Sagsprocedure

Sundheds- og Ældreudvalget, Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Resume

Byrådet skal beslutte, hvilken model administrationen skal arbejde videre med i forhold til madservice. Greve Kommune skal sikre, at borgere, der ikke selv kan lave mad, modtager mindst ét dagligt måltid mad og frit kan vælge mellem min. to leverandører. Efter et annulleret udbud har administrationen undersøgt handlemuligheder for madlevering.

Indstilling

Administrationen indstiller, at genudbud af madservice godkendes. 

Sagsbeskrivelse

Baggrund

Byrådet behandlede den 24. november 2025 (pkt. 4) sag om godkendelse af leverandør til levering af mad. Byrådet forkastede administrationens indstilling om, at vinder af udbuddet skal være leverandør af madservice i den kommende kontraktperiode. Kontrakten med den nuværende leverandør er forlænget ekstraordinært til 31. januar 2027. Byrådet har på baggrund af sagen bedt administrationen om at fremlægge en ny sag, der beskriver handlemuligheder ift. leverance af mad, herunder muligheden for genudbud eller for at levere fra eget kommunalt produktionskøkken.

Om madservice

Kommuner skal ifølge serviceloven og ældreloven tilbyde madservice til borgere, der på grund af fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan lave mad. Visiterede borgere skal modtage mindst ét dagligt måltid leveret til deres hjem eller til afhentning eller indtagelse hos en leverandør. Der er endvidere krav om, at borgeren skal kunne vælge frit mellem enten to forskellige leverandører eller én leverandør og et frit valgs bevis. Et frit valgs bevis udstedes af kommunen som et købsbevis, hvor borgeren selv finder en leverandør og indgår aftale med denne.

Handlemuligheder i forhold til madservice

Administration har undersøgt, hvilke løsninger andre kommuner benytter til levering af mad til hjemmeboende borgere, og har på den baggrund undersøgt, hvilke muligheder Greve Kommune har. Følgende handlemuligheder er undersøgt:

1. Fælleskøkken i et § 60-selskab.
2. Kommunalt produktionskøkken.
3. Aftale med to leverandører indgået via udbud.
4. Aftale med én leverandør indgået via udbud og brug af frit valgs bevis. Denne model benytter Greve Kommune på nuværende tidspunkt.

Omegnskommunerne benytter model 2 (Solrød, Roskilde, Køge) eller 3 (Høje Taastrup, Lejre) jf. ovenfor. De private leverandører på Sjælland er Det Danske Madhus og Sæsonens.  

Modeller for madservice i Greve Kommune

Administrationen redegør nedenfor for modeller til levering af madservice i eget hjem (hjemmeplejen).

Model 1: Fælleskøkken i et § 60-selskab

Et § 60-selskab er et fælleskommunalt samarbejde, hvor to eller flere kommuner går sammen om et selskab efter § 60 i Kommunalstyrelsesloven. Selskabet har sin egen juridiske enhed med selvstændig ledelse og økonomi. Administrationen har erfaring med § 60-selskab via Fælles Hjælpemiddeldepot I/S, som er et § 60-selskab. Administrationen har ikke været i dialog med andre kommuner om et eventuelt samarbejde omhandlende madservice.

Lokaleomkostninger ved et § 60-selskab (to kommuner) er beregnet med udgangspunkt i et lokale på 900 m², som er kravet for et produktionskøkken til produktion af 420 daglige hovedmåltider. Antallet af hovedmåltider er estimeret med udgangspunkt i, at Greve Kommune etablerer et samarbejde med en kommune med lignende indbyggertal og demografi. Greve Kommune har på nuværende tidspunkt 210 borgere visiteret til madservice.

Etableringsomkostninger (år 1) og løbende driftsudgifter til for eksempel husleje, renovation, løn til personale og direktør for selskab samt vareforbrug og logistik kan ses i nedenstående tabel.

