Orientering om beredskab og igangværende styrkelse af krisestyringskapaciteten

Beredskabsområdet er aktuelt præget af et markant ændret risikobillede. Med offentliggørelsen af Det Nationale Risikobillede 2025 er det tydeliggjort, at Danmark står over for et mere alvorligt og komplekst billede end tidligere, hvor risici og trusler i stigende grad kan være sammensatte, langvarige og på tværs af sektorområder. KL’s analyse Styrk kommunens beredskab peger på, at kommunerne bør omsætte det nationale risikobillede til lokal planlægning, prioritering og handling.

På den baggrund orienteres kommunalbestyrelsen om organiseringen af beredskabet i Faaborg-Midtfyn Kommune samt de tilpasninger og udviklingstiltag, der aktuelt arbejdes med for at styrke kommunens samlede beredskab og krisestyringskapacitet.

Organisering af beredskabet

Faaborg-Midtfyn Kommunes redningsberedskab varetages i tæt samarbejde med de øvrige fynske kommuner gennem det fælleskommunale beredskab, Beredskab Fyn. Faaborg-Midtfyn Kommune har i henhold til Beredskab Fyns vedtægter overdraget myndighedskompetencen efter beredskabsloven til Beredskab Fyn. Den overordnede politiske ledelse varetages af Beredskabskommissionen, hvor alle fynske borgmestre indgår. Borgmesteren i Faaborg-Midtfyn Kommune er formand for kommissionen.

Beredskabsloven retter sig først og fremmest mod den akutte håndtering af ulykker, katastrofer og andre ekstraordinære hændelser samt den forebyggelse, der knytter sig hertil. Det følger samtidig af Beredskabslovens § 25, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde og vedtage en samlet plan for kommunens beredskab, og at planen som minimum skal revideres én gang i hver valgperiode.

Krisestyringen i Faaborg-Midtfyn kommune er organiseret efter den generelle beredskabsplan, som fastlægger rammerne for ledelse, koordinering og kommunikation under større hændelser. Kommunerne skal udarbejde en sundhedsberedskabsplan mindst én gang i hver valgperiode, og planen skal integreres med den generelle beredskabsplan. Den nuværende sundhedsberedskabsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune gælder for perioden 2023-2026 og skal derfor revideres i løbet af 2026. Planen indeholder blandt andet indsatsplaner for håndtering af længerevarende strømnedbrud og vil indgå i det videre arbejde med at styrke det samlede kommunale beredskab.

Kommunens beredskabsplaner og tilhørende procedurer er tilgængelige i det digitale krisestyringssystem C3, som understøtter hurtig adgang til relevante informationer og handlingsanvisninger.

Samlet set giver dette kommunen et solidt organisatorisk fundament for krisestyring. Det ændrede risiko- og trusselsbillede betyder imidlertid, at beredskab i højere grad end tidligere må forstås som en tværgående organisatorisk kapacitet, der involverer hele kommunen og ikke alene beredskabsfunktionen. KL fremhæver netop, at krisestyring skal forankres bredt i forvaltningen, og at hele organisationen bør opfatte sig som en del af det samlede beredskab, hvilket gør op med den traditionelle beredskabstænkning.

Et ændret risikobillede

Det Nationale Risikobillede 2025 og KL’s efterfølgende analyse peger på, at kommunerne i stigende grad må forberede sig på hændelser, der kan være længerevarende, påvirke flere sektorer samtidig og have væsentlige konsekvenser for borgernes hverdag. KL fremhæver blandt andet cyberhændelser, strømnedbrud, forsyningssvigt og hybride hændelser som centrale opmærksomhedspunkter i kommunal sammenhæng.

KL peger på fem centrale indsatsområder for kommunerne:

• prioritering af cybersikkerheden
• planlægning for strømnedbrud
• styrkelse af forsyningssikkerheden
• forøgelse af krisestyringskapaciteten
• styrket samarbejde med erhvervsliv og civilsamfund

Disse indsatsområder er ikke udtømmende, men udgør ifølge KL et relevant fundament for kommunernes videre planlægning og prioritering på beredskabsområdet.

Kommunens aktuelle og kommende udviklingstiltag

Faaborg-Midtfyn Kommune har allerede et solidt beredskabsmæssigt fundament, men på baggrund af det ændrede risiko- og trusselsbillede arbejdes der løbende med at styrke og tilpasse kommunens samlede beredskab. Arbejdet følger i høj grad den retning og struktur, som KL anbefaler, herunder et styrket fokus på organisatorisk robusthed, forsyningskritiske afhængigheder og lokal krisestyringskapacitet.

