Skattefinansieret område

På det skattefinansierede område forventes pr. 31. marts et mindreforbrug på 194,6 mio. kr. i forhold til korrigeret budget.

Mindreforbruget kan primært henføres til et forventet mindreforbrug på serviceudgifterne på 40,4 mio. kr. samt et forventet mindreforbrug på bruttoanlægsudgifterne på 195,7 mio. kr. Dette modsvares delvist af en forventning om lavere anlægsindtægter på -41,6 mio. kr.

Overførsel af budgetbeløb på serviceudgifterne udgør i alt 126,5 mio. kr. i positive
overførsler fra 2025 til 2026. På anlæg er der overført 355,2 mio. kr. fra 2025 til 2026.

Det korrigerede budget indeholder bevillingsflytninger og tillægsbevillinger, der besluttes i forbindelse med denne budgetopfølgning. Derudover er byrådets beslutninger fra april 2026 indarbejdet, herunder beslutningen i sagen om ”Tilpasninger af rådighedsbeløb og bevillinger i anlægsbudget 2026”, som reducerede det korrigerede budget for 2026 med 70,5 mio. kr.

Lån og finansforskydninger

På lån og finansforskydninger forventes et samlet mindreforbrug på 70,9 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Heraf vedrører 79,6 mio. kr. mindreforbrug på indskud i Landsbyggefonden. Derudover forventes et lavere nettolåneoptag på 8,7 mio. kr.

På låneoptag og indskud i landsbyggefonden er overført fra 2025 til 2026 henholdsvis -41,4 mio. kr. vedrørende låneoptag og 68,9 mio. kr. vedrørende indskud i landsbyggefonden fra.

Likviditet

Samlet set viser budgetopfølgningen i forhold til det korrigerede budget et mindreforbrug på likvide aktiver på 263,9 mio. kr. I forhold til det oprindelige budget forventes et merforbrug på 180,8 mio. kr.

Det skal samtidig fremhæves, at der i sagen om godkendelse af tillægsbevillinger på baggrund af budgetopfølgningen pr. 31. marts, som behandles af byrådet 26. maj 2026, er givet tillægsbevillinger som reducerer forbrugsmuligheden på 44 mio. kr.

Budgetopfølgning 31. marts 2026

1)    Indtægter

På denne budgetopfølgning er givet indtægtsbevilling på 36,4 mio. kr. Det vedrører midler afsat til dagtilbudsområdet på finansloven for 2026. Midlerne skal anvendes til indfasning af ny metode til opgørelse af normeringer i daginstitutioner, hvor ledere udgår af opgørelsen af minimumsnormeringer. Samtidig sænkes forældrebetalingen, så den maksimale egenbetaling reduceres frem mod 2027.

Derudover indgår to mindre indtægtsbevillinger til kommunernes omlægningsindsats og tilskud til vedvarende energiprojekter på land.

2)    Serviceudgifter

Dette afsnit behandler relevante områder indenfor serviceudgifterne.

2.1) Samlet mindreforbrug på serviceudgifter men væsentlige merforbrug på enkelte områder

Der forventes et mindreforbrug på serviceudgifterne på 40,4 mio. kr. i forhold til korrigeret budget svarende til 0,7 %.

Mindreforbruget kan primært henføres til bevilling 15 Fælles formål, hvor der forventes et mindreforbrug på 26,7 mio. kr., svarende til 16,4 % af det korrigerede budget. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt opsparede midler til projekter, herunder inden for kunstig intelligens og digitalisering, som først realiseres i kommende år.

Det samlede mindreforbrug dækker dog over væsentlige merforbrug på enkelte områder:

• På bevilling 45 Børn og Unge med særlige behov forventes et merforbrug på 10,4 mio. kr., svarende til 3,7 % af det korrigerede budget. Merforbruget skyldes primært højere udgifter til anbringelser på 12,3 mio. kr. Der er igangsat tiltag for at styre udgifterne, herunder kontraktforhandlinger, inddragelse af netværkskonsulent samt en intensiveret familieindsats.
• På bevilling 53 Socialområdet forventes et merforbrug på 18,3 mio. kr., svarende til 2,8 % af det korrigerede budget. Merforbruget skyldes primært udgifter til køb af eksterne pladser i længerevarende botilbud. Socialudvalget har fokus på langsigtede investerings- og handlemuligheder med henblik på budgetoverholdelse.

Øvrige forventede mindre- og merforbrug på bevillingsniveau fremgår af bilag 1. For yderligere uddybning henvises til fagudvalgenes budgetopfølgninger.

2.2) Tillægsbevillinger – genberegnet demografi og lønregulering

I forbindelse med denne budgetopfølgning er der under dagsordenspunktet ”Godkendelse af tillægsbevillinger på baggrund af budgetopfølgningen pr. 31. marts” givet tillægsbevillinger vedrørende henholdsvis genberegnet demografi og regulering af lønudviklingen (fremrykning af reguleringsordningen fra 1. oktober 2026 til 1. november 2025).

Nedenfor følger en kort redegørelse for, hvad tillægsbevillingerne vedrører:

• Genberegning af demografi
  Formålet med genberegningen er at sikre, at den demografiske regulering af budgettet afspejler den faktiske befolkningsudvikling i kommunen i det pågældende år. Demografitildelingen i budgettet er derfor genberegnet på baggrund af realiserede befolkningstal pr. 1. januar 2026.
  Befolkningsudviklingen – og dermed den genberegnede demografitildeling – har på de fleste områder været højere end forudsat i det oprindelige budget. På denne baggrund tilføres der ved budgetopfølgningen i alt 7,4 mio. kr. som følge af det højere befolkningstal pr. 1. januar 2026.
• Regulering af lønudviklingen
  Reguleringsordningen har til formål at sikre, at de offentlige lønninger følger – men ikke overhaler – lønudviklingen i den private sektor. Der er givet tillægsbevilling til dækning af lønudgifter som følge af, at reguleringsordningen i 2025 er fremrykket fra 1. oktober 2026 til 1. november 2025. Som følge heraf tilføres der ved budgetopfølgningen samlet 19,6 mio. kr. til lønbudgetterne.

