Sagsfremstillingen indeholder afsnit om

• Forslag til store temaer til budget 2027.
• Anlægsforslag med fokus på kapacitet.
• Overblik over prioriteringsmuligheder.

Forslag til store temaer til budget 2027

1. Behov for investering i styrket folkesundhed

I 2027 er der et fortsat og tydeligt behov for at investere målrettet i folkesundhed og trivsel i Odense Kommune. Sundhedsprofilen for 2025 viser en stigende andel borgere med mental mistrivsel blandt både børn, unge og voksne samt en voksende forekomst af kroniske sygdomme. Det understreger betydningen af at styrke forebyggende og sundhedsfremmende indsatser tidligt, systematisk og med afsæt i evidens.

I budget 2026 afsatte forligspartierne 3 mio. kr. årligt i perioden 2026–2028 under Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget til at styrke forebyggelsesindsatsen og iværksætte konkrete indsatser i forlængelse af forebyggelsespolitikken. Der er behov for en fortsat og tydelig tværgående politisk prioritering af indsatser, der fremmer folkesundhed og trivsel i Odense Kommune, så investeringerne forankres på tværs af forvaltninger og bidrager langsigtet til et sundere og mere bæredygtigt velfærdssamfund, herunder øget inddragelse af civilsamfundet.

2. Behov for langsigtede, fleksible og individuelle sociale indsatser

På det specialiserede socialområde er der en markant udvikling i kompleksiteten blandt borgere med psykiske lidelser, handicap eller sociale udfordringer. Flere borgere oplever sammensatte problemstillinger, som kræver fleksible indsatser, hurtig adgang til støtte og stærkere koordinering mellem fagområder. Forvaltningen må samtidig styrke rammerne omkring botilbud, midlertidige indsatser og støtteformer, så de bedre matcher borgernes behov for selvstændighed og deltagelse i hverdagsliv og fællesskaber.

På ældreområdet er der en demografisk udvikling, som betyder flere ældre med kroniske sygdomme. Denne udvikling kræver nye samarbejdsformer, mere brobygning til civilsamfund og et løft i den tværfaglige faglighed.

3. Rekrutteringsudfordringer og behov for bæredygtige velfærdsløsninger

Rekruttering og tilknytning af medarbejdere bliver fortsat en af de største udfordringer i 2027 og årene frem. Samtidig forventes en markant stigning i antallet af ældre borgere med komplekse behov. Denne kombination skaber et pres på økonomi, arbejdsmiljø og opgaveløsning. Der er behov for nytænkning i organisering, herunder faste tværfaglige teams, øget brug af velfærdsteknologi, stærkere samarbejde med civilsamfundet og reduktion af unødvendigt bureaukrati.

Et særligt fokusområde er udviklingen af attraktive arbejdspladser med høj faglighed, fleksible arbejdsvilkår og målrettet kompetenceudvikling.

I bilaget er der en mere detaljeret beskrivelse af udvalgets budgettal og bemærkninger.

Anlægsforslag med fokus på kapacitet

Udvalget er kommet med seks anlægsforslag. De vil blive indarbejdet i publikationen Indblik – Anlæg, som vil være en del af budgetmaterialet til de videre budgetdrøftelser.

Udvalgets anlægsforslag nr. 3-6 indgår samtidig i den langsigtede investeringsplan på det specialiserede socialområde (DSS), der blev aftalt i Budget 2026. Planen har til formål at sikre, at flere udsatte borgere fremadrettet, kan få et tilbud i Odense Kommune. Direktørgruppen er aktuelt i gang med at færdiggøre investeringsplanen, som Økonomiudvalget skal behandle den 27. maj 2026.

I nedenstående tabel er udvalgets anlægsforslag vist.

1. Tilvejebringelse af udkørende gruppers kapacitets- og arbejdsmiljøudfordringer

By- og Kulturforvaltningen er fortsat i gang med udarbejdelsen af dette anlægsforslag. Der foreligger derfor ikke en beregning af udgiften og der kan ske ændringer i teksten. 

Med dette forslag adresseres det samlede aktuelle behov for kapacitetsudvidelse af hjemmeplejebaser for at kunne rumme den aktuelle medarbejdergruppe samt leve op til gældende arbejdsmiljøkrav.

De dårlige arbejdsmiljøforhold er oprindeligt konkluderet i en ekstern konsulentrapport fra 2021. Rapporten er forældet i den forstand, at der siden udarbejdelse af rapporten er ansat flere velfærdsmedarbejdere. Dette skaber et større pres på de fysiske rammer og dermed et større behov for både at udvide og modernisere faciliteterne. Hertil er der som følge af Ældrereformen fra 2024 også en opgave med at indrette hjemmeplejebaserne til arbejde i tværfaglige teams.

