Baggrund

Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger en afrapportering af skoleudviklingssamtalerne for indeværende skoleår. Afrapporteringen peger på, hvad det samlede skoleområde skal have fokus på fremadrettet.  

Skoleudviklingssamtalerne er blevet gennemført i perioden december 2025 til marts 2026. Udviklingsplan for den enkelte skole er vedlagt sagen som bilag. Desuden indgår bilag med relevante data om faglige resultater, elevtiltrækning, socioøkonomi, trivsel og fravær for området.

Datamøder og data for skoleområdet

Forud for hver skoleudviklingssamtale blev der afholdt et dataformøde, med deltagelse af skoleledelsen, skolechefen, souschefen for skoleområdet samt to konsulenter fra Staben i Børne- og Kulturforvaltningen. Møderne har til formål at skabe et fælles datagrundlag for skoleudviklingssamtalerne, og der blev præsenteret og drøftet en række data om skolerne, herunder faglige resultater, elevtiltrækning, socioøkonomi, trivsel og fravær.

Bilag 2 og 3 samler op på de forskellige datatemaer. Overordnet set viser dataene blandt andet, at Gladsaxes folkeskoler klarer sig fornuftigt i forhold til landsgennemsnittet både fagligt og trivselsmæssigt. Den seneste afgangsårgang i Gladsaxe (9. klasserne 2024/2025) lå bedre end landsgennemsnittet i karaktersnit, og alle 10 skoler lå på niveau med deres socioøkonomiske reference, se bilag 2, figur 1 og figur 2. Resultaterne i Folkeskolens Nationale Overgangstest må ikke offentliggøres og ligger derfor i et selvstændigt fortroligt bilag 3.

De senest offentliggjorte resultater fra den nationale trivselsmåling (2024/2025), viser, at trivslen blandt eleverne på Gladsaxes skoler ligger meget tæt på /en smule bedre end landsgennemsnittet i de fem trivselsindikatorer, se bilag 2, figur 9.

Rammer, deltagere og dagsordener til skoleudviklingssamtalerne 

Fra skoleåret 2022/2023 blev kvalitetsrapporten erstattet af skoleudviklingssamtaler. Loven om skoleudviklingssamtaler trådte i kraft 01.08.2022. Børne- og Undervisningsudvalget besluttede 07.09.2023, punkt 4, delegering af gennemførelsen af skoleudviklingssamtalerne til forvaltningen. 

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet 03.10.2024, punkt 7, at deltagerkredsen til skoleudviklingssamtalerne som minimum skulle bestå af skoleledelse, skolebestyrelsesrepræsentant, tillidsvalgte samt elevrepræsentation. Derudover har skolerne haft frihed til at invitere øvrige relevante gæster ind i samtalerne. Derfor har form og deltagerantal også været forskellige til de 12 gennemførte skoleudviklingssamtaler.  

Skolelederen har jævnfør folkeskolelovens § 40 a initiativretten til at beskrive de udviklings- og indsatsområder, som udviklingssamtalen skal fokusere på, og dagsordenerne har derfor været udformet forskelligt fra skole til skole. I de udviklingsplaner, der er vedlagt sagen som bilag 1, er skoleudviklingssamtalens form beskrevet. Derudover indeholder udviklingsplanerne et resume af samtalerne for den enkelte skole samt de anbefalinger og aftaler, der kom ud af samtalerne. Ifølge folkeskolelovens § 40 skal beskrivelserne af resultaterne af skoleudviklingssamtalen, for den enkelte skole ligge på skolens hjemmeside. 

Skolerne har forud for samtalerne aftalt en række fælles temaer, som alle skolerne har inddraget i deres dagsordener. Temaerne var:

• Skolernes eget punkt.
• Deltagelsesmuligheder for alle, herunder deltagelsesformer, fokus på faglighed og den sammenhængende dag.
• Trivselspejlemærker, herunder proces, liv og aktiviteter.
• Tiltrækning og fastholdelse.

Fritidsområdet - fælles opfølgning fra skoleudviklingssamtalerne 2024-2025

Et af mønstrene fra skoleudviklingssamtalerne 2024-2025 var at skabe en mere helhedsorienteret dag for børnene gennem tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, fælles værdier og koordinerede aktiviteter.

På flere af årets skoleudviklingssamtaler blev der fremlagt eksempler på, hvordan der har været arbejdet systematisk med dette område. Flere skoler fortalte om, at de havde udpeget koordinatorer for SFO samt om systematisk arbejde med årshjul og ugeplaner samt kommunikation til børn og forældre om aktiviteter for fritidsdelen af dagen.

Efter afrapporteringen af skoleudviklingssamtalerne 2024-2025 på Børne- og Undervisningsudvalgsmødet 20.05.2025, punkt 13, har der fælleskommunalt været gennemført et kompetenceudviklingsforløb for alle pædagoger fra SFO, klub og UNiG med fokus og formål, at understøtte flere børns gode deltagelsesmuligheder, leg og læring i kommunens fritidstilbud.

Derudover er der blevet etableret ledelsesnetværk for henholdsvis SFO og klub, hvor der kan erfaringsudveksles og udvikles fælles på tværs af kommunens skolerne. 