Model 2: Kommunalt produktionskøkken

Der er i dag et fungerende produktionskøkken på Strandcentret Plejecentre, der laver mad til borgere, der kommer i aktivitetscentret, i cafeen samt til borgerne i plejeboligerne på Strandcentret. Køkkenet har ikke kapacitet til at levere mad dagligt til yderligere borgere.

Frem til den 1. januar 2016 var der produktionskøkken på Lokalcenter Møllehøj, hvorfra der blev kørt mad ud til hjemmeboende borgere. Køkkenet blev nedlagt ultimo 2015 grundet udbud af driften af Møllehøj og der blev etableret leve-bo miljøer i de enkelte afdelinger, hvor den daglige mad produceres. Der er fortsat en café på Møllehøj, hvor borgere udefra og borgere, der kommer i daghjemmet, kan købe mad. Maden bliver leveret af Det Danske Madhus.

Krav til lokalestørrelse for et produktionskøkken til produktion af 210 daglige hovedmåltider er 450 m². Kravet til lokalestørrelse gør, at køkkenlokalet på Lokalcenter Møllehøj skal tilbygges, da lokalerne i dag ikke er store nok. En tilbygning af lokalet er ikke medtaget i beregningen. Etableringsomkostninger (år 1) og løbende driftsudgifter til for eksempel husleje, renovation, løn til personale samt vareforbrug og logistik kan ses i nedenstående tabel.

Model 3 og 4: Kontrakt med to leverandører eller én leverandør og frit valgs bevis med afsæt i udbud

I perioden 2016 til 2020 var Det Danske Madhus den eneste private leverandør af madlevering. Blandt andet fordi de opkøbte deres nærmeste konkurrent, Din Private Kok. I 2020 blev leverandøren Sæsonens etableret. Ved de seneste to udbud af madservice har Byrådet besluttet at indgå aftale med én leverandør samt at benytte frit valgs bevis. Baggrunden har været, at der kun var en leverandør, der bød på den udbudte opgave.

Ved udbud gennemført i 2025 bød Det Danske Madhus ind med en pris på 69 kr. for en hovedret normalkost og 75 kr. for en hovedret diætkost. Nedenfor viser merudgifter for Greve Kommune med loft for egenbetaling på 50 kr. med gennemsnitspris pr. måltid på 72 kr. Beregning er med udgangspunkt i 210 daglige måltider. Dette svarer til 76.440 årlige måltider. Dette svarer til en årlig udgift for Greve Kommune på 756.000 kr.

Lovgrundlag

Lov om social service §§ 83 og 91 samt Ældreloven § 13.

Økonomiske konsekvenser

Forudsætninger for økonomisk beregning

Kommuner modtager 50 kr. pr. måltid (2026 takst) i egenbetaling fra borgeren. Loftet for egenbetaling er i foråret 2026 reguleret fra 63 kr. Overstiger prisen for produktion og levering af et måltid denne egenbetaling, betaler kommunen merudgiften. Loven sætter et loft for egenbetaling, hvorfor kommunen ikke må hæve egenbetalingen. Borgeren har også mulighed for at tilkøbe ekstra retter som desserter.

Det Danske Madhus oplyser til administrationen, at borgerne i gennemsnit køber for 363 kr. pr. måned udover hovedretten til 50 kr. Samlet giver det årlige indtægter for 4,74 mio. kr. på baggrund af egenbetaling for i alt 210 daglige hovedmåltider og ekstra retter. Administrationen tager forbehold for, at beregningerne er forbundet med usikkerhed, da der ikke er indhentet konkrete tilbud, men kun prisoverslag fra leverandører. Derudover har administrationen ikke undersøgt konkrete lokaler, hvor der kan etableres produktionskøkkener.

De økonomiske konsekvenser er følgende ved valg af modeller:

*Der forekommer ingen etableringsomkostninger.

Høring

Sagen sendes i høring hos Greve Seniorråd og Handicaprådet med frist den 30. maj 2026 kl. 15.00.