Orientering om forårets kommunale skovrejsningsprojekter

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

1. orienteringen om forårets kommunale skovrejsningsprojekter tages til efterretning

Resume

Kommunen har i løbet af maj 2026 plantet i alt ca. 28,5 hektar skov inklusive vandhuller og lysåbne områder til naturlig tilgroning. Administrationen informerer her om de tre skovrejsningsprojekter.

Sagsgang og sagstype

Klima-, Miljø- og Naturudvalget

Orienteringssag

Sagshistorik, henvisninger

Kommunalbestyrelsen d. 22. januar 2025: Pkt. 20. Beslutning vedr. køb af ejendom i Knabstrup.

Udvalget for Klima, Miljø og Natur d. 2. juni 2025: Pkt. 73. Orientering om projekt Tuse-Butterup Naturområde.

Økonomiudvalget d. 17. januar 2024: Pkt. 20. Beslutning om skovrejsning på kommunale arealer i lokalområderne Knabstrup, Tuse og Vipperød.

Beskrivelse af sagen

Skov optager CO2, beskytter grundvandet og giver mulighed for friluftsliv. Desuden bliver skovene levested for et stigende antal forskellige dyr og planter, efterhånden som skovene vokser op og modnes. Derfor er det også både et kommunalt og et nationalt ønske, at der rejses mere skov. I Holbæk Kommunes klimastrategi Holbæk 2050 er målet, at der i 2030 er rejst 500 hektar ny skov og i 2045 er rejst mindst 2900 hektar ny skov. Tilsvarende målsætning er sat med Grøn Trepart. Siden 2021 er kommunen gået foran som det gode eksempel og har plantet bynære skove ved Svinninge, Undløse, Tølløse, Tuse og Knabstrup.

Skovrejsninger i foråret 2026

Aktuelt er der i løbet af maj 2026 med deltagelse af børn fra de lokale skoler blevet plantet to helt nye kommunale skove i Knabstrup og Grandløse (Holbæk) samt en mindre udvidelse af Tuse Folkeskov - i alt ca. 28,5 hektar skov:

Stoltenborg Skov

Ca. 20 hektar skov inkl. søer/vandhuller og lysåbne områder på ejendommen Holbækvej 298, Knabstrup, som kommunen købte i 2025. 

Forud for skovrejsningen har kommunen gravet 4 nye vandhuller i fugtige lavninger og udvidet en eksisterende sø for at skabe gode levesteder i skoven. På den nordlige del af arealet er der plantet tæt skov og på den sydlige del er lavet tre "skov-øer", hvorfra frø vil sprede sig ud på de omkringliggende, åbne arealer, som på sigt vil springe i skov. Den sydlige del af skoven er hegnet i flere sektioner af hensyn til en faunapassage under den kommende motorvej, så dyrene ikke bliver stoppet af et hegn, men vil kunne passere mellem hegnene.

Der er dialog med lokalområdet om på et tidspunkt at etablere hundeskov i den allernordligste del af skoven.

Grandløse Skov

Ca. 7 hektar skov på mark vest for Nyvang.

Skoven er nabo til den sydligste del af Holbæk Fælled-fredningen, hvor der bl.a. er hundeskov og parkeringsplads. Forud for plantningen blev der gravet et mindre vandhul i en lavning, hvor der ofte står vand. Vandhullet skal understøtte spredningen af padder som frøer og salamandre.

Tuse Folkeskov Vest

Tuse Folkeskov på østsiden af Butterupvej blev plantet i 2024. Der er nu plantet en mindre udvidelse af skoven på vestsiden af vejen på ca. 1,5 ha. Skoven er plantet, så den er tæt mod øst og tynder ud mod vest i nogle skov-øer, så der skabes en overgangszone mellem skov og åbent land.

Generelt om skovene

Skovene og skovbrynene består af tæt ved 30 forskellige hjemmehørende arter af buske og løvtræer iblandet enkelte skovfyr.

Der, hvor skovene grænser op til beboelsesområder, er der udlagt et 10 meter bredt bælte helt uden træer eller buske, herefter et 20 meter bælte udelukkende med buske og til sidst et traditionelt skovbryn på 20 meter, som består af blandende buske og træer. Der vil således være 50 m fra nabobeboelser til den egentlige højskov. I den resterende del af skoven plantes mere traditionelle skovbryn på 20 meter.

En bræmme på 20 meter omkring hvert vandhul/sø friholdes for beplantning for at sikre lys til vandhullerne. Der er etableret hegn omkring skovarealerne for at beskytte de unge træer i den første vækstperiode. Samtidig er der indrettet adgangspunkter de steder, hvor det er naturligt for borgere at færdes ind i områderne. Når træerne har opnået en størrelse, hvor de ikke længere kræver særlig beskyttelse, bliver hegnene fjernet.

I skovene er der fri færdsel til fods. Når skovene er kommet lidt op, og der er ønske om det, kan der afmærkes nogle slyngede trampestier i samarbejde med skovenes brugere. For at fremme biodiversiteten kan der på et tidspunkt indføres ekstensiv helårsgræsning med køer og/eller heste i skovene. I Tuse kan det ske nemt ved blot at indlemme skovarealet i den eksisterende fold.

Økonomiske konsekvenser

Der er opnået støtte fra Klimaskovfonden til Stoltenborg Skov og fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til Grandløse Skov. Den opnåede støtte dækker fuldt ud de tre projekter inkl. gravning af vandhuller, busk-skovbryn og andet, som ellers ikke er støtteberettiget via skovrejsningsordningerne, samt renholdelse de første to år.

Der kan forventes mindre driftsudgifter på et senere tidspunkt til fx slåning omkring vandhuller, så længe der ikke er græsning.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Skovrejsningen centralt element i forhold til at opnå kommunens målsætninger i klimastrategien Holbæk 2050, Grøn Trepart og biodiversitetsstrategien.

Ved skovrejsning bindes CO2, og det er dermed med til reducere CO2-udledningen i kommunen. I gennemsnit opfanger en hektar skov ca. det samme som, en gennemsnitlig dansker udleder pr. år.

Skovrejsning med brug af hjemmehørende arter har positiv betydning for biodiversiteten, særligt når skovene driftes som urørt skov. Rejsning af skov medfører samtidig renere grundvand. De nye skove vil blive fredskov og dermed være sikret mod omlægning til anden anvendelse i fremtiden.

Øvrige konsekvenser

Nye bynære skove skaber nye muligheder for borgernes friluftsliv og rekreative brug af naturen, hvilket er gavnligt for folkesundheden.

Det har vist sig, at etablering af skov og natur tæt på beboelsesområder styrker bosætningen og får ejendomspriser til at stige.

Høring

Der har været en god dialog med naboer, lokalfora, Nyvang m.fl. omkring de nye skove, som generelt er blevet taget i mod med glæde.

Lovgrundlag

De nye skove har status af fredskov jf. skovloven.