I budget 2022, 2023 og 2024 blev der prioriteret hhv. 30 mio. kr., 15,2 mio. kr. og 27,1 mio. kr. til at håndtere problemerne på lokationerne i SV, NV, C samt Tagtækkergruppen. SV er håndteret. I NV og C har det ikke været muligt at tilvejebringe løsninger i de eksisterende rammer inden for den afsatte økonomi.

Dette anlægsønske adresserer derfor det samlede behov, hvor løsningen vil bestå af at købe Phønix tilbage for at samle grupperne fra C og Tagtækkergruppen. Derudover kan Hjerneskadecenteret flyttes fra Rismarksvej 80, hvis der er behov for mere plads i ejendommen til de udkørende grupper. Mågebakkegruppen, som således vil være den eneste udestående gruppe, moderniseres og indrettes efter den nye organisering.  

2. Udvidelse og fremtidssikring af kapacitet i sundhedsklinikker

Formålet med anlægsinvesteringen er at udvide og fremtidssikre kapaciteten i Odense Kommunes sundhedsklinikker, så den kommunale sygepleje kan imødekomme den demografiske udvikling med flere ældre borgere og mere komplekse plejeopgaver.

Der er behov for at udvide med i alt 7 klinikrum frem mod 2033 for at imødekomme det forventede demografiske træk. 

Investeringen skal muliggøre, at sundhedsklinikkerne i højere grad bliver udgangspunktet for levering af sygepleje, og dermed understøtte en omlægning fra hjemmebaserede indsatser til klinikbaserede løsninger, hvor dette er fagligt og borgerrettet hensigtsmæssigt. Samtidig skal de fysiske rammer sikre nærhed, tilgængelighed og gode arbejdsvilkår gennem tidssvarende klinikfaciliteter placeret tæt på borgernes lokalområder.

Derudover foreslås et udviklingsprojekt om en mobil sundhedsklinik, der kan fungere som fleksibel klinikkapacitet samt øge den lokale tilgængelighed – særligt for sårbare borgere.

3. DSS 2 – Botilbud til udadreagerende borgere med handicap, udadreagerende adfærd og domsanbringelse

Formålet er at tilvejebringe den nødvendige tilbudskapacitet til udadreagerende borgere med handicap og fx domsanbringelse, leve op til kommunens leverandørstrategi samt at tilvejebringe et provenu, der kan bidrage til økonomisk balance på det specialiserede socialområde.

Tilbuddet bygges som de nye pladser på Grevenlundsvej. Afskærmning og mulighed for at fravælge stimuli er afgørende. Egen ind og udgang. Ingen fællesarealer. Mulighed for at personalet kan opholde sig således, at de altid er i audio og visuel kontakt med medarbejdere, der er hos borger.

Det samlede antal beboere bør være max. 20 pga. risiko for konfliktspredning. Der er behov for lokaler og udearealer, hvor der er plads til aktiviteter og beskæftigelse i dagtimerne. 

4. DSS 7: Botilbud til borgere med dobbelt diagnose

Anlægsønsket har til formål at sikre, at SOFF kan etablere et bo- og dagtilbud (nyt Vista Hus), som skal rumme 24 bo- og dagtilbudspladser til borgere med svære sindslidelser, som samtidig har et omfattende stof- og/eller alkoholmisbrug.

Der er primært tre årsager til, at der er behov for et nyt bo- og dagtilbud til borgere med dobbeltdiagnose: 

1. Der er et stigende antal borgere i målgruppen. Det betyder, at der i dag henvises borgere til Tornbjerggård tæt ved Vista Hus samt at der købes pladser ved eksterne leverandører til målgruppen. 
2. Et nyt tilbud vil forbedre rammerne for borgere indenfor målgruppen, der i dag får botilbud på Tornbjerggård. Det vil samtidig medvirke til bedre rammer for den øvrige beboergruppe på Tornbjerggård. 
3. Odense Kommune bidrager til at udvide antallet af pladser til en målgruppe, der aktuelt mangler pladser på landsplan.

5. DSS 5: Midlertidig tilbud til borgere med handicap og aldersbetingede funktionsnedsættelse

Dette anlægsønske handler om et midlertidigt tilbud indtil 2032 hvor det kommende 3-i-1 tilbud forventes at står færdigt.

Tilbuddet udformes som et plejecenter uden leve-bo-miljø, da målgruppen typisk bliver overstimuleret og udadreagerende heraf.

