Jobpræmieordningen er indført som en del af beskæftigelsesreformen og har til formål at belønne kommuner, der lykkes med at skabe lønnede timer for borgere med længerevarende ledighed.

Målgruppen er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som har været mindst ét år i kontanthjælpssystemet. Ordningen har særligt fokus på borgere, der står længst fra arbejdsmarkedet, og hvor vejen til job ofte sker i mindre skridt.

Hvad er lønnede timer

Lønnede timer dækker over ordinære arbejdstimer på en arbejdsplads, hvor borgeren modtager løn på almindelige vilkår – også selvom det kun er få timer om ugen. Timer med løntilskud indgår ikke.

Ordningen bygger på den evidens, at få lønnede timer ofte fører til flere timer. Erfaringer viser, at borgere, der starter tidligt, med selv få timer, har større sandsynlighed for at opnå en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.

Nedenstående tabel viser antal og andel af aktivitetsparate borgere med ordinære løntimer i 2025 samt det gennemsnitlige antal ordinære timer pr. måned:

Tårnby Kommune ligger under landsgennemsnittet, både i forhold til andelen af borgere med lønnede timer og det gennemsnitlige antal timer, hvilket peger på et potentiale for at øge omfanget af lønnede timer.

Der er i opgørelsen ikke taget højde for borgernes anciennitet i kontanthjælpssystemet, da disse data ikke er tilgængelige.

Økonomisk incitament og fremtidig model

Kommunerne bliver præmieret ud fra deres andel af lønnede timer på landsplan.

Kommunerne modtager kun jobpræmie for de lønnede timer, der ligger over en fastsat grænse – den såkaldte startgrænse. Startgrænsen fastsættes hvert år i slutningen af kalenderåret og tager udgangspunkt i niveauet i de 20 kommuner, med det laveste gennemsnitlige antal løntimer pr. person i målgruppen. Det betyder, at der kun opnås midler, hvis kommunen skaber flere lønnede timer end minimumsniveauet.

I 2026 og 2027 gælder der en overgangsordning. Her udbetales præmien på baggrund af kommunens andel af borgere i målgruppen pr. 1. marts året før. Fra 2028 vil fordelingen af midler afhænge af kommunernes resultater. Udbetalingen i 2028 vil være baseret på resultater opnået i 2026. Det betyder, at kommunens indsats allerede nu har betydning for fremtidige indtægter. 

Investering i flere lønnede timer

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering peger på, at midler kan bruges som en investering i at hjælpe målgruppen til at opnå løntimer.

En geninvestering af midlerne vurderes at være i direkte forlængelse af ordningens formål. Ved at styrke indsatsen kan flere borgere få adgang til lønnede timer og fleksible ansættelser, som matcher deres arbejdsevne. Samtidig stiller det kommunen stærkere i forhold til den fremtidige fordeling af jobpræmien, hvor det er resultaterne, der får betydning.

Ikke relevant.

Bekendtgørelse om en jobpræmie til kommunerne for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med minimum et års anciennitet i kontanthjælpssystemet (BEK nr. 1712 af 18/12/2025).

Tårnby Kommune har modtaget 424.432 kr. fra jobpræmieordningen for 2026, baseret på opgørelsen pr. 1. marts 2025.

Midlerne skal indtægtsføres på funktion 6.45.53. Den lokale serviceramme hæves herefter med indtægtens størrelse. 

Funktion 6.45.53 vedrører jobcentrets administration og beskæftigelsesindsatsen og anvendes til registrering af udgifter og indtægter på området, herunder løn til administrativt personale, it-systemer, husleje og øvrige driftsomkostninger i forbindelse med sagsbehandling og indsatsen. 

Det foreslås, at midlerne genanvendes til at styrke beskæftigelsesindsatsen med fokus på at skabe flere lønnede timer for borgere i målgruppen. Hvis midlerne ikke geninvesteres i indsatsen, vil kommunen have sværere ved at øge antallet af lønnede timer. Det kan betyde, at færre borgere opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, og at kommunen på sigt går glip af en større andel af jobpræmien, når ordningen i højere grad bliver resultatbaseret. Samtidig er der risiko for, at Tårnby Kommune sakker bagud i forhold til andre kommuner, som vælger at investere målrettet i at øge antallet af lønnede timer. 

Når flere borgere får lønnet arbejde, reduceres behovet for offentlig forsørgelse, og kommunens udgifter til kontanthjælp falder. 

Center for Økonomi, Digitalisering og IT videresender til politisk behandling, idet ovenstående ikke giver anledning til yderligere bemærkninger om økonomi.