Initiativer på landsplan

I 2026 har 19 % af de unge på landsplan valgt en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse. Det er på niveau med de seneste fem års opgørelser. 

Søgetal og måltal i Odense

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen anbefaler, at udvalgene drøfter følgende to modeller:

• Model 1: Fastholdelse af nuværende ambitionsniveau på 16,9 %. (Forvaltningen anbefaler denne model)
• Model 2: Nå landsgennemsnittet fra 2020-2026 på 19,7 % inden 2030.

Hen over de sidste seks år har søgning til erhvervsuddannelserne ligget stabilt mellem 15,1 % og 16,9 %. Der er ikke forventning om, at de unge til næste år vil ændre søgemønstret markant. Det er vigtigt at understrege, at det i sidste ende er op til den enkelte elev i 9. og 10. klasse at foretage et uddannelsesvalg. Kommunen er forpligtet til at vejlede de unge til valg af uddannelse og erhverv, som bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet med det sigte, at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. 

Nedenstående graf viser de faktiske søgetal til ungdomsuddannelserne i perioden 2020-2026 og forslag til de to modeller for måltal fra 2026 og frem samt 6-byerne og 4-byerne til sammenligning. Grafen er vedhæftet som bilag. 

Sådan søger de unge i Odense

I Odense søger 60,6 % af eleverne i 9. klasse videre i 10. klasse. Der er stigning på 0,1 procentpoint. Det svarer til 1.206 ansøgninger.

Af de elever der ikke søger i 10. klasse, og de elever som søger videre efter 10 klasse har:

• 16,5 % søgt en erhvervsuddannelse. Det svarer til 338 ansøgninger. Dette svarer til en stigning på 1,1 procentpoint i forhold til 2025. Hvis måltallet på 16,9 % skulle være nået, skulle 33 flere elever have søgt en erhvervsuddannelse. 
• 75,8 % søgt en gymnasial uddannelse. Det svarer til 1.549 ansøgninger. 
• 7,6 % har øvrige uddannelser. Det svarer til 156 ansøgninger. 

Søgningen til erhvervsuddannelserne har ligget forholdsvis stabilt med et gennemsnit over de seneste seks år på 15,9 %.

Initiativer der understøtter de unges vej mod ungdomsuddannelse

Forvaltningerne arbejder kontinuerligt på initiativer, der skal understøtte, at de unge kommer i ungdomsuddannelse, herunder erhvervsuddannelse. Det kræver et langsigtet perspektiv i udskolings- og vejledningsaktiviteter, som kan gøre de unge nysgerrige og motiverede for de mange uddannelsesveje. Vi har blandt andet igangsat nedenstående initiativer, som vi endnu ikke har set den fulde effekt af.

• Styrket samarbejde mellem skole og vejledning
  • Lederunderstøttelse af skole- og vejledningssamarbejdet for at styrke de unges forudsætninger for at vælge ungdomsuddannelse og arbejde systematisk med at integrere vejledningsaktiviteter i undervisningen og den målrettede og skole- og vejledningsindsats

• Erhvervstanken
  • Omdrejningspunkt for aktiviteter til udskolingen med fokus på erhvervsuddannelserne. Der udbydes forløb i teknologi og bæredygtighed i tæt samarbejde med erhvervsskoler og virksomheder. Senest er der udviklet ny vejledningsaktivitet med fokus på grøn omstilling og 12 erhvervsuddannelser

• Forsøg med alternativ brobygning
  • Prøvehandlinger med særlig brobygning fra 10. klasse UngOdense til HF & VUC Fyn og Højere Forberedelseseksamen (HF) på Mulernes Legatskole med styrket vejledning af Den Kommunale Ungeindsats (KUI).
  • Prøvehandlinger med gruppebaseret brobygning for elever i specialtilbud på erhvervsuddannelser og Forberedende Grunduddannelse (FGU) 

• Stærke Børnefællesskaber
  • Alle folkeskoler arbejder med stærke børnefællesskaber gennem en flerårig strategisk indsats. Ledere, medarbejdere, vejledere og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) samarbejder om at skabe deltagelsesmuligheder for flere med fokus på kvalitet i læringsmiljøet, øget inklusion på almenområdet og minimering af fravær.

• En ny folkeskoleaftale implementeres fra 2024-28 med sigte på en mere praktisk og erhvervsrettet udskoling:
  • Juniormesterlære er et tilbud til elever i 8. og 9. klasse, der ønsker en mere praktisk afslutning på folkeskolen. Her får eleverne en reduceret fagrække og mulighed for 2 dages praktik i en virksomhed med henblik på en erhvervsuddannelse efter endt folkeskole. 
  • Nye lærerplaner med et mere praktisk fokus i alle fag.
  • Fagligt løft af de fagligt mest udfordrede elever i dansk og matematik, så alle elever forlader folkeskolen med 02 i dansk og matematik.

Ny reform på uddannelsesområdet

Ny reform vil de kommende år præge skole og vejledning og de unges søgemønstre. I februar 2025 er der indgået politisk aftale om etablering af en ny erhvervs- og professionsrettet eksamen (EPX) fra 2030. Den skal favne nuværende 10. klasse, HF og erhvervsuddannelserne grundforløb 1, og forventeligt vil ca. 40 % af en årgang søge den vej. Samtidig indføres skærpede karakterkrav til Almen Studentereksamen (STX), Højere Handelseksamen (HHX) og Højere Tekniske Eksamen HTX. Aftalen betyder en indholdsmæssig og strukturel omlægning af hele uddannelses- og institutionslandskabet for 10. klasse, FGU og ungdoms- og voksenuddannelserne. Hvad aftalen og kommende lovgivning gør ved søgetallene til erhvervsuddannelserne den næste årrække henimod 2030, er uvist.