Lejlighederne skal være rummelige med god plads til somatisk pleje.
Tilbuddet kan være i flere planer, hvis der er elevatorer mm., som er dimensioneret til fx hospitalssenge mv.

Tilbuddet skal desuden være demensvenligt indrettet, og der skal være et lokale til aktiviteter i dagtimerne.

6. DSS 1: Borgere med autisme - botilbudslignende tilbud (Almenboligloven § 105)

Formålet er at tilvejebringe og fremtidssikre behovet for botilbud til borgere med autisme. Dette for fremadrettet at kunne leve op til kommunens leverandørstrategi og sikre et højt specialiseret tilbud til målgruppen i nærheden af familie og netværk.

Tilbuddet udformes som de skærmede pladser på Kelsbjergvej. Mindre enheder med egen indgang til lejligheder. Mulighed for at fravælge socialt samvær. Gerne skærmede pladser som på Grevenlundsvej uden fællesarealer og med maksimal skærmning.

Det er en nødvendighed med et integreret dagtilbud her, da målgruppen ikke profiterer af at skulle transporteres til et eksternt dagtilbud.

Prognoser viser, at behovet er 6-8 pladser i 2030 stigende til 16-18 pladser i 2035.

Overblik over prioriteringsmuligheder

I Odense Kommune bruges rammestyring som det centrale og overordnede økonomiske styringsværktøj. Det har den fordel, at det giver udvalgene en betydelig handlefrihed og fleksibilitet i forhold til budgettering og økonomisk prioritering. Den høje beslutningskompetence og manglende transparens i de forskellige forvaltningsområder kan dog gøre det vanskeligt for de byrådspolitikere, der ikke sidder i det enkelte udvalg, at få tilstrækkelig og nuanceret indsigt til at kunne foretage velunderbyggede prioriteringer inden for udvalget.

Behovet for at kunne foretage prioriteringer er imidlertid et grundvilkår i en kommunal kontekst. I Odense arbejdes der kontinuerligt og systematisk med at effektivisere og omstille for at skabe et nødvendigt økonomisk råderum. Den proaktive tilgang bidrager til at imødegå økonomiske stød og er medvirkende til at stabilisere økonomien samt finde finansiering til nye politiske prioriteringer. Det sker i to spor: dels via effektiviserings- og omprioriteringsstrategien, hvor det årlige effektiviserings- og omprioriteringskrav er på 0,75 %, og dels via projektet Fremtidens Administration, som er foranlediget af regeringens afbureaukratiseringsdagsorden.

Økonomiudvalget har bestilt et overblik over prioriteringsmuligheder i de enkelte udvalg. Overblikket udarbejdes med det formål at skabe transparens i de mangeartede opgaver, der ligger i udvalget, og samtidig gives et overblik over, hvor der er prioriteringsmuligheder.

For at give et overskueligt overblik er det valgt udelukkende at fokusere på den del af budgettet, der vedrører den daglige drift (styringsområde Service). Budgettet er opdelt i tre hovedkategorier: Lovbundne områder, som primært vedrører udgifter, kommunen er forpligtet til at afholde, samt Delvist skalerbare områder og Fuldt skalerbare områder, som begge vedrører udgifter, hvor der i større eller mindre grad er et politisk handlerum. Overblikket er alene udarbejdet for 2027. Ønskes et mere langsigtet indblik i udvalgets budget, henvises til ”Budgettal og Bemærkninger”.

Mange indsatser ligger i en naturlig gråzone i forhold til, hvilken kategori de mest meningsfuldt bør placeres i. Selv for kategorien med lovbundne områder kan der være et vist rum for begrænset skalering, og det samme gælder fortolkningen af, hvor skalerbart et område reelt er. Derudover har der skulle findes en balanceret detaljeringsgrad i overblikket.

Overblikket beskriver indsatser, hvor der helt eller delvist er mulighed for politisk handlerum i forhold til skalering og serviceniveau. Overblikket kan dog ikke stå alene. Det er tiltænkt at kunne bruges til at pege på områder, hvor der ønskes en mere dybdegående analyse af konsekvensen og effekten af et ændret serviceniveau.

Overblikket over prioriteringsmuligheder er udarbejdet for alle udvalg. For sammenlignelighedens skyld er det tilstræbt, at inddelingen er på samme niveau og har et ensartet udtryk på tværs af alle udvalg. Forvaltningerne er dog organiseret forskelligt, hvilket kan betyde, at der er nuanceforskelle i opgørelserne mellem udvalgene.

