Sagsprocedure

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Resume

I denne sag skal udvalget drøfte den fremadrettede retning for Beskæftigelsespolitikken samt Integrations- og Hjemsendelsespolitikken. De nuværende politikker er udarbejdet med afsæt i Greve Kommunes vision Naturligvis Greve – gennem helhedssyn og fællesskaber samt de tidligere identificerede Greve-udfordringer. Politikkerne udgør sammen med udviklingsretningen Fremtidens beskæftigelsesindsats det overordnede strategiske grundlag for beskæftigelses- og integrationsområdet. Politikkerne udløber ved udgangen af 2026.

Indstilling

Administrationen indstiller, at det godkendes, at Beskæftigelsespolitikken samt Integrations- og Hjemsendelsespolitikken justeres i overensstemmelse med de i sagen foreslåede ændringer.

Sagsbeskrivelse

Den nuværende Beskæftigelsespolitik samt Integrations- og Hjemsendelsespolitik tager afsæt i Greve Kommunes vision Naturligvis Greve – gennem helhedssyn og fællesskaber samt de tidligere identificerede Greve-udfordringer, herunder mangel på arbejdskraft, børn og unge i udsatte positioner og behovet for stærke og inkluderende fællesskaber. Udfordringerne lå til grund for visionen og har sammen med denne dannet afsæt for de efterfølgende politikker og strategier. 

I et fagligt og økonomisk perspektiv har dette samlede udgangspunkt siden været rammen for budgetforlig, udviklingsretninger og budgetanalyser i Greve Kommune (bilag 1). Koblingen mellem disse elementer blev behandlet på udvalgets møde den 2. februar 2026 (pkt. 2) med fokus på udviklingsretningen Fremtidens Beskæftigelsesindsats, der knytter sig til budgetanalysen om Førtidspension.

På visionsseminaret i februar 2026 (pkt. 2) blev det drøftet, om de nuværende politikker og udviklingsretninger fortsat i tilstrækkelig grad afspejler de aktuelle udfordringer og den ønskede retning for Greve Kommune. På den baggrund lægges der op til en politisk drøftelse af, om politikkerne skal forlænges, justeres eller erstattes af nye.  

Justering af Beskæftigelsespolitikken og Integrations- og Hjemsendelsespolitikken

I deres grundform vurderes politikkerne fortsat gældende og retningsgivende for området.

Beskæftigelsespolitikken sætter retning for en aktiv indsats med fokus på, at flest muligt borgere er i beskæftigelse eller uddannelse, og at virksomhederne har adgang til den nødvendige arbejdskraft (bilag 2).

Integrations- og hjemsendelsespolitikken sætter tilsvarende retning for, at borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund opnår tilknytning til arbejdsmarkedet og deltager aktivt i samfundet (bilag 3).

Politikkerne indeholder centrale principper om selvforsørgelse, ansvar, virksomhedsrettet indsats og deltagelse i fællesskaber, som fortsat er relevante.

At justere politikkerne frem for at udarbejde nye kan dels bidrage til kontinuitet og et stabilt styringsgrundlag for den videre udvikling af området og dels medtage de erfaringer og politiske fokusområder, som har været drøftet og behandlet efter, at politikkerne blev vedtaget. 

Administrationen anbefaler således ikke, at der udarbejdes helt nye politikker, men at de nuværende politikker justeres.

Udvikling siden vedtagelsen af politikkerne i 2023

Siden politikkerne blev vedtaget i 2023, er der sket en udvikling i rammerne for beskæftigelsesindsatsen. Dette gælder særligt i lyset af den nationale beskæftigelsesreform, som blandt andet indebærer forenkling af regelsættet, større lokal frihed og et øget fokus på resultater og progression i borgerforløb. Samtidig er der kommet et tydeligere fokus på den virksomhedsrettede indsats samt på unge uden uddannelse eller beskæftigelse. Et centralt element i reformen er en kommende samlet hovedlov for beskæftigelsesindsatsen. Efter folketingsvalget den 24. marts 2026 afventer den endelige lovproces dannelsen af en ny regering.

Dette ændrer ikke politikkernes grundlæggende indhold, men stiller større krav til, at den politiske retning i højere grad omsættes til tydelige prioriteringer og konkrete effekter.

Forslag til justeringer

Hvis udvalget beslutter at arbejde videre med en justeret udgave af politikkerne, foreslås følgende elementer til indarbejdelse:

• Styrket unge- og overgangsindsats kan med fordel indgå som et øget fokusområde, herunder gennem en tydeligere vægtning af tidlig indsats, bedre overgange til uddannelse og job samt et tættere samspil med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, civilsamfund og foreningsliv. Samtidig kan der lægges vægt på at understøtte mere sammenhængende forløb for unge, hvor progression og en tydelig retning mod uddannelse og beskæftigelse styrkes.
• Yderligere fokus på virksomhedsindsatsen kan med fordel styrkes, herunder ved at fremhæve virksomhedernes rolle som centrale medspillere i beskæftigelsesindsatsen i forhold til rekruttering, opkvalificering og fastholdelse af arbejdskraft.  
• Styrket fokus på progression og udvikling af arbejdsevne kan i politikkerne understøttes gennem en tidlig og systematisk indsats med fokus på progression mod uddannelse og beskæftigelse samt udvikling af arbejdsevnen. Dette kan bidrage til en mere sammenhængende indsats og en styrket tilknytning og fastholdelse på arbejdsmarkedet.
• På integrationsområdet kan der med fordel være et fortsat og tydeligere fokus på tidlig og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. En justering kan understøtte, at beskæftigelse i endnu højere grad bliver det bærende element i integrationsindsatsen.

Justeringerne vil understøtte udviklingsretningen Fremtidens beskæftigelsesindsats samt intentionerne i beskæftigelsesreformen. Der er således ikke tale om væsentlige indholdsmæssige ændringer af politikkerne, men om en målrettet justering af vægtning og retning, der skal sikre en tydeligere kobling mellem politik, reform og den løbende prioritering af indsatsen samt styrke politikkernes anvendelighed som aktivt styringsgrundlag.

Handleplan på beskæftigelses- og integrationsområdet

Uanset om udvalget beslutter at videreføre, justere eller udarbejde nye politikker, kan disse med fordel følges op af handleplaner på beskæftigelses- og integrationsområdet. Handleplaner kan bidrage til at konkretisere de politiske mål og omsætte dem til prioriterede indsatser og understøtte en systematisk opfølgning på effekter. Handleplaner vil dermed kunne styrke sammenhængen mellem de politiske ambitioner og den daglige praksis samt understøtte en mere målrettet styring og udvikling af området.

Økonomiske konsekvenser 

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Greve Kommune.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag. Sagen sendes i høring, når de formelle politikker skal vedtages.

Tidsplan

Hvis udvalget godkender, at politikkerne justeres, fremlægges der en sag med reviderede politikker til endelig godkendelse i august/september 2026.