Orientering om undersøgelser af miljøtilstanden i Bagsværd Sø og igangværende projekt "Furå"

Resumé

Syddansk Universitet (SDU) har de seneste år været i gang med undersøgelser af Bagsværd Sø. Undersøgelserne har til formål at udpege de mest betydende parametre, der er med til at holde søen i en uklar tilstand, og dermed hvilke tiltag der kan påvirke søen i en positiv retning. SDU peger på, at en tilpasning af Furå, som forbinder Bagsværd Sø med resten af Mølleå-systemet, vil kunne skabe en god tilstand i søen inden for relativt få år. SDU anbefaler derfor, at vandløbet indsnævres og ”ensrettes”, så vandet primært strømmer fra Bagsværd Sø. SDU vurderer, at uden en genopretning af Furå, vil Bagsværd Sø fortsat være i dårlig tilstand i mindst 30 år. En afrapportering af disse resultater har tidligere været forelagt Klima- og Miljøudvalget 02.06.2025, punkt 4.

Baggrund

Klima- og Miljøudvalget godkendte 10.01.2022, punkt 2, at Gladsaxe Kommune deltager i et samarbejde med SDU om et ph.d.-projekt. I 2022 bevilligede Gladsaxe Kommune 600.000 kr. til projektet i samarbejde med Mølleå-kommunerne Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Furesø, svarende til en samlet bevilling på 1,8 mio. kr. Der blev i 2025 bevilliget yderligere 400.000 kr. fra Gladsaxe Kommune til supplerende undersøgelser af Bagsværd Sø.

Undersøgelsernes formål var at afklare, hvilke faktorer der fastholder Bagsværd Sø i en dårlig tilstand, og hvad der kan gøres for at ændre dette. SDU afrapporterede løbende resultater af dette arbejde til Klima- og Miljøudvalget 02.10.2023, punkt 2, 29.04.2024, punkt 3, og 02.06.2025, punkt 4.

Viden fra SDU’s undersøgelser

De seneste års undersøgelser har ændret forståelsen af, hvad der fastholder Bagsværd Sø i en dårlig økologisk tilstand. Tidligere blev søen primært betragtet som et relativt lukket system, hvor interne processer som fosforfrigivelse fra sedimentet fra fortidens spildevandsudledninger samt nutidens kloakoverløb, var den dominerende årsag til den dårlige vandkvalitet.

Den første række af undersøgelser viser, at den interne fosforfrigivelse fra sedimentet kun bidrager i meget begrænset omfang og ikke kan forklare den markante stigning i fosforkoncentrationen i Bagsværd Sø om efteråret, hvorfor årsagen skal findes andre steder end sedimentet.

De vandmassebalanceundersøgelser, der med supplerende midler blev udført i 2025, dokumenterer, at der foregår en betydelig og dynamisk vandudveksling med Mølleå-systemet via Furå under Nybrovej.

Det er nu klarlagt, at store mængder fosforholdigt vand strømmer ind i Bagsværd Sø fra Furesø gennem Furå. Furesø er Danmarks dybeste sø og har en meget stor fosforpulje deponeret på bunden. Beregninger viser, at der årligt tilføres mellem 200 kg og 600 kg fosfor via Furå, mens tilførslen fra oplandet inklusive kloakoverløb er omkring 74 kg. Til sammenligning vurderes det, at Bagsværd Sø teoretisk kan bevæge sig mod god økologisk tilstand ved en samlet fosfortilførsel på 84 kg om året.

Den historiske udgravning af Furå til en unaturlig bred kanal betyder, at vand i dag kan bevæge sig både ind i og ud af Bagsværd Sø. Under mere naturlige forhold har vandløbet sandsynligvis alene fungeret som et mindre afløb fra søen. En genopretning af Furå til et markant mindre tværsnit vurderes derfor at kunne ensrette vandstrømmen, så indstrømningen af fosforholdigt vand begrænses.

SDU vurderer, at en genopretning af Furå vil kunne bringe Bagsværd Sø mod god økologisk tilstand inden for fem til seks år og på længere sigt med stor sandsynlighed give vand af badevandskvalitet. En skriftlig afrapportering af dette leveres i efteråret 2026.

Tiltag som oprensning af sediment i Bagsværd Sø vurderes på nuværende tidspunkt kun at have begrænset effekt, da de hurtigt vil blive modvirket af fortsat tilførsel af fosfor fra Furesø. Sådanne tiltag kan dog på sigt blive relevante som supplement, hvis vandudvekslingen via Furå først er ændret.

Ny viden om konsekvenser i 2026

Der blev i 2026 bevilliget 500.000 kr. til at belyse konsekvenserne af en genopretning af Furå, herunder biologiske, hydrologiske og juridiske forhold samt konsekvenser for brugere af søen.

En del af midlerne anvendes til, at SDU gennemfører en omfattende fiskeundersøgelse, som blandt andet skal kortlægge vandringsmønstre for fisk i og omkring Bagsværd Sø. Undersøgelsen skal bidrage med vigtig viden til brug for design af en eventuel løsning, så fiskebestande og andre vandlevende organismer ikke påvirkes negativt.

SDU gennemfører desuden en række konsekvensanalyser af påvirkningen af Lyngby Sø og nedstrøms denne for at vurdere, hvordan en genopretning af Furå vil påvirke vandstrømme og vandkvalitet i Mølleå-systemet. Dette indarbejdes i den skriftlige afrapportering i 2026.

Derudover undersøger forvaltningen, med juridisk bistand, de overordnede konsekvenser samt hvilke tilladelser og afgørelser, der kan blive nødvendige ved et indgreb af en sådan karakter i Furå. Samtidig har forvaltningen planer om inddragelse af brugere og interessenter af Bagsværd Sø samt tilstødende vandområder (Lyngby Sø og Mølleåen), hvilket kræver tæt koordinering med nabokommunen Lyngby-Taarbæk.

Samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune

Furå udgør kommunegrænsen til Lyngby-Taarbæk Kommune, så undersøgelser i forhold til et eventuelt kommende projekt er et tværkommunalt samarbejde. Et projekt af dette omfang, uanset hvordan det konkret skal udformes, vil kræve et grundigt forarbejde på tværs af kommunerne. Et sådant samarbejde er igangsat i 2026.

Området har mange brugere, og brugerinddragelse er vigtigt at tænke ind tidligt i processen på tværs af forvaltninger og kommuner, så et eventuelt projekt kan udformes med størst mulig gavn for både naturen og de rekreative muligheder.

Oversigt over Bagsværd Sø og det omkringliggende Mølleå-system med søer. Ved den røde linje ses Furå, hvor vand løber ud og ind af Bagsværd Sø.

Biolog Mathias Brinkløv Sørensen, Miljøafdelingen

Klima- og Miljøudvalget 10.01.2022, punkt 2

Klima- og Miljøudvalget 02.10.2023, punkt 2

Klima- og Miljøudvalget 29.04.2024, punkt 3

Klima- og Miljøudvalget 02.06.2025, punkt 4