Overblikket er opbygget, så der først gives et samlet overblik over budgettets fordeling på de tre kategorier i 2027. Herefter vises en tabel med alle indsatser fordelt på de enkelte kategorier. Endelig følger en mere udførlig beskrivelse af hver enkelt indsats, hvor der dels redegøres for, hvad der driver udgifterne, og dels hvilke konkrete prioriteringsmuligheder der kan være. 

Figur: Sundheds- Omsorgs- og Forebyggelsesudvalgets overblik over prioriteringsmuligheder for Budget 2027

Nedenfor fremgår en tabel over områder fordelt på prioriteringsmuligheder.

Beskrivelse af prioriteringsmuligheder indenfor de 3 områder

1. Lovbundne midler

1.1 Vederlagsfri fysioterapi
Borgere med et svært fysisk handicap eller funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom kan henvises til vederlagsfri fysioterapi. Behandlingen har til formål at forbedre borgerens funktionsevne, vedligeholde funktionsevnen eller forhale forringelser af funktionsevnen. Det er borgerens egen læge, der henviser borgeren, mens kommunen afholder udgiften til fysioterapien. 

Udgifterne på området afhænger af antal visitationer og udviklingen i den generelle helbredsstatus for kommunens borgere. Sundheds-, Omsorgs-, og Forebyggelsesforvaltningen følger løbende udgifterne til de bevilgede forløb.  

1.2 Kofoedsminde, Center for døve & udviklingshæmmede lovovertrædere

Kofoedsminde er en socialpædagogisk døgninstitution for voksne udviklingshandicappede der har begået personfarlig kriminalitet. Kommunerne yder objektiv finansiering til dette tilbud og kan derfor ikke påvirke udgifterne. 

1.3 Tilsyn

Udgifter forbundet med tilsyn af forvaltningens institutioner afholdes fra denne pulje. Det er lovpligtigt, at der udføres tilsyn for at sikre borgernes plejekvalitet og generelle beboertrivsel. 

1.4 Øvrige

Dækker primært eksterne finansierede projekter og midlerne er derfor heller ikke varige. 

2. Delvist skalerbare områder

2.1 Hjemmehjælp, støtte og pleje i eget hjem

Kommunen er forpligtet til at udøve hjælp, støtte og pleje til borgeren i eget hjem, hvis det vurderes, at borgeren opfylder kriterier herfor. Sundheds-, Omsorgs-, og Forebyggelsesforvaltningens udgifter på dette område er derfor delvist lovbestemte da støtten/plejen altid skal leve op til lovgivningens minimum, men området er kendetegnet ved, at kommunen kan fastsætte serviceniveauet på området og dermed påvirke udgiftspresset. 

Den primære omkostningsdriver på området er lønkroner. Udgifterne til løn er delvist bestemt af den gældende takst på området, men er også defineret af bl.a. det visiterede støttebehov, antal visiterede borgere samt ruteplanlægning.

Der er private aktører på markedet, og med den nye Ældrelov er det vedtaget, at borgeren ikke længere kan modtage støtte fra både privat aktør og kommunen samtidig. Derfor skal borgere nu vælge om støtten i eget hjem skal ydes fuldt af kommunen eller af privat aktør. 
Forvaltningen følger denne udvikling tæt.

Forvaltningen budgetterer i 2027 med et samlet budget på 1,3 mia. kr. til hjemmehjælp, støtte og pleje i eget hjem. Borgerne der modtager støtte visiteres typisk efter paragraf SEL § 85, SEL §§ 83, Ældrelov §9, Sundhedslov § 138, SEL § 86.

2.2 Botilbud og plejehjem

Hvis det vurderes, at borgerens behov rækker ud over støtte i eget hjem, er kommunen forpligtet til at tilbyde borgeren ophold i støttede boliger med tilhørende omsorg, pleje og evt. behandling. Borgere visiteres typisk til dette ophold efter §105, 107, 108 og 54a og kan få supplerede støtte til opholdet.

Den primære omkostningsdriver på området er lønkroner, der påvirkes af bl.a. normeringsændringer, takstberegning og belægningsprocenter på de enkelte tilbud. Der er i udstrakt omfang fritvalg for borgerne på området, hvilket betyder at kommunens borgere kan ønske plads i andre kommuner, og at borgere fra andre kommuner kan optage en plads i et tilbud i Odense Kommune.   

