Ankestyrelsen har sendt en supplerende høring til Odense Kommune om en mulig tilsynssag. Dette sker på baggrund af henvendelser fra Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Midt om kommunens anvendelse af ikke-godkendte tilbud efter barnets lov § 12, stk. 3. 

Ankestyrelsen anmoder Byrådet om en politisk behandlet udtalelse, der særligt redegør for:

• Hvordan Byrådet vil sikre, at kommunens forsyningsansvar efter barnets lov § 12, stk. 1 og 2 overholdes.
• Hvordan Byrådet vil sikre, at bestemmelsen i barnets lov § 12, stk. 3 om anbringelse i ikke-godkendte tilbud overholdes fremadrettet

Udtalelsen skal danne grundlag for Ankestyrelsens vurdering af, om der skal rejses en tilsynssag.

De to konkrete bestemmelser i Barnets lov

Ankestyrelsen beder i deres høringsbrev om, at Odense Kommune især forholder sig til hhv. § 12, stk. 1 og 2 samt til § 12, stk. 3 i Barnets lov.

Barnets lov § 12, stk. 1 og 2 - Kommunens forsyningsansvar

Bestemmelserne fastslår, at kommunen har ansvaret for at sikre, at der findes tilstrækkelige og egnede anbringelsespladser til børn og unge, der har behov for anbringelse. Kommunen skal løbende planlægge og udvikle sin kapacitet, så børn og unge kan anbringes i godkendte tilbud, der matcher deres behov. Et tilbud skal være godkendt af socialtilsynet og fremgå af Tilbudsportalen for at kunne indgå i kommunens forsyning

Barnets lov § 12, stk. 3 - Akut anbringelse i ikke-godkendte tilbud

Bestemmelsen giver mulighed for midlertidigt at anbringe et barn i et ikke-godkendt tilbud, når barnets behov er akut, og når der ikke er et egnet godkendt tilbud til rådighed. Anvendelsen er en undtagelse, som kun bruges, når alle andre muligheder er udtømt, og der gælder særlige krav til beslutning, orientering af socialtilsyn og opfølgning.

Sagsforløb

I Ankestyrelsens høringsbrev refereres til to sager, som Ankestyrelsen har modtaget henvendelser om fra Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Midt. At det er disse socialtilsyn der har rettet henvendelse skyldes, at de relevante godkendelser i de konkrete sager hører under disse socialtilsyn ud fra henholdsvis plejefamiliens bopæl og tilbuddets beliggenhed. De to sager er behandlet i hhv. Børn- og Ungeforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. De to sager gennemgås kort herunder

Sag 1 - Anbringelsessted opsiger kontrakt

Sagen omhandler et barn, som har været frivilligt anbragt siden 2022. Det daværende anbringelsessted opsagde kontrakten i september 2025 med henvisning til, at barnet ikke længere kunne rummes inden for tilbuddets målgruppe. Børn- og Ungeforvaltningen forsøgte herefter gennem en længere periode at finde et nyt, egnet og godkendt anbringelsessted, herunder både midlertidige og permanente løsninger. Trods kontakt til 34 tilbud var det ikke muligt at finde et godkendt tilbud, som kunne imødekomme barnets meget omfattende behandlings- og støttebehov.

Efter en periode med hjemgivelse til barnets far med massiv støtte blev barnets trivsel og sikkerhed vurderet alvorligt forringet. På den baggrund traf forvaltningen beslutning om akut anbringelse i et midlertidigt, ikke-godkendt projektophold efter barnets lov § 12, stk. 3. Placeringen blev iværksat for at sikre barnets ret til beskyttelse og forebygge alvorlig skade.

