Baggrund

Ankestyrelsen har modtaget en henvendelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet om 51 kommuners manglende beskyttelse af BNBO. De pågældende kommuner har ifølge statens oplysninger gennemført under 90 % af denne beskyttelse. Miljø- og Ligestillingsministeriet har oplyst til Ankestyrelsen, at Skanderborg Kommune pr. 18. november 2025 havde gennemført 47 % af beskyttelsen. På den baggrund har Ankestyrelsen den 10. marts 2026 med brev (vedlagt som bilag) henvendt sig til Skanderborg Kommune og anmodet om en udtalelse om den manglende beskyttelse af BNBO. Ankestyrelsen anmoder ligeledes om en aktuel status for Skanderborg Kommunes beskyttelse af BNBO, samt at sagen behandles i Byrådet. 

Administrationen har udarbejdet et udkast til et brev til Ankestyrelsen (vedlagt som bilag). Det fremgår heraf, at Skanderborg Kommune pr. 1. april 2026 har gennemført 77 % af grundvandsbeskyttelsen i de BNBO, hvor der skulle gennemføres en indsats, samt at den resterende beskyttelse kan være gennemført med påbud i juni i år. 

Arbejdet med beskyttelse af BNBO i Skanderborg Kommune

Den 1. juli 2024 trådte den nye lovgivning om BNBO i kraft. Den forpligtede kommunerne til at nedlægge forbud eller give påbud om ophør af erhvervsmæssig brug af pesticider i de BNBO, hvor indsats var vurderet nødvendig, såfremt det ikke lykkedes vandværkerne eller kommunen at indgå en frivillig aftale. Tidsfristen for arbejdet var meget kort:

• For de BNBO, hvor der uden held var forsøgt indgået en aftale inden den 31. december 2023, skulle kommunen udstede et forbud senest den 31. december 2024.
• For BNBO, hvor der ikke var forsøgt indgået aftale, skulle lodsejer have modtaget et skriftligt aftaletilbud senest den 1. december 2024. Aftalen skulle indgås senest den 31. december 2024. Hvis det ikke var tilfældet, skulle kommunen have udstedt et påbud eller forbud senest 1. marts 2025.

Skanderborg Kommune risikovurderede i vinteren 2023/2024 alle de BNBO og vandværker, hvor indsats var vurderet nødvendig. Derved blev BNBO, hvor der enten ikke var erhvervsmæssig brug af pesticider, hvor boringen skulle nedlægges inden for 5 år, eller hvor der ikke viste sig at være risiko i øvrigt - undtaget fra indsats.

Skanderborg Kommune sendte i oktober 2024 et brev ud til alle de berørte lodsejere i BNBO, og Skanderborg Vandsamarbejde påtog sig med konsulentbistand fra Skanderborg Forsyning at gennemføre lodsejeraftalerne for de berørte BNBO med fokus på frivillige aftaler. Med kun tre måneder til at gennemføre beskyttelsen kom man ikke i mål inden den 1. marts 2025, men til gengæld er aftalerne stille og roligt kommet på plads for de fleste BNBO gennem 2025 i god dialog med de fleste lodsejere. 

Indsatsen for beskyttelse af BNBO har været behandlet i Klima-, Miljø- og Planudvalget tidligere:

• Oktober 2024: Godkendelse af villighed til ekspropriation
• 1. april 2025: Status på BNBO akutaftale.

Desuden har der to gange været fremsendt information til Byrådet:

• 13. december 2024: Orientering om status på BNBO-aftaler
• 24. februar 2025: Status BNBO.

Status på arbejdet med beskyttelse af BNBO

Sammenlagt har der skullet beskyttes 13 BNBO. Beskyttelsen er gennemført for 9 BNBO (Herskind, Stjær-Bakkeskoven, Hørning Stationsby, Fruering, Voerladegård, Riis og Ejer, Lillering, Boes og Gjesing). For de 4 resterende BNBO er status følgende: 

Der er gennemført aftaler for i alt 9 BNBO og for halvdelen af 2 BNBO – svarende til i alt 77 %.