2.3) Vurdering af risiko for sanktion på serviceudgifterne

Der forventes et merforbrug på serviceudgifterne på 93 mio. kr. i forhold til det oprindeligt vedtagne budget. Merforbruget kan bl.a. henføres til følgende forhold:

1. Tilførsel af midler til dagtilbudsområdet via Finanslov 2026 (30,6 mio. kr. i indtægter samt 19,0 mio. kr. i budget til serviceudgifter),
2. Regulering som følge af lønudvikling (19,6 mio. kr.),
3. Forbrug af overførte budgettet fra 2025. Der blev overført i alt 126,5 mio. kr. til 2026.
4. Merforbrug på bevilling 45 Børn og unge med særlige behov og bevilling 53 Socialområdet, hvor forventet regnskab udviser merforbrug større end overført budget fra 2025.

I forbindelse med midtvejsreguleringen forventes det, at serviceudgiftsrammen forøges svarende til de 30,6 mio. kr. til dagtilbudsområdet (punkt 1) samt til udgifterne vedrørende lønudvikling. Dette omfatter både regulering via reguleringsordningen (punkt 2) og lønstigninger som følge af overenskomst 2026. Disse tilførsler vil reducere den samlede overskridelse af servicerammen.

Omvendt er der betydelig usikkerhed knyttet til den fremadrettede prisudvikling. Forventninger om lavere priser, bl.a. som følge af afgiftsnedsættelse på el, er indregnet i det forventede regnskab. Samtidig kan den fortsatte usikkerhed relateret til krigen i Mellemøsten påvirke priserne i opadgående retning frem mod midtvejsreguleringen. Samlet set gør disse modsatrettede forhold det vanskeligt at vurdere den samlede effekt af midtvejsreguleringen på prisniveauet.

Endelig forventes der kompensation for kommunale udgifter til fordrevne fra Ukraine. Udgifter på de demografiregulerede bevillinger er allerede indregnet i både oprindeligt budget og forventet regnskab, hvorfor en sådan kompensation vil bidrage til at reducere overskridelsen.

Samlet set vurderer Økonomistaben, at risikoen for en regnskabssanktion i forbindelse med budget 2026 på nuværende tidspunkt er lav. Men udviklingen i forventet regnskab vil blive fulgt tæt frem mod næste budgetopfølgning. Her vil udviklingen i serviceudgifterne på landsplan også indgå i vurderingen af sanktionsrisiko. 

Overførselsudgifter og indtægter fra den centrale refusionsordning

På overførselsudgifterne forventes stort set budgetoverholdelse med en afvigelse på 4,5 mio. kr. svarende til 0,2% af korrigeret budget. På øvrige udgifter er der en forventet mindreindtægt på indtægter fra den centrale refusionsordning på 4,7 mio. kr.

Renter

Der er på denne budgetopfølgning givet bevilling til højere renteindtægter vedrørende forrentning af kommunes kassebeholdning

Anlæg

På samlet på skattefinansieret anlæg forventes et mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 154 mio. kr., og i forhold til oprindeligt budget et merforbrug på 170,4 mio. kr.
 

Forskellen mellem oprindeligt og korrigeret budget skyldes overførsel af ikke forbrugt budget
fra 2025 på 355,2 mio. kr., øvrige tillægsbevillinger på 20,8 mio. kr. givet efter
budgetvedtagelsen, samt en tillægsbevilling ved denne budgetopfølgning på -10,0 mio. kr.

Forventet regnskab fremgår på projektniveau i bilag 2.

Skattefinansierede område

Budgetopfølgningen viser samlet et mindreforbrug på 194,6 mio. kr. på det skattefinansierede område i forhold til det korrigerede budget.

Lån og finansforskydninger

På lån og finansforskydninger forventes et samlet mindreforbrug på 70,9 mio. kr. i forhold til korrigeret budget.

Mindreforbruget kan henføres til følgende forhold:

• Mindreforbrug på 79,6 mio. kr. vedrørende indskud i Landsbyggefonden. Mindreforbruget skyldes, at overførte akkumulerede budgetter til grundkapitallån ikke forventes udbetalt i 2026. De overførte midler vedrører kvoter til alment boligbyggeri, som er tildelt boligorganisationerne. I perioden 2014-2028 er der 59 ikke fordelte kvoter. Der er forskellige årsager til at grundkapitallånene ikke er udbetalt f.eks. at projekterne afventer lokalplaner eller at projektet endnu ikke er så langt at grundkapitallånene kan udbetales. Grundkapitallånet udgør den kommunale finansieringsandel ved opførelse af almene boliger og udgør typisk 8-12 % af anlægsudgiften.
• Der forventes et lavere låneoptag på 8,7 mio. kr. Frem mod næste budgetopfølgning vil låneporteføljen blive gennemgået.

På låneoptag og indskud i landsbyggefonden er overført henholdsvis 41,4 mio. kr. vedrørende låneoptag og 68,9 mio. kr. vedrørende indskud i landsbyggefonden.

Ændring af likvide aktiver

Samlet set viser budgetopfølgningen i forhold til det korrigerede budget et mindreforbrug på likvide aktiver på 263,9 mio. kr. I forhold til det oprindelige budget forventes et merforbrug på 180,9 mio. kr.