Sagsnummer: 06.21.11-G01-7-26
Sagsbehandler: Frederik Aakær Staun og Karin Winther

Bæverens natur

Bæveren er vores største gnaver, der lever tæt knyttet til vand. Den lever udelukkende af plantemateriale, lige fra vandplanter til bark fra træer. Den bor i huler, der enten kan være bygget oven på jorden eller gravet direkte ind i vandløbet eller søens brink. 

Bæveren lever sammen i par, der lever sammen med årsungerne og unger fra sidste år. Denne familie er stærkt territoriale. 

Bæverne forsvandt i Danmark for over 1.000 år siden, men i 1999 blev der sat 18 tyske bævere ud i Flynder Å i Klosterheden Plantage i Vestjylland. Det er efterkommere af disse bævere, som er set i de vesthimmerlandske åer.

Bævere i Vesthimmerland

Det første fotobevis på bæverne i Vesthimmerland, kom i foråret 2014, hvor et vildtkamera fangede en voksen bæver.

I Vesthimmerland er der registreret bævere ved følgende åsystemer/områder:

• Sønderup Å
• Vidkær Å
• Lerkenfeld Å
• Halkær å 
• Borremose

Der er observeret bæverunger i Vidkær og Østerkrat siden 2016.

Efter at bæveren i Vesthimmerland er vandret længere op i Halkær å systemet, og nu befinder sig inde i Aars by, er flere og flere blevet opmærksomme på dens tilstedeværelse, og de konsekvenser der følger med. 

Bæveren som naturgenopretter 

Bævere kan spille en stor rolle, idet bævere gennem etablering af dæmninger bidrager positivt til at lagre store mængder vand i landskabet, som derefter kun langsomt frigives til vandløbene, og dermed reducerer oversvømmelsesrisikoen længere nede i vandløbsoplandet.

Tilstedeværelsen af store planteædere og europæisk bæver kan skabe netop variation i vegetation og vandforhold i landskabet, som tilgodeser f.eks. fisk, insekter, krybdyr og padder. Bævere bidrager dermed til biodiversitet.

Der er stor offentlig interesse for bæveren. Naturformidlingen laver arrangementer, der har stor tilslutning med over 100 deltagere hvert år. Bæveren må således også tillægges rekreativ værdi og herlighedsværdi.

Status og beskyttelse

Bæveren er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. 

At en art er på habitatdirektivets Bilag IV betyder, at vi som medlemsland i EU er forpligtet til at beskytte den, og sikre at den er i gunstig bevaringsstatus. 

Beskyttelsen medfører bl.a. forbud mod ødelæggelse af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter samt forbud mod forsætligt drab af disse.

”HÅNDBOG OM DYREARTER PÅ HABITATDIREKTIVETS BILAG IV udg.2” skriver i afsnit 2.6 under ”leveområder og forstyrrelser",
at: ” ...Forstyrrelser bør dog reduceres i foråret og tidlig sommer, hvor bæveren føder og passer unger i bæverboet.”

Selvom der har været bævere i kommunen i over et årti, er det stadig svært at sige noget præcist om, hvor mange individer der er i vandsystemerne. 
DCE/NOVANA står for overvågningen og vurderingen af bevaringsstatussen, men det er 5 år siden, den sidst er gjort op. 

Den danske bæverbestand deles op på langs af Jylland i hhv.:

• den atlantiske bestand
• den kontinentale bestand (VHK)

Forekomsten af bæverterritorier og territoriernes status blev senest opgjort i Jylland i 2020/2021, og her blev (vores) kontinentale bestand ikke moniteret. Den atlantiske blev opgjort til 270-315 individer.

Bæveren er fortsat ikke i gunstig bevaringsstatus. 

Dæmninger

For at sikre indgangen til boet, og for at kunne svømme ud til fødesøgningsområderne, hæver bæveren vandstanden i vandløb, der ikke er dybe nok, ved at bygge en dæmning af grene og mudder. 

Bæverens dæmninger kan deles op i primære- og sekundære dæmninger. Yngle- og rastefunktionerne er fortrinsvis sikret af primær-dæmningerne, hvor de sekundære dæmninger er lavet for fødesøgnings- og spredningsveje. Derfor kan administrationen fjerne sekundære dæmninger uden tilladelse, men for primær-dæmningerne gælder der særlige regler. 

Primærdæmninger beskytter boets indgang, dvs. hæver vandet så fjenderne ikke kan komme ind.  Man kan få dispensation til delvis nedbrydning af disse eller helt fjernelse, men det er ofte sisyfosarbejde, da bæveren er territoriehævdende og hurtigt vil bygge det op igen.

I danske vandløb kan dæmningerne foruden gene for lodsejer, give anledning til manglende målopfyldelse på flere af miljømålene i henhold til vandrammedirektivet, da dæmningen bl.a. kan hæmme opgangen af migrerende fisk til gydepladserne.  

