Formålet med sagen er at give Erhverv og Uddannelsesudvalget et overblik over national viden om virksomme metoder i beskæftigelsesindsatsen, et indblik i, hvordan denne viden bliver bragt i spil i Hillerød Kommunes nuværende indsats samt mulighed for at drøfte den fremtidige prioritering.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) anvender betegnelsen virksomme metoder om beskæftigelsesindsatser, hvor der på baggrund af samlet viden, er dokumenteret positive resultater i forhold til at borgeren kommer i job eller uddannelse. Som bilag er vedlagt STAR’s overblik over virksomme tilgange. Sagen indgår i det samlede arbejde med beskæftigelsesstrategien. Den videre proces og politiske behandling fremgår af den vedlagte tidsplan.

Med afsæt i beskæftigelsesreformen reduceres kommunernes aktiveringsbudget markant frem mod 2030. Det er forventningen, at Hillerød Kommune vil få en samlet reduktion i størrelsesordenen 11 mio. kr., svarende til omkring en tredjedel af det oprindelige aktiveringsbudget. En høj beskæftigelse har en væsentlig økonomisk betydning på ydelsesområdet. I Hillerød Kommune udgør de samlede udgifter til forsørgelsesydelser over 650 mio. kr. i 2026, og selv mindre ændringer i, hvor mange borgere der er selvforsørgende, har derfor betydelige budgetmæssige konsekvenser.

Når råderummet i aktiveringsindsatsen reduceres så markant, bliver det afgørende med en politisk drøftelse af, hvilke metoder og tilgange der strategisk skal prioriteres, hvis indsatsen fortsat skal skabe resultater for borgere og virksomheder og samtidig bidrage til en bæredygtig udvikling i kommunens samlede udgifter på ydelsesområdet.

Troen på borgeren

Ud over STAR’s arbejde, har forskning fra blandt andet Væksthusets Forskningscenter og Aarhus Universitet vist, at jobkonsulentens tro på borgerens jobmuligheder har afgørende betydning for borgerens beskæftigelseschancer. Studier dokumenterer, at positive forventninger påvirker både indsatsens kvalitet og borgerens motivation, og der kan påvises direkte effekter på job og indkomst.

I Hillerød Kommune anvender medarbejderne på beskæftigelsesområdet allerede i dag den løsningsfokuserede tilgang (LØFT), der netop arbejder med at opstille positive forventninger, har fokus på ressourcer og på konkrete skridt mod job og uddannelse.

På tværs af målgrupper peger STAR på, at en tidlig, virksomhedsrettet og individuelt tilrettelagt indsats med tæt opfølgning og kvalificerede samtaler, har betydning for overgangen til job eller uddannelse.

Ud over det, der virker på tværs af målgrupper, peger STAR’s vidensgrundlag samtidig på, at der er behov for at tilrettelægge indsatsen forskelligt afhængigt af borgernes afstand til arbejdsmarkedet og deres aktuelle situation. Der er derfor også virksomme metoder, som er særligt relevante for bestemte målgrupper. I Hillerød Kommunes beskæftigelsesindsats er indsatsen tilsvarende differentieret efter målgrupper. Nedenfor vil udvalgte virksomme metoder blive beskrevet inden for de enkelte målgrupper.

Borgere tæt på arbejdsmarkedet (dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere)

For borgere tæt på arbejdsmarkedet viser forskningen, at en tidlig indsats og hyppig opfølgning har betydning for ledighedsperiodens længde. Særligt samtaler med et tydeligt jobfokus med et vejledende sigte, hvor der bliver arbejdet med konkret jobsøgning, realistiske jobmål og kontakt til virksomheder, har dokumenteret effekt og motiverer den enkelte borger til job.

Der er viden om, at udsigten til aktivering kan have en motivationseffekt for dele af målgruppen, og at virksomhedsrettede tilbud, som løntilskud, kan understøtte hurtigere overgang til ordinær beskæftigelse.

Også jobrettet uddannelse er et effektivt redskab til at understøtte ledige tæt på arbejdsmarkedet i at opnå beskæftigelse. I Hillerød Kommune er der blandt andet fokus på ”Den regionale uddannelsespulje”, der giver tilskud til kommunernes køb af korte erhvervsrettede uddannelsesforløb. Inden for hver region bliver der arbejdet med en såkaldt positivliste, der sikrer, at de konkrete uddannelsesforløb er målrettet regionen og områder med dokumenteret arbejdskraftmangel.

