Resume

Der er vilkår om at Jyllinge Nordmark og Tangbjerg Digelag skal udføre naturpleje i den gældende tilladelse efter kystbeskyttelsesloven, for at kompensere for den skade kystbeskyttelsesanlægget har medført på naturen i området. Naturplejen er ikke iværksat.  

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at 

1. der sendes brev til den kommende minister for området, med anmodning om at ændre kystbeskyttelsesloven, så der skabes adkomstret for digelaget til ejendomme, hvor der skal foretages naturpleje jf. tilladelsen til kystbeskyttelsesanlægget
2. det besluttes om Jyllinge Nordmark og Tangbjerg digelag politianmeldes for ikke at efterleve vilkår om naturpleje i tilladelsen efter kystbeskyttelsesloven, eller om yderligere handling afventer tilbagemelding fra ministeriet.  

Beslutningskompetence

Klima- og Miljøudvalget

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte på møde den 2. juli 2020, punkt 191, tilladelse til etablering af kystbeskyttelse, som skulle beskytte Jyllinge Nordmark og Tangbjerg mod oversvømmelser fra Roskilde Fjord. Tilladelsen er vedlagt i bilag 1.   

I tilladelsen er der stillet krav om, at der skal ske naturpleje af udvalgte arealer langs fjorden og mellem østdiget og Værebro Å. Baggrunden for kravene er, at kystbeskyttelsesprojektet har medført skade på habitatnatur og § 3-natur, hvilket er i strid med habitatdirektivet. 

Der er derfor gennemført en omfattende fravigelsesproces jf. habitatdirektivet, før der kunne meddeles tilladelse efter kystbeskyttelsesloven med krav om, at digelaget skal foretage naturpleje af udpegede arealer for at kompensere for den skade fjord- og fløjdige har medført på habitatnatur og østdiget har medført på § 3-natur. Naturplejen er derfor en afgørende forudsætning for at kystbeskyttelsen kunne blive færdigetableret og sikre området mod oversvømmelser fra fjorden.

Arealerne, hvor der skal ske naturpleje langs fjorden, er udpeget og indgår i tilladelsen, mens arealer langs østdiget skal aftales med grundejerforeningerne, som ejer arealerne. For alle arealer gælder det, at beboere i grundejerforeningerne bliver beskyttet mod oversvømmelser af kystbeskyttelsesanlægget. 

Jf. den godkendte plan for pleje og overvågning af naturen fremgår det, at naturplejen skulle være iværksat i 2021 og ske på arealer langs Roskilde Fjord, som er ejet af Grundejerforeningen Strandvænget, Grundejerforeningen Engen og Roskilde Kommune. Der er indgået samtykkeerklæringer med de to grundejerforeninger om naturplejen i 2019, jf bilag 3. Plejen på kommunens arealer udføres af kommunen og er iværksat, mens plejen ikke er iværksat på grundejerforeningernes arealer. Den godkendte plejeplan er vedlagt i bilag 2.

Det er digelaget, der har ansvaret for at efterleve vilkårene i tilladelsen. Forvaltningen har været i dialog med digelagets bestyrelse, som har oplyst, at grunden til, at naturplejen ikke er iværksat er, at de pågældende grundejerforeninger ikke ønsker, at digelaget plejer deres arealer. Digelaget har derfor svært ved at se, hvordan de kan leve op til kravene, når de ikke kan få adgang til arealerne.

Forvaltningen har på møde med digelagets bestyrelse i september 2025 fastsat, at naturplejen skulle være iværksat senest 1. april 2026. Fristen er efterfølgende forlænget til 1. maj 2026. Digelagets bestyrelsen har inden for fristen oplyst, at de har haft dialog med grundejerforeningen Engen, som er positive over for naturpleje på deres arealer, mens grundejerforeningen Strandvænget ikke ønsker naturpleje. Grundejerforeninger langs østdiget ønsker yderligere dialog med digelag og kommune, inden de tager stilling til naturpleje.  

Status er derfor, at digelaget ikke har iværksat den påkrævede naturpleje inden for fristen.

Frederikssund og Roskilde kommuner er som tilsynsmyndighed ansvarlig for at sikre, at vilkår i kystbeskyttelsestilladelsen overholdes. Endvidere skal kommunerne jf. kystbeskyttelseslovens § 19, stk. 5 foranledige et ulovligt forhold lovliggjort med mindre det har underordnet betydning.

Forvaltningen vurderer, at den manglende naturpleje ikke er af underordnet betydning og har undersøgt mulighederne for at understøtte digelaget med adgang til arealerne. Der er i kystbeskyttelsesloven alene hjemmel til at ekspropriere arealer til selve kystbeskyttelsesanlægget og ikke til at foretage rådighedsindskrænkninger på arealer, hvor der skal foretages nødvendige tiltag, som fx naturpleje.

Den nuværende lovgivning sikrer derfor ikke, at digelag kan leve op til habitatreglernes krav om kompensationsnatur. Dette er ikke alene et problem i Jyllinge Nordmark, men i alle kystbeskyttelsesprojekter, som berører beskyttet natur.

Grundejerforeningerne kan derfor med den nuværende lovgivning ikke pålægges at tåle at digelaget foretager naturpleje på deres arealer.

Forvaltningen foreslår derfor, at der sendes et brev til den kommende minister for området, med anmodning om at ændre lovgivningen. Der kan skeles til vejlovgivningen, hvor der udover selve vejanlægget også kan ske ekspropriation af arealer til "nødvendige supplerende foranstaltninger". Ekspropriation kan være rådighedsindskrænkninger, hvor nuværende ejer bevarer ejerskab men skal tåle, at der fx sker naturpleje af arealerne. Herudover anmodes ministeren om vejledning i forhold til håndtering af sagen. 

Forvaltningen gør opmærksom på, at kommunen er forpligtiget til at håndhæve den manglende naturpleje over for digelaget. Digelaget har overskredet væsentlige frister for naturplejen, først i 2021 hvor naturplejen skulle være iværksat og senest i 2026, hvor digelaget fik ny frist for iværksættelsen af naturplejen. 

Forvaltningen gør opmærksom på, at beboerne i de grundejerforeninger, som ejer de arealer, som skal plejes langs fjorden får gavn af kystbeskyttelsesanlægget ved at deres huse sikres mod oversvømmelse. Der er tale om arealer langs kysten, som ligger hen som natur, og som med den rette pleje kan opnå en bedre naturkvalitet. Begge grundejerforeninger indgik i 2020 samtykkeerklæring om, at digelaget kunne udføre naturpleje på deres arealer. Det er derfor uforståeligt, at kun grundejerforeningen Engen er positive over for at lade digelaget pleje arealerne, mens grundejerforeningen Strandvænget nægter at lade digelaget foretage naturpleje.  

Forvaltningen vurderer derfor, at der på trods af digelagets manglende mulighed for at få adgang til arealerne og deres forsøg på at indgå dialog med grundejerne, bør ske politianmeldelse af digelaget for ikke at efterleve vilkår om naturplejen i tilladelsen. En politianmeldelse vil formodentligt resultere i, at digelaget pålægges tvangsbøder indtil naturplejen er gennemført. Forvaltningen kan ikke afvise, at dette vil have en positiv effekt på grundejerforeningernes vilje til at samarbejde med digelaget.   

Frederikssund Kommune og Roskilde Kommune er fælles myndighed for kystbeskyttelsesanlægget, da det er anlagt i begge kommuner. En eventuel beslutning om politianmeldelse vil derfor blive koordineret med Frederikssund Kommune.  

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026, da det er digelaget, der er ansvarlig for gennemførsel og finansiering af naturplejen.