Resume

Børne- og Undervisningsudvalget ønskede på mødet 05.03.2026, punkt 7, en oversigt over grundnormeringen og det faktiske antal pædagoger i SFO’er i en opfølgende sag. I sagen til Børne- og Undervisningsudvalget 05.03.2026, punkt 7, gav skolerne en status på implementeringen af de ekstra årsværk, som blev tildelt med budgetaftalen fra 2026. Nærværende sag belyser både grundnormeringen og den faktiske normering. Der findes ikke en standardiseret metode til beregning af normeringen i SFO’er og skoleklubber, og opgørelsen baserer sig derfor på håndholdte data. Dette medfører betydelige usikkerheder i tallene og indebærer samtidig et relativt stort administrativt ressourceforbrug. Afslutningsvis opridses og afvejes nogle af de dilemmaer, der ligger i spændingsfeltet mellem lokal autonomi og politisk styring.

Budgettildeling

I SFO’ens åbningstid fastlægges normeringsforudsætningen i henhold til skoleområdets budgetmodel og tildeles pr. klasse, jf. tabel 1. Normeringsforudsætningen er steget fra budget 2025 til budget 2026 og stiger igen i budget 2027, som følge af budgetaftalen fra 2026, hvor skoleområdet i gennemsnit fik tildelt ét ekstra pædagogårsværk pr. skole i 2026 og to ekstra i 2027. Den nedenfor beskrevne budgettildeling vedrører udelukkende almenelever i SFO og skoleklub. Budgetmidler til gruppeordninger og modtagerklassers fritidsdel indgår ikke i denne opgørelse.

Tabel 1: Budgetmæssig normeringsforudsætning i SFO (pr. klasse)

På skoleklubområdet tildeles budgettet ikke pr. klasse, men pr. medlem i skoleklubben. Normeringsforudsætningen i skoleklubbens åbningstid fremgår af tabel 2, hvor normeringen er angivet pr. skoleklubmedlem og samtidig omregnet til et eksempel for en tresporet skole.

Tabel 2: Budgetmæssig normeringsforudsætning i skoleklub (pr. medlem) 

I skolens hverdag kan der være forskel mellem disse budgetmæssige normeringsforudsætninger og den faktiske normering i den enkelte SFO og skoleklub. Det skyldes, at den faktiske normering i SFO’en og skoleklubben beror på en række forhold såsom personalesammensætning, planlægning af aktiviteter og øvrige vagtplansforhold samt ledelsesmæssige beslutninger og prioriteringer af bemanding.

I det følgende afsnit søges de faktiske normeringer belyst på baggrund af de data, der har været tilgængelige.

Belysning af faktisk normering

Normeringerne i SFO og skoleklubber skal ses i sammenhæng med, at pædagogressourcen i praksis anvendes på tværs af skoledel og fritidsdel. Det er som udgangspunkt ikke muligt at tilrettelægge ansættelser, hvor pædagoger udelukkende arbejder i SFO eller skoleklub, idet timetallet i fritidsdelen ikke giver grundlag for fuldtidsansættelser. En væsentlig del af pædagogernes opgaver er derfor knyttet til skoledagen, herunder understøttende indsatser og deltagelse i undervisningsrelaterede aktiviteter. Denne organisering understøtter samtidig, at pædagoger kan følge barnet gennem hele dagen og bidrage til sammenhæng og kontinuitet i de pædagogiske indsatser.

I Gladsaxe Kommune er der endvidere indgået en lokal aftale om, at der udelukkende ansættes uddannede pædagoger og ikke pædagogmedhjælpere. Dette har betydning for tilrettelæggelsen af normeringen, idet der ikke kan ansættes deltidsansatte pædagogmedhjælpere, og deltidsansættelser udelukkende i eftermiddagstimerne generelt ikke er attraktivt for pædagoger.

I september 2025 blev det kortlagt, hvor stor en andel af pædagogernes årsnorm der anvendes i skoledelen. Opgørelsen vedrører skoleåret 2025/2026 og er udarbejdet forud for tildelingen af et ekstra pædagogisk årsværk til skolerne i 2026. Kortlægningen viser, at pædagogerne i SFO’erne i gennemsnit anvender 29 procent af deres arbejdstid i skoledelen og 71 procent i SFO’erne. For pædagoger tilknyttet skoleklubberne er fordelingen tilsvarende 31 procent af arbejdstiden i skoletiden og 69 procent i skoleklubben. Gennemsnittet dækker over variationer mellem skolerne, som blandt andet hænger sammen med forskelle i skoledagens længde. Skoledagens længde har betydning for både pædagogernes tilstedeværelse i undervisningstiden og for SFO’ernes og skoleklubbernes åbningstid. En længere skoledag indebærer, at elevernes tid i fritidsdelen mindskes, og der vil derfor være større behov for pædagogerne i skoledelen.