Borgere langt fra arbejdsmarkedet (aktivitetsparate borgere)

For borgere langt fra arbejdsmarkedet viser forskning, at det især er jobrettede indsatser med støtte og kontakt til arbejdsmarkedet, der har betydning for borgernes progression.

En virksomhedsrettet indsats kombineret med relevant behandling og støtte kan have positive effekter for borgere med psykiske lidelser. Individuelt Planlagt Job med Støtte (IPS) er et eksempel på en indsats som er højt prioriteret i Hillerød Kommune, hvor kommune og regional behandlingspsykiatri samarbejder om at støtte motiverede borgere med psykiske lidelser i at opnå og fastholde ordinært job eller uddannelse. IPS giver bedre beskæftigelsesresultater end traditionel indsats, uden at der ses forværring af symptomer, og med højere tilfredshed blandt borgerne.

Lønnede timer kan fungere som en trædesten ind på arbejdsmarkedet og bidrage til varig beskæftigelse for udsatte ledige. Erfaringer viser, at selv få løntimer kan have en positiv effekt, særligt når indsatsen er målrettet og sker i tæt samarbejde mellem beskæftigelsesindsatsen og virksomheder. Hillerød Kommune anvender blandt andet lønnede timer i ”Fra løn til job”, som udvalget blev orienteret om d. 3/3 2026.

Sygemeldte borgere

For sygemeldte borgere viser forskningen, at tidlig kontakt og dialog har betydning for varigheden af sygeforløb. Indsatser, hvor der tidligt bliver skabt overblik over muligheder for arbejdsfastholdelse eller gradvis tilbagevenden, kan understøtte hurtigere tilbagevenden til arbejdet.

Længere sygeforløb kan have negative konsekvenser for både helbred og tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er tidlig afklaring og fokus på muligheder frem for begrænsninger centrale elementer i indsatsen til sygemeldte borgere.

Et eksempel er indsatsen i forhold til borgere med komplekse smerteproblematikker. Her er der indgået et samarbejde med Better Health. Samarbejdet indebærer dels et kompetenceløft af medarbejdere med afsæt i den nyeste smertevidenskab og dels mulighed for, at borgerne kan modtage en individuelt tilrettelagt mestringsindsats med et tydeligt beskæftigelsesrettet fokus. Formålet er at understøtte, at flere sygemeldte borgere kan bevare eller genvinde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Unge

For unge borgere viser forskningen, at hurtig afklaring og tydelige forventninger har betydning for progression mod job eller uddannelse. Indsatser, der hurtigt afklarer den unges ressourcer og barrierer, og som har et klart uddannelses- eller jobperspektiv, giver bedre forløb. Sammenhæng i indsatsen og klare krav kan understøtte motivation, særligt når indsatsen opleves som meningsfuld og relevant for den enkelte unge. Risikoen for passivitet bliver øget, hvis afklaringen trækker ud.

Unge-løftet er et eksempel på en indsats, der understøtter anvendelsen af virksomme metoder ved at samle kendte virkningsfulde greb som tidlig indsats, uddannelsesfokus, tæt opfølgning og tværfagligt samarbejde i én koordineret tilgang. Derudover arbejder Hillerød Kommune også med IPS Ung, som er en er en særlig beskæftigelsesindsats for unge med psykiske lidelser eller mistrivsel, der inspireret af IPS-indsatsen.

Behov for prioritering

Med beskæftigelsesreformen bliver der fjernet en række sanktioner og krav til forløb på beskæftigelsesområdet. De økonomiske reduktioner som er afledt af dette, kan ende med at stå i kontrast til den viden der er om, at en aktiv beskæftigelsesindsats med fx jobrettede samtaler til borgerne, et reduceret antal borgersager pr. medarbejder og kvalificerede indsatser har stor betydning for beskæftigelsen. Det stiller derfor øgede krav til, at viden om virksomme metoder bliver anvendt strategisk, så den tætte og individuelt tilrettelagte indsats, bliver prioriteret over for de borgere, der har størst behov for støtte, mens andre borgere i højere grad selv skal kunne tage vare på egen indsats mod job eller uddannelse.