Monrad
Samsø

Orientering om status for Helhedsplan og Den Grønne Trepart - TU

S2025-161 -

Prompt resultater

Bilag

First-agenda Sagsfremstilling

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget orienteres om status for arbejdet med at implementere Grøn Helhedsplan for Samsø og Den Grønne Trepart på Samsø.

Løsningsmuligheder og indstilling

  1. Orienteringen tages til efterretning.
  2. Orienteringen tages til efterretning med bemærkninger.
Chefen for Teknisk Forvaltning indstiller, at orienteringen tages til efterretning (Løsningsmulighed 1). 

Sagsfremstilling

Kommunen har i slutningen af 2025 vedtaget Samsøs Grønne Helhedsplan og principvedtaget omlægningsplan for Lokal Trepart Aarhus Bugt, herunder specifikke målsætninger for Samsø. 
Trepartens mål for Samsø er konkret indtegnet i Miljø- og Areal Registreringsmodulet MARS som skitseprojekter, der som navnet antyder, ikke er endeligt fastlagte. Det er så ved fælles indsats fra lodsejere og kommune, at disse skitseprojekter undersøges mere specifikt for effekter og lodsejernes interesse i at implementere projekterne. 
Samsøs 'andel' af de nationale mål kan opfyldes ved at udtage i alt ca. 563 ha landbrugsjord og reducere N-udledning til vandmiljøet med 23,6 tons N. Af disse 23,6 t er der specifikt krav om, at udledningen til Stauns Fjord skal være 0,9 tons N. 
Oversigt over udtagningsprojekter
Type udtagning Antal hektar N-effekt (tons mindre udledt)
Permanent ekstensivering 276 4,5
Skovrejsning 52 0,5
Minivådområder i oprindelig plan 2,5 0,9
Kvælstofområder 146 12,9
Lavbundsområde (C-holdigt) 86 4,8
I alt 562,5 23,6
Tallene for Samsøs omlægningsplan er opstået ved, at enkelte lodsejere har indtegnet 'interesseområder' og Teknisk Forvaltning baseret på drøftelser i arbejde med Den Grønne Helhedsplan har indtegnet skitseprojekter, som vil involvere en række lodsejere, fx på lavbundsjord. 
Dynamisk omlægningsplan
Omlægningsplanen er dynamisk, det vil sige at skitseprojekterne ikke er 'målfaste', men er intentioner, som vil kunne tilpasses, eller måske i nogen tilfælde må opgives, hvis fx lodsejere ikke kan gå med på de betingelser, der er for støtte til udtag eller jordfordeling. Skitseprojekter kan udgå, men der kan også oprettes nye skitseprojekter, hvis der er interesse for det. F.eks. er der ansøgt om 8 nye minivådområder i april 2026, som ikke figurerede i den godkendte plan. De forventes at give en Kvælstofreduktion på i alt 3,9 t.
I 2025 var der en del lodsejere, der søgte støtte til permanent ekstensivering (dvs. arealet tinglyses og må aldrig mere pløjes/gødskes/dyrkes, men der må gerne græsses eller tages høslet). Derved blev der udtaget ca 133 ha landbrugsjord allerede i 2025.
Lodsejerdialog
Projektlederen har været i dialog med de fleste lodsejer-indtegnede skitser, som fx har indikeret skovrejsning for at tilbyde hjælp til igangsættelse. Oftest er der administrative procedurer (søge om tilladelse, søge om tilskud mv.) som kommunen måske kan hjælpe med. 
Projektlederen tilbyder dialog med alle interesserede lodsejere, organisationer, borgerforeninger mv. for en dialog om hvad der sker på området og især at lytte til lodsejere og borgeres interesser. Der kan derved opstå nye skitser, som måske kan blive en del af omlægningsplanen.
Forundersøgelser
Projektlederen har derudover til opgave, at søge om forundersøgelse af de større skitseprojekter i planen med flere/mange lodsejere. Desværre er nye bekendtgørelser og dermed tilskudsordninger og ansøgningsfrister udskudt pga. valget indtil en ny minister kommer på plads.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) giver tilskud til forundersøgelser:
1.    Ejendomsmæssig forundersøgelse: 
a.    Lodsejermøde om ideer til skitseprojektet og derefter
b.    Dialog individuelt med alle lodsejere for deres interesse og på hvilke betingelser (evt. jordfordeling, kompensation eller erstatning for tabt driftsmulighed osv.) de vil kunne være interesseret i. 
c.    Princippet er frivillighed mod kompensation/erstatning.
2.    Teknisk forundersøgelse: Jordprøver, beregninger af hydrologi og effekter for naboarealer, hvis fx et område vådlægges, naturforventninger osv. 
a.    Projektet skal være omkostningseffektivt ift. ønskede effekter på C, N og /eller natur og grundvand.
Gennemføre omlægningsprojekter
Efter forundersøgelse - og hvis der er lodsejeropbakning og teknisk omkostningseffektivitet - kan forvaltningen søge Styrelsen for Grøn Arealplanlægning og Vandmiljø (SGAV) om implementering. Gennemførelsen vil i nogle tilfælde skulle starte med jordfordeling, så det kan tage flere år, før et skitseprojekt er gennemført.
Der er stadig mange skitseprojekter om fx permanent ekstensivering, som lodsejer selv skal søge aktivt hos SGAV - men forvaltningen vil tage kontakt og tilbyde hjælp, hvis der er brug for det.
Fokus fremadrettet
I 2026 er der primært fokus på reduktion af N-udvaskning og at få vådlagt kulstofholdige lavbundsjorde. Men der forventes fra den nye regering initiativer til større sammenhængende natur-projekter med en endnu ukendt tilskudsordning, og der forventes også tiltag på beskyttelse af drikkevand.
Som konklusion er vi godt i gang med omstillingen, men det tager tid før alt er gennemført - særligt når statens tilskudsordninger pt. er udskudt.
Særligt tre EU finansierede projekter understøtter arbejdet med gennemførelsen, som også skal ses i relation til revision af klimahandlingsplan og den næste revision af kommuneplanen:
EU Life Act (2025-2032)
EU Horizon: Nature-Based Solutions 4 Drought (2025-2029)
EU Interreg Europe: Wateradapt (2025-2029)
Til sagen vedlægges oversigtskort, der viser placeringen af skitseprojekterne, som formentlig vil være ændret om et halvt år. Nogle skitseprojekter vil være i forundersøgelse, nogle har søgt tilskud til etablering, andre måske opgivet og nye er opstået. Forvaltningen sigter derfor efter, at der fremadrettet gives en halvårlig status på arbejdet med at implementere omlægningsindsatserne. 

