Kommunalbestyrelsen behandlede den 25. marts 2026 en sag om en fortsat udvidelse af kommunens whistleblowerordning, således at borgere fortsat kan foretage indberetninger via ordningen.

Kommunalbestyrelsen vedtog, at whistleblowerordningen fortsat også skal omfatte borgere. Endvidere vedtog Kommunalbestyrelsen et ændringsforslag om, at følgende tre punkter skulle forelægges Økonomiudvalget til nærmere behandling:

 

Som forslagene er formuleret, synes det umiddelbart at hvile på den præmis, at Rudersdal Kommunes whistleblowerenhed sædvanligvis afrapporterer til forvaltningen, når en whistlebloweropfølgning er afsluttet. Dette er ikke tilfældet, hvorfor processen for en god ordens skyld skitseres nedenfor.

Da de stillede forslag samtidig efterlader rum for tolkning, følger nedenfor tre forskellige tolkningsmuligheder af forslaget og forvaltningens bemærkninger til disse, nedenfor henholdsvis A, B og C: 

 

Som whistleblowerordningen er nu, er det advokatfirmaet Schjødt, der modtager indberetninger og foretager en screening af, om indberetningen falder inden for whistleblowerordningens anvendelsesområde. Herefter videresendes indberetningen til den interne whistleblowerenhed i Rudersdal Kommune, der beslutter og udfører de eventuelle opfølgende skridt, der skal foretages i relation til indberetningen. 

Whistleblowerenheden afrapporterer som udgangspunkt ikke til forvaltningen, medmindre der er et konkret grundlag, og der sker således ikke afrapportering til direktionen.

Generel afrapportering sker som udgangspunkt i form af årsrapporten, som for nuværende forelægges Økonomiudvalget.

I forbindelse med whistleblowerenhedens opfølgning og undersøgelse kontakter enheden det relevante sted i forvaltningen.

Hvis en undersøgelse giver grundlag for at gøre direktionen opmærksom på uhensigtsmæssigheder eller behov for ændrede procedurer, vil direktionen blive orienteret. I alvorlige tilfælde kan det endvidere være relevant at orientere direktionen om en konkret sag, hvis sagen kan give grundlag for ansættelsesretlige sanktioner eller anmeldelse til andre myndigheder.

I alvorlige sager vil direktionen typisk også blive orienteret om udfaldet af opfølgningen. Tilsvarende vil borgmesteren normalt blive orienteret.

Al orientering sker i overensstemmelse med de gældende regler om tavshedspligt. Dette svarer til den sædvanlige praksis i kommunale whistleblowerordninger for afrapportering.

Der er i den forbindelse intet til hinder for, at årsrapporten afgives til Kommunalbestyrelsen i stedet for Økonomiudvalget, hvis dette politisk besluttes.

Forvaltningen foreslår, at der fremadrettet sker afrapportering af årsrapporten til hele Kommunalbestyrelsen.

 

Det følger af whistleblowerlovens krav om uafhængighed og upartiskhed, at whistleblowerenheden skal fungere uafhængigt af den daglige og politiske ledelse. 

Kommunalbestyrelsesmedlemmer udgør en del af den politiske ledelse, hvilket indebærer en strukturel problemstilling i forhold til manglende uafhængighed i behandlingen af whistleblowersager. Forvaltningen har tidligere været i dialog med KL om samme spørgsmål og vurderer på den baggrund, at det er juridisk meget tvivlsomt, om der overhovedet er hjemmel til at udpege kommunalbestyrelsesmedlemmer til en sådan funktion.

I det omfang, der lovligt vil kunne udpeges kommunalbestyrelsesmedlemmer til whistleblowerenheden, skal disse i deres virke leve op til whistleblowerlovens sagsbehandlingskrav, herunder reglerne om tavshedspligt, ligesom de vil skulle følge forvaltningslovens regler om journaliserings- og notatpligt. Whistleblowerenheden vil i den forbindelse potentielt skulle både hastebehandle sager af akut karakter og stå til rådighed, hvis der fx indberettes om forhold, der potentielt kan få konsekvenser for menneskers liv eller helbred, og også være med i det løbende arbejde med opfølgning på en indberetning.

Henset til, at kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke er ansat i kommunen og derfor ikke kan undergives ansættelsesretlige sanktioner for manglende udførelse af hvervet, vil der i den forbindelse skulle tages stilling om – og i givet fald hvordan – det pågældende bestyrelsesmedlem sanktioneres, hvis medlemmet ikke lever op til disse forpligtelser, ligesom der bør ske afklaring af de retlige rammer for en sådan udpegning, idet det er vanskeligt at se, at udpegningen er led i den almindelige varetagelse af det politiske hverv i en kommunalbestyrelsen.

Anses de pågældende for udpeget uden for rammerne af deres virke i kommunalbestyrelsen skal der også tages stilling til de retlige rammer – både af hensyn til kommunen, men også for den enkelte eksempelvis i forhold til muligt rådgiveransvar med mere.

Hvis man lavede en whistleblowerenhed udelukkende bestående af kommunalbestyrelsesmedlemmer, er det samtidig vurderingen, at dette ville svække enhedens muligheder for at følge op på indberetninger. Dette henset til, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne som led i opfølgningen på indberetninger vil have behov for at indsamle oplysninger fra forvaltningen, fx fra personaleafdelingen, den juridiske afdeling eller sekretariatet i øvrigt. I situationer hvor indberetterens identitet direkte eller indirekte kan udledes af indberetningen, vil et kommunalbestyrelsesmedlem ikke uden indberetterens samtykke kunne videregive oplysninger til forvaltningen om indberetningens indhold. Dette kan potentielt begrænse kommunalbestyrelsesmedlemmers muligheder for at indsamle oplysninger til brug for opfølgningen på indberetninger. Modsat ville fx en HR- eller jurist eller regnskabsmedarbejder i whistleblowerenheden ofte selv kunne indsamle oplysninger ved at tilgå sager mv., som vedkommende qua sin ansættelse har adgang til – uden behov for at indhente indberetterens samtykke.