Når der korrigeres for den del af pædagogernes årsnorm, der anvendes i skoledelen, kan den del af pædagogernes arbejdstid, som er i SFO og skoleklubber tydeliggøres. Dette kan ses i nedenstående tabel 3 og 4 viser en opgørelse over pædagogiske årsværk i henholdsvis SFO og skoleklub fordelt på skoler. Opgørelsen belyser dels det samlede antal pædagogårsværk, dels den andel af årsværkene, der anvendes i SFO og skoleklub, sat i forhold til antal klasser i 0.-3. klasse og antal medlemmer i skoleklub.

Tabel 3: Pædagogiske ressourcer i SFO fordelt på skoler

Tabel 4: Pædagogiske ressourcer i skoleklubber fordelt på skoler

Oplysningerne om pædagogårsværk og andel anvendt i SFO/skoleklub er baseret på data fra september 2025 og er dermed opgjort forud for budgetaftalen om tilførsel af ekstra pædagogiske årsværk til SFO’erne. Tilsvarende er klassetal og medlemstal i skoleklubberne opgjort pr. september 2025.

Opgørelsen omfatter alene pædagoger tilknyttet almenklasser. Pædagoger, der arbejder i gruppeordninger og modtagerklasser, indgår således ikke i tallene. Disse pædagoger vil imidlertid ofte være til stede i SFO’erne og skoleklubberne og bidrager dermed til den faktiske normering i hverdagen.

Faktiske fremmødte pædagoger i uge 4

En alternativ tilgang til belysning af den faktiske normering i SFO’erne er at tage udgangspunkt i SFO’ernes vagtplaner og foretage en manuel optælling af det pædagogiske personale, der er på arbejde på et fast tidspunkt. Metoden giver et indblik i den reelle bemanding og dermed, hvor mange pædagogiske medarbejdere der aktuelt er til stede i SFO’erne. Metoden er inspireret af den måde, som VIVE tidligere har opgjort normeringer i SFO’erne.

Der er i den forbindelse indhentet vagtplaner for samtlige SFO’er for uge 4, 2026. På baggrund af disse er der foretaget en optælling af antallet af pædagogiske medarbejdere, som var på arbejde kl. 14.45. Tidspunktet er valgt, da det vurderes at ligge inden for et spidsbelastningstidspunkt med høj tilstedeværelse af børn i SFO.

Opgørelsen viser, at der på det valgte tidspunkt var 20,6 indmeldte elever pr. pædagogisk medarbejder, og fremgår af tabel 5.

Tabel 5: Pædagogisk normering i SFO pr. 05.09.2025

Personale og elever der er tilknyttet modtagerklasserne og gruppeordningerne er inkluderet i denne opgørelse.  

Begge opgørelsesmetoder er forbundet med betydelige usikkerheder, og resultaterne bør derfor ikke betragtes som en præcis afspejling af den faktiske normering i SFO’erne. Opgørelserne kan imidlertid bidrage med et overordnet indblik og give en indikation af normeringsniveauet i SFO’erne.

Afvejning mellem lokal autonomi og politisk styring

Udmøntningen af de ekstra midler fra budgetaftalen i 2026 og i årene frem er tildelt som en del af den eksisterende ramme, hvor den enkelte skole, SFO og skoleklub får et betydeligt lokalt råderum til at prioritere ressourcer ud fra lokale behov og faglige vurderinger. Dette kan styrke den pædagogiske fleksibilitet og give bedre mulighed for at tilpasse indsatsen til børn og unges lokale og konkrete trivsel og udvikling. Samtidig rummer det et styringsmæssigt dilemma, idet den politiske ambition om synlig tilstedeværelse af pædagoger i SFO’er og klubtilbud ikke nødvendigvis realiseres ensartet på tværs af kommunen. Indførelse af lokale minimumsnormeringer kan bidrage til at sikre et fælles bundniveau for bemanding og gøre det tydeligt, hvordan de politisk prioriterede midler omsættes i praksis. Omvendt kan sådanne krav reducere den lokale handlefrihed, begrænse ledelsens mulighed for en helhedsorienteret ressourceanvendelse og potentielt føre til mindre fleksible løsninger, der ikke tager højde for variationer i børnegrupper og lokale behov.

Udvalget skal være opmærksom på, hvordan der bedst skabes en balance i forhold til den nationale dagsorden for frisættelse, der skal give mindre central styring og mere frihed til de ansatte på institutionerne.

Børne- og Undervisningsudvalget 05.03.2026, punkt 7