Økonomi og personale

Løsningsmulighederne har ingen budgetmæssige konsekvenser. 
I forbindelse med budget 2026, blev der afsat ressourcer til opfølgning og implementering af Helhedsplanen og den Grønne Trepart. Der er på den baggrund fra 1. januar 2026 ansat en projektleder til at varetage opgaven.
Der kan endvidere opnås ekstern medfinansiering til en række delopgaver, da arbejdet har stor synergi med flere igangværende EU-projekter, der har grøn omstilling, klimatilpasning, samt borgerinddragelse som formål.

Tidligere beslutninger

11.11.2025, KB-sag nr. 850: Grøn Helhedsplan for Samsø - TU-ØU-KB
11.11.2025, KB-sag nr. 851: Grøn Trepart - Principvedtagelse af omlægningsplan for Lokal Trepart Aarhus Bugt - TU-ØU-KB
07.10.2025, KB-sag nr. 832: Godkendelse af Kommuneplan 2025 - TU-ØU-KB
 

Dialog og høringer

Der har løbende været dialog med landboforening, Danmarks Naturfredningsforening, lodsejere og interesserede borgere - efter den udbredte og detaljerede dialog i forbindelse med tilblivelsen af Grøn Helhedsplan for Samsø.
Forvaltningen planlægger, at lave halvårlige orienteringsmøder for interesserede i forlængelse af orienteringen til Teknik- og Miljøudvalget - for gensidig dialog om nye projektmuligheder.
Implementeringen af større projekter vil også kræve nabodialog, høringer osv. alt efter det konkrete projekts karakter.