Skulle en dæmning være til hinder for målopfyldelse, kan man få rådgivning fra miljøstyrelsen/SGAV iflg. "Forvaltningsplanen for bæver 2020":

"I de tilfælde hvor det vurderes, at hensynet til beskyttelsen af bæveren er i konflikt med hensynet til beskyttelse af andre Bilag IV arter, prioriterede naturtyper eller hindrer opfyldelse af miljømål, fastsat i vandplanlægningen, i form af påvirkning af væsentlige gydepladser for bl.a. snæbel og laks, kan Miljøstyrelsen rådgive og eventuelt træffe beslutning om, hvordan de modstridende naturhensyn bør afvejes det pågældende sted.”

Sammenlagt med afsnit 2.6 i ”HÅNDBOG OM DYREARTER PÅ HABITATDIREKTIVETS BILAG IV udg.2”, betyder det, at kommunen udelukkende kan få lov til at sænke primær-dæmningerne i vintermånederne, hvor det vurderes, at der er mindre brug for dem og deres vandspejlshævning for at beskytte boet. Det kan ikke komme på tale i forår, sommer og sensommermånederne. 

Tidligere håndtering af dæmninger.

Bæveren i Vesthimmerlands Kommune har siden 2014 næsten levet uden dæmninger, undtaget i Vidkær å. Her har kommunen været passiv ift. dæmningen/dæmningerne, på bekostning af migrerende fisk.

De senere år har bæveren skiftet plads, og eneste dæmning (og bo) er nu 400 meter opstrøms Halkærvej. Her afskærer den ca. 13 km gyde og opvækstvand for ørreder. 

I 2025 viste der sig bæveraktivitet inde i Aars by i Herredsbækken. Her havde den lavet to dæmninger opstrøms Aggersundvej. Den nærmest Aggersundvej betegnes som primær, og den nærmest Hans Egedes vej betegnes som sekundær. Den primære dæmning viste sig passabel for ørreder, men den sekundære dæmning var ikke passabel, og afskar 6,5 km vandløb for ørrederne.

Sommeren 2024 dukkede der en dæmning op i Mosbækken lige nedstrøms Roldvej. Denne udviklede sig over forår/sommer 2025, og der kom en anden dæmning til længere nedstrøms, dog opstrøms Mosbækvej. Begge dæmninger var upassable for ørreder, og afskærer ca. 2.5 km vandløb. SGAV's vildtkonsulent gennemfløj strækningen med drone, samt besigtigede et formodet bæverbo. Han konkluderede, at der var tale om en primær dæmning, og anbefalede at lade dæmningen være medmindre den var til fare for Roldvej. Det vurderede kommunens vejmyndighed, at der ikke var.

Efter rådføring med SGAVs vildtkonsulent i oktober 2025 fik Administrationen lov til at reducere i højden på dæmningerne i Halkær å og Vidkær å, så læge det ikke var mere end, at indgangen til boet (boene) stadig var under vand. Dette sikrer yngle- og rastefunktionen. Dette har Administrationen gjort mindst én gang om ugen fra primo november til og med februar (sjældnere hvad angår Vidkær), for at sikre passage for ørreder til de lange nyanlagte gydebanker oppe i Herredsbækken, og Vidkær å. Administrationen har ikke fjernet hele dæmningen i fuld bredde, men lavet et ”indhak", for at sænke vandspejlet opstrøms og lave en søgestrøm ørrederne kan hoppe efter.

Resultaterne heraf var positive.

Da dæmninger og bæveraktivitet kan have en positiv effekt på naturområder og vandløbets dynamik, selvom den i visse af vores ”moderne” vandløb, skal håndteres for at skabe passage.
Derfor har administrationen lavet så små indgreb som muligt, også ved den sekundære dæmning, således at bæverne let kan bygge det op igen, når vi ikke skal sikre passage.

Roller

Naturstyrelsen (SGAV) rådgiver kommunen og private berørte lodsejere, og gennemfører afværgeforanstaltninger under visse betingelser. 

Miljøstyrelsen (MST) er myndighed i forhold til artsfredningsbekendtgørelsen og træffer bl.a. afgørelser vedrørende de afværgeforanstaltninger, som kræver dispensat

Kommunen forvalter vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven og forestår vandløbsvedligehold, og skal vurdere påvirkningen af vandløbsvedligeholdelsen på bæveren, og skal søge Miljøstyrelsen om dispensation til at gennemføre visse afværgeforanstaltninger

Flere borgere vil mærke de mulige konsekvenser af bæverens dæmninger. 

Indtil videre har der ikke været direkte erhvervsmæssige konsekvenser af dæmninger, men i fremtiden vil det næppe kunne undgås, hvis den fortsat spreder sig. 

Den kommunale forvaltning har ikke mulighed for at begrænse dens spredning, men skal derimod navigere i at skabe passage (både for fisk og vand), hvor det er nødvendigt og fremfor alt lovligt.

Derudover skal administrationen rustes til at vejlede borgere bedst muligt ift. deres muligheder for at få hjælp/erstatning af SGAV (naturstyrelsen). 

Naturekspeditionen laver informationsture om bæver.

Vandløbsvedligeholdelsen forestår den daglige håndtering af konflikter og vedligeholdelse. 

EU:

• Habitatdirektivet
• Vandrammedirektivet

Nationalt:

• Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt
• Bekendtgørelse af lov om vandplanlægning
• Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse

For afvejning mellem forskellige love - læs da forvaltningsplan for bævers afsnit 6.4-6.6.

Ingen bemærkninger.

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget