Beretning om magtanvendelser på voksenområdet

Reglerne i serviceloven giver personalet i kommunale og private tilbud mulighed for at bruge magtanvendelse. Reglerne er en udtagelse til udgangspunktet om borgerens ret til selvbestemmelse. Reglerne gælder ifølge serviceloven kun over for "voksne med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne". Magtanvendelser må også kun foretages i bestemte og nøje definerede situationer. Derudover giver straffelovens regler om nødværge og nødret mulighed for i ekstraordinære situationer at anvende magt for at afværge truende skader.

Bilag 1 beskriver bestemmelserne for tilladte magtanvendelser. Bilaget beskriver reglerne for:

• Nødværge og nødret
• Hvem der er omfattet og undtaget fra reglerne om magtanvendelse
• Hvem der må udøve magtanvendelse

I 2025 blev der i alt indberettet 5 magtanvendelser på voksenområdet i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. I 2023 blev der indberettet 52 magtanvendelser, og i 2024 blev der indberettet 4 magtanvendelser. Baggrunden for faldet fra 2023 til 2024 var, at to af borgerne der blev udsat for et højt antal magtanvendelser, overgik til Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningens ansvarsområde.

Forvaltningen vurderer, at alle 5 magtanvendelser i 2025 er tilladte. Tilladte betyder, at magtanvendelserne efterfølgende er vurderet til at ligge inden for rammen af, hvad der har været nødvendigt og fagligt forsvarligt. 4 af magtanvendelserne er vurderet tilladte efter serviceloven og 1 magtanvendelse er vurderet tilladt efter straffelovens regler om nødværge.

Figur 1 nedenfor viser, hvordan antallet af magtanvendelser har udviklet sig fra 2020-2025.

Figur 1. Udviklingen i antallet af magtanvendelser fra 2020-2025.

Figur 2 nedenfor viser, hvordan magtanvendelser fordeler sig på henholdsvis Odense Kommunes egne tilbud og eksterne tilbud de seneste 6 år.

De 5 magtanvendelser, der er indberettet i 2025, fordeler sig på 4 unikke borgere. Der har i løbet af året været 330 borgere på de tilbud, der retter sig mod borgere omfattet af reglerne for magtanvendelse. Det gælder midlertidige botilbud efter § 107 i serviceloven, botilbud efter § 108 i serviceloven samt forsorgshjem efter § 110 i serviceloven. Det er ikke nødvendigvis alle borgere på de pågældende tilbud, der er omfattet af reglerne om magtanvendelse.

Figur 2. Magtanvendelser fordelt på årstal og typen af tilbud.

Tabel 1 nedenfor viser antallet af magtanvendelser og borgere fordelt på tilbudstype og sat i forhold til antallet af borgere, der er omfattet af reglerne for magtanvendelse. 3 af de 5 magtanvendelser i 2025 er foretaget på Odense Kommunes egne tilbud og de resterende 2 magtanvendelser er foretaget på eksterne private tilbud. I alt har der været 1,2 % af voksne borgere, som er omfattet af reglerne, der har været udsat for magtanvendelse i 2025.

Tabel 1. Magtanvendelser fordelt på tilbudstype

(*) Private tilbud omfatter alle eksterne tilbud, der ikke er kommunale eller regionale og omfatter bl.a. selvejende institutioner og civilsamfundstilbud.

(**) Nogle borgere har i 2025 været i flere forskellige typer tilbud, hvorfor tabellen ikke summer til 330 voksne borgere.

Odense Kommunes egne tilbud

Alle tilbud under Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har et stort fokus på at forebygge magtanvendelser. Forvaltningen arbejder sammen med tilbuddene målrettet på at forebygge og minimere antallet af magtanvendelser. Det sker bl.a. gennem efteruddannelse af medarbejderne og gennem systematisk arbejde med konfliktnedtrappende adfærd og risikovurdering af beboernes adfærd. For eksempel anvender en del af tilbuddene ”Mestringsskemaet”, der er en faglig metode med fokus på at forebygge vold, overgreb og selvskade.

Når der er sket en magtanvendelse, følger tilbuddets ledelse altid op på den. I opfølgningen er der fokus på, hvad den enkelte medarbejder kan lære af den situation, der førte til magtanvendelse. Der er også fokus på, hvad tilbuddet kan lære af situationen. På den måde bruger tilbuddene de enkelte magtanvendelser til læring, så de bedre kan forebygge magtanvendelser. Når et internt tilbud indberetter en magtanvendelse, foretager forvaltningen også altid en juridisk vurdering af, om magtanvendelsen er tilladt.