Er du enig eller uenig?


22 items
  • Lydfiler null
  • Ressourcer null
  • Felter 1 items
    1. 6 items
      • Navn ""
      • Html "<div><div id='sagsfremstillingContainer'> <h3>Problemstilling</h3> <span class='ukendt'><html> <body> <div>Teknik- og Miljøudvalget orienteres om status for arbejdet med at implementere Grøn Helhedsplan for Samsø og Den Grønne Trepart på Samsø.</div> </body> </html> </span> <h3>Løsningsmuligheder og indstilling</h3> <span class='ukendt'><html> <body> <ol> <li>Orienteringen tages til efterretning.</li> <li>Orienteringen tages til efterretning med bemærkninger.</li> </ol> <div>Chefen for Teknisk Forvaltning indstiller, at orienteringen tages til efterretning (Løsningsmulighed 1). </div> </body> </html> </span> <h3>Sagsfremstilling</h3> <span class='ukendt'><html> <body> <div>Kommunen har i slutningen af 2025 vedtaget Samsøs Grønne Helhedsplan og principvedtaget omlægningsplan for Lokal Trepart Aarhus Bugt, herunder specifikke målsætninger for Samsø. </div> <div>Trepartens mål for Samsø er konkret indtegnet i Miljø- og Areal Registreringsmodulet MARS som skitseprojekter, der som navnet antyder, ikke er endeligt fastlagte. Det er så ved fælles indsats fra lodsejere og kommune, at disse skitseprojekter undersøges mere specifikt for effekter og lodsejernes interesse i at implementere projekterne. </div> <div>Samsøs 'andel' af de nationale mål kan opfyldes ved at udtage i alt ca. 563 ha landbrugsjord og reducere N-udledning til vandmiljøet med 23,6 tons N. Af disse 23,6 t er der specifikt krav om, at udledningen til Stauns Fjord skal være 0,9 tons N. </div> <table border="1" cellpadding="1" cellspacing="1" style=""> <caption>Oversigt over udtagningsprojekter</caption> <thead> <tr> <th style="">Type udtagning</th> <th style="">Antal hektar</th> <th style="">N-effekt (tons mindre udledt)</th> </tr> </thead> <tbody> <tr> <td style="">Permanent ekstensivering</td> <td>276</td> <td>4,5</td> </tr> <tr> <td style="">Skovrejsning</td> <td>52</td> <td>0,5</td> </tr> <tr> <td style="">Minivådområder i oprindelig plan</td> <td>2,5</td> <td>0,9</td> </tr> <tr> <td style="">Kvælstofområder</td> <td>146</td> <td>12,9</td> </tr> <tr> <td style="">Lavbundsområde (C-holdigt)</td> <td>86</td> <td>4,8</td> </tr> <tr> <td style="">I alt</td> <td>562,5</td> <td>23,6</td> </tr> </tbody> </table> <div>Tallene for Samsøs omlægningsplan er opstået ved, at enkelte lodsejere har indtegnet 'interesseområder' og Teknisk Forvaltning baseret på drøftelser i arbejde med Den Grønne Helhedsplan har indtegnet skitseprojekter, som vil involvere en række lodsejere, fx på lavbundsjord. </div> <div><u>Dynamisk omlægningsplan</u></div> <div>Omlægningsplanen er dynamisk, det vil sige at skitseprojekterne ikke er 'målfaste', men er intentioner, som vil kunne tilpasses, eller måske i nogen tilfælde må opgives, hvis fx lodsejere ikke kan gå med på de betingelser, der er for støtte til udtag eller jordfordeling. Skitseprojekter kan udgå, men der kan også oprettes nye skitseprojekter, hvis der er interesse for det. F.eks. er der ansøgt om 8 nye minivådområder i april 2026, som ikke figurerede i den godkendte plan. De forventes at give en Kvælstofreduktion på i alt 3,9 t.