Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Slagelse Kommunes økonomiske politik sætter retningen for prioriteringer, der fastlægger den langsigtede økonomistyring der understøtter Byrådets økonomiske prioriteringer for byrådsperioden 2026-2029. 

Politikken tager afsæt i Byrådets temamøde den 10. marts 2026 og Økonomiudvalgets temamøde den 16. marts 2026.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende Slagelse Kommunes økonomiske politik for 2027-2030.

Indstilling

Chefen for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender Slagelse Kommunes Økonomisk politik 2027-2030

Sagens indhold

Slagelse Kommunes økonomiske politik tager afsæt i temamøderne i Byrådet den 10. marts 2026 og i Økonomiudvalget den 16. marts 2026.

Den økonomisk politik skal sikre kommunens handlefrihed, understøtte et politisk råderum og bidrage til en stabil økonomi. Samtidig skal politikken understøtte de politisk prioriterede udviklingsspor, herunder:

• En attraktiv kommune at bo i igennem boligudvikling, stærke bymidter samt bedre mobilitet og trafiksikkerhed.
• En grøn omstilling med borgerinddragelse, tydelig planlægning for vedvarende energi, styrket naturindsats samt nødvendige investeringer i klimatilpasning og spildevand.
• Et løft af erhverv, turisme og oplevelsesøkonomi gennem en ny erhvervsstrategi, stærke partnerskaber og udvikling af kommunens fyrtårne.
• En fortsat styrkelse af velfærden – fra trivsel og læring for børn og unge til en mere sammenhængende ældrepleje og forebyggelse – samtidig med at kommunen udvikles som en attraktiv arbejdsplads med et stærkt arbejdsmiljø og en klog anvendelse af ny teknologi.

Den økonomiske politik skal understøtte 2-årige budgetforlig for 2027-2028 og 2029-2030, som kan bidrage til økonomisk stabilitet og langsigtede prioriteringer for borgere, virksomheder og medarbejdere.

Formål og elementer i den økonomiske politik

På Byrådets temamøde den 10. marts 2026 og i de efterfølgende drøftelser på Økonomiudvalgets temamøde den 16. marts 2026 fremkom en række politiske tilkendegivelser, som er indarbejdet i forslaget til økonomisk politik 2027-2030, der er vedlagt som bilag 1.

Figuren nedenfor viser de bærende elementer i den økonomiske politik: overskud på driften, bruttoanlæg, gæld, likviditet, service- og anlægsramme samt politisk råderum. Samlet skal elementerne understøtte økonomisk balance, styringsmæssig robusthed og et tydeligt grundlag for politiske prioriteringer.

Den økonomisk politik og sammenhænge mellem målene

De enkelte elementer i den økonomiske politik skal ses i sammenhæng. Politikken bygger på, at kommunens løbende indtægter fra skatter, tilskud og udligning skal kunne finansiere den ordinære drift. Derudover skal der skabes et tilstrækkeligt overskud på driften til at finansiere et stabilt anlægsniveau, nedbringe den langfristede gæld og sikre en robust likviditet. 

Den økonomiske politik 2027-2030 kan sammenfattes til følgende 4 måltal:

Måltal:

1 - Overskud på ordinær drift på minimum 300 mio. kr.

2 - Anlægsbudgettet skal være på minimum 225 mio. kr. (Brutto)

3 - Kommunen skal have en likviditet på minimum 5.000 kr. pr. borger, svarende til 400 mio. kr.

4 - Den langfristede gæld skal være faldende

Det er samtidig en målsætning, at kommunen så vidt muligt udnytter sin andel af service- og anlægsrammen. Denne sammenhæng indebærer, at der kan opstå prioriteringspres og politiske dilemmaer, særligt hvis indtægtsgrundlaget ikke udvikler sig i takt med udgifterne eller de nationale rammer. Når skatten samtidig ikke må sættes op, skal balancen i stedet sikres gennem budgetoverholdelse ved realistisk budgetlægning og politisk råderum til løbende prioritering.

Det politiske råderum bliver dermed et centralt redskab til at håndtere økonomiske udfordringer og skabe plads til nye politiske prioriteringer uden at svække kommunens økonomiske robusthed.

I den økonomisk politik sættes derfor 3 rammemål, som skal komplementere de 4 måltal:

Rammemål:

A - Service- og anlægsrammen skal udnyttes

B - Skatten må ikke stige

C - Politisk råderum

Den økonomiske politik består dermed af konkrete økonomiske mål og politiske rammemål. Tilsammen udgør de det fælles grundlag for budgetlægning, økonomistyring og politiske prioriteringer i de kommende år.

Bilag 1 indeholder forslag til økonomisk politik for Slagelse Kommune.

Administrationen vurderer

Administrationen vurderer, at forslaget til den økonomiske politik giver Byrådet et samlet og langsigtet styringsgrundlag for budgetlægning og økonomistyring. Politikken skaber en hensigtsmæssig balance mellem drift, anlæg, gæld og likviditet.

Det bemærkes, at der er en ny udligningsreform på vej med forventet virkning fra budgetåret 2029. Effekten og konsekvenserne for Slagelse Kommune er endnu uvisse. Det vurderes derfor som rettidig omhu, at Slagelse Kommunes økonomiske politik understøtter udsving i udgifter og indtægter.

Det strukturelle overskud forventes at være under pres i de kommende år, og at det derfor vil kræve tydelige politiske prioriteringer og en ambitiøs styring, grundet et stigende udgiftspres for at fastholde den økonomiske balance.

Administrationen anbefaler, at den økonomisk politik godkendes som grundlag for de kommende budgetprocesser.

Retligt grundlag

Slagelse Kommunes styrelsesvedtægt § 13 fastlægger, at de stående udvalg og Økonomiudvalget er politikformulerende og politikkontrollerende inden for de områder, der hører under disse udvalg efter kapitlerne IV og V i styrelsesvedtægten.

Slagelse Kommunes kompetenceplan pr. 24. februar 2026 fastlægger, at Byrådet beslutter de overordnede politikker og strategier, herunder den økonomiske politik.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger