EU reviderede i 2024 energieffektiviseringsdirektivet (EED) og stiller skærpede krav til energieffektivisering i den offentlige sektor, herunder kommunernes bygninger. Direktivet er i hovedtræk implementeret i dansk lovgivning gennem bekendtgørelser, der har virkning fra den 11. oktober 2025. Direktivet indebærer bl.a. krav om løbende reduktion i energiforbruget og en gradvis energirenovering af den offentlige bygningsmasse frem mod mindst energimærke B.

Helt konkret for de offentlige bygninger stilles der bl.a. krav om:

• en årlig reduktion i det endelige energiforbrug i den offentlige sektor på 1,9 pct.
• energirenovering svarende til 3 pct. årligt af den omfattede bygningsmasse frem mod 2040, med henblik på mindst energimærke B.

Ovenstående krav har den danske lovgivning valgt skal implementeres på tværs af den nationale offentlige sektor – således at Danmark på landsplan skal løfte opgaven. De enkelte kommuner er derfor ikke forpligtet til at levere resultater svarende til ovenstående hvert år. I stedet er den danske løsning at kommuner og regioner får imødekommet kravene igennem i forvejen planlagte energirenoveringer.

Hillerød Kommune har gennem en årrække arbejdet systematisk med energibesparende foranstaltninger i kommunens bygninger, herunder løbende energirenoveringer, optimering af drift og prioritering af energieffektive løsninger i anlægsprojekter. Denne indsats understøtter direktivets krav og betyder, at kommunen samlet set vurderes at være på rette spor i forhold til implementeringen.

Kommunens ejendomsportefølje bevæger sig gradvist væk fra de dårligste energimærker og ind i et niveau, hvor en stor del af bygningsmassen allerede ligger på eller tæt på det niveau, som direktivet sigter imod. Samtidig viser fordelingen, at en betydelig del af bygningsarealet fortsat befinder sig i energimærke C og D, se bilag 1. Disse bygninger udgør det primære potentiale for yderligere energibesparelser og vil være centrale i den kommende indsats, hvis kommunen fortsat skal leve op til EED-kravene. For bygninger med meget dårlige energimærker (E, F og G) vil omkostningerne til en energirenovering være tunge og forvaltningen foretager derfor også en vurdering af bygnings brugstid og rentabiliteten af en potentiel energirenovering, for at sikre at den ønskede energibesparelse reelt kan opnås. Samtidig skal det bemærkes at kravet om at løfte energimærket til minimum B kun gælder for bygninger over 250 m2.

Forvaltningen vurderer derfor, at det er afgørende, at der også fremadrettet afsættes midler til energibesparende foranstaltninger, så den positive udvikling kan fastholdes. En vedvarende og planlagt indsats er nødvendig for at undgå, at renoveringstempoet aftager, og for at sikre, at kommunen også på længere sigt kan opfylde direktivets krav.