Der arbejdes i den kommende periode særligt med følgende:

1. Kortlægning af kritiske funktioner og afhængigheder

Der udarbejdes en samlet oversigt over kommunens kritiske funktioner, så det tydeliggøres, hvilke opgaver der er samfundskritiske, hvilke afhængigheder der knytter sig til dem, og hvem der har ansvaret for at opretholde dem i en krisesituation. Dette ligger i direkte forlængelse af KL’s anbefaling om at kortlægge samfundskritiske funktioner, herunder deres afhængighed af it, strøm og forsyningskæder, samt betongrave og sikringsrum.

2. Styrket tværgående koordinering

Der arbejdes med at nedsætte en koordinerende beredskabsgruppe med chefer og ledere fra områder med kritiske funktioner. Hensigten er at styrke den tværgående ledelsesmæssige forankring og skabe en mere robust organisatorisk kapacitet til at håndtere langvarige og komplekse hændelser. KL peger tilsvarende på behovet for, at krisestabe sammensættes bredt på tværs af forvaltninger og dimensioneres, så de kan fungere over længere tid.

3. Planlægning for længerevarende strømnedbrud

Der arbejdes med planlægning for opretholdelse af centrale funktioner ved længerevarende strømnedbrud, herunder etablering af et tredagesberedskab. KL anbefaler, at kommunerne planlægger ud fra et beredskabsperspektiv på op til 72 timer og prioriterer elforsyning til særligt kritiske lokaliteter og funktioner.

4. Robust kommunikation ved digitale nedbrud

Der pågår en afdækning af mulighederne for at sikre robust borgerrettet kommunikation i situationer, hvor digitale løsninger og almindelige kommunikationskanaler er utilgængelige. KL fremhæver, at borgervendt kommunikation bør indgå i beredskabsplanlægningen, herunder gennem alternative og mere analoge kanaler samt samarbejde med lokale aktører.

5. Fysiske rammer for kommunal krisestyring

Der arbejdes med at etablere de nødvendige fysiske rammer for kommunal krisestyring, herunder en fast lokation med adgang til blandt andet SINE-kommunikationsudstyr. KL anbefaler tilsvarende, at kommunerne råder over egnede krisestyringsfaciliteter med blandt andet nødstrøm, sikre kommunikationsmidler og mulighed for at opretholde stabsarbejde under længerevarende hændelser.

6. Styrket samarbejde med civilsamfund og erhvervsliv

Der er desuden politiske overvejelser om at nedsætte et særligt udvalg efter § 17, stk. 4, med fokus på det borger- og virksomhedsrettede beredskab inden for rammerne af totalberedskabskonceptet. Dette er i tråd med KL’s anbefaling om, at kommunerne bør opbygge relationer til civilsamfundsorganisationer, frivillige aktører og private virksomheder, før en krise opstår, så samarbejdet kan aktiveres hurtigt og effektivt ved behov.

Særligt fokus på krisestyringskapacitet

Kommunen vil i de kommende år have et særligt fokus på at styrke krisestyringskapaciteten i organisationen. Et centralt element i dette arbejde er at sikre, at viden om beredskab, krisestyringsprincipper og god praksis ikke alene er forankret i beredskabsfunktionen, men er kendt og anvendt bredt i hele organisationen. KL understreger, at robust krisestyring forudsætter standardprocedurer, øvelser, bred organisatorisk involvering og evne til at skalere indsatsen, når hændelser udvikler sig over tid.

Det indebærer blandt andet, at ledere og relevante fagområder på tværs af forvaltninger har kendskab til deres roller og ansvar under en krise. Formålet er at sikre, at hele organisationen kan bidrage til en effektiv, koordineret og rettidig håndtering af større hændelser.

Dette arbejde hænger tæt sammen med sektoransvarsprincippet, som er et grundlæggende princip i dansk beredskabsplanlægning. Sektoransvarsprincippet indebærer, at den myndighed, der har ansvaret for et område i den daglige drift, også har ansvaret for planlægning og indsats på området under en krise. Ved at styrke krisestyringskapaciteten bredt i organisationen understøttes det, at dette ansvar kan løftes effektivt i en krisesituation.

Nationale initiativer og videre arbejde

De kommunale tilpasninger skal også ses i lyset af de nationale initiativer om totalberedskab og de efterfølgende drøftelser om fælles nationale rammer for blandt andet krisekommunikation, cyberforsvar og teleområdet. KL peger i sin analyse på, at flere af de udfordringer, kommunerne står med, ikke kan løses lokalt alene, men kræver tydelige nationale scenarier, rammer og løsninger.

Kommunen følger derfor udviklingen tæt og vil løbende tilpasse beredskabsarbejdet i takt med nye nationale rammer og initiativer.