Årsag til at Miljøstyrelsens tidsplan ikke har kunnet opfyldes

Den korte tidsplan, som Miljøstyrelsen fremlagde, har af flere grunde ikke kunnet opfyldes. Skanderborg Kommune har med afsæt i de vedtagne principper for grundvandsbeskyttelse i kommunen forsøgt at gennemføre beskyttelsen ved indgåelse af frivillige aftaler (se herunder) og derved anvende det værktøj, der af lodsejerne er blevet oplevet som den mindste indgriben i forhold til, hvis der var blevet udstedt påbud med det samme. 

Det er dog en proces, der kan tage tid, og der er udfordringer undervejs:  

• Vejledningen fra Miljøstyrelsen blev lavet om flere gange undervejs.
• Der kan være forpagtere og landbrugskonsulenter, der har skullet høres og inddrages undervejs i processen.
• Der er tinglysningsrids, som er ændret undervejs.
• Der er foregået ejendomshandel undervejs.
• Der er enkelte lodsejere, som har mødt Vandsamarbejdet, og i sidste ende kommunen med stor modstand.
• Der har været et meget stort pres på landinspektørkonsulenter, og dermed også ventetid på udarbejdelse af tinglysningsrids, erstatningsberegninger og deklarationer m.m.
• Flere sager om vilje til ekspropriation har skullet behandles i Byrådet (grundet krav fra Skat herom).
• Ventetid hos Skat for afgørelse om skattefritagelse. 

Fordele i forbindelse med arbejdet med beskyttelse af BNBO ved indgåelse af frivillige aftaler

Til gengæld har tilgangen med frivillige aftaler medført en række fordele for grundvandsbeskyttelsen:

• De fleste lodsejere er tilfredse med forløbet, og det har været muligt at finde løsninger for dem, som gør, at deres fortsatte drift af tilstødende arealer vanskeliggøres så lidt som muligt. En frivillig proces har desuden sikret et godt udgangspunkt for et fremtidigt samarbejde.
• Det har i flere tilfælde været muligt at udvide aftalerne, som f.eks.:
  • Ved Herskind, hvor der udover de 2,3 ha landbrugsjord i BNBO er blevet opkøbt yderligere ca. 4,7 ha landbrugsjord. Derved kan der rejses skov og indrettes rekreative arealer til områdets spejdere.
  • Ved Virring, hvor det har været muligt at udvide en aftale om beskyttelse af 0,8 ha i BNBO med et opkøb af hele matriklen og dermed kunne rejse en bynær kommunal klimaskov på 21,4 ha landbrugsjord i en sårbar del af det grundvandsdannende opland til vandværket.
  • Ved Riis og Ejer Vandværk er det lykkedes at udvide aftalen om beskyttelse af i alt 1,7 ha beliggende i 2 BNBO med en aftale som beskytter i alt 3 ha, så området mellem de 2 BNBO også er omfattet og nu bliver rekreative arealer for landsbyens beboere.

Dertil kommer den klare fordel, at den velvilje, vi får ved indgåelse af frivillige aftaler, øger sandsynligheden for at f.eks. dyrkningsbegrænsninger overholdes, og dermed at implementeringen af indsatserne har den fulde ønskede effekt.

Administrationen har dog givet påbud i følgende tilfælde:

• Lillering Vandværk: Vandværket er beliggende i Aarhus Kommune, og lodsejer bor i Aarhus Kommune. BNBO er beliggende i Skanderborg Kommune. Lodsejer ønskede ikke at indgå aftale, og derfor er der givet påbud. Sagen blev påklaget af Vandsamarbejdet i Aarhus Kommune og ligger hos taksationskommisionen nu.
• Én lodsejer i BNBO for Stjær Vandværk ønskede ikke at indgå frivillig aftale og fik derfor et påbud. Han har nu accepteret den frivillige aftale, og påbuddet kan derfor i princippet trækkes tilbage.