</div> <div>I 2025 var der en del lodsejere, der søgte støtte til permanent ekstensivering (dvs. arealet tinglyses og må aldrig mere pløjes/gødskes/dyrkes, men der må gerne græsses eller tages høslet). Derved blev der udtaget ca 133 ha landbrugsjord allerede i 2025.</div> <div><u>Lodsejerdialog</u></div> <div>Projektlederen har været i dialog med de fleste lodsejer-indtegnede skitser, som fx har indikeret skovrejsning for at tilbyde hjælp til igangsættelse. Oftest er der administrative procedurer (søge om tilladelse, søge om tilskud mv.) som kommunen måske kan hjælpe med. </div> <div>Projektlederen tilbyder dialog med alle interesserede lodsejere, organisationer, borgerforeninger mv. for en dialog om hvad der sker på området og især at lytte til lodsejere og borgeres interesser. Der kan derved opstå nye skitser, som måske kan blive en del af omlægningsplanen.</div> <div><u>Forundersøgelser</u></div> <div>Projektlederen har derudover til opgave, at søge om forundersøgelse af de større skitseprojekter i planen med flere/mange lodsejere. Desværre er nye bekendtgørelser og dermed tilskudsordninger og ansøgningsfrister udskudt pga. valget indtil en ny minister kommer på plads.</div> <div>Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) giver tilskud til forundersøgelser:<br> 1.    <u>Ejendomsmæssig forundersøgelse:</u> <br> a.    Lodsejermøde om ideer til skitseprojektet og derefter<br> b.    Dialog individuelt med alle lodsejere for deres interesse og på hvilke betingelser (evt. jordfordeling, kompensation eller erstatning for tabt driftsmulighed osv.) de vil kunne være interesseret i. <br> c.    Princippet er frivillighed mod kompensation/erstatning.<br> 2.   <strong> </strong><u>Teknisk forundersøgelse:</u> Jordprøver, beregninger af hydrologi og effekter for naboarealer, hvis fx et område vådlægges, naturforventninger osv. <br> a.    Projektet skal være omkostningseffektivt ift. ønskede effekter på C, N og /eller natur og grundvand.</div> <div><u>Gennemføre omlægningsprojekter</u></div> <div>Efter forundersøgelse - og hvis der er lodsejeropbakning og teknisk omkostningseffektivitet - kan forvaltningen søge Styrelsen for Grøn Arealplanlægning og Vandmiljø (SGAV) om implementering. Gennemførelsen vil i nogle tilfælde skulle starte med jordfordeling, så det kan tage flere år, før et skitseprojekt er gennemført.</div> <div>Der er stadig mange skitseprojekter om fx permanent ekstensivering, som lodsejer selv skal søge aktivt hos SGAV - men forvaltningen vil tage kontakt og tilbyde hjælp, hvis der er brug for det.</div> <div><u>Fokus fremadrettet</u></div> <div>I 2026 er der primært fokus på reduktion af N-udvaskning og at få vådlagt kulstofholdige lavbundsjorde. Men der forventes fra den nye regering initiativer til større sammenhængende natur-projekter med en endnu ukendt tilskudsordning, og der forventes også tiltag på beskyttelse af drikkevand.</div> <div>Som konklusion er vi godt i gang med omstillingen, men det tager tid før alt er gennemført - særligt når statens tilskudsordninger pt. er udskudt.