Endelig bemærkes, at arbejdet som medlem af whistleblowerenheden i Rudersdal Kommune i perioder kan være intensivt og relativt tidskrævende, og involverer tavshedsbelagte oplysninger, og derfor som udgangspunkt ikke kan uddelegeres til andre dele af forvaltningen. Som udgangspunkt ville de pågældende kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke få vederlag herfor, og i det omfang man politisk ønsker, at der gives et sådant vederlag, bør rammerne for dette drøftes med Indenrigsministeriet.  

Forvaltningen kan på den baggrund ikke anbefale en sådan løsning, og har ikke kendskab til andre kommuner, der har organiseret sin whistleblowerenhed på den måde. Hvis man politisk måtte ønske at arbejde videre med at overveje en sådan løsning, vil forvaltningen – henset til den betydelige uklarhed omkring det juridiske og hjemmelsmæssige grundlag for en sådan ordning – være nødsaget til at rette henvendelse til Justitsministeriet og Indenrigsministeriet med henblik på afklaring af de retlige muligheder for overhovedet at udpege kommunalbestyrelsesmedlemmer til whistleblowerenheden og de nærmere rammer herfor.

 

 

Som det fremgår ovenfor, er whistleblowerenheden forpligtet til at overholde whistleblowerlovens krav om uafhængighed og upartiskhed, hvilket indebærer, at enheden skal varetage sin funktion uafhængigt af den daglige ledelse, og at enheden ikke må være underlagt instruks i forhold til, hvordan enheden skal håndtere og følge op på konkrete indberetninger.

Et kommunalt udvalg – herunder Økonomiudvalget – er et politisk organ, der er direkte underlagt kommunalbestyrelsen og har politiske beslutningskompetencer, og det vurderes i den forbindelse, at det strukturelt er umuligt at opretholde den fornødne uafhængighed, såfremt selve whistleblowerenheden selv er en del af den politiske ledelse af kommunen.

Samtidig vil kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke både kunne være sagsbehandlere på en given sag og deltage i en politisk beslutningsproces vedrørende denne, jf. kommunestyrelseslovens § 14, hvilket ligeledes understøtter, at der vil være en indbygget og uløselig inhabilitetskonflikt i et sådant udvalg:

 

Det fremgår af kommunestyrelseslovens § 14 og kommunestyrelsesloven med kommentarer, side 290, at et kommunalbestyrelsesmedlem, der tillige er ansat i kommunen, er inhabilt i forhold til den politiske behandling af en sag, som den pågældende har været involveret i sagsbehandlingen af. På den baggrund vurderes det, at de(t) pågældende kommunalbestyrelsesmedlem(mer) i whistleblowerenheden ligeledes vil være inhabile af en evt. efterfølgende politisk behandling af sager, som udspringer af whistleblowerindberetninger.

Det er på den baggrund vurderingen, at etableringen af et sådant udvalg vil være i strid med whistleblowerlovens krav om uafhængighed og upartiskhed. 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 18. maj 2022, at kommunens whistleblowerordning skulle varetages af advokatfirmaet Norrbom Vinding (nu Schjødt) med henblik på at sikre en høj grad af tillid og uafhængighed i ordningen.

Håndteringen af kommunens whistleblowerordning ligger under de gældende tærskelværdier, hvorfor opgaven ikke er udbudspligtig. I forbindelse med behandlingen af sagen i 2022 havde forvaltningen indhentet tre tilbud fra eksterne leverandører, som forvaltningen havde kendskab til, og som drev tilsvarende ordninger i andre kommuner. På baggrund af en samlet vurdering af pris og kvalitet blev Norrbom Vinding vurderet til at have afgivet det samlet set bedste tilbud. Norrbom Vinding har siden 1. juli 2022 været ekstern leverandør af kommunens whistleblowerordning på baggrund af en kontrakt, som kan opsiges af begge parter med tre måneders varsel.

Forvaltningen foreslår, at der igangsættes en proces med indhentning af tilbud på ekstern levering af kommunens whistleblowerordning blandt relevante leverandører. Det vil være en forudsætning, at de leverandører, som anmodes om at afgive tilbud, har dokumenteret erfaring med håndtering af tilsvarende whistleblowerordninger.

Det er forvaltningens vurdering, at der vil være et begrænset antal potentielle leverandører på markedet, herunder et mindre antal advokatfirmaer samt KL.

Forvaltningen bemærker, at såfremt KL afgiver tilbud, skal der foretages en særskilt vurdering af den potentielle interessekonflikt, der kan følge af KL’s samtidige varetagelse af kommunens arbejdsgiverinteresser, herunder inden for ansættelses- og overenskomstretlige forhold, i relation til kravet om uafhængighed og fravær af habilitetsmæssige betænkeligheder i whistleblowerordningen.

I forbindelse med tilbudsindhentningen foreslår forvaltningen, at der indgår tre optioner, som tilbudsgiverne bedes afgive pris på:

 

Såfremt Økonomiudvalget tiltræder, at der igangsættes en tilbudsindhentning, vil Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen efter sommerferien få forelagt resultatet af den gennemførte proces, herunder forslag til valg af fremadrettet leverandør samt tilhørende leveringsbetingelser.