Forvaltningen arbejder løbende på at udvikle og forbedre praksis for håndtering af magtanvendelser. Det sker blandt andet gennem løbende evaluering og justering af de gældende instrukser for håndtering af magtanvendelser på de enkelte tilbud. Derudover arbejder forvaltningen også løbende på at sikre ensartet praksis på tværs af tilbud.

Eksterne tilbud

Eksterne tilbud omfatter både eksterne private tilbud, som er bl.a. selvejende institutioner og civilsamfundstilbud, samt eksterne offentlige tilbud som er regionale tilbud eller tilbud drevet af andre kommuner. Forvaltningen følger løbende med i, om der er udfordringer med magtanvendelser på de eksterne tilbud, som forvaltningen bruger til borgere fra Odense Kommune. Det sker ved at følge med i, hvor mange magtanvendelser de enkelte tilbud indberetter. Forvaltningen fører også et personrettet tilsyn. Her har forvaltningen fokus på, om den enkelte borger fra Odense Kommune trives. Forvaltningen har også fokus på, om der har været mange magtanvendelser mod den samme borger.

Når en magtanvendelse bliver indberettet, foretager forvaltningen altid en juridisk vurdering af, om magtanvendelsen er tilladt.

Samarbejdet med eksterne tilbud er aftalt i kontrakter mellem Odense Kommune og det pågældende tilbud. Magtanvendelser er et af de områder, som forvaltningen har fokus på, når forvaltningen indgår kontrakter med eksterne tilbud. Der er også fokus på magtanvendelser, når forvaltningen løbende følger op på de indgåede kontrakter. Opfølgningen sker blandt andet på dialogmøder mellem kommunen og tilbuddet.

I opfølgningen har forvaltningen fokus på at forebygge magtanvendelser. Derfor er forvaltningen meget opmærksom på tilbud, som har indberettet mange magtanvendelser. Forvaltningen går altid i dialog med tilbuddets ledelse, hvis et tilbud indberetter mange magtanvendelser. I dialogen er der fokus på, hvordan tilbuddet kan blive bedre til at forebygge magtanvendelser.

Forvaltningen har også et stort fokus på at sikre, at alle tilbud registrerer og indberetter alle magtanvendelser. Forvaltningen har derfor også opmærksomhed på tilbud, som ikke har indberettet nogen magtanvendelser, eller som har indberettet meget få magtanvendelser. Det kan nemlig betyde, at tilbuddet ikke har fået registreret og indberettet alle magtanvendelser. I sådanne tilfælde går forvaltningen også i dialog med tilbuddets ledelse.

Når forvaltningen skal tage stilling til, om kontrakten med et eksternt tilbud skal fornys, er magtanvendelser et af de forhold, som der er fokus på. Hvis et tilbud har problemer med magtanvendelser, kan det betyde, at kontrakten ikke bliver fornyet. Forvaltningen forsøger dog altid først at løse problemerne gennem dialog med tilbuddet.

Socialtilsynets rolle

Socialtilsynet fører tilsyn med de sociale tilbud, der efter lovgivningen kræver godkendelse og kontrol. Det gælder blandt andet botilbud, opholdssteder, døgninstitutioner, ambulante indsatser og andre støtte- og behandlingstilbud, som arbejder med børn, unge og voksne med særlige behov. Målet er, at tilbuddene giver borgerne forsvarlig kvalitet og den støtte, de har ret til.

Når en medarbejder foretager en magtanvendelse, skal medarbejderen registrere og indberette magtanvendelsen til Socialtilsynet. Socialtilsynet bruger indberetningerne aktivt, når de vurderer praksis og planlægger tilsynsbesøg. Mange magtanvendelser kan pege på udfordringer og føre til øget tilsyn. Få eller ingen indberetninger giver også anledning til opmærksomhed, fordi fravær af registreringer kan tyde på mangelfuld dokumentation eller behov for faglig udvikling.

Når Socialtilsynet vurderer, at et tilbud ikke leverer tilstrækkelig kvalitet, kan de sætte tilbuddet under skærpet tilsyn eller give påbud om konkrete forbedringer. Socialtilsynet kan i sidste ende vælge at trække godkendelsen af tilbuddet tilbage, og så kan tilbuddet ikke længere fortsætte driften.

Fra 1. januar 2026 arbejder Socialtilsynet efter et risikobaseret tilsyn. Tilsynet gennemfører som udgangspunkt besøg mindst hvert tredje år i stedet for et årligt tilsyn. Hvis Socialtilsynet vurderer øget risiko for utilstrækkelig kvalitet, øger de hyppigheden af besøg. Til at vurdere risikoen for utilstrækkelig kvalitet, har de fem socialtilsyn udviklet en fælles risikomodel, som samler kendte risikofaktorer og placerer tilbud i grøn, gul eller rød kategori. Kategoriseringen styrer både hyppigheden og tilrettelæggelsen af tilsynet.