</div> <div>Særligt tre EU finansierede projekter understøtter arbejdet med gennemførelsen, som også skal ses i relation til revision af klimahandlingsplan og den næste revision af kommuneplanen:<br> EU Life Act (2025-2032)<br> EU Horizon: Nature-Based Solutions 4 Drought (2025-2029)<br> EU Interreg Europe: Wateradapt (2025-2029)</div> <div>Til sagen vedlægges oversigtskort, der viser placeringen af skitseprojekterne, som formentlig vil være ændret om et halvt år. Nogle skitseprojekter vil være i forundersøgelse, nogle har søgt tilskud til etablering, andre måske opgivet og nye er opstået. Forvaltningen sigter derfor efter, at der fremadrettet gives en halvårlig status på arbejdet med at implementere omlægningsindsatserne. </div> </body> </html> </span> <h3>Økonomi og personale</h3> <span class='ukendt'><html> <body> <div>Løsningsmulighederne har ingen budgetmæssige konsekvenser. </div> <div>I forbindelse med budget 2026, blev der afsat ressourcer til opfølgning og implementering af Helhedsplanen og den Grønne Trepart. Der er på den baggrund fra 1. januar 2026 ansat en projektleder til at varetage opgaven.</div> <div>Der kan endvidere opnås ekstern medfinansiering til en række delopgaver, da arbejdet har stor synergi med flere igangværende EU-projekter, der har grøn omstilling, klimatilpasning, samt borgerinddragelse som formål.</div> </body> </html> </span> <h3>Tidligere beslutninger</h3> <span class='ukendt'><html> <body> <div>11.11.2025, KB-sag nr. 850: Grøn Helhedsplan for Samsø - TU-ØU-KB</div> <div>11.11.2025, KB-sag nr. 851: Grøn Trepart - Principvedtagelse af omlægningsplan for Lokal Trepart Aarhus Bugt - TU-ØU-KB</div> <div>07.10.2025, KB-sag nr. 832: Godkendelse af Kommuneplan 2025 - TU-ØU-KB<br>  </div> </body> </html> </span> <h3>Dialog og høringer</h3> <span class='ukendt'><html> <body> <div>Der har løbende været dialog med landboforening, Danmarks Naturfredningsforening, lodsejere og interesserede borgere - efter den udbredte og detaljerede dialog i forbindelse med tilblivelsen af Grøn Helhedsplan for Samsø.</div> <div>Forvaltningen planlægger, at lave halvårlige orienteringsmøder for interesserede i forlængelse af orienteringen til Teknik- og Miljøudvalget - for gensidig dialog om nye projektmuligheder.</div> <div>Implementeringen af større projekter vil også kræve nabodialog, høringer osv. alt efter det konkrete projekts karakter.</div> </body> </html> </span> </div></div>"
      • Tekst null
      • Id "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
      • Link "https://dagsorden.samsoe.dk/Vis/Pdf/bilag/604a6951-02f5-433d-b866-9b5802d1d085"
      • DocumentId "604a6951-02f5-433d-b866-9b5802d1d085"
  • Presentations null
  • ItemDecision null
  • SagsNummer "S2025-161"
  • Navn "Orientering om status for Helhedsplan og Den Grønne Trepart - TU"
  • Punktnummer "80"
  • Bilag 1 items
    1. 4 items
      • HarPdfVersion "true"
      • Order 0
      • Navn "Bilag - Kort over skitser i MARS maj 2026"
      • Id "7fb8d517-c6e2-48f6-8d5c-7167559f9b0b"
  • Documents null
  • Id "7135cda3-109a-449d-bd4c-04b8fbfa7f16"
  • IntegrationUid "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
  • CorporationUid "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
  • AgendaUid "fb65818a-1fdf-4570-8908-d298f2913256"
  • Number "80"
  • Sorting 80
  • IsOpen true
  • CaseNumber "S2025-161"
  • SourceId "727a8645-7139-46e7-bef8-ae43c33d9ddf"
  • Caption "Orientering om status for Helhedsplan og Den Grønne Trepart - TU"
  • CasePresentationUid null
  • ExternalAgendaItemAttendees 0 items