2.3 Køb og Salg af pladser – Det specialiserede socialområde

Budgettet på 296 mio. kr. dækker over forvaltningens nettoudgifter til køb og salg af pladser på det specialiserede socialområde. Udgifterne på området er særligt drevet af taksten for de enkelte pladser i både egen kommune og eksterne kommuner. Taksten vil være sammensat af de samme omkostningsdrivere som beskrevet i afsnittet omkring ’Botilbud og plejehjem’. 
Odense Kommune er som udgangspunkt en køberkommune på det specialiserede socialområde. Kommunen arbejder dog på at etablere flere pladser på området indenfor kommunegrænsen via leverandørstrategien. 

2.4 Administration, ledelse og puljemidler

Dækker over udgifter til administration/stabsunderstøttelse og sagsbehandling på myndighedsområdet. Langt størstedelen af budgettet på 211 mio. kr. dækker lønudgift til medarbejdere. Omkostningsdriverne på dette budgetområde defineres typisk af det serviceniveau som udvalg og byråd stiller til stabsunderstøttelse og indfrielse af sagsbehandlingstider i myndighedsafdelingen. 
Budgetposten indeholder foruden løn 9 mio. kr. til centrale puljer til blandt andet kompetenceudvikling/efteruddannelse på tværs af forvaltningen samt puljer til råd indenfor handicap, ældre og psykiatri.

2.5 Hjælpemidler og rådgivning

Borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der kræver støtte i hverdagen kan søge kommunen om hjælpemidler. Hjælpemidlerne kan være rollatorer, kørestole badesæder, biler med flere. Budgettet på 148 mio. kr. dækker over udgifter til nyanskaffelser, reparationer og afskrivninger på hjælpemidler. Udgiftsudviklingen drives primært af borgernes generelle sundhedsstatus og behov for hjælpemidler, kostprisen på hjælpemidlerne samt bevillingspraksis på området. 

2.6 Dagtilbud

Dagtilbud til voksne med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer bevilges efter servicelovens §103 (beskyttet beskæftigelse) og §104 (Aktivitets- og Samværstilbud). Kommunen har ansvaret for at tilbyde borgerne disse tilbud, og formålet med begge tilbud er at skabe en mere meningsfuld hverdag, forebygge isolation og øge selvstændigheden hos den enkelte borger. 
Sundheds-, Omsorgs-, og Forebyggelsesforvaltningen driver fx Byhuset og Odense Værkstederne indenfor dette budgetområde. 

Omkostningsdriverne på dette budgetområde er løn til medarbejdere på området samt vedligehold eller udskiftning af fx arbejdsstationer og materialer.   

2.7 IT

Udgifter til lovpligtige IT- og telefonisystemer. 

3. Fuldt skalerbare områder

3.1 Faste teams – Udkørende og plejehjem

Byrådet afsatte med budget 2025 midler til implementering af faste tværfaglige teams i kommunens udkørende grupper og afsatte med budget 2026 ligeså midler til et pilotprojekt med faste teams på tre udvalgte plejehjem i kommunen. 

3.2 Puljer

Budgettet på 18,3 mio. kr. dækker i 2027 over puljemidler til diverse indsatser. Fx er der afsat midler til nedbringelse af ledelsesspænd i forvaltningen, sundhedspuljen, puljer til samarbejder med eksterne aktører samt puljer under de enkelte forløbschefer til prioritering på deres områder. 
Puljemidlerne er ikke bundet til en specifik lovgivning eller andet formål og er derfor fuldt skalerbar.  

3.3 OK Aktiv

OK Aktiv arrangerer aktiviteter i samarbejde og dialog med beboerne på plejehjemmene og bostederne. Det kan bl.a. være gymnastik, dansecafé, gåture m.m. Der er også individuelle aktiviteter som fx en lille snak og oplæsning. 

Budgettet på 8,6 mio. kr. dækker løn til ansatte og udgifterne på området styres af det fastsatte besøgsdage og antallet af aktiviteter der planlægges. 

3.4 Demenskoordinatorer

Odense Kommunes demenskoordinatorer tilbyder koordinerende rådgivning og vejledning til mennesker med demens og deres pårørende. 

Budgettet på 6,8 mio. kr. dækker løn til medarbejdere og kan skaleres alt efter, hvilket serviceniveau kommunen ønsker at prioritere på området.

3.6 Øvrige

Budgetposten dækker blandt andet over Klippekortsordning og midler afsat til administrativ understøttelse af lederne i forvaltningens udkørende grupper. 
Budgetterne er afsat uden lovpligtige bindinger.

I forbindelse med udarbejdelse af dette bidrag, er der ikke taget stilling til en eventuel videre konkret udmøntning af prioriteringsmulighederne. Der kan derfor være behov for efterfølgende høring af relevante parter.