Kommune har på vegne af de 22 syddanske kommuner varetaget den kommunale projektledelse, hvilket er gjort gennem en årrække. Fra 2027 vil den kommunale projektledelse enten overgå til en ny kommune i Region Syddanmark. Eller også vil andre kommuner være medfinansierende på omkostningen til projektlederskabet.

En overdragelse eller medfinansiering af projektlederskabet indebærer et forventet provenu på op til 0,7 mio. kr. årligt.

5. Flere borgere kommer til indsatsen, frem for indsatsen kommer til borgerne 

Forvaltningen foreslår en samlet indsats med henblik på at øge andelen af borgere, der modtager ydelser i sundhedsklinik, e-team og bostøtten frem for via udkørende funktioner. Samlet set forventes indsatsen at bidrage til et forventet provenu på 1-3 mio. kr. årligt. 

Forslaget ligger i forlængelse af ekspertrådet for fremtidens ældreplejes anbefalinger om en mere hensigtsmæssig organisering af opgaveløsningen og en reduktion af fragmentering i indsatsen. Samtidig bidrages der til at reducere transporttid og frigøre medarbejderressourcer, hvilket er centralt i lyset af de stigende rekrutteringsudfordringer. Herved understøttes anbefalingerne om at anvende ressourcerne mere målrettet og styrke forudsætningerne for at levere indsatsen til borgere med størst behov.

Forvaltningen har beskrevet en række mulige eksempler på, hvordan tiltaget konkret kan realiseres, så borgerne i højere grad kan komme til indsatsen i de følgende afsnit.

5.1 Eksempel med øget visitation af nye borgere – indførsel af prøveperiode

Forvaltningen foreslår, at Myndighed i højere grad visiterer nye borgere til sundhedsklinik, særligt borgere, der modtager sundhedslovsydelser. Dette kan understøttes ved indførsel af en tidsafgrænset prøve- eller afklaringsperiode, hvor borgeren visiteres til sundhedsklinik med mulighed for hurtig revurdering, hvis tilbuddet ikke matcher borgerens behov.

Tiltaget forudsætter en justering af rådgivernes visitationspraksis og en styrket dialog mellem Myndighed og sundhedsklinikkerne om opskalering, revisitation og ændrede arbejdsgange.

5.2 Eksempel med systematisk gennemgang af nuværende borgere i udkørende grupper

Forvaltningen foreslår, at alle udkørende grupper gennemfører en systematisk gennemgang af eksisterende borgere med henblik på at identificere borgere, der kan overgå til sundhedsklinik. Overgangen kan understøttes af en prøve- og afklaringsperiode samt en målrettet, motiverende dialog med borgeren. Det er frivilligt at modtage sin indsats her.

Gennemgangen foreslås udvidet til også at omfatte vurdering af potentiale for overgang til E- team og anvendelse af dosispakket medicin ud fra et rehabiliterende perspektiv.

5.3 Eksempel med udvidelse af kapaciteten i sundhedsklinikkerne

For at muliggøre visitation af flere borgere foreslår forvaltningen, at kapaciteten i sundhedsklinikkerne udvides gennem tilførsel af yderligere sundhedspersonale. Ressourcerne kan bl.a. anvendes til udvidede åbningstider (eftermiddag/aften og weekend) og intern gennemgang af borgere med henblik på overgang til E-team eller dosispakket medicin.

5.4 Eksempel med fælles kapacitetsstyring og ledelsesinformation

Forvaltningen vurderer, at et fælles og opdateret overblik over kapaciteten i sundhedsklinikkerne er en forudsætning for en effektiv visitation. Der er derfor igangsat arbejde med at etablere ledelsesinformation for klinikkerne, som skal understøtte løbende kapacitetsstyring, planlægning og prioritering.

Kapaciteten skal være kendt og kunne skaleres i takt med, at flere borgere visiteres, herunder i sammenhæng med eventuelle anlægsønsker om flere sundhedsklinikker.

5.5 Eksempel med følgeskab til sundhedsklinik

Forvaltningen foreslår, at der kan indgås samarbejde med civilsamfundsaktører om følgeskab til sundhedsklinik i en opstartsperiode. Tiltaget skal øge borgernes tryghed og understøtte overgangen til sundhedsklinik og kan med fordel kombineres med en prøveperiode.

6. Arbejdskraftsbesparende tiltag  

Forvaltningen foreslår, at der arbejdes endnu mere målrettet med arbejdskraftsbesparende løsninger, herunder anvendelse af velfærdsteknologiske hjælpemidler. Formålet er at frigøre medarbejderressourcer, reducere fysisk belastning og sikre en mere effektiv opgaveløsning uden at gå på kompromis med kvaliteten i indsatsen.

Et eksempel herpå er Leg Raiser, som er en velfærdsteknologisk stol, der løfter borgerens ben og dermed kan aflaste tunge løft i hverdagen. Løsningen gavner medarbejdernes arbejdsmiljø og gør det muligt for nogle borgere at undvære plejeseng.