Mønstre fra årets skoleudviklingssamtaler

På tværs af kommunens skoler tegner der sig et billede af et område, hvor både elever og medarbejdere profiterer af målrettede indsatser for at styrke trivsel, fællesskaber og tydelige strukturer. Mange skoler fremhæver, at relationerne mellem elever og voksne er stærke, og at dette skaber tryghed og øger elevernes deltagelse i undervisningen. Der arbejdes systematisk med trivsel gennem for eksempel trivselspejlemærker, klassecharter, familiegrupper, WOOF-værktøjer (trivselsværktøj), trivselsårshjul og faste trivselssamtaler. Eleverne oplever at blive hørt, og elevinddragelse er en tydelig styrke på mange skoler – både gennem elevråd, børnemøder og elevinterview i skoleudviklingssamtalerne. Samtidig fremhæves en lang række pædagogiske greb som vellykkede, herunder co-teaching, små hold, miniskolemodeller, NEST, undersøgende undervisning og temabaseret undervisning. Disse indsatser skaber ro, motivation og bedre muligheder for at tilpasse undervisningen til elevernes behov.

Ved afrunding af alle skoleudviklingssamtaler har der været anbefalinger og aftaler, som den enkelte skole skal have fokus på det kommende år. Anbefalinger og aftaler kan ses i bilag 1. I april 2026 har skolederne drøftet de mønstre, der tegner sig på tværs af skoleudviklingssamtalerne.

Mønstre og tendenser på tværs af skoleområdet er beskrevet i det nedenstående. 

Overgange

Samtalerne viser fælles behov for at styrke overgangene mellem de forskellige trin i skoleforløbet – særligt mellem mellemtrin og udskoling samt mellem skole og fritidsområdet/UNiG. Flere skoler peger på, at eleverne har brug for mere tydelighed, forberedelse og koordinering i overgangene, og at et tidligt samarbejde med forældre er afgørende for at understøtte elevernes trivsel og tilknytning til skolen. Også overgangen videre fra folkeskolen til ungdomsuddannelser har været et tema, der har været peget på som relevant at sætte fokus på.

Det tværprofessionelle team

Samarbejdet med det tværprofessionelle team (TPT) som et tydeligt tværgående tema. Når TPT er tæt på skolehverdagens praksis, opleves samarbejdet som meget værdifuldt. Men flere skoler fremhæver behov for tydeligere rollefordeling, bedre koordinering af ressourcer, klarere ledelsesforankring og en mere ensartet tilgængelighed på tværs af indskoling, mellemtrin og udskoling. Der efterlyses også en styrket fælles forståelse af, hvordan TPT bedst understøtter både forebyggende indsatser og specialpædagogiske tiltag i skolens daglige arbejde.

Deltagelsesmuligheder for alle

På tværs af folkeskolerne arbejdes der målrettet med at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever gennem en fortsat styrkelse af almenmiljøerne. Der er et fælles fokus på at udvikle fleksible og inkluderende lærings- og fællesskabsformer, hvor undervisningen og skolens rammer tilpasses børnenes forskellige forudsætninger frem for omvendt. De forstærkede almenmiljøer kommer blandt andet til udtryk gennem øget brug af holddannelser, co-teaching, differentierede læringsformer og adgang til pædagogiske og tværprofessionelle ressourcer tæt på klasserne. Samtidig arbejdes der med varierede deltagelsesformer, så elever kan være en del af fællesskabet på forskellige måder. Det er et fokus på tværs af skolerne, at dette fortsat er et arbejde, der skal udvikles, så skolerne kan iværksætte endnu flere deltagelsesformer, der kommer skolens børn og unge til gode.

Trivselspejlemærker

På tværs af folkeskolerne arbejdes der systematisk og målrettet med trivsel som en integreret del af skolernes hverdag. Trivselspejlemærkerne fungerer som et fælles politisk afsæt, der i lokal praksis er oversat til konkrete indsatser, strukturer og værdier, ofte uden at være implementeret som særskilte projekter. Der er blandt andet skoler, der fortæller om, hvordan de har brugt trivselspejlemærkerne som analyseredskab. Her har de lagt elementerne fra pejlemærkerne ned over de tiltag, de har i gang på skolerne for at visualisere, om der er områder, de ikke har tiltag indenfor.  

Skolerne har særligt fokus på at styrke børnefællesskaber, deltagelsesmuligheder for alle elever samt sammenhængen mellem trivsel og læring. Elevinddragelse og demokratisk deltagelse spiller en central rolle, blandt andet gennem elevråd, trivselsundersøgelser og fællesskabende aktiviteter, hvor elevernes stemme anvendes aktivt i opfølgning og handling. Én skole fortalte om, hvordan de har iværksat en fordybelsesdag på tværs af alle skolens klasser om børnekonventionen. På en anden skole fortalte elevrådsrepræsentanter om, hvordan de har omsat trivselspejlemærkerne til et spørgeskema i elevsprog, som skal bruges som grundlag for arbejdet med undervisningsmiljøvurdering.   

Desuden arbejdes der målrettet med forebyggende indsatser, tydelige rammer og forudsigelighed i hverdagen samt tæt samarbejde med forældre og tværprofessionelle ressourcer. Samlet set viser skoleudviklingssamtalerne, at trivselspejlemærkerne i stigende grad lever i praksis og understøtter et fælles fokus på, at trivsel, faglighed og deltagelse hænger tæt sammen.

Børne- og Undervisningsudvalget 03.11.2022, punkt 1

Økonomiudvalget 30.05.2023, punkt 10

Børne- og Undervisningsudvalget 07.09.2023, punkt 4

Børne- og Undervisningsudvalget 30.05.2024, punkt 9

Børne- og Undervisningsudvalget 03.10.2024, punkt 7

Børne- og Undervisningsudvalget 20.05.2025, punkt 13