Sag 2 - opholdsstedet går konkurs

Sagen omhandler en ung, der frem til den 28. februar 2025 var lovligt anbragt på et godkendt opholdssted. Efter opholdsstedets konkurs forsøgte Beskæftigelse- og Socialforvaltningen gennem en længere periode at finde et nyt, egnet og godkendt anbringelsessted. Der blev taget kontakt til 31 godkendte tilbud, herunder alle relevante tilbud på Tilbudsportalen med målgrupper inden for autismespektrum og personfarlig kriminalitet. Det var ikke muligt at finde et egnet tilbud, som kunne tage imod den unge.

På den baggrund traf forvaltningen beslutning om at anvende akutbestemmelsen i barnets lov § 12, stk. 3 og anbringe den unge på et ikke godkendt opholdssted. 

Brugen af § 12 stk. 3 i de to sager

I forbindelse med de akutte anbringelser anerkender Børn- og Ungeforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, at der er sket fejl i sagsbehandlingen. Orienteringerne til socialtilsynet blev som følge af interne fejl i forvaltningerne ikke fremsendt rettidigt. Dette medførte, at socialtilsynet i begge sager først blev orienteret senere end foreskrevet, og at der dermed ikke rettidigt blev skabt grundlag for korrekt behandling af spørgsmålet om forlængelse af de midlertidige placeringer. Forvaltningerne anerkender, at dette ikke var i overensstemmelse med gældende regler og procedurer.

Redegørelse for overholdelse af barnets lov § 12, stk. 1 og 2 (Kommunens forsyningsansvar)

Odense Kommune anerkender sit ansvar for at sikre, at kommunen råder over tilstrækkelige og egnede anbringelsespladser, jf. barnets lov § 12, stk. 1 og 2. Sagen har tydeliggjort, at der i sjældne og meget komplekse sager kan opstå situationer, hvor det på trods af omfattende og systematisk afsøgning ikke er muligt at finde et egnet godkendt tilbud inden for de lovbestemte frister.

Odense Kommune har i den konkrete sag dokumenteret en meget bred afsøgning af både regionale, private og kommunale tilbud. Byrådet lægger vægt på, at kommunen fortsat arbejder målrettet med kapacitetsopbygning, dialog med socialtilsynene og udvikling af mere fleksible og specialiserede tilbud, så forsyningsansvaret i videst muligt omfang kan imødekommes – også for børn med meget komplekse behov.

Redegørelse for overholdelse af barnets lov § 12, stk. 3 (Akut anbringelse i ikke-godkendte tilbud)

Odense Kommune understreger, at anvendelse af barnets lov § 12, stk. 3 er en klar undtagelse, som alene benyttes, når alle andre muligheder er udtømt, og når barnets behov er akut.

For at sikre lovmedholdelighed og ensartet praksis har forvaltningerne udarbejdet en klar sagsprocedure for anvendelse af § 12, stk. 3. Proceduren beskriver tydeligt:

• hvornår bestemmelsen kan anvendes
• hvem der træffer beslutning
• hvordan og hvornår Socialtilsynet skal orienteres
• hvilke tidsfrister der gælder
• hvordan dokumentation og opfølgning sikres

Kommunen lægger vægt på, at proceduren skal sikre rettidig orientering af socialtilsynet, korrekt journalisering og løbende ledelsesmæssig opfølgning, så fejl som dem, Ankestyrelsen har påpeget, ikke gentager sig. Proceduren er implementeret som et ledelsesredskab i forvaltningerne og anvendes fremadrettet ved alle sager om akut anbringelse i ikke-godkendte tilbud.

Vurdering

De omtalte sager har været ekstraordinære og har tydeliggjort spændingen mellem lovgivningens rammer og hensynet til barnets bedste i meget komplekse sager. Odense Kommune finder det afgørende, at erfaringerne fra sagen anvendes konstruktivt til at styrke både forsyningsansvar, sagsgange og kvalitetssikring, så børn og unge i udsatte positioner også fremadrettet mødes med rettidig beskyttelse og sammenhængende indsatser. Forvaltningerne lægger vægt på, at barnets/den unges trivsel, tryghed og udvikling fortsat er det bærende hensyn i alle beslutninger.